Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2018 Roagna, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2018 Roagna, Dolcetto d’Alba, Piemonte, ItalienDolcetto betyder jo den lille søde på italiensk, men det er vinene på arbejderdruen slet ikke. Det er vine med en duft af bitre kirsebær og bør næsten altid drikkes unge. Her smager vi en af slagsen … en Dolcetto d’Alba 2018 fra Azienda Agricola Roagna.

Roagna ligger i Barbaresco by omkring 5 kilometer nordøst fra Alba og er grundlagt helt tilbage i 1890, hvor den nuværende ejer Luca Roagna’s tip-oldefar Vincenzo sammen med sin hustru Rosa lavede deres første flaske Barbaresco. Det var faktisk på det tidspunkt, at de første vine kom under den appellation, som i dag kendes som Barbaresco.

Hver generation har siden forsøgt at forbedre kvaliteten og bygge ovenpå den forrige generations erfaringer. Bedstefaderen Giovanni Roagna, der desværre døde i 2006, købte vingården I Paglieri med den tilhørende Pajé mark, som siden har været familiens base.

Senere forbedrede Luca Roagnas far, Alfredo, gennem dedikeret arbejde i vinmarkerne familiens druekvalitet dramatisk ovenpå sine studier i vindyrkning. Samtidig investerede han i vingården Cascina Pira i Castiglione Falletto og udvidede familiens sortiment med marker, som nu har op til 70 år gamle stokke.

Selvom der mange producenter i både Barolo og Barbaresco undervejs har erstattet de gamle, traditionelle produktionsmetoder, med nye og moderne, så gælder det ikke hos Roagna familien i Barbaresco.

Her foregår tingene som de altid har gjort. Oprindeligt lavede Vincenzo lavede sin vin i store trækar, og det er også tilfældet i dag hos Luca som 5. generation, som overtog driften i 1999. Familiens motto er nemlig; Roagna ændrer sig ikke.

I Castiglione Falletto har Roagna familien i dag dog bygget en ny vingård med produktionsanlæg, smagelokaler og stor underjordisk vinkælder. Alt laves energirigtigt med produktion af elektricitet via solceller og varmt vand via solpaneler, så lidt er alligevel ændret siden 1890.

Roagna ejer i dag 20 hektar jord, hvoraf 12 hektar er vinmarker, nemlig markerne Asili, Carso, Montefico og Pajé i Barbaresco samt Pira i Castiglione Falletto. Men derudover har Luca også lejet nogle marker fra andre vinavlere, bl.a. Albesiani og Gallina i Neive, Faset i Barbaresco og Le Coste i Monforte d’Alba.

Alle markerne bearbejdes økologisk og uden brug af nogen form for gødning. I stedet plejes jorden gennem de afgrøder der plantes mellem vinstokkene. Målet er at beskytte jorden samt at sikre den absolut bedste mulige druekvalitet fra de meget gamle stokke, som Roagna mener er afgørende for kvaliteten.

Den efterfølgende vinifikationen er hos Roagna helt traditionel, men efter sine ønologi-studier har Luca Roagna alligevel mulighed for at optimere elementerne i denne vinifikation.

Gæring sker – som altid – i store træfade med maceration i omkring 30 dage for Dolcetto og Barbera og 60-100 dage for Barolo og Barbaresco. Lagringen sker helt op til 10 år i store træfade inden et par års lagring i flaske. Vinene kommer derfor ofte først meget sent på markedet. Sådan har det altid været hos Roagna, og sådan bliver det ved med at være.

Men Luca har nu lavet denne Dolcetto d’Alba med hele 3 måneders gæring og maceration … 90-100 dage! Druerne til vinen kommer fra de to marker Pajé og Carso, Gæring sker i trækar alene med en Pied de Cuve, altså gærede druer fra en lille høst nogle dage forinden de øvrige druer høstes. Forgæringen af den lille Pied de Cuve har varet 10 dage. Når den lange maceration er slut, så er vinen lagret omkring 1 år på store, gamle egefade.

Duften er lettere flæsket, lidt baconfedt, sol, blommer, pressede kirsebær, meget moden i frugten, men med stor frugtintensitet og en nærmest Beaujolais landlig bondskhed. Der en samtidig en lidt sjov, skæv, krydret note, lidt rågummi, papkasser og Rhône-gener, tørt træ, sæbe … muskuløs, men pokkers charmerende.

Smagen er også både rustik, bombastisk og vild … saftig med en blåbær, kirsebær, god landlig syre samt noget præg fra fadene med let kanel og vanilje. Men mest af alt er det en ærlig vin, virkelig total klassisk Dolcetto med en svævende nerve og alligevel blød, venlig og helt sig selv.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 129,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, Grækenland

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, GrækenlandSune fortsatte med at drille os lidt i blindsmagningen og ingen gættede denne vin … en græsk vin lavet på druen Assyrtiko fra Domaine Sigalas på ferieøen Santorini.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1991 af Paris Sigalas, der selv var studerende på det historiske Sorbonne universitet i Paris og ved siden af sine studier også arbejdede på et par vingårde i Bourgogne … og blev totalt og aldeles forelsket i bourgognevinene. Og med hans entreprenørånd, så etablerede han Domaine Sigalas sammen med vennerne Christos Markozane og Yiannis Toundas, straks da han vendte tilbage til Santorini.

Med hvid bourgognevine som reference, som startede Paris bl.a. med at lave en fadgæret vin og det blev på den lokale Assyrtiko drue, selvom der slet ikke var tradition for at lave fadlagrede Assyrtiko vine på Santorini eller noget andet sted i Grækenland.

I 1998 stod et nyt vineri færdigt på del flade slette oppe nær øens nordspids, og den gamle kælder ude ved kysten blev omdannet til ferieboliger. I 2003 trådte investoren Alexander Avataggelos ind i ejerkredsen med en pose penge, der gjorde det muligt at installere tip top moderne udstyr og styrke teamet omkring Paris Sigalas.

Senere i 2020 skiftede Domaine Sigalas igen ejere, efter vinhuset næsten var blevet solgt til et investeringsselskab, hvilket  skabte en del uro. Men så blev det købt fra investorerne af Ktima Kir-Yianni med Stellios Boutaris, som dermed fik aktiemajoriteten. Meldingen er, at Domaine Sigalas forbliver en selvstændig vingård og at Paris Sigalas fortsætter som vinmager og administrator.

Domaine Sigalas har i dag omkring 20 hektar og har i det moderne vineri en kapacitet til at producere 300.000 flasker årligt, Der er nu fortsat mest fokus på af producere vine på Assyrtico med og uden fad samt en Vin Santo og lidt andre vine.

Vi smager her en vin Assyrtiko vin fra Sigalas … hvor druerne kommer fra 50-60 år gamle vinstokke, som har deres rødder i en sort, vulkansk jord og på et europæisk rodnet, da netop den sorte vulkanske aske og pimpsten forhindrede vinlusen at slå sig ned på Santorino, hvilket bl.a, betyder en større mineralitet i vinene,

Hovedparten af druerne presses som hele klaser og den fritløbende most gærer herefter alene med druernes naturlige gærstammer i  rustfrit stål inden lagringen 6 måneder sur lie i ståltankene.

I næsen virker vinen en smule olieret og har klart nogle lettere æteriske terpentinagtige dampe, benzin, harpisk, tea tree oil, lidt fersken i frugten, men ellers noget grøn og mineralsk med afbarkede grene og så samtidig en lille citrus note.

Smagsmæssigt egentlig en meget kraftig og krydret vin med en let bitterhed, meget stærk i smagen faktisk, sådan lettere brændende. Der er en god syre, meget rank og frisk … og selvom vinen er rost af anmeldere over hele verdenen, så er jeg imponeret, men kom aldrig helt op at ringe, Det smager skam godt og jeg gættede heller ikke, at det var græsk.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Domaine Gérard Tremblay, Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Gérard Tremblay, Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigSune serverede endnu en spændende vin på terrassen og det blev denne 2014 Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes fra vinhuset Domaine Gérard Tremblay, der ligger i Poinchy … en lille landsby lige udenfor Chablis nær Auxerre på nogle af de bedste skråninger i Chablis.

Vincent Tremblay er 3. generation på vingården i Poinchy, men reelt 6. generation i selve vinhuset, da hans bedsteforældre i 1950 flyttede vinhuset fra La Chapelle-Vaupelteigne blot et par kilometer længere mod nord.

Vincents far  Gérard  var kun 1 år, da de flyttede vinhuset og var faktisk født i Hostellerie des Clos … en velkendt restaurant i Chablis, som dog godt nok var et kapel dengang.  Det er Gérard, som efter sin overtagelse i 1973 startede vinhuset, idet Vincents bedstefar indtil da blot havde solgt druerne til et lokalt négociantfirma.

I dag er det altså sønnen Vincent, der driver de 35 hektar vinmarker of fortsætter vingården i faderens ånd. Han kom først ind i driften i 1999 og før det havde han faktisk overhovedet tænkt at skulle være vinbonde. Da han gik i gymnasiet, så havde han helt andre idéer, men da faderen aldrig skubbede, så endte han alligevel med at tage et kursus omkring den kommercielle side af vinbranchen.

Da kurset indeholdt lidt om vinfremstilling, så blev Vincent fanget og derefter gik vejen til vinskole og efterfølgende praktikophold i både Nuits-Saint-Georges, Rhônedalen, Australien og Sydafrika, inden han i 1999 kom med i driften.

Her smager vi Vincents 2014 Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, som jo selvfølgelig er 100% Chardonnay fra marken, der er kaldt Fourchaume. Det er en Premier Cru mark med vinstokke, der er over 50 år gamle.

Vinen er lavet ved, at druerne er presset efter høsten og så hvilet køligt 12-24 timer på ståltanke inden gæringen er sket efterfulgt af en malolaktisk gæring. Vinen har efter endt fermentering lagret 6-12 måneder … 20% på egefade og resten blot i ståltankene.

Næsen er lidt dyrisk og animalsk, parfumeret og dufter faktisk helt vildt godt. Det er en våd duft med fedtstoffer, virker endda en smule olieret og der er estragon, våde fade, ler, mulle kælder, flint, kvæde, abrikos og sådan lidt funky vådkrydret.

Smagsmæssigt er vinen saftig med modne pærer, modne æbler, æblesyre, virkelig godt med syre, salt, lemon og svagt lidt nødder. Der er noget, som kan minde lidt om syrlig cider.

Forhandles af Fionia Vin, hvor en flaske koster 200 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Domaine Luneau-Papin, Clos des Allées Monopole, Loire, Frankrig

2018 Domaine Luneau-Papin, Clos des Allées Monopole, Loire, FrankrigAppellationen Muscadet Sèvre-et-Maine ligger i Loire og det er derfra, at jeg smager næste vin, som er en 2018 Clos des Allées Monopole fra Domaine Luneau-Papin.

Domænet Luneau-Papin ligger lidt ude på landet i Le Landreau omkring 10 kilometer øst for Nantes. Vingården er grundlagt i 1990’erene da Pierre Luneau  og Monique Papin mødte hinanden. De var begge vinproducenter, idet Pierre havde overtaget sin vingård i Le Landreau fra sine forældre Denise og Pierre Luneau, mens Monique tilsvarende havde overgået sin vingård i Chapelle-Heulin fra sine forældre Jeannette og Auguste Papin.

Pierre Luneaus vingård hed oprindelig Pierre de la Grange og var reelt grundlagt helt tilbage til 1700-tallet og har siden etableringen været drevet af en Luneau med fornavnet Pierre. Dermed var Pierre således 13. generation af Luneau familien på gården.

Men alligevel så valgte Pierre og Monique at slå de to vingårde sammen under det fælles navn Domaine Luneau-Papin, for udover kærligheden til hinanden, så havde de begge en stor passion for Melon de Bourgogne … regionens historiske druesort. Det er også den drue, som kendes under navnet Muscadet . De havde også begge selv i slutningen af 1970’erne hver især arbejdet og stået for promovering af masser vine på druen.

Samlet er Domaine Luneau-Papin på 40 hektar vinmarker, som hovedsageligt er tilplantet med druesorten Melon de Bourgogne, der er Muscadet’ens hjerte. Mange af markerne har vinstokke helt op til 75 år gamle og de vokser på en række spændende terroirs med vidt forskellige undergrunde af skifer, gnejs og serpentinit.

De vigtigste af disse vinificeres separat og viser Muscadet’en evne til at gengive sit terroir. I vinmarkerne sprøjtes kun med økologiske midler og druerne vinificeres på helt traditional vis med gæring i store tanke med glasoverflade og lagring på ståltanke. Her ligger vinene på fingæren sur lie i 7-36 måneder inden tapningen.

Siden 2008 har Domaine Luneau-Papin været drevet af Pierre og Moniques søn Pierre-Marie, som dermed er 14. generation på den gamle vingård. Han driver vingården sammen med sin hustru Marie, der også er involveret i produktionen … men han holder også den stolte tradition i hævd med, at gården skal drives af en Pierre.

Her smager vi netop en vin på Melon de Bourgogne og den er med druer fra de mere end 50 år gamle vinstokke fra enkeltmarken Clos des Allées, som har en jordbund med masser af skifer og det er en monopole mark, som alene Luneau-Papin ejer.

Efter høst er druerne presset i pneumatisk presse, hvorefter mosten hvilet koldt en kort periode, inden der sker en temperaturreguleret gæring ved 20 grader ved brug af druernes naturlige gærceller. Både gæring og efterfølgende lagring er sket i underjordiske tanke, som er foret med glasfliser … en meget udbredt form i Nantes-regionen. Der er vinen også lagret sur lie i 9 måneder inden aftapning på flaske.

Duftmæssig er vinen lidt forsigtig og tilbagetrukken, men der kommer lidt røg, citrus, fennikel og er let gæret i stilen. Der er lidt stikkelsbær, lette blomster, modne pærer samt lidt lemon. Det er ikke en vin, som duftmæssigt gør meget væsen af sig.

I munden er det en læskende og saftig vin … sådan meget mostagtig med muskat noter, melon, fersken samt en list saltet smag, men igen uden en vild syre, men med et blidt fodaftryk. Dermed får vinen en sådan stenet og lidt flad smag, men på en dejlig, sagte og rolig facon.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 169,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Jacky Blot, La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut, Loire, Frankrig

N.V. Jacky Blot, La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut, Loire, FrankrigJacky Blot driver 2 vinhuse i Loire, nemlig Domaine de la Taille aux Loups og Domaine la Butte. Han kaldes en af Loires helt store stjerner og laver ret spændende vine … som nu fx denne lækre Petillant Nature La Taille aux Loups Triple Zero på spontangæret Chenin Blanc.

Jacky Blot har været vintosset siden sin ungdom, hvor han først startede med at arbejde med vin på en restaurant i Paris. Siden hjalp han en række vingårde i Loire med at sælge deres vin … men det var ikke tilstrækkeligt, han ville lave sine egne vine.

Så i 1989 købte han Domaine de la Taille aux Loups i Montlouis med gamle Chenin Blanc marker og det blev startskuddet til en nærmest kometagtig karriere. Berømte franske vinkritikere som fx Bettane og Desseauve har således givet de sjældne maksimal 5 stjerner til La Taille aux Loups som en af Frankrigs verdensklassevingårde.

Siden har Jacky Blot udvidet vinhuset med yderligere marker … ikke kun i Montlouis og nabokommunen Vouvray, men han har sgu også købt Domaine de la Butte i Bourgeuil, hvor han har knap 15 hektar vinmarker med gamle Cabernet Franc vinstokke.

På Domaine de la Taille aux Loups laver Jacky både sjove mousserende vine som denne Triple Zero Pétillant Brut samt flotte enkeltmarksvine på Chenin Blanc med lokalt terroir præg. Jacky er selv Bourgogne freak og anvender fade fra Bourgogne og tilpasset i størrelse og beskaffenhed til hver enkelt mark og årgang. Maximalt 10% af fadene er ny, da fadene blot skal bidrage til strukturen og teksturen i vinen og ikke tilføre overdreven aroma.

Denne La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut er lavet på ren Chenin Blanc fra over 50 år gamle vinstokke i Montlouis. Den har sit navn Triple Zero efter fremstillingen, som sker uden chaptalisering, uden sukkertilsætning inden flaskegæringen og uden dosage ved aftapningen.

Så vinen fremstilles ved, at druerne spontangæres i brugte fade og tappes med gæren på flaske når restsukkerniveauet når 12 gram pr. liter. Vinen gærer så videre i flasken indtil den er helt tør, degorgeres efter 24 måneder og resultat er autentisk, nøgen og umanipuleret mousserende vin eller nærmest Pétillant.

I næsen er det sgu en spændende vin … animalsk, gæret og måske endda svagt oxideret med en lidt kridtet note. Der er surdej, rugbrød ovenpå bagte æbler, pærer, abrikos og gule blommer. Der er honning og lejrbål samt små lakridsale elementer. Den er en mousserende vin, der stikker lidt ud på en ret charmerende facon.

Boblerne er let perlende i munden og slet ikke aggressive eller truende på nogle måder. Vinen er heller ikke særlig syrlig, men har klart lidt lemon bitterhed og lidt modne æbler, mens indtrykket også virker ret cremet og medgørlig. Det er – blindt smagt – helt klart ikke champagne, for vinen har mere krop og fyldighed.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 249 kr., men pt. er på tilbud til 169,95 kr. og det er faktisk et ret godt køb.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Terre di Sarizzola, Derthona Colli Tortonesi Timorasso, Piemonte, Italien

2017 Terre di Sarizzola, Derthona Colli Tortonesi Timorasso, Piemonte, ItalienLad os fortsætte med mere hvidvin, for næste vin i glasset blev denne lille Derthona Colli Tortonesi Timorasso fra Azienda Agricola Terre di Sarizzola di Mattia Bellinzona.

Vingården ligger netop i byen med samme navn … Sarizzola i Ossona dalen i regionen Colli Tortonesi i det sydøstlige hjørne af Piemonte.

Vingården har en historie, der går helt tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor Pietro Penacca startede med at lave vin, som familien gav til venner og bekendte … men mest drak selv.

Så det var reelt Pietros søn Secondo, der startede vingårde og i efterkrigsperioden udvidede vinproduktionen og startede med at sælge vinene i de nærliggende byer Milano og Genova.

Senere overtog sønnen Franco dog driften og i dag er det 4. generation i form af Mattia Bellinzona, som driver familiens vingård videre. Han overtog selv driften i 2008 og har – ved siden af selve vinproduktionen – også startet en svinebedrift for selv af kunne producere salamier.

Mattia har samlet 100 hektar jord, hvoraf 20 hektar er skov, mens resten delvist er vinmarker og delvist dyrket med korn og foder, der bruges til at producere en blanding beregnet til fodring af svinene. Alle markerne ligger i Costa Vescovato kommunen i Alessandria provinsen og de har siden 2020 været økologisk certificeret.

Costa Vescovato kommunen er en del af de 30 kommuner, som udgør Colli Tortonesi appellationen. Det er et område, hvor man madmæssigt finder masser af lækkerier … der er trøfler, Tortona jordbær, Volpedo ferskner, Garbagna kirsebær, honning, kastanjer, Montebore oste og de store Tortona brød og masser af lækre salamier og pancettaer,

Vinmæssigt har Colli Tortonesi været mest kendt for sine vine på Barbera, men indenfor de seneste 10 år har især den grønne drue Timorasso fået en renæssance, hvilket har givet den en nærmest kultagtig status blandt sine tilhængere. Og det er jo netop sådan en fætter, som jeg nu har fået i glasset.

Timorasso vinene fra Colli Tortonesi appellationen har også meget ofte – som også denne vin – navnet Derthona på etiketterne. Det er det traditionelle navn for byen Tortona på den lokale dialekt, som appellationen Colli Tortonesi DOC også er opkaldt efter.

Vinene skal som minimum indeholde 85% Timorasso drue, mens resten typisk består af Moscato Bianco samt Vermentino. Denne Terre di Sarizzola Derthona Colli Tortonesi Timorasso er imidlertid på 100% Timorasso, som produceret på rustfrie ståltanke med en spontangæring ved kontrollerede temperaturer og efterfølgende lagring sur lie i ståltankene omkring 12 måneder … dog med en løbende batonnage aka omrøring.

I glasset er der godt med farve i vinen … dejlig dyb gul farve, mens vinen duftmæssigt er fyldig, lidt sødmefuld med tropisk frugt, saftig fersken, abrikos og så lemon samt grønne æbler. Der er noget, der minder om sandeltræ suppleret med let røg, lidt lakridskonfekt og mandler.

Smagsmæssigt har vinen også en vis fyldighed sammen med en høj syre, masser af lemon, lemon og lemon. Det giver både bitterhed og en frisk syre, selvom vinen egentlig virker blød med en spicy kant samt kalkede mineraler. Det er blød krop med fin syre … og det er dæleme en god kombi.

Forhandles af Vinøs Vinbar & Vinhandel, hvor en flaske koster 175 kr., mens prisen er 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Lua Cheia, Maria Bonita Loureiro, Minho, Portugal

2019 Lua Cheia, Maria Bonita Loureiro, Minho, PortugalNu byder Maria Bonita op til dans. Men den virkelige Maria Bonita hed rigtigt Maria Déia og var i 1920’erne medlem af den fredløse Cangaço bande i den nordøstlige del af Brasilien.

Maria Bonita betyder smukke Maria og hun havde status som en heltinde i Brasilien indtil hun i 1938 faldt i et baghold og blev dræbt. Men denne Maria Bonita Loureiro fra vinhuset Lua Cheia er er nu ikke brasiliansk, men fra Minho området i det nordlige Portugal … det område, der mest er kendt for deres Vinho Verde vine som netop denne lavet på den lokale druesort Loureiro.

Lua Cheia er en del af vinhuset Saven eller Lua Cheia-Saven, der oprindeligt i 1988 blev grundlagt af forretningsmanden Manuel Dias som et eksportfirma, der solgte en række portugisiske fødevarer til portugisiske samfund rundt om i verdenen.

Med tiden ændrede fokus sig og i 2010 startede firmaet med at investere i vinproduktion, bl.a. i Martim i Douro og i 2012 også i en vingård i Alvarinho i Monção regionen. Siden er der startet en lang række partnerskaber, hvor der laves vine med druer fra vinavlere i lange vinregioner i Portugal.

Derfor laves der vine fra både egne marker, af opkøbte druer og samtidig opkøbes også vine fra en pæn række samarbejdspartnere som bl.a. Casa Ermelinda Freitas, Herdade de Pegos Claros, Adega Cooperativa de Pegões, Companhia da Lezírias, Casa Agrícola Aguia Moura, Vieira de Sousa, Adega de Ponte de Barca og Adega de Cantanhede.

Vinene sælges under forskellige brands som fx Lua Cheia, Andreza,  Colleja, Salsus, Maria Bonita, Maria Papoila, Toucas, Nostalgi, Album og Insurgente. På deres hjemmeside har jeg talt det til omkring 127 forskellige vine … og hertil lidt bag-in-box.

Derover laver Saven også mineralvand/almindeligt vand og juice samt olivenolie, konserves af fisk og grøntsager, tørret frugt, oliven, pasta, mel og korn, kager, kaffe og ris … ja en bred vifte af fødevarer ved siden af vinproduktionen.

Her smager vi én af de mange vine … en Maria Bonita Loureiro fra Minho regionen og under appellationen Vinho Verde DOC. Den er lavet af vinmageren Francisco Baptista og er på ren Loureiro. Vinen er lavet ved, at druerne først er afstilket, hvorfor mosten er presset ud på en pneumatisk presse. Gæring er sket i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur. Vinen har efterfølgende lagret ganske kort i tankene inden aftapning på flaske. Vinen har 5 gram restsukker pr. liter.

Dejlig duft … en blanding af noget dyrisk, animalsk og aromatisk, nogle gærede æbler, fersken, melon, ananas, kvæde og citroner. Der er også en halv Københavnerstang, mælkebøtter, sandeltræ, salte og kalkede mineraler samt søde krydderier.

I munden er der endnu flere citroner … grønne umodne æbler og et læs citroner, en lille lemon og grape bitterhed, men absolut en frisk, livlig og charmerende hvidvin. Den er samtidig lidt cremet og svag olieret, men frisk, syrlig og småbitter er den sgu. Syren er lidt rustik og vild, hvem bliver ikke dette af sådan en Maria Bonita? Til pengene får man virkelig en frisk, syrerig og charmerende vin og Houlberg kaster ufortrødent 4,5 store tomler med pil op efter vinen.

Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor vinen koster 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2020 Nervi Conterno, Il Rosato, Piemonte, Italien

2020 Nervi Conterno, Il Rosato, Piemonte, ItalienSiden Giacomo Conterno købte hovedparten af vinhuset Nervi i Gattinara, så er priserne på alle vinene steget med raketfart og det blev bestemt ikke mindre, da Giacomo satte Corterno navnet på alle etiketterne. Så nu kaldes vinhuset også Nervi Conterno … og så på en almindelig dødelig tirsdag fik jeg et glas Conterno, men dog beskedent en 2020 Il Rosato rosévin.

Nervi har jeg skrevet om før og sidst var det, da jeg smagte en 2013 Gattinara Vigna Valferana. I det indlæg skrev jeg også lidt om husets historie. Men denne Il Rosato har jeg dog aldrig smagt tidligere.

Det er en Nebbiolo baseret rosévin, idet vinen består af 90% Nebbiolo, som man i øvrigt lokalt i Gattinara ofte kalder Spanna, samt 10% Uva Rara. Vinen er lavet med en 6-7 timers maceration, som giver vinen dens blege rosafarve. Derefter adstilles skaller og most efter Saignée metoden, hvor sagen tappes ud i løbet af nogle timer og dermed også øger vinens farve yderligere.

Derefter er gæring sket i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor vinen så efterfølgende også er lagret en periode inden aftapning på flaske og så lagring et par måneder mere.

Duftmæssigt kan Nebbiolo aftrykket godt fornemmes, for der er roser, blomstereng og duftes klart, at vinen lavet på røde druer. Så frugten er både melon, stikkelsbær, jordbær, hindbærsorbet, grønne grene, yoghurt, masser af landlighed og lette krydderier.

I munden er vinen både frisk og tør … det er grønne æbler, ribs, hindbær, kirsebær, granatæbler, jern, basilikum … virkelig frisk og syrlig uden at det bliver for syrligt. Men det er en flot ren, stringent og fin rosévin med let lemon bitterhed i eftersmagen. Sådan kan rosévin altså også smage.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske af denne vin 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Pulenta Estate, VII Gran Corte, Mendoza, Argentina

2018 Pulenta Estate, VII Gran Corte, Mendoza, ArgentinaJeg elsker ordet Luján de Cuyo, dels fordi det lyder pissegodt, men også fordi, at der kommer meget godt vin fra dette højt beliggende område i Mendoza i Argentina … som nu fx denne 2018 VII Gran Corte fra Pulenta Estate.

Pulenta-familien har lavet vin i Argentina i 4 generationer siden 1912, hvor de to italienske emigranter Angelo og Palmina Pulenta kom til Argentina fra Ancona i Marche regionen i Italien, plantede de første vinstokke og grundlagde Finca la Germania.

Senere i 1930 grundlagde Angelo og Palmina to sønner også Peñaflor, som familien dog mange år senere i 1997 solgte med en klækkelig fortjeneste.

Selve Pulenta Estate er etableret i 2002 af brødrene Eduardo og Hugo Pulenta. De er 3. generation og laver i projektet vine fra de vinmarker, som de sammen med deres far Don Antonio plantede i begyndelsen af 1980’erne og 1990’erne … den ene mark i Agrelo i Luján de Cuyo og den anden i Los Árboles i Valle de Uco.

I dag er det dog næste generation … 4 generation i form af Eduardo og Diego Pulenta, som driver Pulenta Estate. De laver fortsat vinene fra deres 2 marker Finca La Zulema i Agrelo i Luján de Cuyo og så Viñedos Don Antonio i Los Árboles i Tunuyán ved Valle de Uco.

Men det er pænt store marker Finca La Zulema er på 135 hektar i 980 meters højde og Viñedos Don Antonio hele 402 hektar i 1.200 meters højde.

Denne 2018 VII Gran Corte er alene lavet med druer fra Finca La Zulema marken og består i denne årgang af et blend på 45% Malbec, 28% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot, 5% Petit Verdot samt 5% Tannat.

Efter høsten er druerne afstilket og så lagt i koldmaceration i 48 timer ved 8 grader, hvorefter gæringen og maceration sættes i gang på en skøn blanding af mindre ståltanke, roterende fermentorer og egefade.

Gæringen varer 21 dage og er efterfulgt af en spontan malolaktisk gæring i egefade og derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques … heraf 50% nye fade. Der er lavet 1.500 kasser af denne vin i årgang 2018.

Det er nærmest BB = basse Bordeaux … herlig dyb mørk vin med nogle klare bordeauxfile karaktertræk med solbær, sorte kirsebær, blommer, cigarkasser, muldjord, mørk bitter chokolade med et højt kakaoindhold … og så alligevel lidt grønlige strejf med grønne blade, mynte, timian samt en tør syre, tør tobak og nogle gennemgnaskede blyanter.

Smagsmæssigt er det næsten også som ung Bordeaux, hvor der er både tørre og spændstige tanniner, godt med frugtsyre, som virkelig gør vinen rank og slank, selvom det er jo dybest set er en fyldig, stor, cremet og mørk vin med kæmpe intensitet. Den har en fin balance mellem syre, tonsvis frisk frugt, bitterhed og så monsterlang eftersmag, hvor vinen hænger i kæften i lang, lang tid.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 369 kr., men skulle vistnok være på vej på tilbud til 276 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2019 Cave les Vignerons de Saint-Saturnin, Hauteval Carignan Vielles Vignes, Languedoc, Frankrig

2019 Cave les Vignerons de Saint-Saturnin, Hauteval Carignan Vielles Vignes, Languedoc, FrankrigJeg har før smagt denne Hauteval Carignan Vielles Vignes fra kooperativet Cave Coopérative les Vignerons de Saint Saturnin aka Les Vignerons Réunis Saint Saturnin. Men det er snart 3 år siden … shit hvor tiden flyver afsted.

Og siden har Vignerons de Saint Saturnin i 2018 fusioneret med det andet kooperativ St. Félix-St Jean og samlet deres produktion under navnet Fonjoya. Sidste år smagte jeg da også en 2016 Lucian Grande Réserve fra kooperativet … men lavet før fusionen.

Formålet med sammenlægningen af de to kooperativer under Fonjoya navnet var en stor ambition om at blive en nøgleaktør i Languedoc-regionen … og det er da også to store kooperativer, som blev lagt sammen tilbage i 2018.

Selve kooperativet Cave des Vignerons de Saint Saturnin er grundlagt i 1950 af en flok vinavlere med M. Besombes og Calmel i spidsen grundet de økonomiske vanskeligheder.

I starten var produktionen alene 10.000 flasker årligt, men frem til fusionen var det tal steget til en årlig produktion på 3,5 millioner flasker vin, som de eksporterede til en lang række lande.

Samlet har de tilhørende medlemmer af kooperativet samlet 760 hektar vinmarker fordelt over områderne ved Arboras, Jonquières, Saint-Guiraud og Saint-Saturnin de Lucian. Og det var vinmageren Bruno Raymond, som var den teknisk direktør og tidligere stod for  fremstillingen af vinene på Cave des Vignerons de Saint-Saturnin, men måske er han fortsat med det i det nye setup.

Den anden del af Fonjoya … altså Cave Saint Félix-Saint Jean aka Vignoble des 2 Terres er et kooperativ, der oprindelig under navnet Cave Saint Felix de Lodeve startede i 1942 og inden fusionen fik druer fra medlemmernes 500 hektar vinmarker i 4 forskellige appellationer.

Så denne 2019 Hauteval Carignan Vielles Vignes er altså lavet i det nye fælles set-up, mens jeg tidligere smagte den i årgang 2017 og derfor fra før fusionen. Men betyder det noget?

Det er fortsat ønologen Bruno Raymond, som er den tekniske direktør på Fonjoya og står for fremstillingen af vinene, herunder altså også denne Hauteval Carignan Vielles Vignes, som er lavet med 100% Carignan druer fra området Saint-Guilhem-le-Désert.

Saint-Guilhem-le-Désert er et relativt ukendt vinområde beliggende lidt nordvest for Montpellier. Området er bakket, bjergrigt og ligger en smule i læ for kølende vinde fra Middelhavet.

Druerne er høstet med håndkraft, derefter afstilket og har så gennemgået en 4 dages maceration med skallerne inden gæringen er sat i gang. Bruno Raymond vælger at macerere før gæring, da det trækker færrest mulige bitterstoffer og mindst mulig garvesyre ud af skaller og kerner. Vinen har ligget 4 måneder på egetræ inden aftapning på flaske.

I næsen er det en tør, mørk og vin … krydret og mørk med lidt grannåle, røg, nelliker, brombær, solbær, blæk, grafit med godt med power. Der fornemmes svagt en brøkdel af sødme, men mest af alt er det bare krydret og tørt.

Smagsmæssigt kommer sødmen klart mere frem … måske ikke helt så dominerende som i 2017’eren, men det er fortsat en blød, fed og sødkrydret vin. Syren er der … men gør ikke så meget væsen af sig og i stedet holder den tørre bitterhed vinen ret godt oppe sammen med søde kirsebær, brombær, hindbær, en plade mørk chokolade, vanilje og lakridspiber. Den er langt bedre, lidt køligere og i bedre balance end 2017’eren, så Thumbs Up.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,25 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7