2010 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2010 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFalken har tidligere serveret denne fine kanonkugle fra det legendariske Bertani vinhus i Grezzana og sidst var det en årgang 2008. Nu har han atter hældt Bertanis fine Amarone delle Valpolicella Classico i mit glas … blot fra årgang 2010.

Dengang var jeg begejstret og gav vinen 6 fede tomler og skrev også lidt om vingården. Det kan du læse mere om i mit indlæg fra anmeldelsen af 2008’eren.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, men anvender derimod alene druer fra egne marker, således de selv kan kontrollere hele processen fra start til slut.

Denne 2010 Amarone delle Valpolicella Classico er husets rigtige Amarone … helt klassisk, som navnet også indikerer. Den er lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne er tørret på måtter i 120 dage. Macerationen sker over hele 20 dage, hvorefter gæringen sker ved 18 grader over 30 dage i store cementkar.

Derefter lagrer vinen 6 år på store 60 hektoliter slavonske egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, hvor den så lagrer yderligere 1 år.

Og sikke en duft … langt mere ædel end foregående vin og langt mere kompleks og intens. Det er brombær, blåbær, sorte kirsebær, kirsebærlikør, svesker, dadler, en animalsk note med lidt mødding, tør engelsk lakrids, lakridsrod samt et let fadpræg med en smule vanilje og kanel, chokolade, mentol samt en svag grøn note.

Der er heldigvis ingen rosiner her … for aromaerne er langt mere friske, selvom det selvfølgelig fortsat er en kraftig vin med mørke bær, men vinen har en friskhed, som er ganske forførende.

I munden virker vinen faktisk mindre sød end 2008’eren, for selvom det er tæt, blødt og cremet, så er smagen bare så ren, direkte, frisk og stærk, men slet ikke på en brændende facon, for de 15% – eller mere – alkohol kan slet ikke mærkes.

Udover de mørke frugter, så er der også i smagen lidt grafit, nogle grønne elementer og den smager også lidt aromatisk. Syren er også langt mere fremme end i 2008’eren, men det synes jeg bestemt kun klæder vinen, selvom nogle måske vil synes, at det bliver for meget. Det er fortsat en stor mundfuld, men det er blødt, cremet med tobak, mælkechokolade samt et lille peberbid. Sådan skal god Amarone bare smage. Man bliver glad.

Forhandles flere steder, fx Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske i årgang 2009 koster 879 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Hugh Hamilton Wines, The Rascal Shiraz, McLaren Vale, Australien

2016 Hugh Hamilton Wines, The Rascal Shiraz, McLaren Vale, AustralienEt sceneskifte uden lige … fra sød tysk Riesling og direkte til fed, tyk australsk Shirazzzz … nemlig en 2016 The Rascal Shiraz fra vinhuset Hugh Hamilton Wines.

Og enhver familie har et sort får skriver vinhuset på flasken, hvor der også er får på etiketten, men det uldne dyr er gennemgående tema hos Hugh Hamilton Wines og familien. De hører til blandt de ældste vinhuse i Australien, da vinhuset er grundlagt tilbage i 1837 af Richard Hamilton, der var en skrædder fra Dover i England, men ved siden af systingene også ernærede sig ved at smugle Bordeaux vine til England.

Han fik tilsyneladende smag for vin, for han emigrerede sammen med sin frue Anne og deres 8 børn til det sydlige Australien, hvor de slog sig ned og startede med at lave vin fra 32 hektar marker.

I dag driver vinhuset af 5. og 6. generation i form af Hugh Hamilton sammen med datteren Mary, som allerede har overtaget rollen som CEO og har bragt fornyet energi til det lille familieforetagende.

De har fortsat omkring 32 hektar og de bedste marker er Cellar Vineyard, Church Vineyard og Black Sheep’ Vineyard, hvorfra de laver en række vine … en flok af vine, som de selv siger og de har da endda en Black Sheep Club, hvor medlemmer kan købe vinene direkte fra vingården med lidt rabat og andre fordele.

Her smager vi så deres The Rascal Shiraz, som er lavet på 100 Shiraz aka Syrah fra de tre ovennævnte marker. Der er imidlertid slet ingen oplysninger om produktionen af vinen.

Duftmæssigt er det sådan ganske arketypisk australsk Shiraz … lidt til den tunge side med mørk frugt, blåbær, brombær, peber, mentol, eukalyptus, violer, våde fade, kanel, vanilje, finsk og engelsk lakrids, mørk chokolade, marcipan og grønne blade.

I munde er der godt med skrald på … peber, dyb, mørk og stærk, pænt med alkohol, tørhed og den næsten skærer gennem munden med bitterhed, mandler, kakaopulver og tjære. Det er en kraftig sag uden den store elegance, men byder i stedet på kraft … en stærk vin med koncentreret bitter kraft.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 219 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Bernkasteler Riesling Kabinett Fruchtig, Mosel, Tyskland

2019 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Bernkasteler Riesling Kabinett Fruchtig, Mosel, TysklandWeingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ligger i Bernkastel-Kues og er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter arvestridigheder. Nu har jeg fået en frisk Bernkasteler Riesling Kabinett Fruchtig i glasset i årgang 2019.

Der er vist altid lidt forvirring om de to vinhuse, som der kom ud af arvestridighederne, men ved delingen af Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch opstod der to vinhuse, nemlig både Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch og Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse har dog en tussegammel arv, for de stammer helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – der kom fra byen Taners aka Thanisch – stoppede ved  Bernkastel på vej til Traben-Tarbach. Der slog han sig ned, plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin.

I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonias søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker fra Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et i Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med køb af parceller på den berømte Bernkasteler Doctor mark. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. I dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. er en forkortelse for Witwe, som betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver nu vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Maximilian F. W. Ferger.

Maximilian har siden 2008 stået for produktionen af vinene fra vinhuset med de gamle rødder. Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører nu Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch.

I stedet holder Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef i dag til i et moderne vineri, som blev bygget i 2015 lidt vest for Bernkastel-Kues midt ude i vinmarkerne. Vinhuset har så også forøget deres marker, således de nu har 16 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af den bedste Bernkasteler Doctor, men også parceller på andre kendte marker som Bernkasteler Badstube, Graben og Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Druerne til denne Bernkasteler Riesling Kabinett Fruchtig kommer fra 2 af husets marker, nemlig Bernkasteler Johannesbrünnchens og Bernkasteler Schlossberg. Druerne er efter høsten presset langsom over 6 timer, hvilket er efterfulgt af spontangæring i ståltanke, hvor vinen også er lagret nogle måneder efter endt fermentering. Den indeholder hele 54,3 gram restsukker pr. liter.

Det er en tyk og sød næse … masser tropisk frugt, papaya, abrikos, fersken, honnigmelon, astronaut-is og så nødder, hasselnødder … og måske virker frugten endda lidt tørret i udtrykket. I munden er der godt med sødme, tyk, rund og venlig, stor dybde, rund, svag syre, men absolut fornøjelig og sød Riesling.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 8€ … svarende til 60 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Weingut Joh. Jos Prüm, Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Joh. Jos Prüm, Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, Mosel, TysklandSidst jeg smagte Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett fra Weingut Joh. Jos Prüm var det i en årgang 2008. Nu opdaterer vi og smager vinen igen … blot i en årgang 2016.

Weingut Joh. Jos. Prüm ligger i Bernkastel-Wehlen ved Mosel og er et vinhus som i mere end hundrede år har været regnet som et af Mosels absolutte top vinhuse. Weingut Joh. Jos Prüms vine er berømte for deres elegance, komplekse karakter og for deres holdbarhed.

Prüm familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende i forskellige landsbyer som Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset, som nogle også kendes som J. J. Prüm, blev grundlagt i 1911, da Johann Josef Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han Joh. Jos. Prüm … en nem forkortelse af hans eget navn og det drev han med hustruen Franziska Prüm.

Johanns broder Sebastian Alois Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Weingut S. A. Prüm, som ligger i Bernkastel-Kues.

De andre søskende til Johann Josef og Sebastian Alois grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

For at gøre det endnu mere indviklet, så navngav Johann Josef og Franziska Prüm deres ældste dreng Sebastian Alois Prüm – ligesom onklen – og da Sebastian Alois Prüm overtog driften af Weingut Joh. Jos Prüm, så ændrede Sebastian sit navn til Sebastian Alois Prüm-Erz for at undgå forviklinger eller misforståelser mellem de to vinhuse.

I dag drives Weingut Joh. Jos Prüm af de næste generationer, nemlig Dr. Manfred & hans datter Dr. Katharina Prüm. Manfred er søn af Sebastian Alois Prüm-Erz. Sammen ejer far og datter i alt 14 hektar vinmarker fordelt på så fornemme parceller som f.eks. Wehlener Sonnenuhr, Zeltinger Sonnenuhr, Bernkasteler Badstube og Graacher Himmelreich.

Her har vi en Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, hvor druerne netop kommer fra den berømte mark Wehlener Sonnenuhr. Den har navnet Sonnenuhr efter det solur, som er bygget på toppen af vinbjerget.

I dette tilfælde er soluret faktisk bygget af én af de gamle Prüm forfædre, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var. Deraf fik vinmarkerne også navne Wehlener Sonnenuhr og Zeltingen Sonnenuhr.

Vinen er lavet på store egefade – Großes Holzfaß – med spontangæring og efter endt fermentering er vinen også lagret en periode på det store fade. Der er alene 9% alkohol, men jeg har ikke kunnet finde niveauet for restsukker, men ligger formentlig et sted mellem 10-15 gram og en Oechle grad på minimum 75.

I næsen er der allerede både petroleum samt et effektivt tysk autoværksted, en utæt donkraft, hyld, fersken, æbler, dåsepærer, lys tropisk frugt, ananas, sødme, vanilje, lette nødder, grønne urter, lidt salvie, pæn saftighed og en trillebøre med sten.

I munden er vinen sød og alligevel frisk. Den nærmest smelter på ganen, er blød, forførende … måske ikke helt så dyb endnu, men har en beskeden fladhed, gule æbler, fersken, ananas, karamel samt lidt salte mineraler og grape. Det er så cremet og blødt … smuk Riesling, som vil vinde med yderligere år i kælderen.

Forhandles herhjemme af Theis Vine, hvor vinen i årgang 2018 kan købes til 299,95 kr., mens prisen er 239,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2017 De Stefani, Solèr, Veneto, Italien

2017 De Stefani, Solèr, Veneto, ItalienDe Stefani ligger i byen Fossalta di Piave i Veneto og er et af de vinhuse, som Glud Vin har et fint og stort samarbejde med. Det er derfra smager vi nu deres Solèr … en vin lavet på et mix af forskellige druer.

Vinhuset er grundlagt i 1866 af Valeriano De Stefani, der som første generation startede med at lave vine i byen Refrontolo i området mellem Conegliano og Valdobbiadene.

I dag har familien fortsat den gamle vingård i Refrontolo, men byggede i 1993 et stort og moderne vineri i Fossalta di Piave, hvor De Stefani i dag fortsat har som deres hovedkvarter og vineri, som endda er udvidet og moderniseret senest i 2013.

I dag drives vinhuset af Alessandro De Stefani som 4. generation og han startede allerede i 1992 med at hjælpe sin far Tiziano De Stefani i kælderen. Alessandro er selv uddannet vinmager og ønolog fra vinskolen i Conegliano suppleret med økonomistudier fra universitetet i Venedig samt Warwick i England.

I dag har De Stefani familien knap 61 hektar vinmarker og laver årligt omkring 400.000 flasker vin. De er fordelt på 4 ejendomme, som familien løbende har opkøbt. Første er selvfølgelig den gamle vingård i Refrontolo, nemlig ejendommen Colvendrame, men så ejer de derudover Podere Le Ronche i Fossalta di Piave, Podere Pra’ Longo i Monastier di Treviso og Podere Bailo i Valpolicella.

Markerne drives i dag efter både økologisk og biodynamiske principper, ligesom der ikke tilsættes sulfitter uden vinifikationen, der alene sker med druernes naturlige gærceller.

Nå, men her er det altså vinen Solèr … en Rosso Veneto lavet på 20% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Carménère, 20% Refosco
og 20% Marzemino … de sidste to druer, som jeg ikke umiddelbart har stødt på tidligere. Så lad os endelig kigge nærmere på dem:

Refosco – også kaldet Refoshi – er en gammel rød druesort, der primært findes i Norditalien i Friuli-Venezia Giulia, den vestlige del af Slovenien og samt på Istrien i Kroatien.

Nyere DNA analyser fra 2005 har vist, at der findes 6 forskellige variationer af Refosco aka Refoschi, hvor varianten Refosco dal Peduncolo Rosso aka den rødstilkede Refosco drue er den mest udbredte og primært er den sort, som findes i Friuli-Venezia Giulia, hvor den findes i Friulis Colli Orientali DOC vinene.

De andre varianter – hvor nogle har flere navne – kaldes Carso Terrano/Refosk, Refosco di Faedis, der også kendes som Refoscone, Refosco Nostrano og Refosco di Rochis, Refosco dal Peduncolo Rosso, Refosco del Botton/Tazzelenghe samt Refosco di Guarnieri/Trevisana Nera.

Marzemino er også en rød, italiensk druesort, om hovedsagelig dyrkes i Trentino-Alto Adige, men også i både Veneto, Lombardiet og Emilia-Romagna vinregionerne i Italien.

Marzemino er hoveddrue i de søde Colli di Conegliano Refrontolo Passito vine, hvor Marzemino druerne først tørres i flere uger eller måneder efter høsten. I Lombardiet bruges Marzemino næsten udelukkende til at blande i vine sammen med Sangiovese, Barbera og Merlot, især i DOC’erne Capriano del Colle og Botticino.

Marzemino  modner sent, giver vinene aroma med lidt urter, masser af syrlige kirsebær og er egentlig ganske syrlig, men giver ofte god balance med syre og sødme.

Men, men det var Solèr vinen, som vi kom fra. Marzemino druerne kommer fra markerne ved Colvendrame gården i Refrontolo, mens alle de andre kommer fra Ronche gården i Fossalta di Piave. Både Marzemino og Refosco druerne er tørret og vinificeres for sig.

De øvrige druer er vinificeret helt klassisk med kontrolleret temperatur. Derefter sammenstikkes vinen og lagret så 12 måneder på barriques og derudover 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er bare mørk, frugtrig og samtidig pænt frisk. Der er både sød og syrlig frugt, en meget blommeagtig frugt, svesker, masser af egetræ, kanel, sødbrændte fade, hvid peber, mentol, eukalyptus, gazebind og lidt lakrids.

I munden er vinen også frisk … har samme frugtrige sødme, som i duften med stor intensitet, masser af peber kombineret med nogen sødme, kirsebær, brombær, blommer og et saftigt aftryk. Det er ikke en elegant vin, men en intens og kraftig vin med et lidt anderledes udtryk.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 199 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7

2018 WG Mayschoß-Altenahr, Trivée Rotwein Trocken, Ahr, Tyskland

2018 WG Mayschoß-Altenahr, Trivée Rotwein Trocken, Ahr, TysklandGlud Vin har herhjemme fået forhandlingen af vinene fra det store Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahr, det gamle kooperativ i Ahr. Derfra skulle vi også smage en vin, nemlig denne 2018 Trivée Rotwein Trocken.

Det gamle kooperativ ligger i byen Mayschoß i Ahr og skulle være det ældste kooperativ i Tyskland. Det er grundlagt den 20. december 1868 af hele 18 fremsynede tyske vinbønder og etableret af nød. Dengang havde vinproduktionen i Ahr-dalen været i dyb krise i næsten 10 år på grund af dårlig høst, angreb af vinlusen Phylloxera samt et stort sammenbrud i vinhandlen mellem de preussiske områder og de øvrige lande i Europa.

Ved at forene kræfterne, så håbede vinproducenter at finde en vej ud af denne situation. Det betød også, at der i slutningen af 1800-tallet blev grundlagt næsten 20 kooperativer i Ahr-dalen. Og i dag er omkring 90 procent af alle vinbønder i Ahr fortsat medlem af nogle af disse kooperativer.

Winzergenossenschaft Mayschoß-Altenahrs første formand var Nikolaus Näkel, og han fik hurtigt kooperativet op at køre. Allerede i 1881 var tilknyttede vinbønder steget fra de oprindelig 18 til 141 medlemmer, så kooperativets produktionslokaler måtte løbende udvides, bl.a. med udgravning af store, hvælvede vinkældre … som fortsat den dag i dag anvendes til lagring af vinene.

I 1982 blev kooperativet fusioneret med et par øvrige kooperativer i Mayschoss og Altenahr, og det var reelt først dér, at kooperativet fik dets nuværende navn Winzergenossenschaft Mayschoss-Altenahr. Seneste sammenlægning er sket i 2009, hvor så det næstældste kooperativ Winzergenossenschaft Walporzheim blev en del af Mayschoß-Altenahr.

Hele historien genfortælles i øvrigt også i kooperativets museum, som man kan finde i kældrene hos WG Mayschoß-Altenahr. Her er der også udstillet alt fra gamle redskaber, cykeltasker og vogne til transport af druer, sakse, en druemølle fra år 1900 og en gammel maskine til at sætte korkpropperne i flaskerne.

I dag er der tilknyttet 452 vinbønder til kooperativet, og der produceres fra omkring 150 hektar vinmarker. Det betyder dermed, at hver vinavler gennemsnitlig har 0,33 hektar vinmarker. Den årlige produktion på kooperativet er 1.200.000 flasker vin. De har en lagerkapacitet i tanke på 1,8 mio. liter og 250.000 liter i fade.

Denne Trivée Rotwein Trocken er – som navnet indikerer – lavet på tre forskellige druesorter, nemlig Regent, Spätburgunder og Domina og ifølge Glud vin helt præcis på 20% Regent, 60% Spätburgunder og 20% Domina.

Vinen er lavet traditionelt med gæring i rustfrie ståltanke med en efterfølgende malolaktisk gæring og så lagring i nye barriques. Vinen har 4,2 gram restsukker pr. liter og 14% højoktan alkohol.

Fagpræget er meget tydelig i næsen … masser af kanel og vanilje, nelliker og våde fade, mens frugten er langt mørkere og mere rustik end lige forventet, men både Domina og Regent kan godt være ret svære at danse med. Frugten er mørk, sorte kirsebær og virker også lidt tørret i udtrykket. Der er lidt våde vaskeklude, håndsæbe, røg og samtidig fornemmes der også nogen saftighed.

Smagen er røget, krydret med lysere frugt end duften egentlig indikerede. Der er hindbær, tranebær og rabarber med en lidt mørk bitterhed, røg, tjære, kul … noget rustik og bestemt ikke elegantier, men en kularbejder med vejrfuret ansigt og bittert blik. Og så har vinen alligevel lidt charmerende Ahr karakter med de røgede elementer og en lidt frisk frugt.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2006 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin – den ikoniske Châteauneuf-du-Pape fra Clos des Pape – vågnede mit vinglas atter op til dåd. Det er vin, som bare smager vildt godt … også i denne årgang 2006.

Clos des Papes er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Châteauneuf- du-Pape.

Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt meget stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er det den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance.

Clos des Papes har 32 hektar vinmarker, heraf 29 hektar med røde druer og 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene – clos – omkring slottet, heraf navnet Clos des Papes.

Vingården har praktiseret biodynamisk og økologisk produktion i snart 25 år og  siden 2011 har Clos des Papes været økologisk certificeret med agriculture biologique.

Der fremstilles kun to vine … en hvid og en rød Chateauneuf-du -Pape, hvor 90% af produktionen er rødvinen. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødsaget til at have en vis tålmodighed. Den kræver normalt 8-10 års lagring før den viser sit rette potentiale.

Udbyttet holdes ekstremt lavt omkring 12-15 hektoliter pr. hektar og vinifikationen er meget traditionel. Paul-Vincent Avril er ikke tilhænger af brug af ny eg, så lagringen foregår på store gamle foudres og cementtanke.

Arbejdet i vineriet er helt klassisk med gæring ved op til 32 grader i 3 – 4 uger. Der laves to pump over af mosten, morgen og aften. Siden 1991 er der foretaget 100% afstilkning, da kun Grenache kan levere stilke der har positiv karakter.

Der eksperimenteres i det hele taget ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Paul-Vincent Avril selv stiller og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den, der har været lavet på stedet i årtier.

Normalt laves Clos des Papes’ Châteauneuf-du-Pape på 65% Grenache, 20% Mourvedre og 10% Syrah, mens resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet har i 2006 ligget på 21 hektoliter pr. hektar og vinen har gæret på cement og lagret på foudres og cementtankene i 12-15 måneder.

Selvom vinen i årgangen 2007 fik 100 Parker point, så skal man ingenlunde disse denne 2006, som nærmest er på samme niveau med 98 Parker point. Jeg har smagt vinen i flere årgange og nogle gange været begejstret og andre gange skuffet … men denne 2006 med lidt alder begejstrer imidlertid.

Uhhhhh sikke et step op fra de forrige vine … her er der masser af mælkede og flæskede aromaer, sorte oliven, sorte bær, solbær samt hindbær, meget kølig tyksort frugt, kul, tørv, hårdhed, skolekridt, en lakridsrod, peber, krydderier, blomster, tør jord og så samtidig også lidt fadpræg med svag vanilje. Det hele er doseret så perfekt, hvor alt er i balance … vildt tiltrækkende. Uha.

Smagsmæssigt – åh – det løber lige igennem alle drænrør med den største velbehag … det smager monstergodt. Der er vild dybde og en forbløffende renhed og kraft. Den er så dyb og intens, at det næsten gør ondt. WAUW. Frugten er mørk, kølig og saftig med en cremet og silkeagtig konsistens, lidt blomster og en medicinsk note. Der er samtidig en imponerende længde på eftersmagen. Stor vin.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske i de nyeste årgang koster 649 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2012 Produttori di Govone, Fagiano Barolo Riserva, Piemonte, Italien

2012 Produttori di Govone, Fagiano Barolo Riserva, Piemonte, ItalienTrioen af Fagniano vine fra  vinkooperativet Produttori di Govone Societa Cooperativa Agricola sluttede med denne 2012 Fagiano Barolo Riserva.

Igen sparsomme oplysninger, men den skulle være lavet med både gæring/maceration over 25 dage og en efterfølgende lagring på barriques i 24 måneder.

Næsen er let animalsk med lidt tjære, kul, knuste roser, mentol, tranebær, søde kirsebær og noget til den fede side, klart mørkere i frugten end normalt for en Barolo. Fadpræget er også meget udtalt med brændte noter med kanel, vanilje, lidt kamfer og samtidig fornemmes der også en stor – og upassende – sødme.

Smagsmæssigt er der bare masser af frugt, som bare presser sig frem med kirsebær og tranebær … fede og samtidig meget, meget søde. Tanninerne er beskedne og overdøves faktisk af volumenen og sødmen i vinen … alt for voluminøs og sød for en Barolo målt efter mit termometer. Der mangler både syre og intensitet, så jeg er bestemt ikke fan. Beskedne 3,5 tomler med pil op.

Forhandles flere steder i Danmark, som fx Lomax (kontorforsyning), Vinsalget og Gourmet Wine med en pris omkring 235 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2015 Produttori di Govone, Fagiano Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2015 Produttori di Govone, Fagiano Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienVi skulle også smage denne 2015 Fagiano Barbera d’Alba Superiore fra vinkooperativet Produttori di Govone Societa Cooperativa Agricola.

Igen er der ganske sparsomme oplysninger om produktionen udover vinificering i ståltanke, hvor vinen også er lagret i 12 måneder efter endt gæring. Så er vinen flasket og yderligere lagret 6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er det igen en fed, opulent næse, mørk, urtet, meget maskulin med noter af bitter chokolade, et stort glas mørk stout-øl, mælkede noter, blæk, røg og kul. Duften er sådan set okay, men smagsmæssigt går det imidlertid galt.

I munden minder det nemlig mere om lidt noget sødlig syditaliensk Puglia vin, meget fed og opulent med nogle kraftige og sødbrændte noter, kanel og østlige krydderier. Frugten er blommer, kirsebær, brombær, figner og samlet en meget tung smag. Vi hoster op med spinkle 3,5 houlbergske fingre med pil ned.

Forhandles flere steder i Danmark, som fx Lomax (kontorforsyning), Vinsalget og Gourmet Wine med en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Produttori di Govone, Fagiano Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2016 Produttori di Govone, Fagiano Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienProduttori di Govone Societa Coop. Agricola er et kooperativ, som ligger i byen Govone. De laver masser af vine under mange forskellige brands, som fx Fagiano. Hos Falken smagte vi 3 forskellige Fagiano vine og den første var denne 2016 Fagiano Barbera d’Asti.

Kooperativet Produttori di Govone er grundlagt i 1957 og har samlet 250 medlemmer, som ejer omkring  300 hektar vinmarker i områderne Alba, Langhe, Roero, Asti og Monferrato, men derudover opkøbes også druer fra andre vinavlere, således den årlige produktion ligger på omkring 2 millioner liter vin.

De fleste af kooperativets vine sælges under navne som Terre Sabaude, Produttori di Govone, Produttori di Portacomaro, Io Sono eller Produttori di Valtiglione, som er vine i bag-in-a-box.

Men derudover laver de specielle vine til udvalgte markeder og når jeg sørger på Fagiano vinene, så sælges disse primært på det danske marked. Det er dermed vine, som er specielt designet til vort hjemlige marked og til billige penge.

Denne 2016 Fagiano Barbera d’Asti er én af disse, men jeg kan ikke finde oplysninger om produktionen … som i overhovedet ikke. Men hvis den er lavet som næste Barbera d’Alba, så er vinificering sket på rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret 12 måneder efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen har en noget fluffy aroma … masser af mælkechokolade, vanilje, blommetærter, håndsæbe, kirsebærsauce og lidt hindbær, meget søde og brændte noter, men med lidt luft i glasset, så bliver frugten måske en anelse lysere og mere frisk.

Smagen følger duften meget godt … alt for megen sødme, fedme og store deller. Dermed bliver det hele lidt tungt, fedt og sødt, selvom vinen endda er lettere og har mere syre end husets Barbera d’Alba, men lidt en gumpetung vin uden megen elegance.

Forhandles flere steder i Danmark, som fx Lomax (kontorforsyning), Vinsalget og Gourmet Wine med en pris omkring 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger