På Vinpusheren Social fik vi anbefalet denne Rosae Vino Rosso fra baroloproducenten Giuseppe Rinaldi. Det var vi da lydhør for og bestilte fluks en flaske.
Vinhuset Giuseppe Rinaldi ligger i Barolo by og er reelt grundlagt i 1870, hvor Rinaldi familien købte en vingård, men blot solgte deres druer til Falletti familien.
Giuseppe Rinaldi ville dog gerne selv lave vin og købte i 1920érne sine egen marker med nogle af de bedste placeringer i Barolo og så begyndte at lave vin. Rinaldis barnebarn – der også hed Giuseppe og blev kaldt Beppe – overtog i 1992 ejendommen og han fik virkelig vinhuset gjort respekteret … og deres Barolo vine koster i dag monster mange penge.
Produktionen er yderst begrænset og vinene er udsolgt straks, de bliver frigivet. Giuseppe Rinaldis Barolo vine repræsenterer nogle af de mest ærede og værdifulde vine fra Italien og har altid haft en meget stærk traditionel med vinfremstilling og det har bragt vingården i konflikt med Barolo konsortiet.
Rinaldi har altid fastholdt, at de bedste vine fra Barolo altid har været blandinger fra flere lokationer. Rinaldis mest populære vine var sammensat af henholdsvis Brunate og Le Coste og henholdsvis Cannubi og Ravera vinmarkerne og blev mærket som sådan på flasken.
Imidlertid besluttede den italienske regering i 2009, at mindst 85% af druerne skulle komme fra den navngivne vingård, men Giuseppe Rinaldi modsatte sig disse ændringer.
Samlet har vingården 6 hektar vinmarker, hvoraf de 4 hektar anvendes til Barolo vine og omfatter altså de store marker som jeg tidligere nævnte, altså Brunate, Le Coste, Cannubi og Ravera
Beppe døde desværre efter kortvarig sygdom den 2. september 2018, så nu varetages driften af hans to døtre Mart og Carlotta, som henholdsvis er uddannet som ønolog og agronom.
Her smager vi pigernes Rosae Vino Rosso, der er lavet på druen … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.
Tidligere troede man, at Ruchè var importeret fra Bourgogne i Frankrig, men da den har vist sig beslægtet med andre lokale sorter som Nebbiolo og Freisa, regnes den i dag en piemontisk drue.
Vine på Ruchè har en meget let, lys farve og komplekse aromaer, som på mange måder kan ligne Nebbiolo med roser, læder og vilde blomsteraromaer. De to druer har mange ligheder, bl.a. kraftige tanniner og god syre.
Druen er ikke særlig udbredt, således var der i år 2000 alene omkring 50 hektar vinmarker med Ruché, men dens popularitet og udbredelse er imidlertid stigende.
Der er ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet, men det er sket med spontangæring alene med druernes naturlig gærceller og vinen er derudover aftappet fuldstændig ufiltreret.
I næsen er det dog ikke en så let vin, som jeg havde forventet. I stedet er den lidt vamset, krydret og har både blomstervand, lidt jammy blommesyltetøj, brombær, solbær, bananer, saftige og sure kirsebær og en smule lakrids. Derudover fornemmes der en stenet mineralitet, lette jernholdige noter af blod og et strejf af tørrede urter.
Smagsmæssigt er vinen dog lettere end duften allerede fra første fløjt og nu forstår man først sammenligningen af Ruché druen med Nebbiolo og Freisa. Vinen er samtidig meget tør, har druebitterhed nærmest med tranebær og sure hindbær, godt med blomster og så derudover også en svag lille sødme. 4,5 houlbergske tomler med lettere pil op.
Forhandles af Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.