Til hovedretten kom heller ikke den i vinmenuen annoncerede vin, men vi valgte – mellem to andre muligheder – et glas af denne 2016 Peninsula Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate, der ligger i Victoria vinregionen i Australien.
Det er et vinhus, som jeg har smagt vin fra for en del år siden, og dengang var det deres 2008 Estate Pinot Noir.
Paringa Estate er grundlagt i 1984 af Lindsay og Margaret McCall. De har omdannet en tidligere frugtplantage et vinhus med vinmarker samt et moderne vineri med tilhørende kældre midt imellem vinstokkene.
Første årgang var 1988, og allerede fra starten blev vinene samleobjekter for australske vinfans. Produktionen var dog dengang alt for lille til, at kunne klare den enorme efterspørgsel.
Derfor eksporteres vinene fra Paringa Estate næsten ikke, men sælges derimod ved stalddøren eller på mailinglister. Stilmæssigt skulle vinene fra Paringa Estate minde om de europæiske forbilleder fra Bourgogne, Rhône og Alsace.
Udvalget af vine fra Paringa Estate er inddelt i 3 serier, hvor man indledningsvis finder Peninsula serien, hvor druerne høstes fra lejede vinmarker. I Paringa Estate serien finder man de vine, som Paringa er blevet verdenskendt for. Druerne kommer udelukkende fra egne vinmarker omkring Red Hill South. Og husets topvine kalder de for Paringa Reserve.
Her er det således en vin fra basisserie … og lavet med druer fra 3 forskellige lejede marker omkring Mornington. Det er selvfølgelig ren Pinot Noir, hvor druerne efter høst er afstilket, hvorefter gæring og maceration er sket i store 2,5 tons åbne fermenteringskar, hvorefter vinen er lagret 11 måneder i franske barriques.
Duftmæssigt er den en kraftig vin, selvom man ubetinget kan dufte, at der er tale om Pinot Noir. Det er lidt animalsk med masser af præg fra fadene, eg, kanel og vanilje. Frugten er kirsebær, brombær og lidt granatæbler, hvilket suppleres med en lille grøn og syrlig kant med både eukalyptus, ensilage, grannåle og mælkechokolade. Det er samtidig også lidt flæsket, sød og overdone.
I munden virker sødmen i vinen også en tak for meget, lidt fed, sød og mørk i frugten. Det er egentligt en okay omgængelig vin, næsten læskende og letløbende, hvilket sødmen forstærker. Syremæssigt er det dog en vag vin … mest sød og føjelig.
Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.
Første vin i glasset på Freias Spisetue var denne 2018 Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri, som skulle følge forretten … en lille sag med blomkål som hovedelementet.
Vi slutter vores herlig Weingut Sohns smagning sødt … nemlig med en auslese … deres 2018 Geisenheimer Mäuerchen Riesling Auslese.
Det gode geisemheimer vinhus Weingut Sohns laver også en anden klassisk Deutscher Sekt, nemlig denne Cuvée Pascal Deutscher Sekt Brut, som jeg har smagt i årgang 2017.
Vi fortsætter med mousserende Riesling bobler fra Weingut Sohns, men nu har vi skruet op for både tørhed og bobler, og deres Riesling Brut er da også lavet på den traditionelle metode med andengæring i flasken.
Jeg ved ikke, hvem frøken Raabe er … men den næste vin fra Weingut Sohns er i hvert fald deres 2018 Secco Fräulein Raabe … et lille, lettilgængeligt perlende alternativ til rigtig Winzersekt.
Selvom Weingut Sohns – som mange andre vinbønder i Rheingau – har deres primære fokus på Riesling, så laver Sohns også et par gode og fornuftige Spätburgundere … bl.a. denne Geisenheimer Mäuerchen Spätburgunder M.
Vi fortsætter på samme niveau Sohns Perfection og samme mark med næste vin … en 2017 Geisenheimer Kläuserweg Jakob Riesling Trocken Unfiltriert.
Med næste Geisenheimer Kläuserweg Riesling Trocken Erstes Gewächs er vi rykket helt op på Weingut Sohns’ øverste trin på stigen … de vine, som han selv kalder for Sohns Perfection … unsere besten Gewächse.
Den næste Lagenriesling fra Weingut Sohns – hans Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken – adskiller sig fra de foregående vine ved, at druerne til vinen kommer fra en langt mere stejl mark, som også samtidig har en klassisk Rheingau undergrund med grå skifer.