Et bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh bød – som altid – på lidt spændende vine og vi startede i boblende humør med denne Roi Soleil Blanc de Blancs Grand Cru fra champagnehuset Philippe Gonet.
Philippe Gonet ligger Rue de la Brèche d’Oger i Le Mesnil sur Oger og har været ejet af Gonet familien siden etablering tilbage i 1840.
I dag drives det dog af af de to søskende Pierre og Chantal Gonet, der samtidig er 7. generation i champagnehuset. De blev dog kastet lidt hovedkulds ind i driften, idet deres far Philippe Gonet døde som 52-årig i 1990 efter fald i vinkælderen.
De har siden genoprettet huset efter et par svære år, men Pierre’s talent er enormt og har fået Gonets stjerne til at lyse med fornyet kraft.
Mesnil er jo én af i alt 17 byer i Champagne, er klassificeret som 100% Grand Cru og berømt for sin Chardonnay, der fra den meget kridtholdige undergrund. De har samlet 19-20 hektar vinmarker, der er fordelt på ikke mindre end 45 forskellige parceller.
Denne Roi Soleil Blanc de Blancs Grand Cru har fået sit navn Roi Soleil som en hyldest til Louis XIV, som virkelig fik gjort champagne verdenskendt. Det er en champagne, som huset første gang lavede i 2003 og er lavet med Chardonnay druer fra husets Grand Cru marker i Le Mesnil.
Basisvinen er lavet på ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 6 måneder på demi-muids egetræsfade, hvor 1/6-del altid er nye. Efter flaksningen har vinen gæret og lagret i minimum 3 år.
I næsen er der virkelig brus på drengen … men det er fine og sarte bobler suppleret med hyben, bitter grape, æblemost, lidt kandiseret eller tørret abrikos. toast, ristede nødder, valnødder, marcipan, hvide blomster og tør wienerbrød.
Hvor smager den godt … har noget sødme, som sikrer, at den aldrig bliver alt for tør eller sur, men har en stenet, jernholdig mineralitet, som giver den en rank struktur suppleret med nødder, lidt røg, men samlet set virker den smukt kontrolleret med frisk syre, en diskret sødme og masser af velsmag. 95 point.
Forhandles af Atomwine, men denne er ikke pt i sortimentet, så prisen kendes ikke.
Alle jeg kender, er vilde med Arzuaga vinene … vist uden undtagelse og specielt denne Arzuaga Reserva er tirsdagsvinklubben inde på jobbet totalt vilde med … så forleden smagte vi 2019’eren.
96% Tempranillo og 1% Merlot, mens Albillo druen er afløst af 3% Cabernet Sauvignon, men Tempranillo druerne kommer nu fortsat fra de ældste og mest lavtydende stokke på 20 forskellige parceller på den højtbeliggende og kalkstenrige La Planta mark i 900 meters højde.
Med næste vin – en 2021 Villa Asmundo Rosso di Sicilia – er vi reelt hos vinhuset Angelo Rocca & Figli, men vinen er lavet med hjælp fra vor danske vinmager Peter Vinding-Diers.
Jeg smagte da endnu en Cune vin fra Compañía Vinícola del Norte de España og det blev så deres 2016 Cune Gran Reserva og er også en vin, som jeg har smagt før i årgang 
Det store vinhus Compañía Vinícola del Norte de España er vi jo tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog, for det ejer bl.a. også Viñedos del Contino, men her smager jeg et par vine fra deres Cune vineri og starter med denne 2018 Reserva.
Vi sluttede med endnu en Guigal topvin, nemlig deres røde Hermitage og i samme årgang 2019 og det er en vin, som de kun laver 35.000 flasker af årligt.
Nordrhône smagningens sidste 2 vine var begge fra mægtige E. Guigal i Ampuis og den første var deres 2019 Côte-Rôtie Brune et Blonde, der består af 96% Syrah og 4% Viognier.
Med næste vin fik vi en syngende lussing … en stenhård Cornas fra Alain Verset og ligeledes en virkelig lækker vin, som jeg faktisk før har smagt og endda i foregående årgang.
En af aftenens bedste vine – eller i hvert fald best buy – blev denne 2019 Saint-Joseph Rouge, hvor vi igen skal til vinhuset Bernard Gripa i Mauves i selve Ardèche området nord for Valence.
Vi smagte derefter endnu en vin fra David Reynauds vinhus Domaine les Bruyères og denne Crozes-Hermitage Georges 2021 er lavet med Syrah druer fra husets egne marker.