Landskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.
Hvilken vin kan være mere passende til kampen end denne Cortes de Cima fra den danske vinmager Hans Kristian Jørgensen?
Lige siden jeg for mange år siden, en aften sammen med konen, drak 2 flasker af hans topvin Incognito, har jeg været begejstret for denne danske vingård i Portugal.
Cortes de Cima ligger i Alentejo i det sydlige Portugal. Markerne, der primært består af brun lerjord med kalk, er begunstiget med solrige, tørre somre og våde vintre, mens en bjergkæde mod nord beskytter mod de fremherskende nordvestlige vinde.
Da Hans Kristian Jørgensen slog sig ned i området i 1988, blev han anbefalet at plante hvide druer,- de gav mere udbytte og var lette at sælge til det lokale kooperativ.
Men Hans Kristians vurdering af det varme klima var, at området var bedre at dyrke rødvin i, hvilket han blev bekræftet i af UCA i USA. Ud af de for området ni tilladte rødvinsdruer fandt han kun de fire anvendelige og indførte derfor den forbudte Syrah.
Vinstokkene blev plantet efter anvisning af Richard Smart, hvor druerne vokser 60 til 110 cm over jorden. Resultatet er, at druerne hurtigere køles af om aftenen med længere tids modning til følge, og at man i kraft af den højere luftcirkulering ikke har behov for at sprøjte mod svampe i samme grad som ved det lokalt anbefalede system, hvor druerne er tæt på jorden.
Både Syrah og Raised Canopy-system er lokalt forbudt – deraf navnet på netop hans topvin, Incógnito, da begge ting skulle listes ind. Senere, da den første årgang af Incógnito (1998) vandt adskillige medaljer, og for alvor bragte Portugal på den internationale vinscene, begyndte Hans Kristian Jørgensen at vinde respekt – ikke alene blandt alverdens vinskribenter, men også blandt forbrugerne.
I glasset en mørk og tæt fætter. Duftmæssigt synger vinen den gamle Fats Domino klassiker “I found my thrill, on Blueberry Hill”, for der er tons af blåbær dufte i vinen sammen med overmodne blommer, sødme og en smule stald. Dufter faktisk rigtigt godt.
Smagsmæssigt er frugten også helt i front, der er kirsebær og blåbær, peber … heldigvis ikke dominerende, men den er der. Der er også masser af sødme, selvom tanninerne også viser tænder og hænger i det øverste gebis. Vinen hænger rigtigt godt sammen, selvom den måske er lidt til den fyldige og søde side. Kan bestemt anbefales.
Købt i Vinspecialisten til 150 kr.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.
Tirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.
Vinen til forretten var denne silvaner fra Franken, nemlig Weingut Hans Wirsching.
Så fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.
Min første vin denne aften var fra Bourgogne, nemlig fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.
Jans første vin denne aften blev en tysker. Men hvilken én af slagsen. Vi er i byen Burkheim i Kaiserstuhl, Baden tæt på grænsen til Frankrig hos et lille familiedrevet vinhus, som hedder Weingut Bercher.
Så var det Pauls tur … og han opfordrede os kækt til … udover at skulle gætte vinlandet … også at skulle gætte druen. Det var en klar “Mission Impossible”, da vinen Petalos del Bierzo er lavet af 100% Mencia, som er den traditionelle rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.