Som første rødvin denne aften valgte vi en italiener, nemlig denne Chianti Colli Senesi fra vinhuset Azienda Agricola Salcheto, som er beliggende i den historiske by Montepulciano.
Salcheto er en bemærkelsesværdig vingård og på 20 år er den blevet en af de mest omtalte vingårde i området. Dette er til trods for, at gården stadig er blandt de mindre ejendomme i området.
Første årgang var 1991, og tilgangen til vinproduktionen har hele tiden været kompromisløs. Nytilplantninger sker med aflæggere fra egne vinstokke, og som en af de eneste vingårde i området arbejdes der kun med Sangiovese-druen til hovedvinen: Vino Nobile di Montepulciano.
Høstudbyttet er lavt, og i kælderen foregår en streng selektion af druer og vin. Markerne dyrkes økologisk, og som et nyt og ambitiøst projekt er de ved at opføre et helt nyt bæredygtigt vineri. Ambition er i fremtiden at have fuldt CO2-neutral vinproduktion. Alt sammen for at nå det, der var gårdens oprindelige målsætning: At være med til at genskabe Vino Nobile di Montepulcianos historiske ry, og altid være blandt de bedste producenter.
Markarealet er i dag 33 hektar, der ligger i den centrale del af Montepulciano, lige neden for byen, med hældning mod syd og sydøst. Salcheto laver 4 forskellige rødvine: Chianti, Rosso di Montepulciano, Vino Nobile di Montepulciano og enkeltmarksvinen Salco Evoluzione.
Tilgangen til kælderarbejdet er relativt traditionel, med enkelte moderne indslag. Der anvendes barriques (amerikanske og franske), men kun i meget begrænset omfang. Ambitionen har aldrig været at lave områdets kraftigste vine, men tværtimod at lave de mest elegante og raffinerede vine på Sangiovese.
Daglig leder er Michele Manelli, som også står for vinproduktionen sammen med vinkonsulenten Paolo Vagaggini.
Vinen her er lavet på 85% Sangiovese, mens resten består af Canaiolo and Mammolo. Druerne til vinen kommer fra vinmarken Poggio Piglia nær Chuisi. En del af vinen har lagret på 300 l. amerikanske egetræsfade.
Duften fra glasset er sure kirsebær, blæk, urter, røgelse og mørk chokolade. Smagsmæssigt mørke kirsebær, fin tørhed og god aggressiv syre. Fin Chianti.
Fås hos Niche Vine i København til 95 kr.
Sidste hvidvin i “ta’ selv vinbaren” var denne Touraine Sauvignon Blanc fra en lille familieejet vingård i Loire, Domaine des Chezelles.
Næste vin var en gammel kending, nemlig vinhuset Montes. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Første vin, som vi smagte på Malling & Schmidt var en fin lille hvidvin, nemlig denne Sauvignon Blanc fra vinhuset False Bay Wines. Vi er i Stellenbosch området i Sydafrika, eller helt præcis i ved byen Sommerset West, helt tæt på bugten False Bay.
Vin nr. 2 fra i tirsdags er denne Barbera d’ Asti fra Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca. Vi er i Rabaja området udenfor byen Barbaresco i det dejlige Piemonte, hvorfra familien Rocca har drevet vingård siden slutningen af 1950’erne, da Bruno Rocca far Francesco og hans kone Maria Adelaide købte deres ejendom samt en del af en vinmark.
Tirsdag smagte jeg denne Montepulciano d`Abruzzo Chronicon fra vinhuset Cantina Zaccagnini i Abruzzo. Vingården er beliggende i den lille by Bolognano Pescara, som har omkring 1.300 indbyggere og ligger omkring 25 km. sydvest for havnebyen Pescara.
Aftenens sidste vin … her slutter vi sgu også spændende. Vi bliver i Italien, men rykker lidt mod nordøst, nemlig til Veneto området, hvor vi finder en ganske lille Amarone producent, Azienda Agricola Ernesto Ruffo. Den lille vingård ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.
Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.
Det er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.
Så kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.