Vinanmeldelser

2009 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Franken til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo La Serra … én af husets to enkeltmarks Barolo’er. Den anden kommer fra marken Neirane, og den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over omkring 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo Neirane og så denne Barolo La Serra.

Marken La Serra ligger på en sydvestvendt skråning i 400 meters højde og jordbunden består af ler og kalk. Alle druer høstes i hånden og gæringen og den efterfølgende maceration sker på temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter omkring 2 år tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

I næsen er her med det samme italiensk stramhed, syrlighed med blomster, roser, violer, lyserøde bær, stikkelsbær, ribs og en smule champignon. Smagen er ligeledes syrlig, elegant, præcis, ren … med stikkelsbær, morbær, grønne blade. Det er fortsat en ung og stram vin, som bestemt kan klare flere år i kælderen … men godt smager den.

Købt hos Jysk Vin, pris 325 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Ved ét af Mainflodens mange sving ligger den lille by Fahr, og netop dér finder man vinhuset Weingut Kirch, som står bag denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, som – ja, det indrømmer jeg modvilligt – jeg ikke gættede ved blindsmagningen ved sidste byggemøde.

Vinhuset drives af ægteparret Monika og Matthias Kirch, og begges familier har gennem mange år været vinbønder i området, som i øvrigt er præget af mange vinhuse med navnet Kirch.

Ægteskabet mellem Monika og Matthias blev samtidig en sammenlægning af de to vinhuse Weingut Franz Kirch i Fahr samt Weingut Gebhard Kram i Nordheim. Det nye vinhus kaldte de blot Weingut Kirch, men har fortsat deres marker omkring både Fahr, Volkach og Nordheim. Deres bedste marker er således Nordheimer Vögelein og Volkacher Ratsherr-Berg

Samlet driver Monika og Matthias Kirch det lille vinhus med de lokale sorter, hvilket er de hvide druer Silvaner, Müller-Thurgau, Bacchus, Riesling, Rieslaner, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Traminer, Scheurebe og Kerner samt de røde druer Spätburgunder, Regent, Domina og Schwarzriesling.

Udover vinbruget udlejes også 3 ferielejligheder, som ganske fantasifuldt er kaldt ferienwohnung Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Ikke overraskende Spätburgunder lejligheden den største og mest eksklusive!

Hos Weingut Kirch laver de en lang række vine samt lidt Edel-Destillate. Denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken hører til blandt serien Rotweine Superpremium Trocken, men der er nu ikke mange oplysninger om vinen. Det ser ikke ud til, at vinen har lagret på egetræsfade, men altså fremstillet på ståltanke.

Og det er heller ikke den sædvanlige Spätburgunder, som vi her har i glasset, hvor den først adskiller sig ved at være en tak mørkere end normalt. I næsen er her godt med vanilje , kanel (hvilket ellers antyder, at vinen har set egetræ), sødme og godt med fyldig frugt … lidt mørkere frugt. I munden meget stor frugtsødme, brombær, modne kirsebær … sødmen præger vinen, hvorved den mister elegance og lethed, og det gør vinen lidt en turnoff for mig.

Jesper havde købt vinen i Franken. På vingården koster den 8,70€ … eller omkring 65 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Winzergemeinschaft Franken, Randersacker Ewig Leben Portugieser, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

GWF kaldes næste vinhus … og det står for Winzergemeinschaft Franken, et kæmpe vinkooperativ, som holder til i den lille by Kitzingen omkring 10 kilometer sydøst for Würzburg og et par kilometer fra Maine floden i det dejlige Franken. Vinen er en Randersacker Ewig Leben Portugieser.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1959 og omfatter ikke færre end 2.400 vinavlere i området med samlet over 1.400 hektar vinmarker. Det betyder også, at GWF er en større historie med 137 ansatte, som styres af CEO Paul E. Ritter, men den ansvarlige for produktionen er vinmageren Christian Baumann.

Og der laves selvfølgelig vine på de traditionelle druer i Franken, dvs. Müller-Thurgau, Silvaner, Bacchus, Grauer Burgunder, Riesling, Domina, Spätburgunder, Schwarzriesling og Regent. Ja, og så laver de også denne Randersacker Ewig Leben Portugieser, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Ewig Leben i Randersacker.

Ewig Leben … evig ung – evigt liv, skønt navn til en vinmark i øvrigt. Ewig Leben er en del af VDP Erste Lage marken Marsberg, ja faktisk det nederste stykke på Marsberg, som jo ligger lige mellem Pfülben og Sonnenstuhl.

Marsberg omfatter nemlig i dag de tidligere marker Spielberg, Gehren, Marsberg, Hammelsmauer, Ewig Leben og Westroden. Disse findes således ikke som enkeltmarker længere, men enkelte vinproducenter anvender dog fortsat de gamle betegnelser.

Ewig Leben er da også allerede nævnt i gamle dokumenter fra 1668 som Ewig Lehen … evig fejde, hvilket senere dog blevet ændret til det mere optimistiske og opmuntrende Ewig Leben. Og nu er det så langsomt ved at forsvinde, som blot en del af Marsberg.

Og druen Portugieser er også værd lige at kigge nærmere på. Druen kaldes også for Blauer Portugieser og er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 70’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Lad os smage vinen, som i glasset er meget, meget transparent, og i næsen byder på mange af de samme indtryk som Spätburgunder, bl.a. den søde hestestald, våd hund, våde fade, jordbær og hindbær. Smagen er også præget af utrolig lethed, hindbær, jordbærsødme, næsten kirsebær, lidt peber og kort eftersmag med syrligt peberbid. Virkelig en fin lille sommervin, som jeg gættede var Spätburgunder … og der er bestemt ligheder.

Købt i Franken, hvor prisen ligger på omkring 6,30€ for nyeste årgang, hvilket svarer til 47 kr. Et fund til den pris.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien

Skriv en kommentar

På et kloster ved lille by Vitorchiano omkring 50 kilometer nord for Rom går en flok nonner rundt og synger. Ikke kun hellige salmer, men også drikkeviser … for de er formentligt småberusede. Det har de såmænd også god grund til, for udover det ophøjede kald at tjene herren, så laver de skidegod vin.

Klosteret hedder Monastero Suore Cistercensi … altså et kloster i cistercienserordenen, og vi har her fat i vinen Coenobium fra de glade søstre.

Vi er i vinområdet Lazio, hvor der primært produceres hvidvin … og i store mængder, bl.a. Malvasia og Trebbiano. Høstudbyttet overstiger ofte 100 hektoliter pr. hektar, hvorfor det typisk er jævne vine uden megen koncentration. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter.

På Monastero Suore Cistercensi arbejder 80 søstre med klosterets vinmarker, frugtplantager og haver. De passer alle fuldt økologisk, og har i århundrede lavet vin. Men i 2005 begyndte de gode nonner at få hjælp af vinmageren Giampiero Bea, søn af den legendariske vinmager Paolo Bea.

Og sammen med de fromme kvinder laver Giampiero Bea to vine … denne Coenobium samt en Rusticum på samme druer som denne, hvor vinen blot har lagret længere tid på skallerne og ellers vinificeres som en rødvin. Fælles for vinene er, at de er lavet på de fire hvide druesorter Malvasia, Verdicchio, Grechetto og Trebbiano.

Der laves alene 16.000 flasker vin på klosteret, 12.000 flasker af denne Coenobium samt 4.000 flasker Rusticum. De fleste af flaskerne eksporteres til USA, men denne flaske er altså nået til lille Danmark.

Lad os smage denne charmerende altervin, som i næsen byder på animalske og let oxiderede noter, våd hund, blomster, Ribes (blomsten der lugter af kattetis), lidt tropiske frugter, meget modne æbler, ristede nødder, smør, vanilje, honning og lidt indelukkede egetræsfade. Ganske kompleks og anderledes næse.

I munden er vinen sød, fyldig, blød med lette krydderier … og på den negative skala en smule vandet og ligeledes er eftersmagen kort. Men det er en fin, lidt anderledes vin, og jeg synes, at den er ganske interessant.

Købt hos S’Vinbar i Århus … prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7  

Byggesjakket

Byggemøde 26. september 2015

1 kommentar

Et byggemøde er normalt et struktureret arbejdsmøde, hvor man holder styr, drøfter, overholder tidsplaner, gør status, aftaler og justerer for at sikre gnidningsfrit samarbejde, fodslag, økonomi og sikkerhed frem mod det endelige mål. Og ofte holdes det tidligt om morgenen med en basse til.

Sådan er det ikke ved vores byggemøder aka vinaftener med byggeslænget. Trods en vis struktur hersker her kaos, hån, latter, voksenmobning og intet mål … udover, at forstandsfruen aka Tånums svar på Lyngvild gerne vil være fuld. Læg dertil lange perioder, hvor vi venter på svar fra arbejdsformand Keeper (og nogle gange kan være i tvivl om, hvorvidt der er liv i manden). Samtidig er eneste basse helt uden glasur og helt uden smag … eller i hvert fald kanelsmag. Bassen er nemlig sjakbajsen J. Falk, som netop denne lørdag sidst i september var vært ved seneste udgave af byggemødet.

Med andre ord, var alt som det plejer. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be råbte som vanligt “Hej banksvin”, da jeg trådte ind af døren. Heller ingen overraskelser dér. Og indenfor få sekunder var der også hvidvin i første glas og konkurrencen om at gætte druer og land i fuld gang.

Lyngvild var denne aften ikke til at kende … altså fysisk. (Verbalt var der selvfølgelig lige så meget sludder, som der plejer at være). Iført habitjakke var illusionen om bredde skuldre komplet, og det klædte faktisk manden. Læg dertil, at manden – som alle forstadsfruer i Hellerup og Tabernøje – kører Audi, så er han jo et rigtig godt parti for smådøve kvindefolk i det danske land … i hvert fald så lang tid, at han beholder habitjakken på.

Sjakbajsen havde gjort 13 projektiler klar, 13 vine som byggesjakket skulle gætte, 13 vine med smagsindtryk fra hele den vide verden og den var vi selvfølgelig fuldstændig klar på. Derudover havde sjakbajsen også forberedt en 3-retters middag, så på denne front var tingene faktisk også, som det plejer.

Inden vi røg til bords skulle vi gætte første vin … jeg gættede land, drue og selve vinen. Kunne smage, at det var den Golfina, som Jesper og jeg havde smagt i sommerferie i det herlige ferieland. Fabelagtig start, og derefter fortalte værten om aftenens menu, som bestod af:

  • Krebsehale-cocktail
  • Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat
  • Panna cotta

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, hvor især hovedretten var second-to-nonne. Det møreste kød, som jeg har fået i lang, lang tid, danske kartofler, vildtsovs med et snert af bluecheese og så selvfølgelig tyttebær og waldorfsalat til. Sådan skal det bare gøres.

Krebsehale-cocktail

Krebsehale-cocktail

Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat

Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat

Panna cotta

Panna cotta

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Jesper havde valgt til os denne aften:

Som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser. 3 af vinene har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, og dér linker jeg selvfølgelig bare til de “gamle” blogindlæg. Den opmærksomme læser vil sikkert allerede ha’ fanget, at der “kun” er 12 vine ovenfor, og at jeg tidligere nævnte 13 skydeklare projektiler. Og dén læser har ret … én af vinene havde desværre prop og udgik af smageprogrammet.

Det var som – som vanligt – en fornøjelig aften. Vinmæssigt blev byggesjakket trukket igennem en flot række vine, og værten drillede mig, at jeg fik et par vine helt galt, bl.a. ikke kunne gætte en Spätburgunder samt én af mine totale ynglingsvine Clos des Papes. Nu skal det jo også siges, at jeg kun har smagt Clos des Papes få gange før … men ikke at gætte en Spätburgunder … hmmmm, ikke godt.

På den anden side, så gættede jeg Golfina spot on … og gættede også blindt, at vin nr. 6 (Gajas Promis) bestod af druerne Merlot, Syrah og Sangiovese. Og der var samtidig mange herlige vinoplevelser, bl.a. synes jeg specielt godt om den hvide Coenobium fra Monastero Suore Cistercensi, de to imponerende Amaroner selvfølgelig, Clos des Papes og Promis … det siger sig selv, men også den lille Randersacker Ewig Leben Portugieser faldt bestemt i min smag.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer – og nu protesterer hele byggesjakket sikkert – med sejr til mig, mens Flemming nuppede sidstepladsen. Dermed sluttede alting – om ikke i fred og fordragelighed – så i opløftet stemning … god mætte, halv- og helfulde (på det punkt vandt Flemming vist) og fyldt med indtryk fra en herlig herreaften. Sådan skal det være.

Vinanmeldelser

2011 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

Gentagelse, reprise, replika, kopi og deja-vu. Ja, jeg har skrevet om denne vin et par gange før, blot i andre årgange, nemlig 2009 og 2012. På den måde er det en gammel kending, men det gør jo ingenlunde vinen dårligere. Det er nemlig vinen Petalos del Bierzo – her i årgang 2011 – fra den fabelagtig dygtige, spanske vinmager Alvaro Palacios.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik, landlig med lidt mejeri og gammel kælder, blæk, blommer, eg, enebær … meget kraftig med en lækker intensitet. Smagsmæssigt er vinen meget kraftig og frugtrig, rund og blød med mørke bær, lakrids eller ganske easygoing. Som én sagde til mig, en moderne vin, som vil tiltale alle … både dem, som ikke går op i vin samt dem, som går meget op i vin. Der har han en pointe.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I AOC Fitou appellationen i Languedoc finder vi vinhuset Domaine La Garrigo, og dér sker der underlige ting. Vinhuset er økologisk, biodynamisk … hvorved produktionen således er styret af de kosmiske kræfter. Det har vi set før, og er ikke vildt underligt.

Imidlertid graver de – helt på samme vis som den dybt alkoholiserede, usoignerede læge Karl i Blinkende Lygter – huller i jorden … ganske vist ikke til pilsnere, men til vinene. Hos Domaine La Garrigo graver man således fadene ned i den franske muld i 6-24 måneder …. se, dét er underligt. Og det skal jeg nok vende tilbage til.

Lad os starte ved vinhuset Domaine La Garrigo, som er grundlagt i 2002 af Christian Coteil. Han driver vinhuset sammen med hustruen Maxime ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles økologisk og biodynamisk og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen. Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også sine vine ned i jorden. Hallo, hvad er det nu for noget? Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Og det er netop dén behandling, som denne Fitou 20 de Terre har fået. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Mourvèdre samt 10% Carignan. Grenache og Carignan druerne kommer fra 60 år gamle stokke, mens Mourvèdre stokkene er forholdsvis unge. Udbyttet er ganske spinkelt, alene 10 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lagret 12 måneder på fade, der er gravet ned i jorden. Ingen tilsætning af svovl.

Og hvilken herlig vin … som i den kødfulde emhætte centralt i ansigtet byder på mulle kælder … herligt, at vi også her er ganske animalsk, mellemmørke bær, grafit, tjære, tomatblade, papkasser, jord, egetræ, mineraler og mørk chokolade.

Og i munden er her meget ren frugt, jern, stor tørhed, frisk syre … kraftig og intens med svag og klædelig bitterhed, højt tanninindhold samt et let peberbid i eftersmagen. Total optur … hvor er det en spændende og alligevel meget tilgængelig vin. Absolut Thumbs Up.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 138 kr., hvilket er fin pris. Jeg bliver ved med at blive imponeret over de vine, som Bjarne har i hans sortiment i Vinimperiet. Absolut værd at tjekke ud … specielt, hvis du ønsker lidt karakter og kant på dine vine … og hvem gør ikke det?

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Hauth, Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Riesling er jo dronningen (og Pinot Noir kongen, hvis I skulle være i tvivl), men det er ikke så tit, at jeg drikker Riesling Spätlese, da jeg normalt foretrækker de tørre vine. Her har vi dog en Spätlese, nemlig vinen Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese fra Weingut Hauth.

Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.

Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg.

Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.

Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.

Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger –  som har overtaget driften.

Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.

Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine.

Denne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet med druer fra marken Kardinalsberg, som ligger på Kues-siden og har nordvendte skråninger. Marken er en af de mere ukendte marker i området, men ejes af en række producenter udover Hauth. Vinen trækker alene 7,5% alkohol … resten af sukkeret er brugt til sødmen.

Spätlese betyder vel frit oversat for sen høst, og i Tyskland er en Spätlese en Qualitätswein mit Prädikat og rangerer lige over en Kabinett. Der er således et større naturligt sukkerindhold i Spätlese end i Kabinett, dvs. vinen kan potentielt enten have mere sødme eller et større indhold af alkohol (og dermed være tør).

Og lad mig være ærlig … det er ikke verdens største vin. I næsen er her lidt sød tyggegummi, estragon, ananas og selvfølgelig mærker man også lidt sødme, men det er nu ikke særlig udtalt. I munden er der hyld, sødme, ananas og mandler, men den virker flad og uden dybde. Hurtig glemt … hvis den ikke lige skulle med her på bloggen.

Købt i Mosel for 8,10€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2008 Celler Malondro, Besllum, Montsant, Spanien

Skriv en kommentar

På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.

Næste vin i køen er en spanioler, nemlig vinen Besllum fra vinhuset Celler Malondro, som er beliggende i Cornudella del Montsant, som er den højst beliggende landsby i Montsant D.O. appellationen i det nordøstlige Spanien.

Celler Malondro er en familieejet vingård, der i dag ejes Joan Carles Estivill, som er tredje generation på gården. Sammen med den unge vinmager Ramon Valls driver han den lille vingård med fokus på de klassiske druesorter Garnatxa og Samsó … eller Grenache og Carignan, som vi bedre kender druerne.

Vinhuset har selv kun 10 hektar vinmarker, men har derudover langtidskontrakter på yderligere 40 hektar hos andre vinavlere tæt på vinhuset i Cornudella del Montsant. Det er et område, hvor terrænet er meget kuperet, jorden præget af kalksten, ler og skifer og mange vinstokke godt med alder.

Der laves 6 forskellige vine på Celler Malondro – 1 hvid og 5 røde – hvoraf denne Besllum er husets mest roste vin, som netop i denne årgang 2008 har fået 93 Parker-point sammen med ordene “93 points. Release price $32… displays opulence, loads of sweet fruit, and outstanding volume…drink it from 2013 to 2023”.

Vinen er sammensat af 45% Grenache, 45% Carignan og 10% Syrah, og er fadlagret på nye franske egetræsfade i 16 måneder.

I næsen er her eg, mørke bær, kirsebær, brombær, blåbær … en smule støvet, parfumeret, virker tør med et element af gamle vaskeklude, vanilje, egetræ og lidt jern. I munden er vinen rund med tydelige tanniner, og vinen klæber godt på tænder med grønne noter, lidt peber, en lille bitte smule mørk chokolade samt lidt sødme underneden.

Vinen er købt hos Jysk Vin, hvor vinen kostede 79 kr. ved køb af 6 flasker. Det er ellers ikke et vinhus, som Jysk Vin forhandler til dagligt. Den har også i en periode kunne købes via Vivino. Trods de 93 Parker point falder jeg ikke ned af stolen … men jeg er jo heller ikke den store Parker fan.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2007 Delas Frères, Cornas Chante-Perdrix, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Ligesom Delas Frères kun laver én Gigondas, så laver de også kun én Cornas, nemlig denne Cornas Chante-Perdrix, som vi her har i en årgang 2007 … en i øvrigt fremragende årgang i specielt den sydlige del af Rhône og en okay årgang her i den nordlige del.

Druerne til denne Cornas Chante-Perdrix kommer fra forskellige sydvendte marker i Cornas. Druerne kommer imidlertid ikke fra Delas Frères egne vinmarker, men derimod fra vinavlere, som vinhuset har dyrknngsaftaler med.

Delas Frères supporterer så med teknisk assistance samt instrukser for pleje og høst af markerne, herunder præcise datoer for, hvornår vinavlerne skal høste druerne.

Man kan ikke se hvorfra i Cornas, at druerne kommer … om det er fra skråninger i Cornas eller fra plateauet? Da markerne imidlertid er sydvendte, så går jeg ud fra, at denne vin er lavet på druer fra skråningerne i Cornas.

De bedste marker ligger nemlig på skråningerne, som er beskyttet af kraftig vind. Det betyder, at temperaturen generelt er væsentligt højere end i Côte Rôtie og Hermitage. Cornas er da også det keltiske ord for “ristet jord”. Af de nordlige appellationer er Cornas den, hvor druerne modner først – og dermed også den første til at høste hvert år.

Man siger generelt, at der i stigende grad produceres vine fra plateauet, som kvalitetsmæssigt ligger langt bagefter. De har hverken stilen eller styrken, som har defineret Cornas gennem et par tusinde år.

Cornas Chante-Perdrix er selvfølgelig – som alle vinene i det nordlige Rhône – 100% Syrah, og alle druerne høstes manuelt, når de er fuldmodne. Fermenteringen sker i åbne cementtanke og med en lang macerationsperiode på op til 20 dage.

Den malolaktiske sker på egetræsfade og den afsluttende lagring varer 14-16 måneder på egefade, 50% nye og 50% fade, der er brugt én gang tidligere. Der laves årligt 15.000 flasker af denne vin.

Og hvilken herlig næse i denne vin. Det er gammel kælder, ymer, yoghurt, overmodne kirsebær, blommer, mødding … ganske animalsk med læder, lakrids, sødme og svage noter af krydderier.

Man kunne så forvente, at smagen var fyldig, nærmest tung og mørk, men det er slet ikke tilfældet. I munden er der peber, syre og stor tørhed. Tanninerne er fortsat ganske mærkbare, mens frugten er frisk og medvirker til at gøre vinen meget let i udtrykket. Virker på ingen måde tung. Eftersmagen er dejlig lang. Det er en herlig vin … specielt duften er himmelsk.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 395 kr.

Rating 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger