Den gode sommelier og vinosof havde selvfølgelig også lidt italiensk med … tre af slagsen, nemlig tre magiske B’er; Barolo, Brunello og Bolgheri … my kind of man. Vi startede selvfølgelig med den fantastiske Nebbiolo drue … lethed og italiensk stramhed i en 2006 Barolo fra vinhuset Bel Colle.
Azienda Agricola Bel Colle er et forholdsvis ungt vinhus grundlagt i 1976 af de tre unge fyre, nemlig brødrene Franco og Carlo Pontiglione samt Giuseppe Priola efter et væddemål og en livslang drøm om at producere egen vin.
Vinhuset ligger tæt på Verduno, som er en af Barolos meget berømte kommuner, hvor vinmarkerne ligger som et amfiteater med syd-vest vendte skråninger. Det giver utroligt parfumerede og delikate vine, der forener stor krop med bløde tanniner i perfekt balance.
Bel Colle var som udgangspunkt en meget traditionel producent, der hovedsageligt brugte store Slovenske egetræsfade. I de senere år har de dog indledt et samarbejde med ønologen Paolo Torchio, der bruger mindre mængder barrique på de bedste Barolo vine og dermed giver vinene et mere moderne udtryk.
Vinhuset opnår med jævne mellemrum 3 glas i Gambero Rosso og regnes i dag for en af områdets rigtig gode og stabile producenter.
I 2015 er vinhuset overtaget af Bosio familien, som i forvejen er stor Barolo producent med vinhuset Azienda Agricola Bosio i Santo Stefano Belbo 15-20 kilometer længere mod øst. Bosio familien har i 4 generationer lavet vin fra Santo Stefano Belbo og har nu udvidet aktiviteterne til også at omfatte Bel Colle.
Denne 2006’er Barolo er dog lavet langt før. Druerne høstes ved fuld modenhed og vinen lagrer i 3 år inden frigivelse, heraf 2 år på egetræsfade. Lad os endelig springe ud i det.
Det er berusende indbydende i næsen. Vi snakker tørrede violer, rosmarin, mynte, røg, lejrbål, kamferolie, babybræk, lakridsrod, chokolade, jordbær, ribs og en omgang grønne blade. Vi snakker virkelig lejrbål med spejderne mellem aromatiske vinstokke … herligt.
Og trods 10 år på bagen, så bidder Nebbioloen dig fortsat med et fast greb om de mandlige … øhhh druer. Der er syrligt, tørt, præcist … et veritabelt syrechok, hvor syren klæber om de tænder og behændigt dræner munden for al væske. Vi snakker mundrensende syre. Men hvor er det herligt, for det er med en smuk lethed og elegance. Sådan skal Barolo smage.
Havde en slat af vinen stående et par dage … og på tredjedagen var al kraft og frugt helt væk, så drik den endelig med det samme. Og det er jo også svært at lade være med.
Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 249 kr.
Rating 6/7 
Fra klassisk fransk Pinot Noir til amerikansk Pinot, dog her fra det lidt køligere Oregon. Vinen er en Pinot Noir Signature Collection fra vinhuset med det nærmest royale navn King Estate Winery, som ligger ved den lille by Lorane en smule syd for Eugine i den sydlige ende af Willamette Valley.
Arghhhh god Bourgogne er ikk’ det værste, som der findes. Og denne Aloxe-Corton fra vinhuset Domaine Tollot-Beaut fra Chorey-les-Beaune hører under denne kategori. Pinot Noir når det er bedst … elegance, kompleksitet og skønhed på flaske.
Torsdagens store oplevelse var den 
I det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.
Fandt lige denne vin i et af gemmerne … Pinot Noir fra Australien. Tja, hvorfor ikk’ prøve den? Vinen hedder River Retreat Pinot Noir og kommer fra vinhuset Trentham Estate Winery, som ligger lidt fra byen Mildura på den anden side af floden Murray. Det er lige på grænsen mellem Victoria og New South Wales i et område, som kaldes Trentham Cliffs.
Det blev italiensk Sangiovese, som røg ud af vinkøleskabet efter en lidt skuffende Spätburgunder, nemlig en smuk italio vino … den biodynamiske Amaranto fra vinhuset Podere San Cristoforo, som ligger lige udenfor byen Bagno di Gavorrano i Maremma provinsen i det sydlige Toscana omkring 10 kilometer øst for havnebyen Follonica.
Fredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.
Zweite Weinstube i søndags blev min hamburgske stamvinbar NEUMANNs | Bistro & Weinbar i Rotherbaum kvarteret. De har ganske vist ikke Spätburgunder på vinkortet – og sådan en unode bør de selvfølgelig omgående få rettet – men så nuppede vi blot denne Weißer Burgunder fra Weingut Alexander Laible.
På Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.
