Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo, Jylland, Danmark

Nogle af os husker måske scenen mellem Dudley Moore og Bo Derek i komedien 10 fra 1979 … hvor den ultra-sexede Jenny Hanley med cornrows & perler i håret forfører den elskovssyge, overgangsalderramte og lidt kiksede George Webber til musikken af Ravels Boléro.

Jeg gør … og det betyder også, at når jeg hører navnet Bolero, så tænker jeg ikke på hverken en kort trøje eller en ukendt druesort, men netop på den sjove og dengang vovede scene … og den underskønne Bo Derek, som vel også fik sit gennembrud i netop denne film.

Men nu har vi imidlertid fat i noget mere håndfast, nemlig en dansk flaske vin lavet netop druesorten Bolero og den mere kendte Rondo. Og igen fra vinbonden Simon fra Hedegårdens Vinavl ved Skødstrup nord for Århus.

Bolero er en forholdsvis ny drue under det danske himmelstrøg. Det er også i det hele taget en relativ ny rødvinsdrue frembragt på forskningsinstitut Giesenheim i Tyskland ved krydsning af Rotberger, Reichensteiner og Chancellor … alle også relativt ukendte druer.

Rotberger er således opstået i 1928, da Heinrich Birk på netop Geisenheim krydsede druerne Trollinger og Riesling. Den skal i øvrigt ikke forveksles med druen Rotburger, som også er kendt under navnet Zweigelt og oftest findes i Østrig. Den anvendes oftest til rosé- og mousserende vine.

Reichensteiner er opstået i 1939 og er en krydsning mellem Müller-Thurgau, Madeleine Angevine og Calabreser Froehlich … og er ganske udbredt i England af alle steder. Og endelig er Chancellor også en slags hybrid, opfundet af Albert Seibel omkring år 1860 … og den kaldes i øvrigt også Seibel 7053.

Med andre ord … så er Bolero en værre krydsning fra krydsninger. Men druen giver en mørk og fyldig vin med god frugtsmag, og så siges den at være mere hårdfør, frost og sygdomsresistent end selv Rondo, hvorfor nogle danske vinbønder er begyndt at sætte deres lid til Bolero druen. Bolero giver samtidig et stort udbytte, som kan hænge indtil efterårsfrost. Klaserne er store og løse, hvorfor de er meget sunde og lette at håndtere.

Og denne krydsning af en druer er her blandet med Rondo, blandingsforholdet kender jeg dog ikke. Vinen har lagret på fad i 4 måneder, og vinbonden Simon anbefaler, at vinen åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset en ganske mørk vin med et nærmest lilla skør i kanten. Næsen er lidt markant med en slags “vådsødme”, lidt nelliker, mørk chokolade, syrlige boysenbær samt lidt kant og et lille skarpt hjørne. I munden er der blåbær, godt med syre … lidt kantet og stram, men ganske fine tanniner, som mærkes på fortænderne og det er ganske fint.

Pris på vingården er 200 kr. for denne vin.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay, Jylland, Danmark

Søger man i Google på “dansk Chardonnay” får man 0 resultater. Okay … det passer ikke helt, for 39 af resultaterne omhandler Dansk Varmblod Chardonnay, som er en kernedansk hesterace kendt for; store skridt, god til galop, lidt som at sidde på en gyngehest og ellers stor samt rummelig.

Men danske vine på Chardonnay lever mere livet i stille skridtgang, for jeg har aldrig tidligere smagt en dansk vin på Chardonnay. Det er ellers én af verdens mest berømte og succesfulde grønne druer, som ellers siges kan tilpasse sig i ethvert klima. Ja, måske lige undtaget det danske … troede vi da i hvert fald.

For Simon hos Hedegårdens Vinavl laver nemlig vin på Chardonnay, nemlig denne Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay. Og her har vi fat i vinen i en årgang 2013.

Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay er lavet ved, at druerne efter høst har stået koldt med skind og kerner i 8 timer inden presning og gæring. Lavet på rustfrie ståltanke og uden brug af fad. Og som Simon skriver, så er vinen lavet med gammeldags slid og slæb, plejet med sund fornuft og ekspertise.

På bagetiketten står navns nævnelse på alle dem, som har været med til at plukke druerne. Sådan … det er sgu klasse.

Lad os smage vinen, som i glasset – hvilket måske også kan fornemmes på fotoet – er meget lys, nærmest hvid i glasset, og dermed langt fra de oversøiske Chardonnay’er, som vi ofte støder på i supermarkeder og vinbutikker.

Duften er ikke sådan typisk Chardonnay, men med lidt urter, æbler, mjød, honning … et fjernt strejf af lidt eksotisk frugt og måske lidt gærnoter. Smagen er let, frisk … men også blød og blid. Overrasker virkelig … og det er i positiv retning. Her er æbler, frisk frugt … bevares ikke så stor tyngde og mere letbenet end vi oftest møder Chardonnay, og eftersmagen også forholdsvis kort.

Men dansk Chardonnay mine damer og herrer, piger og drenge, ladies and gentlemen … som Kim Larsen sagde i hans velmagtsdage i Gasolin. Ganske fornøjelig sommervin, som bestemt er fin … specielt i forhold til, hvad jeg ellers har smagt af danske vine.

Prisen på vingården er … fik ikke noteret, men mener det er 200 kr. Det er selvfølgelig en slat i forhold til dens udenlandske søstre, men ikke galt for en dansk vin.

Rating 4/7 

2013 Hedegårdens Vinavl, Æbleisvin, Jylland, Danmark

Æbleisvin … ja, det gælder om at lægge trykket rigtigt … æble-isvin og ikke æble-i-svin. Og hos Hedegårdens Vinavl har Simon skrevet på etiketten, at den er lavet på økologiske æbler og passer til kage, is, frugt & godt selskab med flot udsigt.

Det er fandme humor! Lad os få godt selskab med flot udsigt. Simon hviskede også, at de ældre kvinder elsker denne vin. Og det er også ganske forståeligt, og på det område står jeg gerne i kø sammen med de grå fruentimmere … for det er en ganske dejlig og frisk lille dessertvin.

Vinen er lavet ved, at æblerne selvfølgelig først presses til most, hvorefter saften langsomt fryses ned. I processen opstår der et lag af vand, som er den del, der fryser først. Den del fjernes og tilbage er nu kun den mest sukkerholdige del af mosten, som stadig er flydende.

Denne aftappes og sættes til at gære … og viola … så har man æble-isvin. Okay, det lød lidt nemt, men det var nogenlunde, som jeg forstod produktionsmetoden.

Og det med produktion af æble- og frugtvine måske et område, hvor vi danskere virkelig kan være med. Dels er vi gode til at dyrke æbler med lidt syrlighed og så har vi også allerede de første erfaringer, bl.a. har Cold Hand Winery i Randers jo virkelig fået vind i sejlene med deres æble- og frugtvine.

Således har websitet Gastromand bl.a. rost vinene fra Cold Hand Winery og givet dem flotte anmeldelser. De skriver bl.a. i en af anmeldelserne – apropos Simons udtalelser – følgende vise ord; Denne vin ville jeg servere for kvinderne i selskabet og bare nyde deres ansigtsudtryk når de smager, herefter vil jeg nikke anerkenderne og svare – “ja, ved det godt, den er god” med et kækt smil på læben.

Og det er denne æble-isvin fra Simon såmænd også. Duftmæssigt er det æbler, nødder, honning, sødme … nærmest lidt æblejuice med høj octan af sødme, ganske fint. Smagen er sød, god balance … ikke noget, jeg egentlig har den store forstand på, men det smager sgu ganske fint, og jeg forstår fuld ud, at de velvoksne kvinder valfarter til Hedegårdens Vinavl.

Pris på gården er 150 kr. for 35 cl.

Rating 4/7 

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Tres Vites, Rheinhessen, Tyskland

I den lille by Schwabsburg, som ligger lige udenfor Nierstein ved Rhinen finder vi én af mine ynglingsproducenter i Rheinhessen, nemlig Weingut Georg Gustav Huff. Derfra kommer fredagens vin … en cuvée med navnet Tres Vites, som vi gratis fik med fra Stefanie Huff efter et besøg på vingården.

Vinen er valgt på denne fredag, fordi jeg netop har modtaget et kort fra vinhuset. De indbyder til vin-weekend den 27. til 29. september, hvor der er rundtur i vinmarkerne og vinkælderen, smagning af husets vine, fest og dans.

Om lørdagen spiller Mandolinenclub Apenrosen op og om søndagen er det Musikverein Steinau-Steinhaus, som spiller op. Det lyder festligt og det kunne være sjovt … men der er desværre lidt langt til Schwabsburg fra det houlbergske hus i det østjyske.

Nå, men lidt om vinhuset, som ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan. Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter hjælper mest til med markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og har bl.a. arbejdet i Mosel. Han er gift med Stefanie, som også hjælper til på vingården, og det var da også Stefanie, som præsenterede vinene under vort besøg på vingården.

Huff - invitation til vin weekend
Herligt … invitation fra Winzerfamilien Huff om at komme til vin-weekend.

Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Huff familien har i alt 17 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter. Det bliver samlet til en årsproduktion på 170.000 flasker vin.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang. Der Rote Hang strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar.

Huff - Roter Hang
Her ses Huff familien ved den klassiske mark.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord, så er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter som Heyl zu Herrnsheim og Gunderloch ligger også der.

Huff - udenfor smagelokalet
Ankomst hos Weingut Georg Gustav Huff

Hos Weingut Georg Gustav Huff laver man en lang række vine, og jeg har talt mig frem til 7 almindelige røde, 5 røde med 3 stjerner (hvilket indikerer, at det er husets topvine), 3 rosévine, 8 almindelige tørre hvidvine, 8 tørre hvidvine med 3 stjerner, 13 halvsøde eller søde hvidvine samt lidt mousserende vine … eller med andre ord et ganske stort udvalg.

Generelt opnår man fremragende kvalitet hos Huff i forhold til priserne på vinene. Således koster deres 3 stjernede rødevine og hvidvine beskedne 9,50€ … altså omkring 70 kr. … for husets topvine! Det er virkelig value-for-money. En almindelig Spätburgunder lagret på eg koster kun 5,50€ og det er næsten tyveri.

Derudover er det virkelig et dejligt sted at besøge, virkelig gæstfrie. Jeg smider da også lige et par billeder fra vort besøg op på dette blogindlæg.

Denne Tres Vites er én af de almindelige røde, lavet – som navnet også indikerer – på 3 druesorter, nemlig Cabernet Dorsa, Spätburgunder samt Portugieser, men blandingsforholdet kender jeg ikke. Vinen har lagret lidt over et år på små, gamle egetræsfade, og Huff anbefaler selv, at vinen dekanteres og iltes mindst en time inden den skal drikkes.

Druen Cabernet Dorsa skal vist også lige omkring, selvom vi er stødt på druen én gang tidligere her på bloggen. Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Og det er egentlig en ganske charmerende vin, som i næsen er krydret, men også byder på lidt svage Pinot Noir noter, kirsebær, kanel, cigaræsker og en smule sødme. I munden er vinen blød, blid med krydrede noter, fylde og en medium krop. Den er langt mere elegant end jeg havde forventet … rund, blød og ganske lækker.

Fået gratis på vingården, men ellers er prisen 6,50€ … eller omkring 48 kr., hvilket er sindssygt billigt.

Rating 4,5/7  

Huff - smagelokalet
Smagelokalet hos Huff.

Huff - lineup
Lineup af nogle af vinene fra Huff … vi smagte primært Riesling og Spätburgunder … vinsnobber, som vi er.

Huff - Stefanie pakker vine
Stefanie finder vine frem i baggrunden, men familien samt Merete & Gert venter.

Huff - den tålmodige familie
Min tålmodige familie.

Huff - flere vine
Vine fra Weingut Georg Gustav Huff kan bestemt anbefales.

2011 K. Vintners, The Deal Syrah, Washington State, USA

Vi sluttede vinaften med denne The Deal Syrah fra én af mine yndlings-vinmagere, den unikke og specielle Charles Smith aka. K. Vintners fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindssyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine i mange forskellige sammenhænge.

Charles Smith har tidligere boet 10 år på Vesterbro, arbejdet på det hedengange TEX i Vestergade som bartender og været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Én af mine fedeste koncerter var faktisk med det sønderjyske, hedengangne orkester.

Jeg kan huske, at koncerten startede med nummeret Fragments … så blev al lys slukket. Så tænkte man, det er sgu da en optagelse eller fra CD’en.

Midt i nummeret eksploderer det, og dér startede Psyched Up Janis med at spille … bare ved dobbelt volumen samtidig med, at en projektør sendte et skarpt og nådesløs lys i øjnene på publikum. Jeg tænkte midt i infernoet … Houlberg, du bliver sgu døv af det her … men det er fandme det værd!

Nå, men det var vist et sidespring. Tilbage til den gode Charles Smith, som i øvrigt også har skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com.

Her har vi én af Charles Smiths mange vine, nemlig hans The Deal Syrah, hvor druerne kommer fra marken Sundance i Wahluke Slope i Washington State.

Det et én af området ældste vinmarker, hvor Syrah stokkene er plantet tilbage i 1997. Jorden består af et muldlag ovenpå grus, sand og basalt … en tæt, finkornet, sort bjergart. På grund af markens beliggenhed høstes druerne her senere end andre steder, hvilket giver mulighed for mere koncentration af druerne.

Vinen er alene lavet med den naturlige gær fra druerne, langvarig udblødning med hele klynger. Vinen har herefter lagret 22 måneder på franske fade, heraf 30% nye Ermitage, Remond og Sirugue barriques. Vinen har fået 93 points i Robert Parkers The Wine Advocate.

I næsen er det blæk, krydderier, mørke bær, solbær, rosmarin, kakao, chokolade, vanilje, skovbund, lidt peber samt en grøn syre. I munden er vinen fyldig, fed og cremet med lidt fad, vanilje, masser af power, kanel, spidskommen, sorte oliven, lakrids, sødkrydret og et let peberbid i eftersmagen. Der er måske også en smule fladhed i smagen, men åbner sig mere og mere med luft i glasset. Powervin i flot balance.

Hvem medbragte vinen: Jan

Tidligere har Sigurd Müllers Vinhandel været forhandler, men det er de vist ikke mere. FineWines.dk forhandler nogle af vinene, men denne her har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

2008 Bosco Agostino, Barolo Neirane, Piemonte, Italien

Fra Amarone til Barolo på 5 sekunder … kræver lidt omstillig, men så er det jo godt, at vi er i træning. Vi bliver dog i Italien og rykker til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo Neirane … én af husets to enkeltmarks Barolo’er.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo La Serra og denne Barolo Neirane.

Marken Neiranne ligger ved byen Verduno et par kilometer nord for La Morra- næsten i udkanten af området – på en sydvestvendt skråning i 350 meters højde, hvor jordbunden består af løst sand. Alle druer høstes i hånden og gæringen samt den efterfølgende maceration sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter 23-24 måneder tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

Selvom det selvfølgelig kan være svært med Nebbiolo efter en omgang Amarone-druer, så fornemmes elegancen, lethed og stramheden med det samme i næsen. Meget ren frugt, grøn, ribs, violer, stikkelsbær, mandler, kridt, syre … hmmm, ganske italiensk i næsen. I munden er der lidt af samme skuffe, ribs, stikkelsbær, stram, syrlig og godt med tanniner, ren og direkte frugt, lidt kaffe og ristede noter. Eftersmagen er lang, syrlig og stram … og tanniner dominerer måske en anelse for meget endnu. Vil gætte på et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 278 kr.

Rating 5/7 

2008 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Fredag … og I venter sikkert på dagens Spätburgunder, men Houlberg er bagud med vinene fra lørdag. Sådan er livet jo engang imellem. Nogle gange er man forud … og nogle gange bagud. Men så er det jo godt, at vi her har fat i en lille charmetrold.

Det er nemlig denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari, som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Veronafamilien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie, og en gammel forfader Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om at den gode vin altid er i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver den Amarone, som hos Fratelli Giuliari er lidt anderledes end andre Amaroner. Den består selvfølgelig af druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 6 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Dét som gør huset Amarone lidt anderledes er, at de ved sammenstikningen blander en smule frisk Barbera i vinen, og det giver en Amarone, som også bliver en smule anderledes. Men lad os da smage vinen.

Og der er sgu intet rosinvand over denne Amarone, og hurra for det. I næsen er den mørk med noter af nærmest kul, grafit, krydderier, kardemomme, chokolade, mørke bær, meget urtet, grøn, godt med tørhed, stramhed, syre og lidt ristede noter. Faktisk ganske kompleks af en Amarone at være.

I munden er vinen fløjlsblød, fyldig med tørrede frugt, blommer, sødme og kraft. Der er et krydret element, som går igen i hele smagen, lidt ristede toner, kakao og en smule eg. Slet ikke en tung Amarone, men langt mere let, stringent og frisk. Ganske interessant Amarone, som dog fortsat virker ganske ung. Jeg ville nok anbefale, at vinen fik 3-4 år mere i kælderen for at slibe lidt af kanterne af.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Formentligt købt af Steffen på vingården. Har ikke fundet en forhandler herhjemme, men winefactory.dk har tidligere anmeldt vinen, hvor de anfører en pris på 275 kr.

Rating 5/7 

2009 Il Borghetto, Bilaccio, Toscana, Italien

På adressen Via Collina udenfor den lille søvnige by Montefiridolfi, ikke langt fra San Casciano Val di Pesa og vel omkring 10-15 kilometer syd for Firenze ligger Azienda Agricola il Borghetto, en lille vingård kombineret med B&B … en lille højborg for Gastronomi. De står bag vinaftenens næste vin, som kort og godt kaldes Bilaccio.

Azienda Agricola il Borghetto ejes og drives af Roberto Cavallini og hans hustru. De købte ejendommen i 1990, hvor den udelukkende bestod af skov og olivenlunde, og det var først i 1999, at man valgte at plante de første vinstokke på 20 små parceller.

Samlet har vingården tilplantet 6 hektar med vinstokke ud af et samlet jordareal på 30 hektar, og man har selvfølgelig også lidt oliventræer – faktisk hele 12 hektar oliventræer – og producerer årligt mellem 2-3 tons olivenolie af sorterne Morellino, Frantoiano, Pendolino og Leccino.

Og det med gastronomien er virkelig i højsædet på vingården. Azienda Agricola il Borghetto tilbyder således kokkeskole, vinsmagninger, mulighed for at lave din egen olivenolie og et klassisk italiensk køkken. Læg hertil en total charmerende toskansk villa med en lille pøl i baghaven. Hmmmm, lyder som et rejsemål for den houlbergske familie.

På de 20 parceller – alle ganske forskellige – har man plantet Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er dog Sangiovese druen, som er husets primære drue, og den findes da også på 85% af vinmarkerne.

Til at forestå produktionen af vinene på gården hyrede Canallini allerede fra første fløjt en professionel vinmager, nemlig den talentfulde ønolog Tim Manning. Han styrer alt arbejdet i Il Borghettos vinmarker og kældre. Tim Manning har tidligere arbejdet på så berømte ejendomme som Domaine Dujac i Bourgogne og Cristom i Oregon.

Vinhuset laver omkring 34.000 flasker vin årligt, fordelt på 6 forskellige vine, heraf en enkelt Chianti Classico samt 5 IGP vine … altså lidt i stil med IGT vine, Indicazione Geografica Protetta. De seks vine er vinene Collina 21 (opkaldt efter adressen på vinhuset og i øvrigt en ganske fremragende vin), Rosie, Monte de Sassi Chianti Classico Riserva, Clante, Montigiano og denne Bilaccio, som er husets topvin.

Vinen er lavet på 100% Sangiovese druer fra 4 af husets bedste parceller. 30% af druerne presses som hele klasser, og efter presning og gæring lægges vinen på 40% nye egetræsfade, hvor den lagrer i mellem 16-20 måneder. Afslutningsvist filtreres vinen og tappes på flaske, hvor den får lov til at lagre i omkring 6 måneder, inden den frigives til salg. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Og hvilken herlig vin, som i næsen er toskansk som ind i helvede. Det er roser, violer, tør jord, lakrids, tobak, svampe, champignon, lidt alder, skovbund … virkelig indbydende næse. I munden er der meget tydelig mineralitet, stramme tanniner, frisk frugt … og alligevel virker vinen blød, elegant og har i det hele taget en god lethed, intensitet og fylde kombineret med lang eftersmag.

Klassevin. Hvor gad jeg godt på ferie på Azienda Agricola il Borghetto.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 325 kr. Det er den også værd.

Rating 5,5/7 

2011 The Other Guys, Plungerhead Lodi Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin kom fra Steffen. Plungerhead er navnet … etiketten lige så tosset med en Monty Phyton lignende figur med vintønder som ben og en afløbs-svupper på hovedet. Det er amerikansk cab og kommer fra vinhuset The Other Guys … også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne som Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, en vin Steffen i øvrigt også havde med til en vinaften.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani med deres nye vinhus Tog Wines – som The Other Guys forkortes til og kaldes i daglig tale.

Plungerhead er én af deres serier af vine, og den omfatter 5 forskellige vine, nemlig Dry Creek Zinfandel, Dry Creek Cabernet Sauvignon, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Lodi Zinfandel samt denne Lodi Cabernet Sauvignon. De kommer i øvrigt alle med den bizarre nye prop, som Tog Wines kalder en ZORK.

Jeg prøvede den første gang, da jeg smagte familiens Moobuzz Pinot Noir. De siger selv, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. På denne flaske er ZORK’en grøn. Uanset farve, så pynter den ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Indholdet fejler dog ikke noget. I næsen er det solbær, chokolade, kaffe, enebær, vanilje, eg, en lidt gæret duft samt et lille grønt touch. I munden en fed, tyk, kraftig vin, godt med sødme, kraft, mælkechokolade, blommer, solbær … godt med sødme og ikke så megen kant, men nem at drikke og virkelig amerikansk pleaser.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Smalle Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7