Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Giacomo Conterno, Barbera d’Alba Vigna Francia, Piemonte, Italien

2013 Giacomo Conterno, Barbera d'Alba Vigna Francia, Piemonte, ItalienGiacomo Conterno er et af de mest legendariske vinhuse i hele Piemonte. Men jeg almindelig dødelige vinblogger har faktisk aldrig tidligere smagt nogle af de pænt dyre vine fra det eftertragtede vinhus. Men priserne og omtalerne havde øget mine  forventninger til vinene fra Conterno … og selvom denne Barbera d’Alba Vigna Francia er billigste Conterno vin, så leverer den sgu varen … big time.

Cantine Giacomo Conterno er reelt grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-7.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Men så laver Roberto altså også 2 Barbera vine, bl.a. netop denne Barbera d’Alba Vigna Francia, hvor druerne kommer fra Cascina Francia marken. Vinen er lavet med lang maceration og gæring alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt fermentering er vinen lagret 2 år på botti, altså store traditionelle egefade. Efter aftapning lagrer vinen yderligere nogle år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring 20.000 flasker af denne vin.

Næsen er en syndflod af rå, maskulin landlighed … stald, flæsk, virkelig animalsk, prut, heste, seletøj til heste, læder, dyb mørk frugt, modne sorte kirsebær, masser af kirsebær, lidt brombær og gærede aromaer, tobak, røg, svag eg og en anelse kanel.

I munden er vinen noget anderledes end duften averterede, for det er en tør, frugtrig og let vin, som i smagen nærmest har burgundisk elegance og lethed. Det virker helt uhørt for en Barbera, men vinen har virkelig frisk frugt, mineralsk nerve og smager meget rent, fint, lækker og forførende. Den både fascinerer og forvirrer på én gang, men det smager sgu drøngodt. Den sniger sig lige op på 6,5 fede tommelfingre … men også kun lige.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster vinen 449 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2017 Domaine Michèle & Patrice Rion, Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Michèle & Patrice Rion, Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes, Bourgogne, FrankrigPå den lille bistro Les Trois i Frederiksgade i Aarhus smagte jeg for en måneds tid siden denne 2017 Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes fra Patrice Rion til en lille fin frokost med mig selv … og i forgårs kunne jeg læse, at Les Trois nu har kastet håndklædet i ringen og er lukket.

Det var egentlig planen, at anmeldelsen af den lille bistro slash vinbar samt denne Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes skulle være en del af en større artikel med anmeldelse af alle vinbarerne i Aarhus, men nu giver det jo ingen mening af tage Les Trois med i den ligning … så derfor kommer indlægget bare nu.

Det var ellers en fin lille bistro, og selvom der ved mit besøg var mindre skønhedsfejl i maden, så var det et hyggeligt sted … meget fransk, men det var jo også deres adelsmærke. Jeg var stort set helt alene i bistroen og bestilte en frost med blåmuslinger efterfulgt af tatar … et par klassiske franske retter.

Vinmæssigt bad jeg om lidt let, rødt og gerne med lidt kant og fik et glas af denne 2017 Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes fra Domaine Michèle & Patrice Rion … og lod mig så ellers synke tilbage i stolen, mens tonerne til Edit Piaff på bedste franske manér masserede mine ører. Mere fransk kan det ikke blive.

Maden

Inden mine blåmuslinger kom fik jeg først – som god skik tilsiger – lidt hjemmebagt brød. Uha … det var godt og serveret med lidt smør samt trøffel-aioli. Nam.

Blåmuslinger var også dejlige … en lille portion, men perfekt til frokost og blev suppleret med lidt hjemmelavede, grove pomfritter, så det lagde bestemt en god bund. Absolut godkendt.

Tataren kom ovenpå lidt salat – helt fint – og var rørt med bl.a. sennep, men i alt, alt for store doser, så jeg synes faktisk, at den var så stærk, at den næsten var uspiselig. Lidt synd, for så havde det været bedre blot at krydre det rå kød med lidt salt og peber.

Peberoden ovenpå forstærkede kun dette … men den kunne man selvfølgelig bare skubbe væk. Jeg fortalte informativt den flinke tjener, at tataren var alt for stærk og næsten uspiselig, hvilket han selvfølgelig var ked af at høre.

Samlet var Les Trois en okay oplevelse uden at imponere, men det var måske også mere en bistro end en decideret vinbar, og skulle jeg alene ha’ et glas vin uden mad, så ville jeg måske nok heller ikke selv vælge Les Trois … men jeg ved, at den tidligere har dannet base for nogle større vinsmagninger.

Under alle omstændigheder, så er det da en skam, at bistroen nu er lukket, for hyggelig var den.

Vinen

Vinmæssigt blev min opfordring om en let, lys rødvin og gerne med lidt kant løst med klassisk Bourgogne. Om det er en vin med kant er måske lidt svært at se, men det var bestemt et fint glas vin og fra en producent, som jeg har smagt og skrevet om flere gange før.

Domaine Michèle & Patrice Rion ligger i byen Nuits-Saint-Georges og blev grundlagt i 1990 af Michèle og Patrice Rion, oprindeligt med kun én hektar vinstokke. I dag er vingården på 6 hektar, fordelt på en lang rækker marker i bl.a. Chambolle-Musigny, Nuits Saint Georges og Vougeot.

Patrice kommer fra en familie af vinproducenter i Prémeaux og Vosne-Romanée nær Nuits-Saint-Georges. Patrice var indtil september 2000 sideløbende kældermester på Domaine Daniel Rion & Fils. Patrice har arbejdet med vin siden 1977.

Siden 2005 har Patrice og Michèles søn Maxime også deltaget i driften efter han færdiggjorde hans uddannelse til ønolog i Dijon. Derudover har Maxime også været i lære hos Nadine Gublin i Meursault, Hubert de Bouard i Saint Emilion og Dr. Neil McCalum i Martinborough på New Zealand.

Domaine Michèle & Patrice Riondrives efter biodynamiske principper og Patrice stiller samme krav til de avlere, der leverer druer til nogle af hans mange vine.

Patrice søger elegancen i vinene, hvilket opnås gennem en meget streng selektion af druer, både i marken og 2 gange i kælderen inden vinifikationen. Fuld afstilkning af druerne. Maceration uden svovl inden vinifikation bidager til ekstraktion af de frugtrige Pinot Noir elementer.

Denne Hautes-Côtes de Nuits les Dames Huguettes er lavet med druer fra en højt beliggende mark lige uden for Nuits-Saint-Georges fra 50 år gamle vinstokke og høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar. Vinificeret med fuld afstilkning og macereret 15-20 dage. Ingen tilsat svovl.

Patrice forsøger at skære ned for brugen af svovl aka sulfitter, da han mener svovlen taget noget af frugte i vinen, men gennem flere års eksperimenter er han nået frem til en blanding af stoffer fra timian og fra druekerner, der kan erstatte svovl som antioxidant og med antibakteriel effekt – uden i øvrigt at påvirke vinen.

Denne Les Dames Huguettes er derfor lavet helt uden tilsætning af svovl på noget tidspunkt. Patrice lagrer også sine vine i fade med mindst mulig kontakt til ilt … lidt reduktiv, hvilket beskytter mod oxidering og bevarer frugten.

Vinene lagres 15-18 måneder sur lie i egefade, hvoraf 40% er nye fade. Inden aftapning på flaske hviler vinen 1-2 måneder på rustfrie ståltanke.

Næsen er dyb og mørk … af en Pinot Noir forstås. Det er animalsk og dyb mørke, skovbær, jordbær, granatæbler samt mørkere bær, kul, egetræ, våde fade, mynte, lidt flæsket og klart en af de mørkere næser fra Bourgogne.

Smagen er til gengæld mere ren, men alligevel bliver det lidt en mørk power bourgogne med en ren og elegant smag. Det er ikke en lys og let vin, men har denne mørkere og mere saftig side med lakrids, dyb, frisk frugt samt fine tanniner. Det er ikke sådan finesse … mere en rustik og dyb bourgogne. 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 180 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Forteto della Luja, Piasa Rischei Loazzolo, Piemonte, Italien

2015 Forteto della Luja, Piasa Rischei Loazzolo, Piemonte, ItalienPiasa Rischei Loazzolo fra Azienda Agricola Forteto della Luja er ligeledes en topdollar lækker godte, men lavet på tørrede Moscato druer i stedet for Brachetto.

Druerne er også høstet sent … en proces der starter i slutningen af september og varer til langt ind i november. Druerne skal helst været angrebet af botrytis og efter høsten tørrer nogle af druerne på måtter i vineriet. Så presses druerne og gennemgår en lang gæring i små egefade og den gæring varer 24 måneder, hvorefter vinen så er klar til at blive tappet på flaske. Der er 140 gram restsukker pr. liter i vinen.

I glasset er vinen let gylden med orange refleksioner, mens næsen byder på ædel, moden frugt, nærmest overmodne samt overgærede nedfaldsæbler, abrikos, muskat, honningsødme, våde fade og virkelig aromatisk forførende.

I munden er vinen endnu federe, mere olieret end den foregående passito, men har samme flotte balance mellem en fed sirupsødme og frugtsyren. Det er fedt, cremet og tyk dessertvæske af 1. karat. Der er vanilje, svagt lidt syltede citroner, abrikos, ananas … men for pokker hvor smager det godt.

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Forteto della Luja, Forteto Pian dei Sogni Brachetto Passito, Piemonte, Italien

2015 Forteto della Luja, Forteto Pian dei Sogni Brachetto Passito, Piemonte, ItalienDet var specielt de to søde dessertvine fra Forteto della Luja som imponerede mig … og den første var denne 2015 Forteto Pian dei Sogni Brachetto Passito.

Vinen er lavet på tørrede Brachetto druer, som både er høstet meget sent og derudover også får lov at tørre i vineriet en kort periode inden de presses. Så gærer vinen og efter endt gæring lagres vinen 12 måneder på små egefade. Den sene høst og tørringen giver vinen masser af sødme og restsukkeret ligger også på 130 gram pr. liter.

I glasset meget lysere end forventet … nærmest en lys, transparent teglfarve med svagt brunligt skær, mens næsen er er meget liflig. Det er sødt, men sødmen virker ikke overvældende og i stedet en fræk lille og moden frugt, sødgærede kirsebær, jordbær, søde blommer, svage sherrynoter, visne roser og sirup.

Hvor smager det dog herligt … lys, moden og dessertsød, men igen uden det bliver for sødt, for der er også en moden friskhed over vinen. Det er let, forfriskende sødt, og Houlberg bliver bare vaklende blød i knæene. Virkelig indbydende. WAUW

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Forteto della Luja, Le Grive Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2017 Forteto della Luja, Le Grive Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienDen næste vin fra 2017 Forteto della Luja er denne Le Grive Monferrato Rosso, som er et lidt sjovt blend på 80% Barbera og 20% Pinot Nero.

Druerne til Le Grive Monferrato Rosso kommer fra husets marker i 500-600 meters højde og dermed er markernes nogle af de højst beliggende marker i området.

Vinen er lavet ved, at de bedste druer vælges ved en sortering , hvorefter de presses og gærer i små, temperaturstyrede ståltanke, hvilket efterfølges af en malolaktisk gæring og så lagrer vinen på barriques i 10 måneder.

Næsen er mørk og landlig, lidt animalsk og klart mørkere end forrige rene Barbera, hvilket kan undre lidt, da der også er lidt Pinot Nero i blendet. Frugten er blåbær, brombær, lidt mynte, kakaopulver, vanilje og virker lidt rund, varm og pænt imødekommende.

Smagen er også præget af brændte noter, er pænt sødkrydret, rund med vanilje, kakao, chokolade, kaffegrums, mørk frugt, tørhed, grafit, blide tanniner, som lige viser en smule tænder. Det er en ordentligt mundfuld, balsamisk, mørk og fyldig.

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Forteto della Luja, Mon Ross Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2018 Forteto della Luja, Mon Ross Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienMon Ross Barbera d’Asti er den ene af de to rødvine hos Azienda Agricola Forteto della Luja. Og hvorfor ikke lige plaske lidt af vinen op i mit glas?

Det er selvfølgelig 100% Barbera fra husets egne marker. Efter høsten knuses druerne straks og gæringen sættes i gang med vingårdens egne gærsorter. Gæringen sker i ståltanke, men overføres til egefade for malolaktisk gæring og derefter lagring på egefade i 4 måneder inden vinen er klar til aftapning på flaske,

Duften har pænt med eg, er en kende lysere end den gennemsnitlige Barbera og har samtidig også en frisk og ren frugt, syrlige kirsebær, ribs og dermed også lidt stram end forventet. Det virker måske en anelse tør og lukket i udtrykket.

Smagen er noget anderledes end forventet … mere fyldig og skarp, en del stærk peber, meget syrlige kirsebær, solbær, lidt varm, bondsk og saftig med en nogen bitterhed. Det er ikke verdens mest venlige Barbera d’Asti. Med lidt luft i glasset bliver vinen lidt venligere, og dermed også lidt mere balanceret.

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7

2018 Forteto della Luja, Piasa Sanmaurizio Moscato d’Asti Canelli, Piemonte, Italien

2018 Forteto della Luja, Piasa Sanmaurizio Moscato d'Asti Canelli, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Forteto della Luja ligger forenden af en blind vej lidt nord for landsbyen Loazzolo med 200 indbyggere omkring 20 kilometer øst for Alba og 25-30 kilometer syd for Asti i Piemonte.

Vinhuset er fra 1926, mens vinkælderen og en del af bygningerne stammer tilbage fra 1700-tallet. I dag ejes og drives vinhuset af Giancarlo Scaglione, hvis familie tidligere overtog vingården fra den oprindelige familie, der startede med dyrke druer på markerne, men lavede kun vine til eget brug

Scaglione familien solgte i starten også selv blot druerne, men i 1985 ændrede Giancarlo Scaglione dette og begyndte også selv at lave og sælge sine vine. Giancalo var uddannet vinmager fra Alba i 1962, men i dag er det Giancarlo Scagliones datter Silvia, som står for driften.

Samlet har familien 13,5 hektar vinmarker, som ligger i 500-600 meters højde, hvor de primært dyrker Barbera, Moscato samt lidt Pinot Nero … certificeret økologisk, men drives reelt også efter biodynamiske regler bl.a. med en manuel presse, to heste og solceller på taget.

Der laves også alene 5 vine, hvilket omfatter en hvid, to røde samt endelig to søde dessertvine. Det er – i samme rækkefølge – vinene Piasa San Maurizio Moscato d’Asti. Mon Ross Barbera d’Asti, Le Grive Monferrato Rosso, Pian dei Sogni Piemonte Brachetto og Piasa Rischei Loazzolo

Denne Piasa Sanmaurizio Moscato d’Asti Canelli er lavet på Moscato aka Muscat, som høstes lidt efter lidt, og så vinificeres vinen på små fade med udvalgte gærtyper. Det er en sød vin og alkoholprocenten alene beskedne 5,5%.

Duftmæssigt nærmest lidt pærecider, æblemost, abrikos, fersken, krydderurter, honning, bivoks, nødder i sirup og med en lidt sur/sød aroma, nærmest med lidt snert af den herlige ædle råd.

I munden er vinen meget sød … og langt sødere end jeg havde forventet, selvom Asti jo oftest er sød. Her er det dog kombineret med en sukkersød opulent fylde og fedme, så vi nærmest snakker sød dessertvin. Smagen stikker ikke vildt dybt, men det opvejer fedmen til fulde … og har du en sød tand, så er dette bare ren sukkervand for dig.

Import overvejes af Winelovers.dk, så prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 David Duband, Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, Frankrig

2015 David Duband, Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, FrankrigI den lille by Chevannes omkring 10 kilometer nordvest for Nuits-Saint-Georges finder vi den lille bourgogneproducent David Duband og derfra smager vi hans røde 2015 Nuits-Saint-Georges.

Domaine David Duband er egentlig grundlagt af Davids far Pierre Duband i 1960. Faderen havde 15 hektar vinmarker i Côtes de Nuits, men solgte druerne til et kooperativ i Beaune. Ved morgenbordet en dag i 1991, hvor faderen havde planlagt at købe en parcel yderligere nær Nuits-Saint-Georges, spurgte han pludseligt David; Vil du lave vinene?

På det tidspunkt aftjente David sin værnepligt i den franske hær ved  gendarmeriet nær hans hjem. Ja svarede David, selvom han aldrig før havde produceret vin. Så han indvilgede i projektet, fik orlov i høtperioden og anvendte kælderen i barndomshjemmet til produktionen af vinene.

David skulle lære alt fra bunden og hans mål var blot at lave vine, som kunne drikkes. Samme år introducerede faderen David for den store milliardær François Feuillet, som havde tjent en formue på at fabrikere autocampere og ellers var bourgogneelsker.

François Feuillet havde købt nogle topmarker på Aux Thorey Premier Cru marken i Nuits-Saint-Georges og havde brug for en vinmager, som ville lave vine derfra. Ham og David indgik en aftale om, at David lavede vinene og François fik så blot halvdelene af vinene.

Da François Feuillet fandt ud af, at David havde talent for at lave gode vine, så købte han yderligere marker, bl.a. parceller på berømte marker i Echézeaux og Vosne-Romanée … og de røg så ind i samme aftale med David Duband. Og sådan fortsatte det. Således købte François Feuillet i 2006 yderligere 7 hektar vinmarker fra Jacky Truchot, som gik på pension. Det omfattede eksklusive parceller på marker i Chambolle-Musigny, Charmes-Chambertin og den historiske Clos de la Roche.

I snart 30 år har David Duband således lavet vine fra egne marker og alle parcellerne ejer af François Feuillet. Han er gået fra at være en ukendt vinmager til i dag at være en efterspurgt producent, hvis vine eksporteres til over 20 lande. Siden år 2000 har 24 af hans vine scoret over 90 point i Wine Spectators blindsmagninger.

David Duband’s vine er meget eftertragtede blandt sommeliers i Michelin-restauranter i Frankrig og er repræsenteret på mere end 30 tre- og tostjernede restauranter i hjemlandet.

Vinene kommer fra hele 23 forskellige appellationer og laves meget gammeldags med manuel høst, knusning i store kar med føderne og macerering i tanke. Siden 2008 har David ikke afstilket og anvender således hele klaser i vinificeringen. Markerne drives også økologisk.

Denne Nuits-Saint-Georges er således en af de mange vine hos Duband og kommer fra vinstokke, der er over 50 år gamle. Omkring 80% af druerne afstilkes ikke, men gærer vinen i 17 dage med løbende fodtrampning. Efter presning lagrer vinen 14 måneder på egefade, hvoraf 40% er nye fade og resten brugt 1, 2 eller 3 gange tidligere. Derefter lagrer vinen yderligere 3 måneder i ståltanke inden aftapning på flaske uden filtrering.

Næsen er nærmest lidt øko, bio med krudt, ukrudt … meget landlig og lidt et syrehovede. Det dufter mælket, syrligt, af syrlige bolsjer, jordbær, nogle grønne noter, peber, appelsinskal, urter og med et klart egepræg, hvor der titter lidt vanilje frem.

Smagen er let og lys, meget stringent og ren frugt med bitterhed, meget direkte, lys og stram frugt og peber. Med lidt luft i glasset kommer tanninerne også mere frem. Der er sgu meget elegant og meget ungt, men smager allerede nu fantastisk. Nogle flere år i kælderen vil helt sikkert klæde vinen.

Forhandles af Atomwine, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Bruno Giacosa, Roero Arneis, Piemonte, Italien

2017 Bruno Giacosa, Roero Arneis, Piemonte, ItalienArneis er en fabelagtig drue, og jeg blev betaget af druen, da jeg første gang smagte en vin på den. Nu smager jeg igen en vin på Arneis og endda fra en af de gode vinproducenter i Piemonte, nemlig Bruno Giacosa.

Vinhuset holder til i byen Neive og er oprindeligt grundlagt tilbage i 1890’erne af Carlo Giacosa og sønnen Mario Giacosa. Dengang solgte de det meste af den producerede vin til kunder i store 5 liters flasker, som var almindelig praksis i regionen.

Først efter Anden Verdenskrig fik Giacosa almindelig aftapning på vinflasker. På de første etiketter fra stod der også flot Carlo Giacosa & Figli, men det skulle nu imidlertid først blive 3. generation i form af Bruno Giacosa, som virkelig fik sat vingården på det internationale vinkort.

Bruno Giacosa begyndte allerede at arbejde i familieforetagendet fra en alder af 15 år og langsomt begyndte han at overtage produktionen.

Han begyndte at lave vin af indkøbte druer fra udvalgte vinmarker, og fik opbygget et netværk af avlere, som han mente havde de bedste druer til rådighed og som var dedikeret til at producere kvalitet. Han fremstillede sin første enkeltmarks Barbaresco i 1964

I løbet af 1960’erne blev Giacosa allerede betragtet som én af ​​de tre væsentlige vinproducenter af Barbaresco, sammen med Gaja og Produttori del Barbaresco.

I 1982 købte familien også Falletto vingården i Barolo, og senere tilkøbte de også yderligere marker. Bruno Giacose fik også tilnavnet Genius of Neive … geniet i Neive. Han var også kendt som Il Maestro … mesteren. En mand af få ord, men med en kæmpe viden om og indflydelse på vinproduktionen … han udtrykte sig kun i korte sætninger og foretrak i stedet at lade sine vine tale.

Bruno Giacosa er et af de få italienske vinhuse, som Robert Parker har givet de berømte 100 point. Parker har samtidigt udtalt følgende om Bruno Giacosa; A quiet and dignified winemaking genius in Neive and the least promotion-conscious winemaker in Italy who prefers to let his wines do the talking for him.

Giacosa var særlig berømt for sine Barbaresco og Barolo vine. I  Barbaresco ejes syv enkeltmarker. Det er Asili di Barbaresco, Rabaja di Barbaresco, Santo Stefano di Neive, Gallina de Neive, Montefico di Barbaresco, San Cristoforo di Neive samt Rio Sordo do Barbaresco.

I Barolo ejer Giacosa seks marker, nemlig Falletto di Serralunga d’Alba, Le Rocche del Falletto di Serralunga d’Alba, Rocche di Castiglione Falletto, Collina Rionda di Serralunga d’Alba, Villero di Castiglione Falletto, Bussia di Monforte d’Alba.

Herudover ejer Giacosa yderligere to marker, Valmaggiore di Vezza d’Alba og Basarin di Neiva, som giver druer til henholdsvis Nebbiolo d’Alba og Dolcetto d’Alba.

Siden 1990 har ønologen Dante Scaglione hjulpet vinhuset, og da Bruno Giacosa fik et slagtilfælde i januar 2006, så begyndte den 4. generation i form af Brunos datter Bruna Giacosa også at tage over, men Bruno blev ved indtil sin død i januar 2018.

Vinene fra Bruno Giacosa produceres ultra traditionelt, hvilket også gør, at der er tale om usædvanligt holdbare vine, der af mange karakteriseres som værende nærmest udødelige.

Der laves vine i 2 serier/labels, nemlig vine under navnet Bruno Giacosa, hvor druerne købes hos lokale producenter, og så vine under navnet Azienda Agricola Falletto – di Bruno Giacosa, som er vinene lavet med druer fra egne marker.

Opdelingen af produktionen i 2 forskellige labels startede i 1996 og er ret typisk i Piemonte. Det har  nemlig noget at gøre med skattelettelser for Azienda Agricola, dvs. flasker som produceres med druer fra egne marker.

Vinene fra egne marker laves endda i 2 niveauer med henholdsvis hvid eller rød etikette. De røde er Giacosas bedste vine og ekstremt sjældne, idet de kun produceres i endog meget små mængder blot to-tre gange på et årti.

Nå, men her smager vi altså en af Bruno sidste vine … en 2017 Roero Arneis, hvor druerne kommer fra marker omkring forskellige landsbyer i Roero-distriktet. Vinstokkene er mellem 15 og 22 år gamle og fra en række vinavlere, som i årevis har samarbejdet med Giacosa.

Vinificeringen sker i temperaturregulerede ståltanke, og vinen lagres efterfølgende i 4 måneder – ligeledes på stål – efterfulgt af en måned på flaske inden frigivelse.

Næsen er utroligt indbydende med fersken, melon, kvæde, citrus, urter, blomsterblade, kiks, vanilje, saltkaramel, bivoks, afbarkede grene, sandeltræ, en rulle Polo pastiller, tyggegummi, honning og mandler. Nice.

Smagen er langt mere afdæmpet end duften, meget blød og rund, ingen vild syre, medium surhed, har en vis fyldighed og mineralsk nerve, pænt med frugt, fersken, abrikos og man kan også nærmest smage lidt blomster. En rigtigt charmerende hvidvin, som slutter med pæn lang eftersmag.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 239,95 kr., mens prisen er 189,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

N.V. Bollinger, Special Cuvée, Champagne, Frankrig

N.V. Bollinger, Special Cuvée, Champagne, FrankrigAllerede i Ian Flemings spionroman Diamonds Are Forever fra 1956 drak James Bond Bollinger Champagne. I over 14 Bond film har den elskede agent bestilt en flaske Bollinger og champagnehuset har endda lavet en 2009 Champagne Bollinger 007 for at fejre udgivelsen af en af de mange Bond film.

Nu har vinbloggeren også fået et glas Bollinger champagne i glasset … men uden en smuk, letlevende blondine som sexet selskab ved bordet, men i stedet 4 andre grimme vintossede fyre. Nedtur. Men champagnen er Bollingers Non Vintage Special Cuvée.

Champagnehuset Bollinger er grundlagt i 1829 af Athanase de Villermont som yngste søn fra en fin og ædel familie. Han havde været soldat under den amerikanske uafhængighedskrig og havde arvet en ejendom fra sin familie i Aÿ området.

Han så et stort potentiale i vinene fra Champagne, men som aristokrat var han forbudt at blive involveret i handel. Men han mødte den tyske Joseph Bollinger, som havde forladt Tyskland for at lære mere om handel med champagne, og den lokale Paul Renaudin, som ar fascineret af vinens verden.

Sammen etablerede de Renaudin-Bollinger & Cie, hvor Joseph stod for salg og Paul for vinkælderen. Joseph Bollinger giftede sig senere med Athanases datter Louise-Charlotte og senere blev det deres sønner Joseph og Georges, som overtog driften.

I 1941 blev Champagnehuset overtoget af enken Lily Bollinger – født Law de Lauriston-Boubers – da hendes mand Jacques døde i anden verdenskrig. Hun var kun 42 år, da hendes mand døde, men en formidabel strateg og en skræmmende forretningskvinde.

Hun var en perfektionist og ville ikke tolerere mindre end excellence. Hun var meget innovativ og blev den drivende kraft bag det fortsættende champagnehus.

Det var Lily Bollinger, som bl.a. udtalte; Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene, og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig – undtagen når jeg er tørstig.

Hun stod også bag den revolutionerende prestigecuvée R.D. skabt i 1967 og ledte Bollinger til sin plads i toppen af alle Champagnehuse. I dag er hun stadig en respekteret legende i Champagne og hendes ånd lever stadig videre i Bollingers stræben efter stadig højere topkvalitet.

Ledelsen af Bollinger blev efter Lily først overtaget af nevøen Christian Bizot og senere barnebarnet Ghislain de Montgolfier, men i dag er Bollinger ejes Bollinger af familiens holdingselskab, mens driften af champagnehuset ledes af Charles-Armand de Belene.

Samlet har Bollinger 179 hektar vinmarker og 85% af markerne er Grand Cru og Premier Cru marker, som er spredt over marker ved Aÿ, Avenay, Tauxières, Louvois og Verzena.

Her smager vi Bollingers Special Cuvée, som trods sit navn er husets standardcuvée. Den et lavet af et blend af 60% Pinot Noir, 25% Chardonnay og 15% Meunier, hvor 85% af druerne kommer fra Grand Cru og  Premiers cru marker.

Den kommer i dag en ny champagneflaske, som er lavet med inspiration fra en champagneflaske fra 1846 fra Bollingers historiske kældre i Aÿ. Flaskehalsen er betydelig mindre end på de fleste andre champagneflasker, hvilket gør udviklingen af champagnen mere harmonisk og mere velegnet til lagring.

Bollinger Special Cuvée er lavet første gang i 1911 og er lavet med mindst dobbelt så lang tids lagring som reglerne i appellationen foreskriver. I henhold til AOC skal champagnen derefter ligge i mindst 1½ år, men denne har altså lagret mindst 3 år. Nogle af magnumflaskerne endda 5-15 år.

Næsen er vildt animalsk med surdej, nedfaldsæbler, overmodne pærer, modne abrikoser rugbrød og øllebrød, toast, valnødder, gule althea bolsjer, blomsterpollen samt en virkelig syrlig dekadence. Det dufter med andre ord rigtigt aka vildt godt.

Smagen er meget mere rund og afdæmpet end forventet, boblerne meget små, blide og fader hurtigt ud. Det er fløjlsblødt, let krydret med valnødder, grape og syrlig bitterhed.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 474,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7