Hos Weingut Heid skulle vi atter forbi Fellbacher Goldberg marken, for næste vin var en rød Fellbacher Goldberg Pinot Noir Trocken i årgang 2018.
Det er en vin, som er lavet på 100% Pinot Noir stokke, der alle stammer fra Bourgogne, høstes med håndkraft og lavet med en mellemlang maceration.
Efter endt fermentering er vinen så lagret 8-11 måneder på brugte egefade. Vinen har 2,5 gram restsukker.
Duftmæssigt en lidt hård Pinot Noir og næsten med en Franken karakter. Der er jern, rust, stål og tranebær, bitre kirsebær, tør træ, gran, noget grøn, barket, urtet og krydret suppleret eukalyptus og små diskrete fadnoter med en anelse vanilje og kanel.
Smagen er lidt i samme boldgade, så det er ikke en blød og rund Pinot Noir, men har samme grønne, urtede og krydrede smag, godt med sure kirsebær, lidt umodne jordbær, en lille drilsk sødme, en vis tørhed, mandler, godt med rustik syre, virkelig streng, grøn, jernet og karakterfuld. Men spidser munden i det syrlige kys med vinen,
Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 175 kr.