Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Vinosìa, Marziacanale Taurasi, Campanien, Italien

2013 Vinosìa, Marziacanale Taurasi, Campanien, ItalienDen tredje og sidste vin fra Luciano Ercolino på Vinosìa blev fra hjemmebanen i Campanien, for det er en 2013 Marziacanale Taurasi fra husets egne marker.

Marziacanale Taurasi er på 100% Aglianico fra marken, der hedder Marziacanale og ligger i 500 meters højde. Druerne er høstet ret sent i slutningen af oktober og start november. Så er gæringen sket spontant alene med druernes naturlig gærceller og med gæring samt maceration over 12 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring.

Efter endt fermentering har 70% af vinen lagret på nye franske egetræsfade i 14 måneder hvorefter vinen flaskes og bliver lagt til lagring i yderligere 12 måneder inden den frigives.

Sikke en lækker næse … duften lidt som en meget fyldig Barolo, men frugten er blot mørkere, en kende mere opulent, men der er sgu vildt meget godt i næsen. Der er tør eg, violer, krydderier, balsamisk mørk frugt, brombær, blommer, røg, klart pænt fadpræg med kaffelikør, dyb lakrids, tobak og kakaopulver.

I munden er der – faktisk også som Barolo – vilde tanniner, som øjeblikkeligt forsøger at tage verdensherredømmet. Frugten er mørk og balsamisk med brombær, sorte kirsebær, mokka, sorte oliven, tobak og en mørk syrligsød, småbitter og småkrydret vild syre, som gør vinen rank, hvilket så understøttes af en vis mineralitet.

Der er måske ikke så elegant som Barolo, men fuck – pardon my french – hvor har den nogle af samme elementer, blot mere brovten og med power og en vild syre som ind i helvede. Lad ikke den tunge flaske snyde jer … der her spiller sgu.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2019 Vinosìa, Est 2004 Primitivo, Puglia, Italien

2019 Vinosìa, Est 2004 Primitivo, Puglia, ItalienVi fortsætter lige med yderligere et par vine fra Luciano Ercolino på vinhuset Vinosìa i Luogosano i selve Campanien, men fortsat med Primitivo vin fra Puglia, nemlig denne 2019 Est 2004 Primitivo.

Navnet på vinen henviser til årstallet hvor Luciano Ercolino grundlagde vinhuset, nemlig 2004. Vinen er lavet på 100% Primitivo fra 50 år gamle stokke og høstet i september, hvorefter druerne tørres kort efter appassimento metoden, hvilket også er med til at sikre ekstra stor koncentration i frugten.

Vinen er lavet med gæring og maceration over 10 dage med udvalgte gærtyper, hvilket er efterfulgt af malolaktisk gæring og så lagring 12 måneder på franske barriques samt 6 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Nu er næsen mere arketypisk Puglia Primitivo med en tung, mørk frugt, blommer, blåbær, sorte kirsebær … meget fyldig med en snert af noget urtet og grønt, let mentol, våde vaskeklude, chokolade, lidt vanilje og kanel.

Smagsmæssigt er det en tæt, fyldig og sød vin med stor frugtintensitet, jordbær, sorte kirsebær, blommer, en lille bitterhed, pænt med sødme og nok også lidt en tak for meget til mit følsomme sind, men får dog hjælp af en lille friskhed, som dermed redder vinen og giver nogen balance. Der er dermed god arketypisk Primitivo.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2016 Vinosìa, Ué Pàssula Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Luciano Ercolino har tidligere arbejdet hos sine forældre på Feudi di San Gregorio. Han er også bror til Mario Ercolino, der driver det kendte vinhus Nativ i Campanien, men Luciano driver sit eget vinhus Vinosìa, hvorfra jeg først smager denne 2016 Ué Pàssula Primitivo di Manduria.

Vinosìa ligger i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i en ganske lille landsby kaldet Luogosano og er grundlagt i 2004 af de to brødre Mario og Luciano Ercolino, hvor Mario i starten producerede vinene og Luciano styrede markedsføring og distribution.

Men efter Mario Ercolino i 2008 selv grundlagde Azienda Agricola Nativ omkring 15 kilometer fra Vinosìa har Luciano haft det samlede ansvar på Vinosìa. Der har han selv 100 hektar – hvoraf han selv ejer omkring en tredjedel – med druer som Greco, Fiano, Piedrarosso og Aglianico, men han har også leaset lidt jord i Puglia aka Apulien, hvorfra han også laver en del Primitivo vine.

Og det er netop sådan en fætter, som jeg har fået i glasset … vinen Ué Pàssula Primitivo di Manduria, som er en af huset luksuriøse Cru vine lavet med druer fra nogle af husets leasede marker i kommunen Manduria i Apulien. Der er ikk’ mange oplysninger om produktionen, men vinen er efter gæring lagret mindst 12 måneder på franske egetræsfade.

I næsen er vinen umiddelbart fyldig med lidt brændte noter, mørke frugter med kirsebær, blåbær, blommer, skovbær, træ, blomster og en smule chokolade, mynte, krydderier og en snert af noget, som kan minde om ingefær. Men imidlertid er duften overraskende frisk og jeg kan slet ikke fornemme den tunge sødme, som ofte findes i vine på Primitivo fra Apulien. I stedet er der nærmest lidt grønne og småfriske noter, hvormed den faktisk bliver lidt smålækker.

Og smagsmæssigt er vinen bestemt heller ikke overdone, for fed eller for sød, men har en dejligt overraskende og frisk side, hvor der er jordbær, kirsebær med fyldig saftighed, en let bitterhed og så kun en snert sødme. Hurra for en Primitivo vin med frisk elegance og hvor er det dejligt at opleve, at druen kan dette … Thumbs Up.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Weingut Karst, Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Karst, Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, Pfalz, TysklandVi fortsætter i Pfalz, for den næste vin 2017 Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon er fra vinhuset Weingut Karst.

Vinhuset ligger nabo til Flugplatz Bad Dürkheim og dermed også Weingut Hensel, som vi tidligere er stødt på her på vinbloggen.

Weingut og Gästehaus Karst er et lille familievinbrug, der er grundlagt tilbage i 1765 af Georg Karst, der som den ældste af 3 brødre startede med at lave vin, der blev det centrale arbejde på vingården.

I dag drives vingården af Erika og Manfred Karst, hvor Erika tager sig af kundepleje og Manfred er står for vinene. Han får dog hjælp fra deres søn Uli Karst, der for nylig har afsluttet sin uddannelse til vindyrkningstekniker samt praktikophold hos producenter i både USA, Pfalz og Franken.

Familien har samlet 11,5 hektar vinmarker, laver årligt 80.000 flasker vin og de bedste marker er klart Spielberg, Rittergarten, Hochbenn samt Mandelgarten. Derudover har de et moderne vinothek og driver samtidig også et lille hotel med udlejning af værelser.

Vi smager her husets Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, hvor druerne selvfølgelig kommer fra Wachenheimer Mandelgarten marken og fra husets serie, som de kalder Kunststück. Vinen er lavet med gæring og maceration over 14 dage og derefter lagring 18 måneder på store egefade og 900 liters tonneaux.

Duftmæssigt masser af ren solbær suppleret med mynte, grønne blade, godt med træ … også lidt for meget træ og samtidig er det en fyldig og lidt opulent næse. Der er lidt brændte noter, peber samt andre krydderier.

I munden egentlig pænt cremet og intens vin, men sødmeniveauet er efter min vurdering lige en tak for højt. Der er modne, saftige solbær, en lidt vag syre, peber og er det altså dejligt fløjlsblødt.

Forhandles af Vinfadet, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Weingut Wolf, Ungsteiner Nußriegel Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Wolf, Spätburgunder Trocken, Pfalz, TysklandMed næste vin bliver vi i Pfalz, for på Kirchstraße i vinbyen Bad Dürkheim-Ungstein finder vi Weingut Wolf. Vinen er en af deres basisvine Ungsteiner Nußriegel Spätburgunder Rotwein Trocken.

Og præcis som med forrige vinhus har man brugt familiens navn til at illustrere vinene og selvfølgelig med en ulv … og så må vi se, om vinen er en ulv i fåreklæder eller omvendt.

Weingut Wolf er en et lille familievinbrug, der har eksisteret siden 1791, men i dag drives af Michael Wolf og hans kone Marta og har 19 hektar vinmarker omkring Bad Dürkheim-Ungstein med deres bedste parceller på marker som Honigsäckel, Herrenberg og Weilberg.

Michael Wolf er selv uddannet vinmager fra Geisenheim, men har god hjælp med råd for andre vinproducenter i området. Han laver en lang række vine og de bedste hedder Best of Wolf.

Udover vingården, så driver Michael og Marta også Restaurant Honigsäckel, hvor de laver mange lokale retter … og hvor man også kan smage deres store udvalg af vine.

Denne 2017 Ungsteiner Nußriegel Spätburgunder Trocken er en af Wolfs basisvine aka Gutsweine i serien Die Trockenen Roten, hvor druerne kommer fra marken Ungsteiner Nußriegel. Der er ikke så mange oplysninger om vinen … udover 3,4 gram restsüße pr. liter samt at vinen har fået prisen Goldmedaille LWK 2020.

Næsen har ikke den klassiske Spätburgunder fine, lyse lethed, men  mere rustik og mørk med noget urtet næse, salvie, kul, tjære, lakrids, blåbær, brombær, jordbær og et lille aftryk fra fadene med vanilje.

Det er også smagsmæssigt en noget rustik Spätburgunder med både sødme, bitterhed, kirsebær, tranebær, havtorn, en kantet syre og er ikke nem at lægge arm med, men giv den endelig lidt luft i glasset, hvorved den åbner sig en smule.

Forhandles af Vinfadet, hvor en flaske koster 132 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2019 Weingut Hörner, Steinbock Grauburgunder, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Hörner, Steinbock Grauburgunder, Pfalz, TysklandVi fortsætter i det tyske med 2019 Steinbock Grauburgunder fra Weingut Hörner … vingutten der meget fantasifuldt har brugt familienavnet til at give vinene navne efter de forskellige typer dyrehorn.

Weingut Hörner holder til på vingården Hainbachhof, der ligger i udkanten af den lille by Hochstadt i Pfalz vel omkring 10 kilometer nordøst for Landau.

Vingården drives i dag af den unge Thomas Hörner. Han driver vingården sammen med sin fader Reinhold Hörner, som startede med at flaske egne vine midt i 1990’erne, selvom familien egentlig havde været vinavlere i generationer.

Den unge Thomas Hörner har altid vidst, at han skulle følge i sin faders fodspor og har efter uddannelse til vinmager været i lære hos producenter i både Bourgogne samt Østrig. Siden 2011 har han dog været ansvarlig for produktionen på Weingut Hörner, dog med den aftale, at de altid træffer de store beslutninger i fællesskab.

Familien Hörner har samlet 30 hektar vinmarker, som passes efter naturlige og bæredygtige metoder uden hverken brug af herbicider eller pesticider … bare med almindelig håndkraft.

Vinene fra Weingut Hörner er meget kreativt opdelt i 3 serier, nemlig Stier, Steinbuk og Widder, altså tyr, stenbuk og vædder. På etiketterne er der så afbilledet horn fra de 3 forskellige dyr. Og Widder er Die Spitze .. altså husets topvine.

Og selvfølgelig har de i basisserien Stier en vin, som hedder Horny Rosé. Ja, de laver nu også en vin helt udenfor de 3 serier, nemlig en Traubensaft mit Kohlensäure … druesaft med kulsyre. Den kaldes fantasifuldt (k)einhorn vin.

Weingut Hörner har i 2016 vundet en designpris for deres kreative præsentation af deres vine, lige fra design af etiketter, vinkasser og hele set-up’et med deres hjemmeside.

Denne Steinbock Grauburgunder er fra serien Steinbock … altså et niveau over basisvinene i Stier serien. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen har gæret på rustfrie ståltanke og er efter endt fermentering delvis lagret i egefade. Vinen har 6 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det en lidt fyldig, småkrydret vin med saftig, tropisk frugt som fersken, mango, kvæde og sandeltræ. Krydderierne er lidt søde, nærmeste med spidskommen og allehånde samt lidt lettere nøddede elementer.

Smagsmæssigt en saftig og nærmest læskende vin, masser af fersken, abrikos, lemon og grillet citron. Det er blødt, fyldigt og småsødt med en lille frisk lemonbitterhed, mens syren er lidt vag, bøjelig og medgørlig.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 149 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Weingut Schloß Reinhartshausen, Rheingau Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2018 Weingut Schloß Reinhartshausen, Rheingau Riesling Trocken, Rheingau, TysklandVinhuset Weingut Schloß Reinhartshausen drives af Stefan Lergenmüller og hustru professor, doktor Karin og ligger på der Hauptstraße i Eltville helt ned til Rhinen i Rheingau. Det er derfra, at jeg nu smager en 2018 Rheingau Riesling Trocken.

Vinhuset holder til i et gammelt slot og har i 680 år været en del af vinkulturen i Rheingau, så det har en lang, spændende historie, som officielt startede i 1337, hvor det daværende vinslot var ejet af ridderne i Allendorf, der havde overtaget ejendommen fra ridderne fra Erbach. Det var ridderne i Allendorf, der i 1337 startede med at lave vin på ejendommen.

Ridderne ejede godset i fire århundrede frem til år 1753, hvor det blev købt af Ludwig Christoph Langwerth von Simmern, som kaldte godset Reinhardshausen til minde om sin far eller bror. Men allerede i år 1800 købte grev Clemens August von Westfalen gården og han begyndte allerede året efter at bygge den herregård, som i dag fortsat er domicil for vinhuset.

Blandt de mange ejere gennem tiden var den hollandske prinsesse Marianne von Preußen. I 1845 forlod hun sin utro ægtemand, prins Albert von Preußen og flyttedeså  sammen med sin elsker, nemlig hendes kusk … og i 1855 købte hun godset Reinhardshausen. Her skabte hun et  kulturcenter og oprettede bl.a. et museum til sin samling af omkring 600 malerier.

Senere overgik ejerskabet af Schloß Reinhardshausen til hendes yngste søn Johann Wilhelm og det var han, som startede med at sætte navnet Schloß Reinhartshausen på flaskerne fra vinhuset. Da han senere også opkøbte en naboejendom, så opnåede man samlet de 64 hektar vinmarker, som vinhuset fortsat ejer.

Det var også Marianne von Preußen, som da hendes søn døde, gav 60.000 gylden og et stykke jord til opførelsen af en kirke og til ære for den adelige princesse, så blev den lille ø i Rhinen foran Schloß Reinhardshausen omdøbt til Mariannenaue.

Familien ejede Schloß Reinhartshausen frem til 1987, hvor den innovative iværksætterfamilien Leibrand købte godset. men solgte det igen i 1999 til Freunde von Reinhartshausen GbR mbH og i dag er det kæmpemæssige slot omdannet til et femstjernet hotel i Kempinski-kæden, mens vinhuset i 2012 blev overtaget af Lergenmüller familien.

Lergenmüller familien har i 15 generationer været vinbønder med base i Pflaz og driver nu med Stefan Lergenmüller i spidsen også det gamle vinhus og laver vine under to brands Schloß Reinhardshausen og Hofgut Insel Mariannenaue, for vinhuset har nemlig omkring en tredjedel af deres samlede vinmarker på den 4 kilometer lange ø Mariannenaue.

Øen er samlet på 84 hektar og indeholder – udover nogle af vinmarkerne – et naturreservat med et rigt fugleliv og en masse dyr og planter. Efter aftale med slottet kan man blive sejlet over til øen på den tyske flådes sidste flodkanonbåd Gloria Von Preussen. Ude på øen dyrker vinhuset Roter Riesling, Chardonnay og et væld af andre druesorter.

Da det meste af vinslottet i dag er hotel, så har Weingut Schloß Reinhartshausen kun lejet en del af det gamle slot, nemlig den den gamle fløj, hvor der også tidligere var vinhus. Der har man både vineri, brasserie og vinbutik … og så – via en ubetydelig udseende port – adgang til én af landets største underjordiske vinkældre, der har en 2 kilometer lang gang udhugget under vinslottet og indeholder vine med på til 150 år på bagen.

Nå, men her smager vi altså husets Rheingau Riesling Trocken i årgang 2018. Det er en vin, der er vinificeret på rustfrie ståltanke og derefter lagret på ståltank og stückfass. Vinen har 7,2 gram restsüße pr. liter og således okay tør.

Lugtesansen fanger en spændende snert af diesel, petroleum og spildolie, mens frugten er tropisk, men med et fint, køligt anstrøg, lidt dugfriske æbler, fersken, abrikos, melon, grillede citroner, lemon, appelsin, røg samt grønne krydderurter. Den duft kan man sgu godt vende sig til … lækkerfine Riesling aromaer.

Smagsmæssigt er vinen læskende på en frisk måde … der er godt med bitterhed fra lemon, citroner, syrlige grønne æbler, nogle let røgede elementer, tørre og let salte mineraler, sten og jern, mens vinen også fylder godt i munden på en lidt olieret, krydret og mineralsk facon. Sådan … slam … smager god Riesling.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 219 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, FrankrigPauls sidste vin blev en klassisk Rhônevin, nemlig denne 2018 Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras fra Rhonéa Vignobles … et kooperativ, som jeg tidligere har smagt vin fra.

Kooperativet Rhonéa Vignobles  er grundlagt i 2014 ved fusion mellem de 2 ældre kooperativer Les Vignerons de Beaumes de Venise – også kaldet Balma Venitia – samt Vignerons de Caractère i Vacqueyras. Begge kooperativer var oprindelig grundlagt i 1950’erne … Les Vignerons de Beaumes de Venise i 1956 og Vignerons de Caractère i 1957 og begge for at samle vinavlerne omkring de to byer for at stå stærkere i de svære tider.

I dag har Rhonéas 236 medlemmer samlet omkring 2.100 hektar vinmarker i Dentelles de Montmirail, Vacqueyras, Gigongdas samt Beaumes de Venise. Vinene laves på kooperativets vinerier i både Vacqueyras og Beaumes de Venise.

En lille del af kredsen af kooperativet har også i 2016 skabt ​​SCIC Rhonéa Vignobles med Pascal Duconget i spidsen. Det er et slags  investeringsprojekt, hvor 5.000 investorer i en slags crowdfonding har skudt penge ind i foretagende på skattelempelige vilkår for at redde store dele af vinmarkerne i Dentelles de Montmirail fra at blive solgt til udenlandske investorer.

Rhonéa laver både vine i Rhonéa navnet, men også vine til nogle af medlemmerne … omkring 19 af medlemmerne får lavet deres vine på kooperativet. Derudover laves der vine i alle mulige forskellige navne og jeg har samlet talt 46 serier af vine.

Derudover samarbejder Rhonéa også med andre kooperativer som fx Ortas Cave de Rasteau, Cave de Visan og Cave de Sablet – Le Gravillas. Det er mit indtryk, at der på tværs af disse kooperativer kan laves fælles vine.

Her smager vi så kooperativets Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, hvor ordet Castellas» kommer fra provencalske ord patois, som betyder ruinerne af et slot … og her med reference til resterne af Château de Vacqueyras.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah samt 5% Mourvèdre, som primært kommer fra marker på plateauer ved foden af bjerget Dentelles de Montmirail. Druerne er høstet med håndkraft og meget lave udbytter. Syrah og Grenache druerne gærer separat og herefter lagrer Grenache vinen 12 måneder i store, gamle egefade og Syrah druerne i barriques. Først derefter sammanstikkes vinen og tappes på flaske.

Duftmæssigt er man ikke i tvivl om, at vi er i Rhône … vinen har en dejlig flæsket aroma tilsat lidt mejeri, baconfedt, tyk mørk frugt med blåbær, brombær, blommer, våde fade, eg, lakrids, karamel og sødme.

Smagen er også fed, fyldig med lidt snert af alkohol, en dyb mørk frugt, brombær, lakrids, peber, en meget rund vin med en snert af sødme og godt med krydderier.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, FrankrigSteffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7