Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2014 Viña Errazuriz, Arboleda Cabernet Sauvignon, Aconcagua, Chile

Viña Errazuriz har jeg skrevet om en del gange her på bloggen og nu er der sgu igen chilensk Errazuriz saft i glasset … denne gang husets Arboleda Cabernet Sauvignon i en årgang 2014.

Arboleda projektet – eller Viña Arboleda – er et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick fra Viña Errazuriz.

Eduardo Chadwick grundlagde nemlig Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Druerne til denne Cabernet Sauvignon kommer stort set udelukkende fra Las Vertientes markerne, der er beliggende 50 kilometer fra Stillehavet og dermed nogle af Arboledas marker, som faktisk ligger længst fra havet,

Vinmarkerne blev tilplantet samtidig med, at prestigeprojektet blev lanceret i 1999, og indbefatter 25 hektar med Cabernet Sauvignon-stokke, hvis udbytte bliver holdt nede af den meget fattige jordbund, der hovedsageligt består af sten og sand.

Druerne håndsorteres, før de presses nænsomt. Derefter gæres mosten ud på rustfrie ståltanke ved 26-30 grader og maceration i 20-30 dage.

Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på delvist nye egetræsfade af henholdsvis amerikansk og fransk egetræ. Her får den lov til at lagre i 12 måneder, før den tappes på flaske og frigives til salg.

Næsen har en dejlig dyb og mørk frugt, kælderskakt, tobak, lakrids, fedme og voluminøs. I munden er det rød frugt … klart lysere end duften og sådan lidt metallisk i det. Tanninerne er tørre, frugten frisk og slank, men på en eller anden måde gør den ikke meget indtryk på mig. Lidt kedelig og metallisk.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Xavier Vignon, SM Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Det er kun 14 dage siden jeg skrev om en Côtes-du-Rhône fra den dygtige vinmager, negociant og vinkonsulent Xavier Vignon … og nu dukker der skam endnu en af slagsen op fra vinmageren, nemlig denne SM Côtes-du-Rhône.

SM står her ikke for sadomasochism eller Super Mario … og så kunne man måske forledes til at tro, at det blot var et tegn på, at vinen er lavet på Syrah og Mourvedre, men det passer heller ikke. SM Côtes-du-Rhône er nemlig lavet på 50% Syrah fra 60 år gamle stokke fra det hundedyre Côte Rôtie i Nordrhône og 50% Grenache fra 80 år gamle stokke i Châteauneuf-du-Pape i Sydrhône.

Og for at forvirre endnu mere, så er vinen samtidig et blend fra årgangene 2010, 2011 og 2012 fra 13 udvalgte parceller i Syd og 12 udvalgte parceller i nord.

Den første version af SM kaldte Xavier Sacrilége, hvilket betyder Helligbrøde. Vinen var et blend af 2 fade Côte Rôtie og 3 fade af  Xaviers Châteauneuf-du-Pape Cuvée Anonyme.

Jeb Dunnuck fra Wine Advocate smagte den og sendte anmeldelsen ud. Herfra gik der 5 minutter inden Xavier blev ringet op af de franske myndigheder, der fortalte, at vinen var ulovlig og ikke måtte sælges.

Man må nemlig ikke blande de to områder og fortælle, at det er Côte Rôtie og Châteauneuf-du-Pape, så derfor er vinen i dag blot en Côtes-du-Rhône og har fået navnet SM.  Denne Non Vintage fra 2010, 2011 og 2012 har Wine Advocate givet 94 point.

Druerne er høstet med begrænset udbytte pr. hektar, men hvor meget melder historien intet om. Der er heller ingen oplysninger om maceration eller andet … men Grenache druerne er dog lagret i cementtanke og Syrah på egefade i 14 måneder.

Og næsen er sgu også ganske enestående i denne vin … vi snakker mørk og tæt frugt, fedme, mørke kirsebær, blommer, figner, fodsved, tånegle og lakrids mellem tæerne … eller i hvert fald en slags animalsk aroma sammen med fersk kød, bacon, nelliker, violer, grafit, timian og mineraler. Voldsom og ganske lokkende.

Smagen er mere blid og mainstream end duften. Der er fortsat fylde, tæthed og mørk frugt, men der er også en god balsamisk syre, som holder fedme lidt i ave sammen med krydderier, estragon, kanel og modne tanniner. Blid og cremet. Ganske muskuløs af en Côtes-du-Rhône.

Forhandles af SuperVin, hvor en flasker koster 329,95 kr,, mens tilbudsprisen ved køb af 6 flasker er 125 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Jeff Cohn Cellars, #Pure Yum, Californien, USA

Fuldfed amerikansk #Pure Yum fra vinhuset Jeff Cohn Cellars og en etiket med en fyr, der har næsen godt nede i glasset. Hashtag ægte nam nam.

Jeff Cohn Cellars holder til i Sonoma i Californien og drives af mister Jeff Cohn himself, mens fruen Alexandra tager sig af det økonomiske.

De grundlagde vinhuset i 1996 som JC Cellars og i starten alene med produktion af få vine. De har siden udvidet pænt og har specialiseret sig i vine på Zinfandel og derudover Rhône inspirerede vine. Jeff Cohn blev specielt kendt, da hans 2003 Rosenblum Rockpile Road Zinfandel i 2005 nåede en 3. plads på Wine Spectator’s Top 10, og han er da også siden blevet omtalt som Zinfandel guruen.

Cohn har dog også en særlig passion for Rhônedalens vine, og han samarbejder bl.a. tæt med Yves Gangloff, Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og Francois Villard om flere vine.

Jeff Cohn Cellars har selv en smule jord, men hovedparten af druerne købes fra en lang række vinavlere, som Cohn har indgået dyrkningsaftaler med og har samarbejdet med igennem mange år.

Produktionen er ikke voldsom stor … alene omkring 5.000 kasser vin årligt fordelt på omkring 20 forskellige vine, primært enkeltmarks vine på Zinfandel.

Vinene kan groft set deles op i Zinfandels, Rhône Reds, Red Blends, Rhône Whites, Rockpile Syrahs samt Library Wines, som er nogle af husets bedste vine.

Denne #Pure Yum hører til blandt Red Blends, og den er da også lavet på 67% Syrah, 23% Grenache og 10% Mourvèdre. Syrah druerne kommer fra Rockpile, Grenache druerne fra El Diablo og Mourvèdre druerne fra Alta Colina markerne.

Vinen er lavet med delvis afstilkning af drueklaserne, maceration er der ingen oplysninger om, men den er lagret 16 måneder på neutrale 228 liters barriques, altså bourgogne-barriques. Den trækker en højoktan på 15,2%, selvom der faktisk alene står 14,5% på den mærkat, som importøren Atomwine har påsat vinen.

Den har i denne årgang 2013 fået 93 point af Jeb Dunnuck fra Wine Advocate og 90 point af Wine Spectator. Der er alene laves 8 barriques af vinen, hvilket vel svarer til lidt over 2.400 flasker.

Og det er en fed, buttet og sød næse, som byder dig på mørk frugt, brombær, kirsebær, kanel, engelsk lakrids, lakridsrod, tørret køb, dyb kælder, næsten lidt sød råddenskab, gazebind, blomster, chokolade og et drys peber. Meget fed, sød og voluminøs næse med snert af peber.

I munden er det også et ordentlig mundfuld, men meget velbalanceret og godt lavet. Det smager tæskelækkert og byder din mund på grafit, blæk, sødme, chokolade, kakao, kanel og masser af peber. Sødmen indikerer klart USA … og det var også rigtigt. Der er gode og blide tanniner, som ikke forstyrrer det samlede billede.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Pelissero, Langhe Long Now, Piemonte, Italien

Så er det sgu lige fifty/fifty … halv Barbera og halv Nebbiolo i denne Langhe Long Now fra vinhuset Pelissero Azienda Agricola Vitivinicola.

Vinhuset Pelissero ligger i Treiso lidt sydøst for Barbaresco, ikke langt fra Alba og under 500 meter fra Bruno Rocca. Vinhuset er grundlagt i starten af 1900 af Giovanni Pelissero, som startede med at dyrke druer på sine jorder, men det var dog sønnen, som i 1960’erne startede med at flaske og sælge vinene under eget navn.

Siden 1990 har det dog været 3. generation i form af Giorgio Pelissero, som har drevet vingården. Det er ham, så I kan se på billedet ovenover.

Vinhuset har samlet 38 hektar vinmarker, som er fordelt på 5 store marker i henholdsvis Treiso, Neive, Barbaresco og Neviglie og det giver basis for en produktion på 250.000 flasker vin årligt, som eksporteres til mere end 50 forskellige lande.

En af de producerede vine er denne Langhe Long Now, altså lavet på halv Barbera og halv Nebbiolo, hvor druerne kommer fra marken Cascina Tolino mellem Treiso og Neviglie. Vinstokkene er plantet mellem 1950 og 2001 og denne vin er første gang lavet i år 2000.

Vinen er lavet med maceration på 10-12 dage for Nebbiolo druerne og 25 dage for Barbera druerne i rustfrie ståltanke og derefter er vinen blendet og lagret 15-18 måneder på barriques inden flaskningen. Derefter lagrer vinen yderligere 10-12 måneder,

Duftmæssigt først nogle egenoter, dyb fad … godt brændt fad, dyb engelsk lakrids, moden frugt, solbær, kirsebær, blommer, vanilje og tobak. Smagen er mørk og krydret, igen med masser af mørk frugt og så alligevel en klar syre, som går igen i hele smagsspektret. Den er virkelig svær at placere denne vin. Fyldig, syrlig, kantet.

Forhandles hos SuperVin, hvor en flaske koster 199,95 kr., men prisen er 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Rui Roboredo Madeira, Beyra Superiore, Beira Interior, Portugal

Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro hedder vinhuset, som ejes og drives af den ihærdige portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira. Og derfra kommer denne Beyra Superiore.

Rui etablerede vinhuset tilbage i 1999 sammen med en flok investorer. Dengang hed det VDS Vinhos do Douro Superior og Rui skulle producere vinene med druer fra en lang række vinavlere. Samtidig startede han imidlertid også Casa Agrícola Roboredo Madeira eller blot kaldet CARM, hvor han producerede vine og olivenolie fra hans families jorder i Almendra under appellationen Douro Superior.

Rui Roboredo Madeira skulle egentlig oprindelig ha’ været økonom og studerede som ung på Universidade Católica Portugues i Lisabon, men en trafikulykke ændrede den akademiske karriere.

Rui var egentlig ikke indblandet i selve ulykken, men blev som helt uforskyldt fodgænger ramt af en last, som den forulykkede lastbil ikke havde fastspændt ordentlig.

Efter at have ligget i koma i flere uger, så måtte han en tur til familiens vingård for at restituere. Da han året efter startede med at arbejde igen, så blev det indenfor vinens verden, nemlig på et lille vineri i byen Vermiosa i Figueira de Castelo Rodrigo.

Derefter arbejdede han på familiens vingård og uddannede sig samtidig til vinmager på  Universidade de Trás-os Montes i Alto Douro. Derefter fulgte en række jobs rundt om i både Portugal og resten af verdenen inden han startede VDS Vinhos do Douro Superior og Casa Agrícola Roboredo Madeira i 1999.

Siden 1999 har Rui udbygget sit vinimperium, bl.a. har han overtaget Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro 100%, købt Quinta da Pedra Escrita fra familien og opstartet projektet Beyra – Vinhos de Altitud, hvorfra denne vin altså kommer.

Derudover arbejder den flittige vinmager også som konsulent for en række andre vinhuse i Portugal, bl.a. Adega Cooperativa de Vila Real, Adega Cooperativa de Freixo de Espada à Cinta og Quinta dos Castelares.

Beyra – Vinhos de Altitud er et projekt, hvor Rui Roboredo Madeira arbejder sammen med det lille vinhus i Vermiosa, hvor han egentlig startede sin vinøse karriere. Om han har købt vinhuset eller blot laver vinene for huset kan jeg ikke umiddelbart se.

Det startede i 2011 med et ønske om at lave vine med nogle af de gamle, lokale druer fra gamle vinstokke. Og som navnet indikerer, så ligger markerne pænt højt, nemlig i omkring 700 meters højde.

Denne Beyra Superiore er det, som hedder et fieldblend … altså lavet fra marker, hvor der vokser forskellige vinstokke. Samtidig kommer druerne også fra forskellige marker, men Rui anslår, at blendet består af omkring 70% Tinta Roriz – som vi jo kender som Tempranillo – 20% Jaen, også kaldt Mencia, 7% Touriga Nacional samt 3% Rufete.

Alle druerne er vinificeret sammen … i en pærevælling. Druerne afstilkes og vinen laves med en forholdsvis kort maceration på 7 dage ved 22-26 grader og derefter lagrer vinen 12 måneder på 1/3-del franske fade og 2/3-dele nye amerikanske egefade. Vinen er lavet under DOC’en, som hedder Beira Interior.

Og halløj der er smæk på drengen … det er solbær, mint, marmelade, natron, vanilje, kanel, lakrids, eg, sødbrændte fade, ja faktisk godt med sødme i næsen.

I munden er vinen kraftfuld, fyldig og blød med masser af solbær, en blød syre … i det hele taget meget blød, men frugten er egentlig meget god. Fader dog en smule ud efter lidt tid i glasset, men ellers lidt af en blockbuster.

Forhandles af SuperVin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 189,95 kr., hvis du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2009 Louis Jadot, Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, Frankrig

Så er vi der igen … men det er også et behagelig sted at være, altså hos Maison Louis Jadot, det gamle hæderkronede vinhus grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. Denne gang er det med deres Nuits-Saint-Georges i en årgang 2009.

Jeg har skrevet om vinhuset et utal af gange her på bloggen. Det skal jeg derfor ikke trætte jer med … blot søg på Louis Jadot i søgefeltet, så kommer der blobber der masser af blogindlæg op. Og det er faktisk værd at læse om, for det har en god historie og har fået masser af roser gennem alle årene.

Jeg har aldrig smagt denne Nuits-Saint-Georges, som er lavet af druer fra markerne omkring byen, som er hovedbyen i Côte de Nuits i Bourgogne. Det er da også i Nuits-Saint-Georges, at man årligt fejrer den traditionelle bourgognefestival la Saint-Vincent-Tournante.

Nuits-Saint-Georges er den eneste kommune i Côte de Nuits, som ikke har en masse stjerneproducenter, på samme måde som det er tilfældet i Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée. I Nuits-Saint-Georges er der alene få kendte vinproducenter og én af disse er Maison Louis Jadot.

Nuits-Saint- Georges appellationen har eksisteret siden 1936, men den har lavet rødvine i næsten et årtusinde. Den har ganske vist ikke nogen Grand Cru, men dens mange 1. Cru’er – 41 i alt – vurderes til at være blandt de fineste i Bourgogne.

Nuits-Saint- Georges er i med sine 322 hektar den næststørste af de 26 appelationer i Cote d’Or, en anelse mindre end Beaune. 175 hektar er Village vine og 147 hektar er 1. Cru vine. Området har groft set tre terroirs og der er stor forskel mellem disse terriors.

Helt præcis er vinen en village vin og druerne kommer fra området omkring  Nuits-Saint-Georges og Premeaux-Prissey. Vinen er vinificeret i store åbne trækar i 3-4 uger og efterfølgende lagret 12 måneder på egefade.

I næsen sød kostald … hmmm, sød engelsk lakrids, kirsebær, hindbær, teblade, skovbund og selvfølgelig klart Pinot Noir. Så langt så godt. De let brunlige kanter afslører en smule alder, men der er vis fedme over duften, men det bliver ikke tungt eller sødt, men bestemt i den lettere ende.

I munden god lethed, kirsebær, hindbær, blommer … en meget direkte frugt, godt grøn og fremtrædende syre. Smager godt – eftersmagen ikke voldsom lang, men dejlig vin.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor sådan en fætter koster 399 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg har én gang før smagt Blaufränkisch fra Weingut Moric og var imponeret. Nu har jeg smagt endnu en flaske af slagsen fra Moric, nemlig hans 2013 Blaufränkisch Reserve og jeg er stadig oppe at ringe.

Vinhuset Moric drives af Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget vinhus med fokus på vine på Blaufränkisch og slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged.

Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og det første år alene nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig vinen Neckenmarkter Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme, og flere beskriver hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, og det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Denne Blaufränkisch Reserve er lavet med druer fra markerne Neckenmarkt og Lutzmannsburg. Vinen er spontant fermenteret i åbne kar med maceration over 3 uger og derefter lagrer vinen 20 måneder på bærmen i store 500 og 1.000 liters egefade inden flaskning uden klarering eller filtrering.

Og uha … allerede ved første snif er der dyb stald, en virkelig animalsk og bedøvende næse. Det er mælk, mejeri, ymer, mørk tobak, blyant, violer, salt, tonsvis af mineraler, kvartssten, hinkesten, tør jord, kulør til sovs, røg, eg og masser af tørhed. Wauw.

I munden er vinen meget stringent, præcis og let med syrlig frugt, stenet med salt, jernklar næve og kantet friskhed. Det er både let og powerfuld på en og samme tid. Smager sgu også wauw. My kind of wine.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 275 kr.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Weingut Laible, Durbacher Plauelrain Spätburgunder, Baden, Tyskland

Vinaftenens første rødvin blev denne Durbacher Plauelrain Spätburgunder fra Weingut Laible eller rettere Weingut Andreas Laible, der holder til i Durbach i Baden.

Laible familien har været vinbønder i 13. generationer siden 1672, så det var oplagt, at brødrene Andreas og Alexander også skulle være vinproducenter. Og det blev Andreas, der overtog driften af familiens vingård, mens Alexander selv måtte ud at købe en vingård. Og Alexander er vi faktisk stødt på 3 gange her på bloggen, nemlig med en Weißer Burgunder Trocken **, en Spätburgunder Alte Reben *** samt en Spätburgunder Louis.

Andreas viderefører Weingut Laible sammen med far senior, der i øvrigt også hedder Andreas. De ejer i alt 7,5 hektar vinmarker ved Durbach, primært parceller på marken Durbacher Plauelrain, som ligger på en meget stejl skråning.

Vinhuset laver årligt 45.000 flasker vin, specielt hvidvine på Riesling og weißer Burgunder, men altså også lidt rød, fx denne Durbacher Plauelrain Spätburgunder. Det er dog klart de hvide vine, som huset er kendt for.

Vinhuset er medlem af VDP og vinene er helt klassisk opdelt i Gutswein, Erste Lage samt Grosse Lage. Denne Durbacher Plauelrain Spätburgunder er en Erste Lage vin, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Durbacher Plauelrain, men fra det område, der kaldes Steinrassel på marken.

Udover Steinrassel er der også Plauelrain-Am Bühl samt Plauelrain-Stollenberg, som er Großen Gewächse parcellerne.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men mon ikke vinen er lagret på egefade en periode? Det skal dog ikke være nogen hindring, for så springer vi da bare til mine smagsnoter.

I næsen virker vinen en smule indelukket … næsten som et ældre tøjskab, der har været lukket i årevis. Den søde og karakteristiske kostald og lyserøde bær er der ikke. I stedet er her blæk, grafit, sprøjtet vinmark, en smule tobak, kirsebær, lidt eukalyptus, hvid peber, lakrids, fennikel og kanel. Mørkere i næsen end normalt for Spätburgundere.

Smagsmæssigt er vinen også mørkere med kirsebær, godt med hvid peber, stor tørhed, virkelig tør, røg, syre … men peberen driller virkelig din mund og smagen, forstyrrer måske en anelse. Jeg ved ikke rigtigt … er der ikke helt.

Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 225 kr., men 175 kr. ved køb af 2 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2014 Movia, Sauvignon, Goriška Brda, Slovenien

Movia er – udover det trafikselskab, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden – et familiedrevet vineri, der – af alle steder – ligger ved byen Dobrovo v Brdih i Slovenien tæt på den italienske grænsen op til vinområdet Friuli-Venezia Giulia.

Og de står såmænd bag denne skønne, skønne Sauvignon, som jeg faldt ganske pladask for til vores seneste vinaften. Og selvfølgelig en svær vin at gætte … både hvad angår land, men egentlig også hvad angår drue, idet denne Sauvignon Blanc er gennemgået malolaktisk gæring og lagret hele 18 måneder på barriques, hvilket er lidt usædvanlig for en vin på denne drue. Men det virker sgu meget godt.

Som nævnt ligger Movia ved byen Dobrovo v Brdih i Goriška Brda området i Slovenien. Vinhuset kan dateres helt tilbage til 1700-tallet, men har været i familien Kristančičs eje siden 1820.

Det er i dag den unge Aleš Kristančič, som står i spidsen for vinhuset. Ja, det er ham, som I kan se på billedet ovenfor. Han har inden overtagelsen af familiens vinbrug lært at lave vin i både Bordeaux og Bourgogne.

De mange idéer fra Frankrig har han taget med til Slovenien og bl.a. er hele produktionen i dag økologisk og nogle af vine laves endda også biodynamisk.

Movia har samlet 22 hektar vinmarker og faktisk ligger halvdelen af markerne på den italienske side under appellationen DOC Collio i Friuli-Venezia Giulia.

Vinhuset laver en lang række vin, nogle på lokale druer og andre – som denne – på mere kendte druer. Selvom der alene står Sauvignon på etiketten, så er det altså 100% Sauvignon Blanc.

Druerne til vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke og er høstet sent. Vinen er lavet med kort fermentering på 2 timer i store ståltanke, alene på den naturlige gær og efterfølges af en 2. gæring i barriques sur lie. Der lagrer vinen i 18 måneder inden den flaskes ufiltreret. Herefter lagrer vinen yderligere 4 måneder inden frigivelse. 100% økologisk.

Og hold nu op for en næse … en markant næse. Der er godt med hyld, blomster, hø, hyben, peberfrugt, masser af den gode gamle astronaut-is, hvide kandisbolsjer og alt sammen meget koncentreret, pornoagtigt, fyldigt og fedt. Uha.

I munden er vinen sødkrydret med fylde, tyngde … godt med blomster, honning og ganske cremet. Det bliver aldrig for sødt, for vinen er egentlig god tør. Det er en bred matrone, men på en ganske elskelig måde. Kan bestemt anbefales.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 145 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Erpacrife, Nebbiolo Brut Zero, Piemonte, Italien

WTF? Pink slash orange mousserende vin lavet på Nebbiolo og lavet af 4 gamle studiekammerater. Det blev velkomstvinen ved seneste vinaften med rødderne.

De 4 studiekammerater hedder Eric, Paolo, Christian og Frederico og de fik den vandvittige idé, at de skulle lave nebbiolovin efter champagnemetoden. Federico hedder Scarzello til efternavn og så ringer der måske en klokke. Han driver nemlig til daglig Barolohuset Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli. Det vinhus har jeg tidligere skrevet om, bl.a. da jeg sammen med Jan drak en 2006’er Barolo Sarmassa Vigna Merenda fra vinhuset.

De fire kammeraters navne fremgår i øvrigt med underskrift på etiketten. De øvrige kammerater arbejder også alle hos andre vinhuse, så dette projekt … som de kaldte Erpacrife – efter en forkortelse af deres navne – er alene et hobbyprojekt, som de fire gutter startede i 2010 som et rent nonprofitselskab.

Alle de gamle vinproducenter i Barolo området syntes, at de var skøre, bl.a. fordi prisen på Nebbiolo druer var alt for høj til, at det kunne betale sig. I dag er sortimentet udvidet til også at omfatte en Erpacrife Bianco samt en Erpacrife Moscato … og alle vinene, der produceres i små antal – er meget efterspurgte.

Denne Erpacrife Nebbiolo er lavet på 100% Nebbiolo og druerne er høstet tidligt for at bevare et højt syreindhold og samtidig reducere alkoholen … nogle af de væsentlige betingelser for mousserende vine.

Efter udblødning af druerne følger den første alkoholiske gæring ved lave temperaturer. Det sker i store egefade og efter omkring 6 måneder kommes vinen på flaske til anden gæringen. Den varer mindst 24 måneder inden disgorgement … altså den klassiske fjernelse af gærresterne.

Og ja pinkfarvet med svagt orange skær i glasset samt en næse, som både skriger en smule Barolo, men mest af alt byder på lidt oxyderede noter, æbler, pærer, ribs, roser … virker tør og støvet med en anelse gærnoter samt karameller.

I munden er boblerne meget afdæmpede … næsten lidt flad i udtrykket. Boblerne fiser hurtigt af … ikke at jeg er tilhænger af massiv og dominerende bobler, men her bliver de næsten for blide og for lidt mærkbare. Det er tørt, nærmest tanninrigt med en fin syrlighed, citron og ikke megen sødme. Sjov og charmende mousserende vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 290 kr.

Rating 4,5/7