Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Château de Coulaine, Chinon Clos de Turpenay, Loire, Frankrig

Jan var forbi det houlbergske hovedkvarter – aka min ydmyge hjemmebolig – forleden og havde medbragt en lille sag, som vi lige skulle smage. Det var denne Chinon Clos de Turpenay fra Château de Coulaine, der ligger i Beaumont en Véron lidt vest for Chinon.

Château de Coulaine er et af de ældste slotte i Chinon området, familieejet gennem alle årene og bygget i 1470 af Jehan de Garguesalle, selvom der er dyrket vin i Beaumont en Véron siden det 13. århundrede. Imidlertid blev de fleste marker omkring slottet udryddet af vinlusen i det 19. århundrede.

i 1988 overtog Pascale og Etienne de Bonnaventure driften og startede med at tilplante markerne, primært med Cabernet Franc og besluttede samtidig, at det skulle ske uden brug af kemikalier.

Det betød også, at Château de Coulaine var et af de første domæner i Chinon til at blive certificeret økologisk, hvilket sket i 1998.

I dag har parret samlet 18 hektar vinmarker og de bedste marker ligger ved Château de Coulaine, men omfatter også topmarken Clos de Turpenay, hvorfra druerne til denne vin kommer.

Clos de Turpenay et en gammel vinmark, der ligger på en sydvendt bjergskråning. Marken er allerede omtalt tilbage i 1245, hvor den blev givet i gave til klosteret i Turpenay. Vinen er selvfølgelig 100% Cabernet Franc og lavet med maceration ved 20 grader i næsten en måned og lagret næsten et år på egefade i slottets mørke kældre.

Og sikke en dejlig næse … virkelig typisk Cabernet Franc fra Loire med en tydelig bioanimalsk side samt blæk, blyant, bræk, flæsk og en syrlig våd karklud. Det er syrlige bolsjer, ribs, blåbær, jord, urter, teblade og måske endda en smule læder.

Smagsmæssigt er vinen meget let og meget frugtrig. Det er blåbær, ribs … røg, let parfumeret og med markante tanniner, som dog aldrig bider eller snerrer. Med luft i glasset bliver smagen langsomt mere varm, mørkere og rund … det klæder virkelig vinen. Kompleks og flot Cabernet Franc fra Loire.

Forhandles af Rosforth & Rosforth, hvor prisen er 204 kr. ved 1 flaske og 170 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Weingut Brand, Pinot Blanc Cuvée Natur, Pfalz, Tyskland

Weingut Brand kalder sig på udenbys The Brand Brothers – ganz cool – og stiller op til en svingom på etiketten til denne Pinot Blanc Cuvée Natur … Pfälzer Landwein, naturvin og derudover både unfiltriert und ungeschwefelt.

Vi er tidligere stødt på dette meget intessante vinhus, som holder til i byen Bockenheim på adressen Weinstraße 7 omkring 30 kilometer nordøst for Kaiserslautern i Pfalz. Det var da jeg smagte husets Sonnenberg Spätburgunder og deres Cuvée Flora på Portugieser og Dornfelder.

Vinhuset er grundlagt af familien tilbage i 1891, men drives i dag af 5. generation i form af de unge brødre Daniel og Jonas Brand, som overtog driften fra deres far Jürgen Brand i 2014. Udover vineri driver familien Brand også Gästehaus Brand på samme adresse.

Weingut Brand har samlet 18 hektar vinmarker omkring Bockenheim og de bedste marker er Heiligen Kirche, Klosterschaffnerei og Sonnenberg. Der dyrker familien druesorterne Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Scheurebe, Chardonnay, Auxerrois og Spätburgunder.

Siden 2015 har vingården været certificeret økologisk, og det har betydet et stop for brug af mineralsk gødning og pesticider. I stedet har brødrene plantet kløver, vilde urter … en biologisk mangfoldighed med summen af humlebier og andre nyttige insekter, mens sprøjtningen sker med ekstrakter af urter og te.

Gæringen af vinene foregår spontant og modnes efterfølgende af enten i ståltanke, store traditionelle egetræsfade eller i barriques afhængig af typen af vin.

Her har vi altså en Pinot Blanc, som jo også er lavet økologisk certificeret, druerne høstet manuelt og vinen er – som nævnt indledningsvis – ufiltreret og selvfølgelig gæret helt ud, 9 måneder på store gamle fade og er heller ikke tilsat svovl.

I glasset er vinen herlig grumset … uklar væske med en duft af æblemost og endda masser af æblemost, dyb og intens æbleduft iblandet lidt tropiske frugter (fersken?) og en omgang hyld. Dufter dejligt … men udvikler sig faktisk mere og mere efter åbningen. Jeg drak vinen over 2-3 dage og jeg synes faktisk, at den var bedst på tredjedagen.

Smagen var første dag meget flad … sådan lidt tilbagelænet i stilen, lidt sødkrydret, meget aromatisk, men manglede lidt syre. Efter nogle dage er frugtsyren mere tydelig sammen med lidt hvid peber og en blød samt behageligt eftersmag.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 135 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika

Sidste update fra byggemødet … vinen Optima fra vinhuset Anthonij Rupert Wines, der ligger ved byen Franschhoek i Western Cape i Sydafrika smukt omgivet af Groot Drakenstein Mountains forrevne bjergtinder.

Vinhuset er grundlagt af Anthonij Rupert i 1969 på vingården L’Ormarins i Franschhoek, men gården har dog været anvendt i vinproduktion i langt længere tid. Efter Anthonijs død i en bilulykke i 2001 blev driften vingården overtaget af Anthonij Ruperts bror Johann Ruperts, som opkaldte vinhuset efter sin afdøde bror.

Johann og Anthonij var sønner af Anton Rupert, der var en stor filantrop og grundlægger af et imperium bestående af destillerier, bryggerier, vingårde samt en portefølje af luksus mærker, så som Cartier, Dunhill, Piaget og Montblanc.

Johann bestyrede tidligere salget af luksus varerne, mens hans bror Anthonij og søster Hanneli tog sig af vingårdene L’Ormarins, Rupert, Rupert & Rothschild og La Motte.

I dag er Johann fortsat stor aktionær i foretagenet, som nu hedder Richemont Group og omfatter Cartier, IWC, Piaget, Dunhill, Montblanc, Chloé, Panerai og mange andre kendte mærkevarer.

Derudover ejer han altså også Rubert Wines, som omfatter vinhuse/brands som Cape of Good Hope, L’Ormarins, Terra del Capo, Protea og så selvfølgelig Anthonij Rupert.

Huset vinmarker er fordelt på L’Ormarins i Franschhoek, Rooderust i Darling, Riebeeksrivier i Swartland og Altima i det mere øde Elandskloof. Samlet har vinhuset over 250 hektar vinmarker i de to områder. Og derudover omfatter driften også Franschhoek Motor Museum med 80 gamle veteranbiler.

Druerne til denne vin kommer fra L’Ormarins og Rooderust. L’Ormarins jorde har er meget forskellige og ligger hovedsageligt på skræninger ved Groot Drakenstein bjergene. Rooderust i Darling området, 13 kilometer fra Atlanterhavet, producerer fantastiske druer takket være den lave mængde nedbør og havbriserne om sommeren.

Denne Optima er lavet på et Bordeaux blend … altså Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, men forholdet kender jeg ikke. Druerne har lagret hver for sig 18 måneder i franske egefade. Dernæst 6 måneder i fad og tank efter at være blevet sammensat og sluttelig 24 måneder på flaske.

Næsen er godt stram og stringent med urter, våde fade, kanel, vanilje, mælkechokolade, tobak, kirsebær, blommer og sødme. Der er ikke muld, stald eller andre ting, som måske vil kunne løfte aromaen et niveau op og derfor virker næsen måske lidt anonym.

I munden er der peber, syrlig og frisk frugt … frugten virker måske lidt kantet og lidt ensidet og sammenlagt er det ikke umiddelbart lige min type vin. Er dog sammenlagt et fornuftigt glas vin.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men mere beskedne 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

1972 Warre’s Port, Colheita Single Harvest Jubileum Port, Douro, Portugal

Portvin til dessert giver god mening. Jeg ved ikke så meget om portvin, men denne Colheita Single Harvest Jubileum Port fra Warre’s Port smagte da meget godt.

Warre´s Port er det ældste britiskejede portvinshus og har deres marker i den nordlige del af Douro i Portugal. De er fordelt på 3 ejendomme Quinta da Cavadinha, Quinta do Retiro Antigo og Quinta da Telhada på samlet 121 hektar. Derudover får de også druerne fra yderligere 29 hektar privatejede marker, nemlig markerne Quinta do Alvito og Quinta das Netas.

Portvinshuset er grundlagt i 1670 af de to englændere William Burgoyne og John Jackson, som åbnede et handelskontor i det nordlige Portugal med eksport af vin, olivenolie, frugt og importerede samtidig tørret torsk og engelske uldvarer.

Over tiden kom der nye partnere med i firmaet. William Warre, blev del af firmaet i 1729 og dengang hed det Clark, Thornton & Warre. Senere blev Warre familien eneejere og huset fik navnet Warre’s Port … og det har det så gjort siden.

Ved slutningen af det 18. århundrede var Warre’s Port et af de ledende portvinshuse og stod dengang for omkring 10% af den eksporterede portvin.

I dag ejes huset af Familien Symington, som blev medejere i 1905 og overtog Warre’s Port helt i 1912.

Huset har leveret portvin til flere kendte og kongelige. I 1810 købte Lord Wellington således Warre´s portvin, og vores egen Dronning Margrethe nød godt af lige præcis denne Warre´s Jubilæums Colheita fra 1972 ved sit 40 års regentjubilæum i 2012.

Desuden er det også Warre´s, som Livgarden skåler i. Vinen hedder Den kongelige Livgardes Port, men skulle være identisk med reservaen ”Warrior”, som kan dateres tilbage til 1750.

Nå, men denne er altså lavet til at markere 40-årsdagen som regent den 14. januar 2012 og portvinen er begrænset til blot 3.000 nummererede flasker og kommer i en flot gaveæske. Druesammensætningen består primært af Touriga Nacional og Touriga Franca.

Duften er – ganske overraskende – nærmest animalsk, men ellers er det nødder, karamel, ristede mandler, figner, rosiner, blommer, violer … alderen fornemmes klart og samtidig også en vis alkohol.

I munden bider alkoholen dog ikke, for det er meget rundt med karamel, ristede noter, nødder samt en smule tørrede urter og spicy krydderier. Smager virkelig godt … men falder dog ikke helt i svime.

Forhandles af Supervin, hvor en flasker koster 649 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

2007 Domaine Roux Père & Fils, Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

I smagerækkefølgen kom denne flotte Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru måske en kendelse sent og kæmpede lidt sin egen kamp. Den kommer fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre …  Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerede familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne blev også intensiveret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde et stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Domaine Roux Père & Fils laver to Aloxe-Corton vine … en almindelig Aloxe-Corton samt denne enkeltmarksvin Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru, hvor druerne selvfølge kommer fra marken Les Valozières lige sydøst for Grand Cru Corton Bressandes. Vinen har været lagret 10 måneder på barriqes … heraf 30% nye fade.

I næsen har vinen Bourgognes lethed og grønne syrlighed … syrlig animalsk med kaktus, jordnær, hindbær, nogle urter, mynte og virker samlet set meget stringent, frisk, syrlig og ung. Smagsbilledet er mere rodet … lidt sjasket og tynd i det, grønt, stramt, men med en virkelig dejlig syre. Det er unge ribs, hindbær og grøn syre.

Forhandles normalt via Jysk Vin, men denne vin er ikke fundet på deres hjemmeside. I udlandet koster en flaske Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru fra huset omkring 38,90€ … eller ca. 289 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2006 Silvano Bolmida, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

Og hvorfor ikke nappe en Barolo … her en Barolo Bussia fra Azienda Agricola Silvano Bolmida, som ligger et par kilometer nord for Monforte d’Alba, faktisk på adressen Località Bussia, altså lige ved den berømte Barolo mark, som druerne til denne vin kommer fra.

Azienda Agricola Silvano Bolmida er reelt grundlagt i 1999, da Silvano Bolmida overtog familieforetagendet … en lille vingård med 5 hektar beliggende i Bussia di Monforte d’Alba. Silvano var i 1987 blevet uddannet ønolog og havde efterfølgende arbejdet 12 år hos et af de kendte Barolo vinhuse inden han startede for sig selv.

Der laves alene rødvine hos Silvano … 6 forskellige på henholdsvis Dolcetto, Barbera og selvfølgelig Nebbiolo. Denne Barolo Bussia er husets topvin, hvor druerne kommer fra Silvanos 2 hektar parcel på Bussia marken, hvor vinstokkene er omkring 50 år gammel.

Bussia marken er en af de mest anerkendte marker i Monforte d’Alba og vel også mere kendt af andre kendte marker som Cicala, Colonnello, Dardi, Ginestra, Mosconi, Munie, Romirasco og Santo Stefano.

Vinen er lavet meget traditionelt med vild lang maceration … hele 4 uger, hvorefter vinen lagrer 1 år i barriques, efterfulgt af 2 år i store 500 liters tonneaux inden yderligere 14 måneder på flaske inden frigivelse.

Umiddelbart er næsen lidt mere anonym end foregående Pomerol, men langsomt åbner vinen sig med lidt luft i glasset. Det er leret jord, balsamiske noter, hindbær, yogurt, mejeri, blæk, grafit, svampe, østershatte, trøfler, let babybræk, hæfteplaster og en snas lakrids. Det er sgu da ikke så ringe … hmmmmm.

I munden er der godt med syre … klart italiensk Nebbiolo. Det er lagret balsamisk syre, stram og pågående syre, tørhed, jern, virkelig godt med stramme tanniner, som driller din tunge og mundhule. Det er klart mere rustik end foregående Pomerol, men har herlige Barolo elementer.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 300 kr. Forhandles også af Laudrup Vin, hvor en flaske i magnumstørrelse koster 449 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Château La Fleur-Pétrus ligger lidt i skyggen af det berømte naboslot Château Pétrus, men Château La Fleur-Pétrus’ Pomerol fra 1997 blev én af byggemødets helt store oplevelser.

Slottet ligger faktisk lige imellem Pomerols to ypperste navne Château Pétrus og Château Lafleur. Trods den prominente placering opnår Château La Fleur-Pétrus ikke samme kultstatus som sine naboer. Vinene fra slottet er også anderledes … mere feminine og minder derfor ikke vinene fra de berømte naboer.

Château La Fleur-Pétrus stammer helt tilbage fra 1782, men blev i 1953 købt af den legendariske Jean Pierre Moueix. Familienavnet Moueix er umiskendelig ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.

Det hele startede i 1937, hvor Jean Pierre Moueix dannede vin- og negociantfirmaet Etablissements Jean-Pierre Moueix i Libourne og begyndte at sælge vine fra Bordeaux … specielt med fokus på vinene fra Libourne … især Saint-Emilion og Pomerol.

I løbet af 1950’erne begyndte han en række opkøb af vinslotte i Pomerol og Saint-Emilion, bl.a. ejendomme som Château Trotanoy, Château Lagrange, Château La Grave Trigant de Boisset, Château Magdelaine og så selvfølgelig La Fleur-Pétrus.

I 1970 blev sønnen Christian Moueix direktør, hvorefter han i samråd med firmaets ønolog fik ansvaret for 20 ejendomme, som virksomheden drev. Sideløbende hermed blev der opkøbt i Fronsac, hvor man erhvervede Château Canon, Canon de Brem og Canon-Moueix samt ejendommen La Dauphine.

Christians ambitioner viste sig hurtigt at række udover Bordeaux. I 1982 opstartede han således et joint venture i Yountville i Californien. Resultatet blev den i dag meget anerkendte rødvin Dominus, lavet efter Bordeaux-forskrifter. Siden 1996 har Dominus dog udelukkende været ejet af Moueix.

Udover drift en af egne ejendomme er Moueix i dag involveret i driften af en række andre ejendomme, bl.a. Château La Clotte i Saint Emilion, Lafleur i Pomerol, Lafleur-Gazin og Latour á Pomerol i Pomerol.

En milepæl i Moueix historikken er dog 1964, hvor négociantfirmaet erhvervede halvdelen af aktierne i Château Pétrus – kongen af Pomerol og altså nabo til Château La Fleur-Pétrus. Moueix havde siden 1945 haft eneretten til distributionen af Pétrus, og efter Loubats død i 1961 erhvervede Moueix således halvdelen af aktierne.

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 og siden har Etablissements Jean-Pierre Moueix været drevet af Christian Moueix sammen med børnene Edouard og Charlotte.

Château La Fleur-Pétrus råder lidt over 14,5 hektar vinmarker, der er tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Jorden består udelukkende af grus, og ikke lerholdig tung jord som hos Pétrus og Lafleur. Det er også en af forklaringen på, at vinene fra Château La Fleur-Pétrus er mere feminine. Den årlige produktion ligger på 45.000 flasker og der laves ingen 2. vin.

Denne 1997 – som i øvrigt ikke er en af de store årgange – er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på 40% nye franske barriques.

Men selvom 1997 ikke var det største år, så smager denne vin simpelthen bare himmelsk. I glasset overraskes du først af farven … virkelig lys, hvilket ikke forleder tanken hen på Bordeaux fra højrebred. Lidt orange kanter afslører dog, at der er lidt alder på drengen.

Hallo … virkelig aromatisk og delikat næse, hvor der er godt med roser og man fornemmer samtidig, at vinen næsten har pels … ru, blomsterrig og tør. Der er lidt svampe, mynte, delikat mødding, lethed, mejeri, lette kirsebær, en vis sødme, let mælkechokolade, kakaopulver og en snert af gazebind. Men fornemmer både stor, stor lethed, blødhed og elegance.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance … lethed, syre/sødme hånd i hånd, cremet med en fast hånd i en fløjlshandske, lette bær, kirsebær, meget let og en smule balsamisk i smagen. Der er også et let og syrlig eftersmag, som kilder og behager din mund. FÅK … så let og delikat Bordeaux har jeg aldrig fået før. Nærmest en ældre piemontisk Bordeaux.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Løgismose Vin og Sigurd Müller Vinhandel, men en 1997’er kan ikke findes. En årgang 2007 koster 975 kr. hos Løgismose. I udlandet kan årgang 1997 købes til 161,80€ … hvilket svarer til omkring 1.200 kr.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

2011 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin i rækken … herlig italiensk i form af vinen Montefalco Sagrantino fra vinhuset Agricola Romanelli, som ligger lidt nordøst for byen Colle San Clemente nord for Montefalco i Umbrien.

Vinhuset er grundlagt i 1978 af Amedeo og Costantino Romanelli, som er far og søn. Sammen med deres hustuer Anna Maria og Anna Rita besluttede de sig at satse på produktion af vin og oliven.

I dag drives stedet også sammen med 3. generation i form af Constantino og Anne Ritas to sønner Devis ogFabio, som jo praktisk talt er opvokset med vin. Så 3 generationer arbejder sammen på at producere olivenolie og de enestående vine, som er meget typiske for området.

Familien har samlet 16 hektar vinmarker, hvor de dyrker specielt den lokale sort Sagrantino. Marker ligger i 350 meters højde og er tilplantet med 5.000 planter pr. hektar. Og der laves alene vine på egne druer.

Der laves 6 forskellige vine på Agricola Romanelli, bl.a. denne Montefalco Sagrantino, selvfølgelig ren Sagrantino. Alle druer høstes i hånden og sorteres nøje inden transporten til vineriet, hvor de afstilkes inden en blid presning.

Gæringen og maceration foregår i temperaturkontrollerede tanke med hyppig omrøring over en periode på 45-60 dage. Efter endt maceration lagrer vinen 18 måneder på franske egefade af varierende størrelse, hvorefter den endelige blanding finder sted.

Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 12 måneder, inden den frigives til salg. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I næsen er der godt med balsamiske noter, grafit, godt med krydderier, syrlige kirsebær, solbær, blommer og vanilje. I smagen er der nærmest ristede fade, virkelig meget eg, ristede noter, peber, krydderier og er varm, fyldig og blød i udtrykket. Kan måske virke lidt flad i smagen, men jeg tror det skyldes den store blødhed.

Købt hos Jysk Vin, pris 269 kr. Ved køb af 1 flaske og mere overkommelige 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7