Vi sluttede Lamblin & Fils smagningen med to vine fra 1er Cru marken Fourchaume og den første var denne årgang 2021.
1er Cru marken byder på et klassisk Chablis terroir på den berømte højre bred af floden Serein. Jordbunden lige der er spækket med kalkfossiler samt beliggenhed tæt på nogle af de legendariske Grand Cru marker i Chablis.
Men ellers er vinen faktisk lavet som foregående, Vinen har efter høst gæret på rustfrie ståltanke for at lade mineraliteten komme rent og fuldt til udtryk. Efter endt gæring har vinen lagret 6 måneder på de fine gærrester, der føjer fedme til teksturen og yderligere finesse til smagen.
Duftmæssigt er det virkelig lækker og spændende … har en let nøddet aroma af ristede hasselnødder, meget luftig aroma med pærer og modne æbler, en smule lemon, fersken, blomster og så denne kalkede og småsalte mineralitet. Igen er der en virkelig god inderlighed i vinen … meget levede duft.
Smagen er skarp, spændstig og alligevel med denne runde, bløde og lette fornemmelse … så præcis og retvendt med en kalket, mineralsk og balanceret syre. Det smager da forbandet godt og elsker denne kølig, præcise, tørre. lette og alligevel bløde stil. WAUW.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 499,95 kr.