Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2010 Tamborini Carlo Eredi, PoggioSolivo Merlot del Ticino, Schweiz

2010 Tamborini Carlo Eredi, PoggioSolivo Merlot del Ticino, SchweizUdenfor den lille by Bedano i det sydøstligste hjørne af Schweiz finder vi vinhuset Tamborini Carlo Eredi, som står bag denne PoggioSolivo Merlot del Ticino.

Vinhuset er grundlagt i 1944 af Carlo Tamborini. Han startede sit firma i Cassarate med import og salg af italienske vine, hvilket supplerede moderens restaurant i Lugano. Den havde hun grundlagt allerede tilbage i 1911. Importen skete primært i store 50 liters demijohns bl.a. af Chianti Gino Bartali.

I 1969 døde Carlo, men driften blev overtaget af enken Bice samt sønnen Claudio, der havde uddannet sig til ønolog på skolen i Lausanne. Han begyndte og at importere vine fra andre lande, bl.a. Frankrig, men fik også den idé, at familien skulle startede med egen vinproduktion i Schweiz.

I de efterfølgende år opbygger Claudio en vingård mellem mellem Bedano og Lamone. Moderne state-of-the-art vineri samt tappelinje … og nogle år senere sendes de første vine på markedet.

I dag har vinhuset Tamborini Carlo Eredi samlet 25 hektar vinmarker, nemlig markerne Tenuta Terre di Gudo, Tenuta San Domenico, Tenuta San Rocco, Tenuta Tamborini Castelrotto, Tenuta San Zeno Lamone og Comano Vigneto ai Brughi.

Og 3. generation er også på vej ind i firmaet, idet børnene Valentina og Matthias allerede har fået mange ledelsesmæssige opgaver.

PoggioSolivo Merlot del Ticino er en Merlot baseret vin, som er lavet på rustfrie ståltanke … og så vidt jeg kan se uden lagring på egefade. Dette er dog ingenlunde sikker på.

Næsen er præget af blommer, lidt sød tobak, champignon, røg, en smule mentol, let babybræk … fin lethed og min første tanke var, at det kunne være noget Sangiovese. Helt på vildspor … det er ren Merlot.

Smagen er blød, rund og moden … fin tørhed og tanninerne er velpolerede. Der er elementer af jern samt nogle sødkrydrede noter, men derudover også en nærmest italiensk syre.

Forhandles ikke herhjemme, men prisen i udlandet ligger på omkring 17€ … svarende til omkring 126 kr.

Rating 4,5/7    thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2012 Weingut Schäfer-Fröhlich, Vulkangestein Riesling Trocken, Nahe, Tyskland

2012 Weingut Schäfer-Fröhlich, Vulkangestein Riesling Trocken, Nahe, TysklandFra ugen der gik mere vin … FÅK det bliver jo ellers ikk’ til megen vin ;o) Nå, men her knastørt Vulkangestein Riesling fra Weingut Schäfer-Fröhlich, som holder til midt i byen Bockenau i vindistriktet Nahe.

Vinhuset ejes af Hans og Karin Frölich, men siden 1995 har det været sønnen Tim Fröhlich – der er 5. generation på vingården – som har stået for vinhuset og produktionen af husets vine, som primært er tørre hvidvine … knastørre hvidvine på Riesling.

Familien har samlet 12,5 hektar vinmarker, som omfatter parceller på markerne Monzinger Frühlingsplätzchen, Monzinger Halenberg, Schloßböckelheimer Kupfergrube, Schloßböckelheimer Felsenberg, Bockenauer Felseneck og Bockenauer Stromberg.

På markerne dyrker Tim 80% Riesling, mens de øvrige druesorter er Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir.

Alle Schäfer-Fröhlichs parceller ligger på den stejleste del af markerne, hvor jordbunden er mest ufrugtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund. Det betyder, at vinene bliver både tørre, mineralske og kompromisløse.

Tim Fröhlich har i løbet af de seneste år etableret sig i Nahe’s førende firkløver af producenter. Som den eneste af disse arbejder han udelukkende med spontangæring, som han mener giver de mest autentiske vine.

Han har opnået mange priser for hans hvide vine. I 2010 blev han endda af Gault Millau kåret som “Årets producent”.

Tim Fröhlich laver også Spätburgunder, men i små mængder … faktisk så små, at de ikke engang er medtaget på hans website, men Tim Fröhlich arbejder meget seriøst på sine Spätburgundere, som han laver på gammeldags vis og frigiver meget sent.

Denne Vulkangestein Riesling er lavet med druer fra både Schloßböckelheimer Felsenberg og Bockenauer Stromberg, hvor jordbunden – som indikeret i navnet på vinen – er præget af en stenet og vulkansk undergrund.

Næsen har – nærmest vanedannende – petroleum, sten, lemon, gule æbler … har virkelig et tør og mineralsk udtryk. I munden er vinen let perlende med æbler, mineraler … smukt intensitet med salt, krydrede elementer, citrusfrugt og ganske sprød, frisk og stringent. Flot Riesling.

Købt hos Atomwine, hvor prisen er 139 kr.

Rating 5/7  thumbthumbthumbthumbthumb

2014 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Spätburgunder Weißherbst, Baden, Tyskland

2014 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Spätburgunder Weißherbst, Baden, TysklandUnder mit vinøse roadtrip til Kaiserstuhl for lidt over en måneds tid siden besøgte jeg også kooperativet Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil … der ligger i udkanten af Oberrotweil.

Jeg havde håbet, at vi fik tid til et stop på kooperativet, da jeg i december 2014 i Nimbs kælder havde smagt en ganske flot Spätburgunder fra det store kooperativ. Den fik jeg selvfølgelig købt i deres flotte vinbutik, men derudover røg denne Spätburgunder Weißherbst også med hjem … en vintype, som kooperativet er specielt kendt for.

Ja faktisk smagte vi også et par vine fra kooperativet under vinfestivalen Weinfest Kaiserstuhl + Tuniberg in Breisach, hvor kooperativet også var repræsenteret med ikke mindre end 21 forskellige vine, herunder min elskede Blauer Spätburgunder Riserva, mens denne Spätburgunder Weißherbst ikke var med.

Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil er grundlagt tilbage i 1935 af 66 lokale vinproducenter. De havde brug for et fællesskab, hvor de sammen kunne producere og afsætte deres vine … og dermed sikre bedre betingelser og give dem et levebrød.

I dag omfatter kooperativet omkring 220 vinfamilier og ikke mindre end 408 hektar tilhørende vinmarker, som primært ligger ved Eichberg, Käsleberg og Henkenberg.

oberrotweil-udenfor

Det er et af de største kooperativer i Kaiserstühl og Baden. Husets produktionskælder er bygget i 1950 og har en kapacitet på 10 millioner liter vin … heraf 7,5 million liter i tanke og tønder samt 2,5 millioner i flasker.

Omkring 90% af markerne tilhører kooperativets medlemmer, bl.a. markerne omkring Henkenberg. Disse marker har en dyb, mørk og vulkansk jord, som giver de bedste betingelser for Spätburgunder og Ruländer … også kendt som Grauer Burgunder a.k.a. Pinot Gris.

På Spätburgunder laver kooperativet både almindelige røde vine samt Weißherbst. Og specielt disse vine er kooperativet kendt for. Spätburgunder Weißherbst er vel nærmest den tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

På markerne i Käsleberg, hvor jorden er domineret af löss og ler dyrker kooperativet Müller-Thurgau, Ruländer, Weiße Burgunder, Silvaner og Gewürztraminer. Löss er en slags grå, finkornet jord … nærmest som silt, og klumper nemt, hvorved jorden bliver stenhård. Ja, så lærte vi også det.

På markerne ved Eichberg har man en usædvanlig blandet jord med 40% af arealet dækket af tephrit og de resterende 60% er ren löss. Tephrit er en slags rødligbrun vulkansk klippesten, og på dette område har kooperativet primært plantet Silvaner vinstokke.

oberrotweil-indenfor

Kooperativet ledes af Geschäftsführer Roland Leininger, mens den ansvarlige for vinproduktionen er Kellermeister Leopold Laible … selvfølgelig med hjælp fra 2. Kellermeister Stefan Bohn.

Leopold Laible lærte allerede at producere vine inden hans uddannelse som både vintekniker og ønolog. Det er også hans fortjeneste, at Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil i 2014 fik andenpladsen i den store test af vine fra tyske kooperativer.

Laible kan lide at arbejde i harmoni med naturen og årstiderne, og han nyder at producere gode vine, der gør mennesker glade. Så er spørgsmålet bare, om denne Spätburgunder Weißherbst også gør mig glad?

Vi ramte kooperativet på vores rundtur, så vi havde begrænset tid i butikken. Derfor blev det alene til et “look-around” og jeg købte lidt flasker … vistnok alene Spätburgunder.

Druerne til denne Spätburgunder Weißherbst kommer fra marken Henkenberg ved Oberrotweil. Efter høst ligger de i pressen med skallerne i nogle timer, hvorefter massen presses og mosten gærer i rusfrie ståltanke.

Lad os smage vinen, så duftmæssig er en kende neutral, dog er der lidt jordbær saftevand, hindbær bolsjer … nærmest også lidt æbler … og ellers ikke mere. I munden stor jordbær sødme, lidt jern og bitre elementer og en lidt krydret syre. Easygoing, let og nem at gå til … tørstslukker … og ellers ikke mere.

Købt på kooperativet, hvor jeg betalte den nette sum af 4,52€ … svarende til 34 kr. Det er da pænt billigt for et okay glas vin.

Rating 4/7

2009 Pecchenino, Sirì d’Jermu Dogliani Superiore, Piemonte, Italien

2009 Pecchenino, Sirì d'Jermu Dogliani Superiore, Piemonte, ItalienSå skal vi lige ha’ lidt Dolcetto i form af vinen Sirì d’Jermu Dogliani Superiore fra vinhuset Azienda Agricola Pecchenino, som holder til ved byen Dogliani omkring 5 kilometer syd for Montforte d’Alba i Piemonte.

Vingården stammer tilbage fra slutningen af 1700-tallet og har gennem alle årene været familieejet … gået fra generation til generation. I starten af 1900-tallet var det Attilio Pecchenino, som drev gården med 8 hektar vinmarker, men i dag er det børnebørnene Orlando og Attilio Pecchenino, som driver stedet.

Brødrene overtog driften fra deres far Marino i 1987 og de har siden opkøbt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag omfatter 25 hektar vinmarker, heraf 22 hektar ligger omkring Dogliani og de sidste 3 hektar ved Monforte d’Alba, bl.a. parceller på markerne San Giuseppe og Bussia, som leverer druer til husets Barolo’er.

Familien har dog specialiseret sig i Dolcetto druen, og ikke mindre end 70% af markerne er tilplantet med Dolcetto, men de øvrige druer er Barbera, Nebbiolo, Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Udover vinproduktionen driver familien også – i bedste italienske stil – Case Pecchenino, et mindre B&B til de mange vinturister, som hvert år valfarter til Piemonte. Det er i øvrigt en meget charmerende gammel stenbygning … totalt romantisk.

Denne Sirì d’Jermu Dogliani Superiore er en enkeltmarksvej på ren Dolcetto, lavet med maceration på skindet ved 28 grader i 15 dage og er lagret 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Vinen har en svagt landlig næse med lidt estragon, kul, kridt, blomster, mørke bær, sådan en moden frugt, grønne – og italienske – elementer og der fornemmes også lidt alder.  Ganske aromatisk på en lidt rustik måde, herligt.

I munden er vinen meget frugtrig, proppet med bær og har samtidig den italienske syre og stramhed, som virkelig giver vinen mandshjerte og rygrad. Der er stramme og nærmest krydrede tanniner, virkelig god Dolcetto … rustik ganske vist, men med et smukt syrligt bid.

Købt hos Vinspecialisten, pris vistnok omkring 160 kr.

Rating 4,5/7

2013 Costers del Priorat, Clos Cypres, Priorat, Spanien

2013 Costers del Priorat, Clos Cypres, Priorat, SpanienSidste punktum ved vores vinaften var en Cariñena a.ka. Mazuelo a.k.a. Carignan baseret vin, nemlig vinen Clos Cypres fra vinhuset Costers del Priorat, som holder til ved byen Bellmunt i Priorat.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af vinmageren José Mas Barberà. Han kom ikke selv fra en vinfamilie, men var draget af området i Priorat og har siden etableringen opbygget et vinhus, som bliver rost af vinanmeldere verden rundt, fx har denne Clos Cypres fået 95 point af Decanter.

Omkring byen Bellmunt har José 20 hektar vinmarker i det bjergrige område, hvor jorden er præget af sten og skifer. Vinmarkerne ligger på små terrasser og er tilplantet med 40-100 år gamle Garnacha og Cariñena vinstokke, men derudover har José også plantet nye vinstokke med Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Costers del Priorat bruger megen tid og energi på at få den bedst mulige vin, hvilket indebærer, at vinhuset arbejder grundigt med alle detaljer i bearbejdelsen af druerne. Når druerne først kommer ind til vinhuset, skal de gennem en manuel sortering, hvor kun de fineste druer kommer videre i processen.

Hemmeligheden bag Costers del Priorats vine skal ikke kun findes i måden at arbejde separat med høsten fra vinmarkerne, men også i den lave produktion af druer. På grund af den lille regnmængde og jordens ringe frugtbarhed er druerne små og koncentrerede, hvilket giver nogle potente og velstrukturerede rødvine.

Denne vin har navnet efter marken Clos Cypres efter de store cyprestræer, som omgiver marken. Det er 100% Cariñena, som er plantet tilbage i 1939, fermenteret i store  300 liter amphorae krukker samt 500 liter gamle egefade inden yderligere lagring i 14 måneder på barriques samt minimum 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er stald, ganske animalsk, dyb og kødfuld … vi snakker blod og hæfteplaster, mørke bær, godt med kirsebær, cedertræ, salvie, mentol, svage blomster, bitter engelsk lakrids, tobak og vanilje. Virkelig indbydende, voluminøs og mørk duft.

Smagen er kraft, dyb … peber, blåbær, tør … men langt lettere i munden end forventet og end duften antydede. Tanninerne er bestemt tilstede, men meget polerede og det hele er sgu ret elegant. Jeg gættede, at det var spansk … spot on.

Forhandles hos D’Wine, hvor prisen er 329 kr.

Rating 5,5/7

2012 Bertani, Villa Arvedi Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2012 Bertani, Villa Arvedi Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienFra skråningerne i Valpantena dalen – som er 1 af de 5 dale der omkranser Verona – kommer denne Villa Arvedi Amarone della Valpolicella fra det gamle og klassiske vinhus Bertani.

Vinhuset ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og  Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kronningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat GianMatteo Baldi, som direktør for foretagenet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk. Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Bartanis Amarone modner i de legendariske år fra begyndelsen af 1960’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne op til 10 år på store slovenske fade inden de tappes på flaske og frigives til salg. Der er som type tale om en langt mere tør Amarone type end dem, der ses flest af i dag, og samtidigt er dette en af Italiens mest holdbare vine.

En vin, som man gerne betror et ekstra årti på flaske, selvom vinen i glasset er 25 år eller ældre. Det er denne legendariske holdbarhed, som har skabt Bertanis ry. Utallige gange er den blevet smagt op imod andre legender og næsten hver gang har den imponeret – de der var så heldige at være til stede – med sin utrolige ungdommelighed og sin næsten skræmmende intensitet og kompleksitet.

I de senere år er fadlagringen blevet reduceret til 6 år, og som ung virker vinen lidt mere imødekommende end tidligere.

Her er det dog ikke Bertanis monster Amarone Classico, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen, men lillesøsteren Villa Arvedi Amarone della Valpolicella, som er lavet på 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella.

Høsten foregår ved håndkraft. Vinen ligger 30 måneder på fade – primært store 25 hektoliters fade samt en smule på barriques – og 6 måneder på flaske før den frigives til salg. Den trækker selvfølgelig en høj alkoholprocent … 15,5% ifølge etiketten.

I næsen er det bestemt heller ikke typisk Amarone rosinvand, men der er derimod tætpakket frugt, sorte kirsebær, lidt blommer, dyb og våd fad, animalsk mejeri, lidt sødme, mørk chokolade, muskatnød. alder, samt en snert af lidt syrlige mentolbolsjer.

Smagsmæssigt masser af frisk frugt, kirsebær, blommer, sødme, fylde, blød, rund … vi snakker virkelig flot rund med snert og bid … slet ikke tung som mange andre Amaroner. Virker ung og man mærker slet ikke den høje alkohol. Lige som en Amarone skal være.

Forhandles hos SuperVin, Uhrskov Vine samt VildMedVin. Prisen ligger på 300 kr.

Rating 5,5/7

2010 Clarendon Hills Vineyards, Domaine Clarendon Syrah, McLaren Vale, Australien

2010 Clarendon Hills Vineyards, Domaine Clarendon Syrah, Barossa Valley, AustralienMan siger, at gammel kærlighed aldrig ruster. Vrøvl, for med overdone australsk Shiraz har jeg det lidt modsat … er ikke længere så vild med det. Slet ikke.

Til vores vinaften ville jeg dog lige prøve til igen … se om Shiraz fra en god producent måske kunne banke lidt af rusten af. Clarendon Hills er endda så lidt australske, at de anvender den franske betegnelse Syrah på etiketten og det var måske endda et godt tegn, for jeg elsker jo Syrah fra Rhône.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt. I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle. Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Denne Syrah er ganske vist ikke en af husets 19 enkeltmarksvine, men husets almindelig … kaldet Domaine Clarendon, hvor druerne kommer fra en 14 hektar stor mark i 350 meters højde omkring 10 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinstokkene på marken stammer fra 2005, så er altså forholdsvis unge … alene 5 år ved høst af druerne til denne årgang 2010. Vinen er lavet med druernes egen naturlige gær og har lagret 18 måneder på eg, heraf 50% nye fade. Der laves årligt 3.000 kasser af denne vin.

Duften er lidt fersk kød … så langt så godt, engelsk lakrids, oliven, mørke bær, solbær, grønne noter og våde fade samt et snert af peber. Smagsmæssigt lidt grafit, peber, blåbær, solbær … en direkte og stram frugt, syrlige elementer … men bliver ærlig talt en smule enstrenget. Der er ikke så megen flamme i den gamle kærlighed.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 350 kr.

Rating 4,5/7 half_thumb

2013 Zorzal Wines, Eggo Tinto de Tiza, Mendoza, Argentina

2013 Zorzal Wines, Eggo Tinto de Tiza, Mendoza, ArgentinaVinen Eggo Tinto de Tiza er topvinen fra Zorzal Wines, er vinificeret i store cement-æg – deraf navnet Eggo –  og lagrer samt macererer i hele 6 måneder på skallerne. Den havde Steffen med som sin anden vin ved seneste vinaften.

Steffen har tidligere haft en vin fra Zorzal Wines med, nemlig den imponerende Gran Terroir Pinot Noir, som jeg var ret vild med.

Zorzal Wines ligger i Mendozo i Argentina … nemlig i området Gualtallary, som ligger i omkring 1.350 meters højde sydvest for de kendte områder som Maipú og Luján de Cuyo i Mendoza. Vi er også tættere på Andesbjergene ovre mod Chile.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af de tre argentinske brødre Gerardo, Matías og Juan Pablo Michelini samt 6 canadiske investorer anført af Bruce Murray og Dan Huras, som begge havde tjent en stor røvfuld penge indenfor olie- og gasindustrien.

Det afspejlede sig også i opstarten, hvor der blev opført et state-of-the-art vineri, som stod færdigt i 2009. Imens lånte vinhuset allerede i 2008 lokaler, hvor de første vine på Malbec blev produceret. Og var fra starten har vinhuset fået enorm succes.

zorzal-wines-winery

Således har det store Wine & Spirits Magazine to gange udråbt Zorzal Wines som et af de af 100 bedste vinhuse i verdenen. Den store succes kan i høj grad tilskrives de kreative, kunstneriske vinmagere Matias og Juan Pablo Michelini, hvor det specielt er sidstnævnte, som er ansvarlig vinmager.

Juan Pablo er uddannet ønolog fra Don Bosco College, som er Mendozas vigtigste skole for uddannelse af vinmagere. Derefter har Juan Pablo arbejdet på St. Francis Winery i Sonoma samt hos det argentinske vinhus Doña Paula. Derudover har han boet to år i Frankrig, hvor han bl.a. arbejdede i Pomerol inden han igen rejste tilbage til Argentina, hvor han arbejde en periode i Cafayate.

Juan Pablo er lidt af en hippie … meget utraditionel på mange måder. Derudover er Juan Pablo en ivrig guitarist og det påstås, at man aldrig har set han til en vinsmagning uden hans guitar. Den sidste broder Gerardo Michelini er ikke involveret i selve vinproduktionen, men er mere vinhusets opsynsmand.

Zorzal Wines har samlet 70 hektar højtbeliggende vinmarker, hvor jorden består af sand, sten, kalksten. Vinstokkene omfatter sorter som Malbec, Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og et par stykker mere.

Med en minimalistisk og perfektionistisk tilgang til arbejdet i vinmark og vinifikationen skaber de ekspressive, aromatiske og komplekse vine med ren frugt, mineralsk rygrad og frisk struktur. Brugen af fade er meget begrænset, så i stedet vinificeres topvinene i store cement-æg.

Vinene fra huset er opdelt i 3 serier, nemlig først Terroir Unico, så Gran Terroir og endelig topvinene i Specialties. Denne Eggo Tinto de Tiza hører til sidstnævnte kategori … Eggo-serien, som består af 3 forskellige vine, en Blanc de Cal på 100% Sauvignon Blanc, en Filoso Pinot på ren Pinot Noir samt denne Eggo Tinto de Tiza, som er lavet på 92% Malbec, 5% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon.

Som jeg skrev indledningsvis, så sker både den alkoholiske og malolaktiske gæring i æggeformet-formede beholdere lavet af cement. Bærmen eller skallerne bliver i beholderne under hele lagringen, som varer omkring 6 måneder. Ingen brug af egefade eller andre ting, som kan præge vinen.

I glasset er det en virkelig mørk motherfucker … sort med lilla skær i kanterne. Næsen er røget kød, salami, Beef Jerky, brombær, solbær, lidt mentol, lakrids og nogle mineralske elementer af en slags … kul eller kridt måske.

Smagen har en virkelig syrlig kant, nærmest stærk bitter … og vinen virker faktisk nærmest alt for ung endnu. Tanninerne er tætte og stramme.  Der er kraft og saft, men syren dominerer sammen med lidt mentol, eucalyptus, mineraler og salt samt lidt grønne noter. Der er også en vis elegance og cremethed i vinen. Virkelig kompleks og kræver en vis tid til fordybelse. Men det er sgu meget spændende.

Købt hos Atomwine, hvor prisen er 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, Italien

2008 Passopisciaro, Passorosso, Sicilien, ItalienJeg er vild med vinene fra området omkring Etna på Sicilien og havde til seneste vinaften taget denne Passorosso med. Den er lavet af Andrea Franchetti, som både driver vingårdene Tenuta di Trionoro og Sancaba i Toscana samt projektet Passopisciaro på Sicilien.

Andrea Franchetti er født i New York i 1949. Hans mor var velhavende og havde arvet en formue, som hendes forældre havde tjent i South Carolinas tekstindustri. Andrea voksede dog op i i Rom, hvor hans onkel havde et berømt galleri, mens en anden onkel var den berømte maler Cy Twombly.

Franchetti var ikke vild med skolen og gik tidligt ud. Derefter fordrev han tiden nogle år, bl.a. med at tage den på stop gennem Afghanistan, skrev et par artikler til et blad, medvirkede i et par småfilm og nød ellers livet.

Da han blev 32 år solgte han et maleri, som han havde fået af sin onkel og for pengene købte han en gammel, faldefærdig ejendom med 40 hektar jord i Val d’Orcia i Toscana … næsten på grænsen til Umbrien. Det skulle senere blive den berømte Tenuta di Trionoro.

Men ejendommen blev imidlertid glemt, idet Andrea tog til USA, hvor han startede import af italienske vine og fik en fremragende forretning. Da han fandt en italiensk kæreste … og giftede sig med hende, så rejste han retur til Rom.

Han startede en restaurant i Rom, men det gik ikke specielt godt. Da han i 1990 tog et smut til den gamle ejendom i Toscana for at være lidt alene, så fik han en åbenbaring. Han besluttede, at han ville lave vin på den gamle vingård i Val d’Orcia.

Andrea rendte ind i mange problemer, for jorden var ikke blevet passet i årtier, blev brugt af de lokale hyrder til græsning af får og derudover havde han ingen erfaring med landbrug overhovedet. Han opkøbte imidlertid yderligere jord, således ejendommen samlet rådede over 200 hektar og endte med at få tilplantet 22 hektar med vinstokke.

Han var dog ikke vild med den lokale Sangiovese drue, men elskede derimod vinene fra Bordeaux og specielt Cabernet Franc, så derfor plantede han markerne med 85% Cabernet Franc og derudover Merlot, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Han mødte på et tidspunkt under projektet Jean-Luc Thunevin fra Château Valandraud og Peter Sisseck, som netop havde startet Dominio de Pingus. Franchetti blev venner med de to kommende stjerneproducenter og de udvekslede masser af tanker og idéer om vin, produktion af vine samt meget andet.

I 1995 kunne Franchetti så producere den første vin, men det er først årgang 1997 fra Tenuta di Trionoro, som blev frigivet til salg. Og det blev en succeshistorie uden lige … og vinene blev superkult, nogle af Italiens mest berømte Cabernet Franc baserede vine.

I sommeren 2000 var Franchetti med familie på ferie på Sicilien. Der blev han forelsket i vulkanen Etna og naturen omkring vulkanen. Han endte derfor med – i partnerskab med Peter Sisseck – at købe en gammel vingård samt 16 hektar jord ved byen Castiglione di Sicilia på skråninger i 1.000 meters højde på den nordlige side af Etna.

Der var allerede 80-100 år gamle Nerello Mascalese vinstokke på flere af markerne, men derudover plantede han druesorter, som han mente ville være velegnet til Etnas specielle jordforhold, bl.a. Chardonnay samt Cesanese d’Affile og Petit Verdot.

Markerne er fordelt på 6 parceller, nemlig markerne Chiappemacine, Montedolce, Rampante, Guardiola, Porcaria og Sciaranuova.

Inden de første vine kom på markedet blev Peter Sisseck imidlertid købt ud.

Franchetti startede med at lave en vin på Nerello Mascalese, nemlig denne Passorosso, som dog i starten blot hed Passopisciaro, hvilket også fremgår af etiketten. Han har dog senere suppleret sortimentet med en hvid Passobianco, som er lavet på ren Chardonnay samt en lang række eksklusive røde enkeltmarksvine, bl.a. vinene Contrada Chiappemacine, Contrada Porcaria, Contrada Guardiola, Contrada Sciaranuova og Contrada Rampante.

Denne Passorosso/Passopisciaro er lavet første gang i 2005, men her er det altså 2008 udgaven, ren Nerello Mascalese fra 60-120 år gamle vinstokke med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på 30 hektoliter store rustfrie ståltanke, maceration i 15 dage og derefter er vinen lagret på 30 og 50 hektoliter franske egefade i 18-20 måneder og derefter yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse. Der er i 2008 lavet 30.000 flasker af denne vin.

I næsen er vinen virkelig særegen … men bestemt på en god måde. Der er grønne grene, stor tørhed, lidt sur mejeri, alpeost … eller i hvert fald ost af en eller anden slags, syrlige lyserøde bolsjer, eucalyptus, eg samt en snert lakrids.

Passorosso har smagsmæssigt god lethed … man fornemmer noget alder i smagen, hindbær, syrlige kirsebær og generelt en god syre, ja nærmest surhed. Frugten er lys og let, meget direkte med en lidt skjult sødme. Elsker letheden og syren i vinen … kan måske på en god dag forveksles med lidt Piemonte Nebbiolo.

Købt hos Vinspecialisten, pris 320 kr.

Rating 5,5/7

2014 Castell d’Encus, Acusp, Costers del Segre, Spanien

2014 Castell d’Encus, Acusp, Costers del Segre, SpanienOh My God udbryder Janice gennemtrængende og ofte i alles favoritserie Friends … og det samme fik jeg fandeme også lyst til, da jeg smagte denne Acusp Pinot Noir fra vinhuset Castell d’Encus.

Vi har fat i et virkeligt spændende vinprojekt … på historiske gamle vinmarker beliggende lidt nord for den lille by Talarn i provinsen Lleida i vindistriktet Costers del Segre … og det er jo i Katalonien, det nordøstlige hjørne af Spanien.

Der har været dyrket vin på stedet siden 1151, hvor de lokale munke overtog stedet fra greverne af Arnau Miro & Aurea. Navnet Castell d’Encus betyder borgen Encus … og den borg står der fortsat i dag – midt i byen – som en ruin til minde om de svundne tider.

den-gamle-borgruin
Den gamle borg Castell d’Encus i Talarn

For munkene forlod faktisk stedet i 1752 og siden har der ikke været dyrket vin på de tilhørende marker … i hvert fald ikke før 2001, hvor den spanske vinguru Raül Bobet købte stedet med 95 hektar jord.

Raül havde tidligere i 15 år været ansvarlig for den samlede produktion hos Torres og havde netop også startet vingården Ferrer Bobet i Priorat sammen med Sergi Ferrer.

Raül var på jagt efter et terroir i Pyrenæerne, hvor man kunne dyrke vin og et sted der fremtidigt ville være mindre påvirkelig overfor klimaforandringerne.

Han tilplantede 23 hektar med sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franco, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Petit Verdot, Sauvignon Blanc, Riesling, Semillon og Albariño, mens de resterende hektar stadig står uberørt hen, da de skal være en del af områdets og vinmarkernes biodiversitet.

castell-dencus-winery
Det nye vineri ligger med smuk udsigt midt i vinmarkerne

Markerne ligger alle i en højde på 850-1.000 meter og dyrkes alle biodynamisk. Derudover er der bygget et moderne vineri, hvorfra der er udsigt til det nærliggende Sant Antoni reservoir.

Raül har endvidere fundet et gammel udendørs gæringskar fra 1200-tallet, hugget ud i klipperne og muligt at tømme ved hjælp af tyngdekraften. Det anvender Raül til vinificering af flere af vinene fra Castell d’Encus.

castell-dencus-ii
Gæringskar fra 1200-tallet hugget ud i klipperne – ses også på øverst foto

Her har vi fat i vinen Acusp, som er lavet på ren Pinot Noir, som kommer fra de øverste af husets vinmarker. Og en tredjedel af vinen har gæret i de gamle kar udhugget i klipperne, en anden tredjedel er vinficeret på rustfrie ståltanke og den sidste tredjedel i store egefade.

Derefter har vinen lagret 11-12 måneder på franske barriques, heraf 60% nye fade. Der er brugt minimalt svovl og vinen er heller ikke filtreret.

Og … Oh My God, hvor er det dog godt. Næsen er virkelig animalsk, naturewine i stilen med let prut, nytårskrudt samt friske hestepærer og komøg. Med lidt luft i glasset svinder de biodynamiske aromaer og lukker op for klare Pinot Noir noter med jordbær, hindbær, grønne blade, lakrids, blomster samt lidt eg. Hmmmmm.

I munden er vinen let og blid … og vi snakker altså let som en fjer, en balletdanser. Vi snakker virkelig, virkelig let og elegant med let frugt, hindbær … hold da op. Det er en blid og forførende syre, men den træder i baggrunden og sikrer vinen holder sig rank hele vejen gennem smagsspektret. FÅK det er godt. Bullseye. Og så Pinot Noir fra Spanien … den havde jeg ikke set komme.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor denne 2014’er koster 498,75 kr. ved køb af 1 flaske og 375 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 7/7