I Luca Maroni ræset stod den derefter på 2 x rosé – ohh skræk og rædsel – og første var denne Ciró Rosato fra vinhuset Fattoria San Francesco i Calabrien.
Vinhuset ligger lidt udenfor byen Ciró i det østligste del af Calabrien … altså forfoden af Italien – hvis vi altså forudsætter, at Italien er en støvle og Apulien hælen. Vingården har siden 2013 været ejet a Luzzolini familien, men stammer oprindeligt fra et gammel kloster grundlagt af Dominico de Paola i 1578.
Klosteret og tilhørende vinmarker blev i 1777 blev overtaget af Don Benedetto Siciliani og har helt til til salget i 2013 været i familiens Sicilianis eje, og den sidste efterkommer var Dr. Francesco Siciliani, som fra 1997 og frem drev gården med produktion af både vin og oliven.
Siden Luzzolini familiens køb er vinproduktionen moderniseret og de har også lavet en lang række nye vine. Vinkælderen er moderniseret og der er også bygget en restaurant og vinbar.
Og det er en stor vingård … hele 2.500 hektar jord ejer Fattoria San Francesco, men hvor meget der er vinmarker, ved jeg ikke. Men produktionen ligger dog på over 1 millioner flasker vin årligt.
Og en af deres vine er denne Ciró Rosato … en rosévin lavet på druesorten Gaglioppo, som efter sigende skulle være Calabriens ældste druesort og jeg en enkelt gang tidigere er stødt på her på vinbloggen.
Gaglioppo findes således primært i Calabrien og er en hårdfør drue, som kan tåle en pæn portion tørke og oftest anvendes til at blande sammen med andre druer.
Denne rosévin er lavet med afstilking af drueklaserne, frisk presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke. Vinen har også lagret på stål i en periode og derefter 1 måned på flaske inden frigivelse. Og så har Maroni givet vinen 95 point.
Duftmæssigt er det en let parfumeret vin med håndsæbe, jordbær, hindbær og egentlig en god frisk frugt, som er meget ren i udtrykket. Smagen er dog langt sødere end forventet og samtidig virker vinen meget let og næsten vandet. Der er lidt citronsyre, grape og bitterhed, så den klarer opgaven okay.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 85 kr. Denne aften kunne vinen købes til 69 kr.
Og vi fortsætter med endnu en hvidvin fra det store Schenk maskineri … Masso Antico Fiano del Salento IGT, som Maroni skam har smidt hele 97 point efter.
Næste pointbasker ifølge Luca Maroni blev denne Amicone Bianco Veneto IGT fra Cantine di Ora eller Schenk Italia, som vinhuset – eller rettere den italienske del af koncernen – også hedder.
Den første vin med Luca Maroni stjernestøv – 94 af slagsen – blev denne Passofino Pecorino, som kommer fra vinhuset Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.
Dennne Spätburgunder S fra Weingut Ellermann-Spiegel er i seneste årgang 2015 fortsat nærmest legal tyveri … ganske prisbillig og smager fortsat ganske fortræffelig.
Næste vin kommer ganske vist fra Baden, men er lavet af vinmagere fra 2 vinområder, nemlig af ægteparret Markus Klumpp fra Baden og Meike Näkel fra Ahr, hvorfor den også meget passende hedder Hand in Hand Spätburgunder.
Martin fra 
Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo … lidt som Cold Hand Winery. Michael Seresin siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ord er overflødige … kun hånden som symbol på styrke samt kraft fra jord og sten. Så må vi se, om det også præger denne 2013 Pinot Noir Leah.
Herringbone betyder vel sildeben. Og druerne til denne Pinot Noir kommer netop fra Aras vinmarker ved Herringbone Hills … en række bakkeformationer ved Waihopai floden i Marlborough, hvor der på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster, som har givet navn til stedet.
Med næste Marlborough vin fortsætter vi hos det netop solgte vinhus Seresin Estate … nemlig med deres Momo Pinot Noir, der ikke – som øvrige vine fra gården – har en etiket med et håndaftryk som logo.