Vinhuset Weingut Schloß Reinhartshausen drives af Stefan Lergenmüller og hustru professor, doktor Karin og ligger på der Hauptstraße i Eltville helt ned til Rhinen i Rheingau. Det er derfra, at jeg nu smager en 2018 Rheingau Riesling Trocken.
Vinhuset holder til i et gammelt slot og har i 680 år været en del af vinkulturen i Rheingau, så det har en lang, spændende historie, som officielt startede i 1337, hvor det daværende vinslot var ejet af ridderne i Allendorf, der havde overtaget ejendommen fra ridderne fra Erbach. Det var ridderne i Allendorf, der i 1337 startede med at lave vin på ejendommen.
Ridderne ejede godset i fire århundrede frem til år 1753, hvor det blev købt af Ludwig Christoph Langwerth von Simmern, som kaldte godset Reinhardshausen til minde om sin far eller bror. Men allerede i år 1800 købte grev Clemens August von Westfalen gården og han begyndte allerede året efter at bygge den herregård, som i dag fortsat er domicil for vinhuset.
Blandt de mange ejere gennem tiden var den hollandske prinsesse Marianne von Preußen. I 1845 forlod hun sin utro ægtemand, prins Albert von Preußen og flyttedeså sammen med sin elsker, nemlig hendes kusk … og i 1855 købte hun godset Reinhardshausen. Her skabte hun et kulturcenter og oprettede bl.a. et museum til sin samling af omkring 600 malerier.
Senere overgik ejerskabet af Schloß Reinhardshausen til hendes yngste søn Johann Wilhelm og det var han, som startede med at sætte navnet Schloß Reinhartshausen på flaskerne fra vinhuset. Da han senere også opkøbte en naboejendom, så opnåede man samlet de 64 hektar vinmarker, som vinhuset fortsat ejer.
Det var også Marianne von Preußen, som da hendes søn døde, gav 60.000 gylden og et stykke jord til opførelsen af en kirke og til ære for den adelige princesse, så blev den lille ø i Rhinen foran Schloß Reinhardshausen omdøbt til Mariannenaue.
Familien ejede Schloß Reinhartshausen frem til 1987, hvor den innovative iværksætterfamilien Leibrand købte godset. men solgte det igen i 1999 til Freunde von Reinhartshausen GbR mbH og i dag er det kæmpemæssige slot omdannet til et femstjernet hotel i Kempinski-kæden, mens vinhuset i 2012 blev overtaget af Lergenmüller familien.
Lergenmüller familien har i 15 generationer været vinbønder med base i Pflaz og driver nu med Stefan Lergenmüller i spidsen også det gamle vinhus og laver vine under to brands Schloß Reinhardshausen og Hofgut Insel Mariannenaue, for vinhuset har nemlig omkring en tredjedel af deres samlede vinmarker på den 4 kilometer lange ø Mariannenaue.
Øen er samlet på 84 hektar og indeholder – udover nogle af vinmarkerne – et naturreservat med et rigt fugleliv og en masse dyr og planter. Efter aftale med slottet kan man blive sejlet over til øen på den tyske flådes sidste flodkanonbåd Gloria Von Preussen. Ude på øen dyrker vinhuset Roter Riesling, Chardonnay og et væld af andre druesorter.
Da det meste af vinslottet i dag er hotel, så har Weingut Schloß Reinhartshausen kun lejet en del af det gamle slot, nemlig den den gamle fløj, hvor der også tidligere var vinhus. Der har man både vineri, brasserie og vinbutik … og så – via en ubetydelig udseende port – adgang til én af landets største underjordiske vinkældre, der har en 2 kilometer lang gang udhugget under vinslottet og indeholder vine med på til 150 år på bagen.
Nå, men her smager vi altså husets Rheingau Riesling Trocken i årgang 2018. Det er en vin, der er vinificeret på rustfrie ståltanke og derefter lagret på ståltank og stückfass. Vinen har 7,2 gram restsüße pr. liter og således okay tør.
Lugtesansen fanger en spændende snert af diesel, petroleum og spildolie, mens frugten er tropisk, men med et fint, køligt anstrøg, lidt dugfriske æbler, fersken, abrikos, melon, grillede citroner, lemon, appelsin, røg samt grønne krydderurter. Den duft kan man sgu godt vende sig til … lækkerfine Riesling aromaer.
Smagsmæssigt er vinen læskende på en frisk måde … der er godt med bitterhed fra lemon, citroner, syrlige grønne æbler, nogle let røgede elementer, tørre og let salte mineraler, sten og jern, mens vinen også fylder godt i munden på en lidt olieret, krydret og mineralsk facon. Sådan … slam … smager god Riesling.
Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 219 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 149 kr.
Vi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.
Pauls sidste vin blev en klassisk Rhônevin, nemlig denne 2018 Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras fra Rhonéa Vignobles … et kooperativ, som jeg tidligere har smagt vin fra.
Steffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.
Bag Domaine de la Côte står vinmageren Sashi Moorman og hans kone Melissa. De laver vin i Santa Rita Hills i Californien og her smager vi deres Memorious Pinot Noir i årgang 2014.
Så er vi igen på Bodegas Bernabeleva på østsiden af Sierra de Gredos bjergene tæt ved San Martin de Valdeiglesias syd for Madrid og denne gang med vinen Navaherreros.
Til vor forret med fiskesuppe a la Provence med brødcroutoner og rouille fik vi selvfølgelig lidt hvidvin, nemlig denne 2017 Pinner hvidvin fra Calvallotto lavet på ren Pinot Noir.
Vor vinaften startede med bobler og vi gættede vist alle, at det måske kunne være noget fra Danmark og slet ikke på druer. Det var helt korrekt, for det var nemlig en Sparkling Tea Grøn fra Copenhagen Sparkling Tea Company.
Den sidste bourgogne, som vi blev budt på var en 2014 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots fra Domaine Georges Mugneret-Gibourg, der holder til lidt i Vosne-Romanée i Bourgogne.
Det er den unge Amélie Berthaut, der i dag driver vinhuset Domaine Berthaut-Gerbet i Fixin i Bourgogne og det er derfra, at vi nu smager denne Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes i årgang 2017.