Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2013 Weingut Ludger Veit, Vinum Monticellum Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredagens Spätburgunder – ja selvfølgelig kom der Spätburgunder på bordet i går – var fra Mosel, helt præcis fra byen Osann-Monzel. I denne lille by finder vi nemlig Weingut Ludger Veit, som står bag fredagsvinen Vinum Monticellum Spätburgunder.

Osann-Monzel … også kaldt Monzel an der Mosel … ligger 3-4 kilometer nordøst for Piesport og vel også omkring 3-4 kilometer vest for Bernkastel-Kues, så vi er vel egentlig i hjertet af Mosel. Lige overfor et Aparthotel Panorama finder vi det lille familiedrevne vinhus, som ligger med en flot udsigt udover de stejle vinmarker og Mosel floden.

Vinhuset drives af Ludger Veit, som i en ung alder – blot 19 år – i 1984 overtog driften efter sin far. Og den unge Ludger var topmotiveret og målrettet, så siden overtagelsen har han løbet udvidet vingården ved opkøb af nye vinmarker. I dag ejer Ludger samlet 14 hektar vinmarker, bl.a. nogle af de stejle topmarker som Monzeler Kätzchen, Kestener Paulinshofberg, Kestener Herrenberg og Brauneberger Juffer.

Selvom Mosel nok mest er kendt for deres vine på Riesling, så har Ludger Veit er særlig forkærlighed for rødvine, og derfor er omkring halvdelen af hans vinmarker tilplantet med røde druesorter som Spätburgunder, Dornfelder, Dunkelfelder, St. Laurent og Merlot. Det har også medført, at Veit i dag er én af de førende rødvinsproducenter ved Mosel floden.

Det skyldes også, at der anvendes moderne teknikker, både i markarbejdet samt i vinkælderen. Og så eksperimenterer Ludger en del … også med hvidvinene, hvor han også – udover Riesling – dyrker sorter som Weisser Burgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.

Det store fokus på kvalitet har også betydet, at Veit har vundet en del priser for sine vine, bl.a. vandt han sidste i 2014 årets Riesling-Grand-Prix i Mosel med sin 2013’er Paulinshofberg Riesling Trocken.

Her har vi imidlertid én af Ludger Veits mange rødvine, nemlig hans Vinum Monticellum Spätburgunder, og husets topvin i serien af rødvine, som ikke har lagret på barriques. Vinen er opkaldt efter det gamle navn for byen Monzel, nemlig Monticellum, hvilket betyder “by på bjerget” og meget godt beskriver Monzels beliggenhed. Druerne er hentet fra forskellige af Veits stejle og skifterholdige vinmarker.

Vinen findes også i en udgave, hvor den får 24 måneder på egetræsfade, men denne har ikke set eg.

Duftmæssigt først lidt krydrede noter efterfulgt af den klassiske søde kostald … ikke så markant, men bestemt tilstede. Frugtmæssigt er der klart kirsebær, og så en lidt speciel duft … ovre i lidt grannåle. I munden er der både hindbær og kirsebær, god syre, lidt peber og tydelige tanniner, som dog ikke skræmmer nogen væk. Er lidt grov i udtrykket, men okay vin, som dog aldrig duperer helt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Stou Kir Yianni Wines, Delfis Cabernet Merlot, Cypern

Skriv en kommentar

Aftenens sidste cypriotiske vin … så skal jeg skåne jer for yderligere musaka, tzasiki og zorba. Men det er nu en lille og charmerende vin, som vi slutter med. Det er rødvinen i Delfis serien, den kommer i en lille, fræk halvliters flaske, har sort etikette og er lavet på de to internationale druesorter Cabernet Sauvignon samt Merlot.

Selvom vinene fra Stavros Zenonos i dag bliver produceret på forskellige vingårde, så er det Stavros’ drøm at bygge en komplet vingård lige midt i hans vinmarker.

Det som skal gøre den drøm muligt, er den begyndende eksport af vinene fra Stou Kir Yianni Wines samt forhåbentlig nogle nye EU-ordninger, som vil kan hjælpe med finansieringen.

Selve restauranten, som i øvrigt ligger i en smal gyde, har plads til op mod 140 gæster, og der er oftest stuvende fuldt. Dermed har Stavros også overbevist alle de venner og bekendte, som var meget skeptiske, da han for over 10 år siden købte den gamle bygning for at omdanne den til en restaurant.

For som Stavros siger … den var faktisk kun min kone og banken, som troede på mig.

Nå, men tilbage til denne Delfis Cabernet – Merlot, som har lagret 12 måneder på fransk egetræsfade. Lad os gå om bord i den lille frække vin.

I næsen fornemmes der med det samme godt med alder. Tror ikke, at det er en vin, som skal ligge ret meget længere. Der er herudover blommer, svedsker, blæk og mørk muldjord. Den har faktisk et strejf af noget fra Bordeaux … men det er også kun i næsen. I munden fortsætter den mørke frugt, og vinen er blød og behagelig … men ellers vandet i smagen. Der mangler klart syre og rygrad, og smagsindtrykkene fiser hurtigt af, hvorfor man får en meget flad fornemmelse. Det bekræfter indtrykket af, at vinen skal drikkes nu … og ikke kan klare flere års lagring.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 160 kr,

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Red Gold, Cypern

Skriv en kommentar

Så blev det tredje Argestis vin i streg, og samtidig aftenens første cypriotiske rødvin, Argestis Red Gold, lavet på et blend af druerne Mataró samt Merlot. Samtidig var det også aftenens første vin med lidt alder, nemlig fra årgang 2010.

Mataró druen kender I … men blot under navnet Mourvèdre. I Spanien kalder de druen Monastrell. Kært barn har mange navne.

Mataró er den 6. mest plantede drue på Cypern, hvor førstepladsen indtages af den lokale rødvinsdrue Mavro, som dækker over halvdelen af de samlede vinmarker på Cypern.

Mavro betyder i øvrigt sort eller druens sorte farve, og bruges på Cypern bl.a. – sammen med druen Xinisteri – i produktionen af den kendte dessertvin Commandaria, som jeg omtalte tidligere.

Nå, men her et blend på Mourvèdre og Merlot, men derudover ingen oplysninger om, hvordan vinen er vinificeret. Den skulle efter sigende alene være produceret på ståltanke og slet ikke lagret på eg.

Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt en sjov fætter, hvor der fornemmes godt med sol, godt med krydderier … meget rustik, næsten landlig kostald, gamle våde egefade og tjærede jernbanesveller. De sidstnævnte kan virke lidt underligt, da vinen – efter sigende – slet ikke har set egetræsfade. Herudover virker vinen også ganske indelukket … næsten propagtig, selvom jeg er ret sikker på, at vinen ikke har decideret prop.

I munden er vinen lidt skarp … noget skarp, og selvom frugten egentlig er meget frisk, og der er et bid af peber, så bliver jeg vist ikke umiddelbart venner med denne vin. Det er langtfra dårligt, men blot lidt kantet. Af en vin fra Cypern er det ganske hæderligt.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 145 kr.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2014 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Rosé, Cypern

Skriv en kommentar

Aftenens bedste vin var for mig denne Argestis Rosé … en frisk vin, som iskold vil passe super en sommerdag på terrassen, og jeg kan levede forestille mig, at den kan indtages i store mængder blandt hyggelig gæster, lokal musik og god mad i Stou Kir Yianni restaurant.

Vinen er lavet på druerne Lefkada (eller blot Lefkas) samt Shiraz. Lefkas kommer oprindelig fra Grækenland og er også kendt under navne som Bertzami samt Vartzami. Den er blevet dyrket på Cypern gennem mange år, men dyrkes specielt på øen Lefkada i Grækenland. Det er også derfra, at druen har sit navn.

Druen er meget produktiv og giver helt op til 4-5 kg. pr. vinstok og bruges som vin med stærk farve, bl.a. til vine som blandes med andre druesorter.

På Cypern findes Lefkas druen primært ved landsbyerne Panagia og Pitsilia, lidt nordøst for Stavros Zenonos’ vinmarker omkring Omodos, men han har tilsyneladende også nogle parceller med den drue.

I næsen er der egetræ, blomster, lyserøde bær … kandiserede kirsebær, næsten lidt bolsjer “Kongen af Danmark” og virker ellers lidt rustik, kantet og igen med det lidt støvede udtryk, som også prægede hvidvinen. I munden er vinen dog en tand bedre end hvidvinen, for her er der hindbær, rød bær, fin syrlighed … frisk og sprød mundfuld, som virkelig vil gøre sig på en varm sommerdag.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2014 Stou Kir Yianni Wines, Argestis White, Cypern

Skriv en kommentar

Næste cypriotiske vin var også en hvidvin, Argestis White fra Stou Kir Yianni Wines. Argestis er husets anden serie, og modsat søstervinen Delfis, så er navnet på etiketten ganske læsevenligt. Men lad os undersøge, om det også er tilfældet med vinen … altså, om den er venlig.

Samlet laver Stou Kir Yianni Wines 6 vine, nemlig en hvid, rosé og rød i de to serier Delfis og Argestis. Derudover er man også begyndt at lave en version af den kendte Commandaria … som efter sigende er verdens ældste ældste vinmærke og kaldes kongernes vin.

Historien beretter, at Richard Løvehjerte i det 12. århundrede, efter et af sine mange korstog, bragte denne vin med sig hjem til England, hvor den var populær ved hoffet i mange hundrede år.

I det 13. århundrede foranstaltede den franske kong Philippe Auguste en vinsmagning for at finde frem til verdens bedste vin, og kongen kårede en Cypern vin – Commandaria som den bedste og gav den navnet “Vinenes Apostel”.

Til denne torsdags vinsmagning smagte vi alle vinene fra Stou Kir Yianni Wines.

Denne Argestis White har jeg heller ikke de store oplysninger om, så derfor springer vi direkte til smagsnoterne. Et godt bud på druen kunne dog være Xinisteri, som bruges til mange hvidvine på Cypern. I næsen virker vinen til at ha’ lidt fedme, smør, citrus og lidt tyggegummi. Samtidig også sådan meget tør og støvet i udtrykket. I munden er det krydrede noter, lidt eg og en smule kantet.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2014 Stou Kir Yianni Wines, Delfis Rosé, Cypern

Skriv en kommentar

Videre med næste cypriotiske vin … fortsat i Delfis serien og fortsat en mousserende vin, men denne gang en rosé fra vinhuset Stou Kir Yianni Wines.

Som jeg skrev i forrige indlæg, så er Stou Kir Yianni Wines ikke en vingård, men en restaurant, som Stavros Zenonos driver sammen med hustruen Moropi, deres 3 børn samt moderen Eftichea. Det er både restaurant, taverna, bar og motel … altid med masser af underholdning.

Tavernas slogan er da også; Stricktly for people with elegant sense of amusement.

De 60 hektar vinmarker passer Stavros også, og her dyrkes druer … både spisedruer til restauranten, men også druer til produktion af vinene. Selve vinproduktionen sker i samarbejde med firmaet Lizzarus Ltd., som ledes af George Philis. De to herrer sørger i kompagniskab for at leje produktionsudstyr hos forskellige lokale vingårde til produktionen.

Det betyder således, at vinene er produceret på forskellige lokationer i området, og til selve produktionen har Stavros og George hyret en vinmager, som skulle hedde noget i retning af Georgios Fournais. Ved ikke, om det er stavet rigtigt … og har heller ikke kunnet finde mange oplysninger om ham eller vinene fra Stou Kir Yianni Wines i det hele taget.

Lad os derfor springe direkte til denne mousserende rosé. I næsen er der godt med blomster … meget floral. Herudover ikke den store næse … men vinen i smagen minder utrolig meget om den foregående hvide. Boblerne er meget, meget blide … der er måske lidt jordbær i smagen, men ellers samme “fladhed”, blød syre … mangler lidt rygrad … og så har den en snert af noget ukendt. Jeg kan ikke definere det. Hmmmm.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2014 Stou Kir Yianni Wines, Delfis White, Cypern

Skriv en kommentar

Torsdag stod på vinsmagning … og denne torsdag noget så “eksotisk” som cypriotiske vine. Og for at gøre det endnu smallere, så cypriotiske vine fra ét vinhus, nemlig vinhuset Stou Kir Yianni Wines, og vi startede heatet med en lille hvid mousserende vin i serie Delfis.

Ja, der står altså Delfis på etiketten … selvom vores humoristiske bud gik på Sej-pis, efter den engelske udtale af navnet Cypern; Cyprus. Men de udenbys bogstaver dækker altså over navnet Delfis.

Stou Kir Yianni Wines ligger i den lille bjergby Omodos på Cypern. Ja faktisk er der ikke tale om en traditionel vingård, for Stou Kir Yianni er en restaurant, som drives af Stavros Zenonos.

Han var egentlig ansat i et forsikringsselskab i Limassol, men for over 10 år siden forlod han det sikre job og brugte sit livs opsparing på en gammel, tom bygning, som over en periode på 4 år blev ombygget til en ægte, chamerende cypriotisk restaurant.

Udover restauranten overtog Stavros også familiens 60 hektar vinmarker omkring byen Omodos. Restauranten kaldte han Yianni efter hans far … også fordi, at hele projektet er blevet et rigtigt familieprojekt, hvor moderen bl.a. hjælper til i køkkenet.

På græsk hedder Stou Kir Yianni Στου Κυρ-Γιάννη. Men hvem kan læse det?

Lad os kaste os ud i den første vin, denne mousserende hvidvin Delfis White. Kan ikke umiddelbart se, hvilke druer, som vinen er lavet på eller hvordan vinen er lavet. Så derfor springer vi da også bare videre til smagsindtrykkene.

I næsen er der kvæde, lidt tropiske frugter, citrus … virker frisk, men der fornemmes også lidt fedme. Smagen er lidt flad og boblerne meget … meget blide. Der er lidt nødder, men er ellers neutral.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr,

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Bontadini, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Koner er en sær størrelse … men nogle gange har de ret. Det skal I selvfølgelig ikke fortælle, at jeg har sagt. Da min frue sagde, at hun ikke kunne li’ denne Toscana Rosso IGT fra Bontadini, så var det netop én af de gange, at hun havde ret … for godt er det sgu ikke.

Ja, men selvfølgelig heller ikke, at hun får ret.

Men hvem står egentlig bag vinen … og hvad dækker betegnelsen Toscana Rosso over? Hmmmm … efter jeg smagte vinen, så har jeg nu undersøgt sagen nærmere … som den ihærdige vinblogger jeg jo er ;o)

Vinhuset Bontadini kan man ikke finde nogle steder … og det eksisterer formentlig heller ikke … da vinen kommer fra det store danske vinkoncern Taster Wine og designet/produceret specifikt til det danske marked, og dvs. primært danske supermarkeder.

Dermed er det en Sangiovese baseret vin, som kommer fra forskellige marker rundt om i Toscana. Taster Wine skriver selv, at druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet og vinifikationen er traditionel med lagring på tanke og for en del af mosten på egetræ. Det er vist også al den information, som der kan findes om vinen.

Nå, men så springer vi da bare til mine smagsnoter. I næsen virker vinens skæv … duften er ærligt talt ikke særlig lækker. Der er lidt overmodne blommer, champignon, og en mærkelig sær note med nogle krydderier. Langt fra indbydende. I munden fortsætter ubalancen … virker syntetisk med en sødme, som er helt malplaceret og … ja, skæv i mangel af et bedre ord.

Det er som om, at de forskellige smagsindtryk slet ikke hænger sammen, og jeg må derfor denne dag holde med konen; det smager ikke godt. Det er ikke særlig lækker vin, og ikke for at være krukket eller vinsnob på nogle måder, men jeg havner sgu i bunden af min karakterskala. Der kan fås mange sjovere og bedre vine til prisen.

Vinen forhandles flere steder … og til mange varierende priser. Jeg har fundet den hos SuperBrugsen, hvor tilbudsprisen er 49,95 kr. og normalprisen horrible 99,95 kr. Skjold-Burne ser også ud til at ha’ forhandlet den på et tidspunkt, hvor tilbudsprisen er 50 kr. ved køb af 6 flasker og en normalpris på 69,75 kr. Ikke engang normalprisen er man enige om.

Der er også flere, som forhandler vinen og dér varierer priserne også meget. Jeg har med god hensigt fået vinen i gave.

Rating 1/7  

Vinanmeldelser

2007 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

Igen en vin fra én af de dygtigste vinmagere i Spanien, nemlig den gode Alvaro Palacio. Vinen er denne Villa de Corullón fra ét af de områder, som Alvaro laver vin i … nemlig Bierzo.

Jeg har smagt mange af Palacios vine … dog aldrig hans ultra topvine … bl.a. den exceptionelt dyre l’Ermita, som hos Vinspecialisten står til den nette sum af 7.500 kr. for en almindelig flaske.

At smage en vin fra Palacio netop denne uge er også ganske passende, for den gode Alvaro er lige af vinmagasinet Decanter blevet kåret som “Man of the Year 2015”.

Decanter skriver om Palacio … og I får det sgu lige på udenbys; “”Palacios embodies, with his wines, the spirit of the new Spain. Palacios has helped to show that the diversity of Spanish red wines has never been greater, and has inspired a new generation of winemakers that is making Spain the cradle of winemaking innovation that it is today.

Palacios is altering the viticultural landscape in his vineyards in Rioja Baja. He is creating a new, distinctive style. Palacios knows that his best wines are the fruit of years of intimate contact from his vines, of nights spent in deliberation, and of many tests and failures. He is well aware that there is no shortcut to perfection.”

Jeg har vist skrevet om Alvaro nogle gange, men I får lige historien igen.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, som er tilplantede med 50 til 90 år gamle vinstokke.

Vinmarken kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Og hvilken flot, flot vin. I næsen er der blæk, lakrids, mørke bær … virker næsten som en naturewine eller biodynamisk (sidstnævnte er så faktisk også tilfældet), en herlig landlig duft sammen med våde fade samt en smule vanilje og parfume/let blomster. Ganske indbydende. Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance og kølighed. Tanninerne er tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance. Skøn vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 250 kr. pr. flaske ved køb af 2 flasker. Ellers er normalprisen 355 kr. pr. flaske. Til tilbudsprisen et godt køb.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Hofmann, Spätburgunder Rotwein Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Die Spätburgunder dieses Freitag … ja, selvfølgelig er ordet Spätburgunder hunkøn, og dermed hedder det ingenlunde das Spätburgunder … var fra Weingut Hofmann. Og egentligt giver det perfekt mening, at feminine og elegante vine skal være af hunkøn.

Nå, men vingutter med navnet Hofmann findes der mange af i vores broderland hinter, men denne vin kommer fra Weingut Jürgen Hofmann, som holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.

Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.

I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.

Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt en stol. Hvorfor stolen? Ja, Hofmann siger selv, at vinen bliver hængende i munden, som en polstret barok-stol. Det må vist være tysk humor. Vinen er husets “mindste” Spätburgunder, men de laver altså kun 2 forskellige. Druerne kommer fra marken Daubhaus i Appenheim, og den har lagret på eg … hvor lang tid melder historien ikke noget om.

I glasset er vinen feminin, lys teglfarvet … hvis tegl kan være af hunkøn. Duftmæssigt er vinen landlig … svag kostald, men ikke voldsomt … blot et strejf. Der er rust, jern og jod sammen med efterårsbrune egetræsblade, skovbund og bitre kirsebær.

I munden er der eg, krydderier, røde bær, let hindbær, bitre kirsebær, grønne noter og fast stramhed, men nedenunder lurer en anelse sødme sammen med lidt kommen. Trods en lethed, så bider tanninerne lidt af dig … ikke ubehageligt, men heller ikke helt blidt. Med lidt luft og tid i glasset åbner vinen dog mere op, og bliver et ganske charmerende bekendtskab.

Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.

Rating 4,5/7