2020 AMI, Bourgogne Rouge Nuages, Bourgogne, Frankrig

2020 AMI, Bourgogne Rouge Nuages, Bourgogne, FrankrigFørste rødvin på Substans vinmenu denne aften var en bourgognevin … en Bourgogne Rouge Nuages 2020 fra det lille vinprojekt, som hedder AMI.

AMI er et lille og spændende projekt fra de to gode venner og vinmagere Paul Perarnau samt Willy Roulendes.

De er efter sigende ved at blive et par hotte navne i Bourgogne, men begge stammer imidlertid fra Roussillon. Willy har tidligere arbejdet hos Domaine de Montille i Puligny-Montrachet og var chefvinmager hos Clos de Moulin aux Moines i Auxey-Durresses.

Paul tidligere har arbejdet hos Oronce de Beler i Vosne-Romanée og også hos Domaine Hauvette i Saint Rémy de Provence.

Deres fælles projekt AMI er et negociantprojekt, hvor de udelukkende arbejder med økologiske vinavlere i Bourgogne og laver deres vine totalt økologisk og uden tilsætningsstoffer brugt i hverken mark eller i  vinfremstillingsprocessen, så intet kunstigt og vennerne ofte heller ikke svovl ved flaskning.

De laver deres røde bourgognevine på Pinot Noir og nogle gange også på Gamay, mens de hvide er lavet med Chardonnay og Aligoté.

Denne vin … Bourgogne Rouge Nuages er lavet på ren Pinot Noir druer fra marker ved byen Chassey-le-Camp, lavet helt traditionelt, dog med spontangæring med naturlige gærceller og efterfølgende 12 måneders lagring sur lie på neutrale egefade.

Duftmæssigt er vinen lettere reduktiv og kalket, men har ellers en mørkere frugt end forventet og virker også lidt maskulin. Der er lidt brombær, jordbær og mørke kirsebær, tranebær, ribs, blæk, engelsk lakrids, virker gæret og har violer, gazebind og lidt våde fade.

I munden er vinen ganske saftig, men bestemt ingen elegantier, men smager i stedet som meget mørk og tør Pinot Noir med let bitre bær, kirsebær, en smule nelliker og peber, selvom syren faktisk er ganske elegant og spiller andenviolin på en disket måde, så Houlberg disker op med 5 fingre med svag pil ned.

Forhandles af Rødder & Vin, hvor en flaske koster 265 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Strekov 1075, Porta #6, Južnoslovenská, Slovakiet

N.V. Strekov 1075, Porta #6, Južnoslovenská, SlovakietVi fortsatte sgu i funky stil med en orangevin fra Slovakiet … en Non Vintage Porta #6 fra et lille vinhus, der hedder Strekov 1075 og netop ligger i byen Strekov i vinregionen Južnoslovenská.

Vinhuset har taget sit navn efter byen og årstallet for den første skriftlige dokumentation om landsbyen Strekov.

Ejeren og vinmageren Zsolt Sütó siger selv, at det er af respekt for de gamle traditioner og de værdier, som vinhuset drives efter. Inden Zslot kastede sig over vin, så havde han lavet olier fra græskarfrø … ja faktisk laver og sælger han fortsat disse olier.

Zsolt Sütó har samlet 12 hektar vinmarker, som alle drives økologisk med et væld af druer som Rizling Vlašský, Veltlínske Zelené, Modrý Portugal, Frankovka Modrá og Svätovavrinecké som de primære.

Men rolig nu … nogle af navnene dækker over kendte sorter, for Veltlínske Zelené = Grüner Veltliner, Frankovka = Blaufränkisch, Rizling Vlašský = Welschriesling, Vavrinec = St. Laurent, mens druer som Dunaj, Alibernet, Aurélius og Devín er lokale druer.

I kælderen gærer vinene spontant i tønder og åbne kar uden indgreb. For at vende tilbage til de ældgamle metoder, så anvendes maceration med skindet til orangevine. Zsolt Sütó arbejder med flor, blend af forskellige årgange, maceration, botrytis og direkte pres.

Denne lille sag … Porta #6 er lavet på overvejende Grüner Veltliner og Welschriesling med skindkontakt/maceration over 14 dage, en smule Devin med et direkte pres og så også lidt Aurélius med en anelse botrytis.

Devín og Aurélius har jeg ikke stødt på her på vinbloggen tidligere, så lad os lige dvæle ved dem først. Devín er en slovakisk hvid druesort, som blev officiel registreret i 1997 og er skabt i 1958 af Dorota Pospíšilová og Ondrej Korpás på vinforskningsinstituttet i Bratislava med at krydse Gewürztraminer samt Fruhroter Veltliner.

Der findes i dag 149 hektar vinmarker med Devín i Slovakiet og anvendes til både tørre, halvsøde og søde vine. Druen er meget velegnet til de specifikke forhold i Slovakiet og findes faktisk ikke mange andre steder.

Aurélius er en slovakisk hvid druesort, som blev udviklet i 1953 af Josef veverka og František Zatloukal på Vine Research Center i Perná ved at krydse sorterne Neuburger og Rheinriesling.

Aurélius blev officielt anerkendt i 1983, men den er fortsat meget sjælden i Slovakiet, hvor der findes beskedne 7,8 hektar vinmarker med druen. Druen trives bedst tørre steder og har en stor tendens til råd, da den bl.a. modner forholdsvis sent, men til gengæld har et pænt stort udbytte og et højt sukkerindhold.

Vinene på Aurélius er normalt gule med grønne toner og en aroma, som kan minde en smule om Riesling, men de er normalt mere intensive og eksotiske. Smagen er robust og lidt krydret.

Og duftmæssigt har Porta #6 altså lidt funkyness … fernis, oliemaling, brændenælder og tørret abrikos. Det lugter næsten som en fin lille blomsterbutik, men har egentlig mange lag. Den er syrlig, har klart nogle sure appelsiner, grape, bergamotte og en svag oxydering, men der er også noget, som virkelig pirrer næsen.

I munden er det næsten en kopi af duften … egentlig meget ren med en bitter syre. Der er grape, appelsin og bitterhed. Der er måske nok en form for struktur, men det er mest den bitre og grapejuiceagtigt smag, som giver vinen et kick. Den vin kan jeg sgu godt li’ og hoster op med 4,5 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Høtoft Vin, hvor en flaske koster 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Brauerei Kemker Kultuur, Aoltbeer Kerner, Tyskland

2020 Brauerei Kemker Kultuur, Aoltbeer Kerner, TysklandDen grumsede væske i næste glas var ikke en rigtig vin, men øl blandet med vin. Det var nemlig en Aoltbeer Kerner fra Brauerei Kemker Kultuur, der ligger lidt sydvest for byen Everswinkel i Münsterland.

Bryggeriet drives af Jan Kemker og hans partner Nicole Marzec. De startede deres lille projekt i 2017, først som et eksperiment, men i dag i en større skala med produktion af både øl inspireret af deres lokale historie, innovative øl, masser af cidere og alt midt imellem, for der er ingen hellige køer i det spændende bryggeri.

Alle øllene får tid nok til at modnes .. i tanke og også i træfade, hvor parret anvender enten deres eget udviklede gær spontangæring ud fra den lokale fauna. Alle råvarerne kommer fra lokale landmænd og vinavlere.

Denne Aoltbeer Kerner er en øl lavet som del af et lille batch, hvor Jan Kemker macererede noget basisøl sammen med håndplukkede Kerner druer fra en økologisk producent beliggende i Nahe. Gæring og maceration varede 2 måneder, hvorefter vinen så blev lagret 5 måneder på egefade.

Sjov duft … nærmest af våd ler, vådt træ, harpiks, en blomstret og undergæret ølbitterhed, meget parfumeret og sindssyg blomstret med en vild og frugtrig aroma med citrus, muskat, en festivalplads dagen efter, lidt modellervoks og gammel kælder.

Smagen er derimod nærmest frisk, brusende og blomstersyrlig … nærmest som blomster, der smager syrligt med en virkelig syrlig og parfumeret smag. Mærkelig … og klart aftenens dårligste vin.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7

2019 Didier Grappe, Chardonnay Longefin, Jura, Frankrig

2019 Didier Grappe, Chardonnay Longefin, Jura, FrankrigDen næste vin på Substans kunne jeg bedre li’, selvom vi fortsat er totalt økologisk med denne Chardonnay Longefin fra Didier Grappe i Jura.

Selvfølgelig skulle Didier Grappe lave vin, når nu hans efternavn betyder druer. Han ligger i landsbyen Saint Lothain som ligger 15 kilometer syd for Arbois under appellationen AOC Côtes de Jura.

Didier grundlagde sit vinhus i 2001 og har samlet 4 hektar vinmarker, der siden 2007 har været økologisk certificeret. De 4 hektar er spredt udover vinmarkerne Novelin, Champs Rouge og Longefin, der ligger i og omkring landsbyen.

Han elsker sit arbejde i marken og hader dybt de få dage i løbet af året, hvor han skal behandles med kobber og sulfitter. Derfor er han nu begyndt at eksperimentere med to forskellige hybriddruer, der er resistente over for sygdom og derfor ikke kræver behandling.

Didier gør alt for at opretholde en naturlig balance i marken og bruger ingen syntetiske pesticider og i kælderen anvendes der heller ikke svovl ved flaskning af vinene. Når han ikke laver vin, som spiller Didier kontrabas og opdrætter høns, fordi han synes, det er hyggeligt.

Vinene fra Didier Grappe laves med en etiket, hvor der er en fugl … tegnet af en god ven. Han synes, at den er fin … og det er bare en fugl, men kan godt li’ den og temaet … free as a bird, hvilket han også selv efterlever i produktionen af sine vine.

Denne Chardonnay Longefin er lavet med Chardonnay kloner fra nogle af Didiers yngste vinstokke på Longefin marken med en jord bestående af ler og kalksten. Vinen er lavet med spontangæring med druernes naturlige gærceller og efter endt endt gæring lagret 12 måneder på brugte franske egefade.

I næsen er det vitterlig økovin, hvor der er masser af prut, krudt, skriger bio-bio vildskab, total hippienæse med stikkelsbær, pærer og fersken, frugten virker måske endda lidt tørret og vinen let oxyderet suppleret med ristede nødder, vanilje, røg samt stor, syrlig bitterhed, så vinen har bestemt nogle Chardonnay træk … bare på en lidt funky måde,

Smagsmæssigt har vinen en god frisk syre, ren og klar med en slagsside mod noget sødbittert, appelsinskal og mineralitet. Der er også smagsmæssigt lidt hippie over vinen, men et tak op i forhold til forrige vin.

Forhandles af Rødder & Vin, hvor en flaske koster 245 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Antonio Gismondi, Fontana Vino Bianco, Campanien, Italien

2019 Antonio Gismondi, Fontana Vino Bianco, Campanien, ItalienEn ret med lidt gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg blev vinmæssigt matchet med denne Fontana Vino Bianco i årgang 2019 fra Antonio Gismondi.

Som med foregående champagne er der tale om et ganske lille vinhus, der ligger i Cerreto Sannita i Campanien.

Huset drives af Antonio og Annabel Gismondi, der startede deres projekt i 2015, hvor de startede med at eksperimentere med at lave deres egne vine fra deres 2 hektar store land- og vinbrug godt hjulpet af deres læremester Partida Creus.

Familien havde tidligere drevet blandet landbrug på ejendommen, hvor der både er oliventræer, vinstokke og en større produktion af  grøntsager … mest til eget brug. Men efter anbefaling fra Partida Creus begyndte de at plante flere vinstokke.

Antonio havde tidligere arbejdet i cateringbranchen gennem mange år, men havde ved siden af taget en vinmager med målet om at lave vin på familiens ejendom. Der dyrker han druesorterne Falanghina, Malvasia di Candia, Sangiovese, Merlot og Freisa.

I 2018 kunne de for første gant høste druer til en større produktion og de vinene kom på markedet for første gang i januar 2020, hvor de blev præsenteret på en messe for naturvinsproducenter i Babass i Frankrig. I dag ligger årsproduktionen på omkring 14.000 flasker.

Denne Fontana Vino Bianco er lavet på 100% Falanghina druer … en druesort, som jeg ikke er stødt på her på vinbloggen tidligere. Det er en gammel italiensk hvidvinsdrue, som angiveligt har græsk oprindelse.

Det siges, at Falanghina er druesorten bag vinen Falernian, som er den mest berømte vin fra den romerske oldtid og inspirationen til Falerno del Massico.

Falanghina har i mange år været på tilbagetog, men der er nu fornyet interesse for druesorten, der primært dyrkes i Campanien i det sydlige Italien. Vinstokkene trives i den porøse vulkanske jord omkring Vesuv og det varme middelhavsklima.

Druerne er gule og belagt med et tyndt lag beskyttende voks, mens vine på Falanghina kan have en let fyrretræsduft, men er dog mest kendt for sine aromaer af citrusblomst og især bitter appelsin.

I munden har vine på Falanghina en typisk klassisk æble- og pæresmag, afhængig af hvor den er dyrket og ofte med krydrede eller mineralske noter.

Selvom Falanghina bliver mere og mere moderne, er druen endnu ikke plantet meget uden for Campanien. Der findes lidt i Puglia og Abruzzo, men endnu ingen international produktion.

Denne Antonio Gismondi Fontana Vino Bianco lavet ved, at druerne efter høst presses og så gærer på rustfrie ståltanke. Efter gæring er vinen så blot lagret 6 måneder på ståltankene inden aftapning på flasker.

Duftmæssigt en lettere landlig aroma med lidt stald, mødding, hasselnødder, våd hund og sådan duftmæssigt næsten over i duft af lidt orangevin, meget luftig med melon, havvand, lakridskonfekt og så godt med blomstervand.

I munden er vinen sådan godt grøn og bioagtig, funky … med med en meget svag syre og virker tynd og vandet, hvorved vinen bare løber igennem halsen. Syren er vag … og udover den lidt landlige bio bio næse, den store funkyness, så bliver det lidt fladt.

Forhandles af Rødder & Vin, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Pascal Mazet, Brut Millesime, Champagne, Frankrig

2015 Pascal Mazet, Brut Millesime, Champagne, FrankrigPå 11. etage startede vi aftenen hos Substans med lidt bobler, en Brut Millesime 2015 fra den lille mikroproducent Pascal Mazet.

Han er en lille økologisk producent, der ligger i den lille landsby i hjertet af Montagne de Reims. Der har han små 2 hektar Premier Cru vinmarker sammen med sin hustru Catherine.

De blot 2 hektar marker i 1. Cru Chigny-les-Roses, 1. Cru Ludes og Grand Cru Ambonnay har været dyrket naturligt gennem en lang årrække, men er certificeret økologisk fra og med 2012.

Da Pascal Mazet arbejder med gamle årgange i kælderen og lagrer vinene længe, så går der jo selvsagt adskillige år før de aktuelle vine officielt må kalde sig bio. Flere af vinene lagrer i kælderen i op til 10 år og produktionen er meget lille … beskedne 20.000 flasker årligt.

Stilen er mørk og vinøs, med komplekse modne toner og stor struktur. Alle vinene har en vis andel træfade i lagringen, og for flere af vinenes vedkommende lagres en del efter solera metoden.

Her smager vi dog Pascal Mazet årgangschampagne Brut Millesime 2015, der er lavet på 34% Pinot Meunier, 33% Chardonnay og 33% Pinot Noir fra 1. Cru markerne Chigny-les-Roses og Cru Ludes samt Grand Cru marken Ambonnay. Vinen derefter er lagret på træfade i 12 måneder inden en lang 2. gæring på flaske og helt uden dosage ved degorgeringen.

Sikke en dejlig duft … overmoden og dekadent frugt, æbler, abrikos, fersken, surdej, nødder, hestestald, stearinlys og wienerbrød. Det er jo næsten opskriften på en spændende aften.

Smagsmæssigt er det en rigtig god champagne, der virker fin lys, feminin i en storblomstret kjole. Den har et lystigt brus samt en stor saftighed, æblemost og en god syre/sødme balance samt en klar og kalket mineralitet. Der er sgu ikke rigtigt noget at sætte sin finder på, så absolut god start. 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Niche Vin, hvor en flaske koster 450 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, Italien

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, ItalienPå Vinpusheren Social fik vi anbefalet denne Rosae Vino Rosso fra baroloproducenten Giuseppe Rinaldi. Det var vi da lydhør for og bestilte fluks en flaske.

Vinhuset Giuseppe Rinaldi ligger i Barolo by og er reelt grundlagt i 1870, hvor Rinaldi familien købte en vingård, men blot solgte deres druer til Falletti familien.

Giuseppe Rinaldi ville dog gerne selv lave vin og købte i 1920érne sine egen marker med nogle af de bedste placeringer i Barolo og så begyndte at lave vin. Rinaldis barnebarn – der også hed Giuseppe og blev kaldt Beppe – overtog i 1992 ejendommen og han fik virkelig vinhuset gjort respekteret … og deres Barolo vine koster i dag monster mange penge.

Produktionen er yderst begrænset og vinene er udsolgt straks, de bliver frigivet. Giuseppe Rinaldis Barolo vine repræsenterer nogle af de mest ærede og værdifulde vine fra Italien og har altid haft en meget stærk traditionel med vinfremstilling og det har bragt vingården i konflikt med Barolo konsortiet.

Rinaldi har altid fastholdt, at de bedste vine fra Barolo altid har været blandinger fra flere lokationer. Rinaldis mest populære vine var sammensat af henholdsvis Brunate og Le Coste og henholdsvis Cannubi og Ravera vinmarkerne og blev mærket som sådan på flasken.

Imidlertid besluttede den italienske regering i 2009, at mindst 85% af druerne skulle komme fra den navngivne vingård, men Giuseppe Rinaldi modsatte sig disse ændringer.

Samlet har vingården 6 hektar vinmarker, hvoraf de 4 hektar anvendes til Barolo vine og omfatter altså de store marker som jeg tidligere nævnte, altså Brunate, Le Coste, Cannubi og Ravera

Beppe døde desværre efter kortvarig sygdom den 2. september 2018, så nu varetages driften af hans to døtre Mart  og Carlotta, som henholdsvis er uddannet som ønolog og agronom.

Her smager vi pigernes Rosae Vino Rosso, der er lavet på druen … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Tidligere troede man, at Ruchè var importeret fra Bourgogne i Frankrig, men da den har vist sig beslægtet med andre lokale sorter som Nebbiolo og Freisa, regnes den i dag en piemontisk drue.

Vine på Ruchè har en meget let, lys farve og komplekse aromaer, som på mange måder kan ligne Nebbiolo med roser, læder og vilde blomsteraromaer. De to druer har mange ligheder, bl.a. kraftige tanniner og god syre.

Druen er ikke særlig udbredt, således var der i år 2000 alene omkring 50 hektar vinmarker med Ruché, men dens popularitet og udbredelse er imidlertid stigende.

Der er ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet, men det er sket med spontangæring alene med druernes naturlig gærceller og vinen er derudover aftappet fuldstændig ufiltreret.

I næsen er det dog ikke en så let vin, som jeg havde forventet. I stedet er den lidt vamset, krydret og har både blomstervand, lidt jammy blommesyltetøj, brombær, solbær, bananer, saftige og sure kirsebær og en smule lakrids. Derudover fornemmes der en stenet mineralitet, lette jernholdige noter af blod og et strejf af tørrede urter.

Smagsmæssigt er vinen dog lettere end duften allerede fra første fløjt og nu forstår man først sammenligningen af Ruché druen med Nebbiolo og Freisa. Vinen er samtidig meget tør, har druebitterhed nærmest med tranebær og sure hindbær, godt med blomster og så derudover også en svag lille sødme. 4,5 houlbergske tomler med lettere pil op.

Forhandles af Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2012 Weingut Klaus Zimmerling, Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG, Sachsen, Tyskland

2012 Weingut Klaus Zimmerling, Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG, Sachsen, TysklandPå Vinpusherens nye vinbar på Aarhus Ø startede vi hurtigt en opvarmning med lidt druesaft i form af et glas af denne 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling.

Klaus Zimmerling og hans kæreste/kone kunstneren Małgorzata Chodakowska holder til ved den lille by Pillnitz omkring 5 kilometer sydøst for Dresden, tæt på Elben i det nok mere ukendte vinområde Sachsen … et af de nordligste vinområder i det tidligere Østtyskland, hvor der sådan set primært produceres hvidvine, hvilket også er tilfældet hos Zimmerling.

Vinhuset er grundlagt i 1992, hvor parret slog sig ned i Pillnitz i en ejendom, som parret selv kalder Rysselkuppe … en slags intensiveret pyramide, der både fungerer som vineri for Zimmerling og atelier for Małgorzata, der laver græsk/ægyptisk inspirerede skulpturer … en slags erotiske kvinder.

Klaus Zimmerling har samlet 4 hektar vinmarker, primært parceller på marken Pillnitzer Königlicher Weinberg, hvor der dyrkes sorter som Riesling, Grauer Burgunder, Weißburgunder, Gewürztraminer Kerner, & Traminer. Udbyttet er meget beskedent, alene 20-30 hektoliter pr. hektar, hvilket giver basis for en årsproduktion på beskedne 15.000 flasker.

Næsten alle vinene laves i flasker på 0,5 liter, hvilket også gælder denne Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG. Alle vinene laves også med fine etiketter, som er lavet af Małgorzata Chodakowska og med en ny etiket hvert år. I 2012 har alle vinene – som det fremgår af billedet – således en etiket med en smyk, yndefuld kvinde med bar skulder.

Der er ikke så mange oplysninger om denne vin, der er lavet med druer fra Grosse Lage marken Pillnitzer Königlicher Weinberg og så vinificeret på ståltanke. Det er ikke helt ultra tør, men har 12 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det en moden, rund og sødmefuld vin, godt med petroleum, blomster, abrikos, honningristede æbler, ferskner, kogte pærer karamel, brændte noter, brændt papir, fernis, ristet mandel, søde krydderier og lidt sød tobak. Meget tiltrækkende.

I munden er der også modne æbler, nedfaldsæbler, sød og godt bid med en lidt olieret fornemmelse, blidt, saftig og fyldig suppleret med lidt lemonsmag, men eftersmagen er forholdsvis kort.

Forhandles hos Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

Besøg på Restaurant Substans … i den 11. himmel

Keeper havde inviteret ud til spisning … som der også helt korrekt stod i SMS’en. Jeg havde i et kort angstanfald frygtet, at invitationen var til en Tørfisk koncert, som skulle finde sted samme aften i den lokale sportshal … men realiteten var dog langt bedre.

Vi skulle nemlig en tur til Aarhus, hvor vi først skulle frekventere Vinpusherens nye vinbar Vinpusheren Social på Aarhus Ø efterfulgt af en tur længere op i den 11. himmel på Restaurant Substans, der jo netop ligger på 11. etage i samme bygning som vinbaren i bunden på Mariane Thomsens Gade i den nye mondæne, hypede og lidt kolde betonjungle.

Restaurant Substans har jeg besøgt en gang før, hvilket I kan læse om i mit blogindlæg; Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt. Det var tilbage i maj 2018, men siden dengang er Substans flyttet adresse fra Frederiksgade til Aarhus’ nye metropol af beton- og glashøjhuse.

Selvom adressen er ny, så har Substans fortsat en sikker Michelin stjerne … eller helt korrekt, så mistede de faktisk deres stjerne ved den årlige uddeling i 2020 efter lukning på Frederiksgade i april 2019. Men i 2021 har de altså fået den tilbage og det er også fortjent, men det kan du læse om lige om lidt.

Vinpusheren Social

Men inden vi røg på Substans, så havde vi aftalt at nødes på Vinpusheren Social, der – lidt forvirrende – ligger inde i Otaku Store, som er en konceptbutik med livsstilsprodukter. I den ene ende ligger vinbaren så, men i den anden ende af butikken ligger der også en lille kombineret bager og vinbar … og der startede vi.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke var havnet hos Vinpusheren Social, hvor vi havde aftalt at mødes med Keeper, så derfor traskede vi hurtigt til den anden ende af butikken med en kæk bemærkning om, at de nok ville blive glade for vores besøg.

I den anden ende af Otaku Store stod der en Hyundai IONIQ 5 elbil og bag den lå Vinpusheren Social så. Og rigtigt nok, så blev de også glade, da vi troppede på, for der var helt tomt hos Vinpusheren Social.

Mine bekymringer om, hvorvidt vi kunne få plads på en lørdag aften kunne dermed fordufte på et splitsekund. Vi valgte derfor en plads i baren og bestilte – efter en grundig gennemgang af vinkortet – omgående en flaske vin.

Det var en flaske Riesling … helt præcis en flaske 2012 Pillnitzer Königlicher Weinberg Riesling GG fra Weingut Klaus Zimmerling i Sachsen. Zimmerling er en vinproducent, som jeg en enkelt gang før har stiftet bekendtskab med … er virkelig stærk af ret  flotte Riesling vine og han sælger de fleste af vinene i 0,5 liter flasker, som også denne vin.

Men snart dukkede Keeper op, hvorved trioen var intakt. Tid til at starte vores aften med mad og vin i hovedsædet. Keeper joinede os på den gode Riesling, men da glasset hurtigt blev tomt, så sprang vi på en rødvin, som vinbaren anbefalede os.

Det var en flaske 2020 Rosae Vino Rosso fra Barolo producenten Giuseppe Rinaldi. Vinen er dog ikke Nebbiolo, men er derimod lavet på druesorten Ruché … … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Samlet fik vi således på Vinpusheren Social disse to vine:

Men tid gik og snart var det tid til aftenens hoved begivenhed … besøget på Substans 11 etager længere oppe. Dermed var vi således fri for at bevæge os ud i det kolde vejr … rent luksus.

Restaurant Substans

Elevatoren stoppede som forventet på 11. etage og i restauranten blev vi venligt modtaget og vist til vor pladser. Det var mørkt, så det var så som så med udsigten … i hvert fald udover havet, men hele havnen lå smukt indhyllet i lys.

Restaurant Substans er meget hyggelig indrettet, vel nærmest i nordisk stil med inspiration fra 1960’erne. Fra alle borde er der frit udsyn til det meste af køkkenet, så man kan se, når kokkene står og færdiggør retterne.

Og apropos retter, så skulle vi denne aften igennem 13 retter med en tilhørende vinmenu, som kom til at omfatte 8 vine, hvoraf første var et glas champagne, som vi hurtigt fik serveret. Det var en flaske Brut Millesime 2015 fra Pascal Mazet … så var vi ligesom i gang.

Maden

Derefter startede rejsen gennem de 13 retter … og lad mig da bare lige kommentere alle retterne en for en suppleret med bemærkning om, hvilke vine de havde valgt til de enkelte retter.

I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Bouillon – solbær – verbena

Vi startede med en kop bouillon … so to speak. Den var på en eller anden måde suppleret med solbærsaft og verbena, men det var kun med til at give en dyb intensitet. På sådan en kold vinterdag var det fantastisk at starte med sådan en lille varm sag.

Krabbe – yoghurt – tomat

Næste ret var taskekrabber … eller måske mere retvisende taskekrabbe, for det var en meget lille ret, der nærmest fungerede som en lille appetizer sammen med champagnen i vort glas.

Krustade – jomfruhummer – trøffel

Næste ret blev vist både Falkens og Keepers yndlingsret denne aften. Det var små krustader med lidt jomfruhummercreme og så revet trøffel ovenpå. De blev endda så glade for retten, at de – da vi var igennem alle retterne – fik køkkenet til at lave to ekstra til dem.

Malt – makrel – agurk

Mens vi fortsat havde lidt champagne i glasset fik vi endnu en servering, hvilket bestod af små tærter bagt med maltmel og et fyld med makrel og agurk.

Blæksprutte – tragtkantarel – æggeblommer

Vi var allerede hurtigt videre til 5. ret … en lille sag med blæksprutte stykker og små tragtkantareller i en lille suppe.

Bede – kaviar – hasselnød

Så kom der beder på bordet … i hvert fald en ret lavet af gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg. Sjovt nok, så drives det lille friland landbrug bl.a. af Nick, der tidligere har arbejdet mange år som sommelier på diverse toprestauranter i Århus.

Retten med bederne, lidt let spredt kaviar og hasselnøder blev på den vinmæssige side fulgt op af en italiensk vin … en 2019 Fontana Vino Bianco fra Antonio Gismondi i  Campanien.

Det var en lidt funky, tynd sag, der måske nok passede til retten, men ikke gjorde det store indtryk.

Torsk – musling – porre

Dette var nok min favorit servering denne aften … elsker virkelig veltillavet fiskeretter og denne sad lige i skabet med en lille sauce og skum lavet fra muslinger og porre.

Retten blev suppleret med lidt juravin … en 2019 Chardonnay Longefin fra Didier Grappe. Det var atter en naturvin med både krudt, prut og bio bio vildskab.

Vinen havde midt i alle de funky noter også en duft af  lidt ristede nødder, som faktisk passede meget godt til fisken og muslingerne, men igen en vin, som virkelig vil udfordre de fleste.

Surdej – græskar – kartoffel

Næste ret var en sjov størrelse … men det var småting i forhold til vinen, som ingen omkring bordet brød sig særligt om. Madmæssigt var det vel nærmest en skive brød lavet på surdej suppleret med græskar, fermenterede kartofler og vist nok også lidt miso.

Vinmæssigt blev det som skrevet lidt en nedtur for alle omkring bordet, for det var en afart af en øl, nemlig øl blandet med vin lavet på Kerner druen. Det var en Aoltbeer Kerner fra bryggeriet Brauerei Kemker Kultuur i Münsterland.

Blåhummer – gulerod – havtorn

Næste lille servering bestod af lidt hummer, gulerod og havtorn og til retten fik vi en slovakisk orangevin lavet på en skøn blanding af primært Grüner og Welschriesling … skindfermenteret og igen absolut speciel med en del oxydering.

Selleri – ponzu – brunet smør

Retterne fortsatte med at ramme vort bord og den næste var virkelig smagfuld med lidt bagt selleri serveret i en sauce med lidt ponzu citrus sojasauce og brunet smør.

Inden serveringen havde kokken vist os den flot bagte knoldselleri.

Vinmæssigt blev retten suppleret af aftenens første rødvin. Det blev en bourgognevin og selvom det på ingen måder var en elegantier, så var det et skridt op i forhold til de foregående vine.

Vinen var en 2020 Bourgogne Rouge Nuages fra vinhuset AMI, der er et lille og spændende projekt for de to venner og vinmagere Paul Perarnau samt Willy Roulendes.

Krondyr – rødbede – rosa peber

Denne ret var vel nærmest en slags hovedret … fabelagtigt stykke mørt krondyr suppleret med en sauce af fonden og rødbeder, masser af peber og nogle små rosmarinkviste med noget, som jeg faktisk ikke kan huske, hvad var?

Det var måske fordi, at jeg var i fuld gang med at skrive mine smagsnoter på den tilhørende vin, som også klart blev aftenens bedste vin fra vinmenuen. Det var en 2016 Frankovka fra endnu et slovakisk vinhus kaldet Vino Magula. Det er dog nok de færreste, som kender Frankovka druen … men vi kender den under navnet Blaufränkisch og i denne udgave var det en let, blomstret og så alligevel dyb vin.

Jordskok – æble – miso

Med næste ret var vi godt på vej over mod det søde køkken, for retten bestod af en lille æblekompotagtig creme lavet med miso og ovenpå et lille låg lavet af sprød jordskokke.

På den vinmæssige front blev vinen også sød, for det var en sød og rød Non Vintage Banyuls Traditionnel Reserva fra Domaine la Tour Vieille. Vinen passede egentlig fint til retten med en smule sødme, der nærmer sig en recioto vin … her blot lidt behåret, tanninrig og småparfumeret.

Blomme – kastanje – timian

Men vi nød Banyuls vinen – mere eller mindre – så kom der endnu en dessert servering, som bestod af syltede blommer og kastanjer, lidt fennikel og citrontimian.

Kaffe – creme fraiche

Vi nærmere os stille og roligt slutningen på aftenens menu, så der var tid til lidt kaffe. Vinmenuen var slut, men vi havde mod på mere vin, så fra menukortet bestilte vi en rigtig vin … en super 2016 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra legendariske Foradori i Alto Adige og det blev helt klart aftenens bedste vin.

Der kom også lidt sød til … en lille sød ting, der skulle dyppes i lidt creme fraiche.

Croissant – lavendel

Til kaffen – og vores helt upassende Teroldego – fik vi også en lille sag, vel nærmest en lille kage med creme i midten. Jeg ved ærligt ikke, om det var en slags nyfortolkning af en croissant, som der på menukortet stod som sidste ret.

Vinene

Samlet smagte vi således følgende vine på Substand

Skal vi se nærmere på vinene, så endte vi med en vinmenu med 8 forskellige vine, alle med lidt kant. Sidst jeg besøgte Substans var der også kant på vinene, men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk.

Denne gang havde vinene i vinmenuen endnu mere kant og måske endda så meget, at mange vil stå af. Jeg synes selv, at jeg har en ret bred smag og nok også mere end mine to kammerater ved bordet, men selv jeg blev udfordret. Mine buddies stod af på flere af vinene og jeg havde også selv svært ved flere af vinene.

Jeg er selv ubetinget fan af økologiske, biodynamiske vine samt naturvin, bare de smager godt. Der er nok heller ingen tvivl om, at naturvinene matcher det nordiske køkken ufatteligt godt. Det er fint at blive udfordret, men behøver ikke at være normen, fordi det er moderne … det skal smage godt.

Jeg synes, at flere af vinene fra vinmenuen var decideret ringe, men det kan du jo læse om i mine kommende beskrivelser og anmeldelser af vinene. Jeg har dog også en stor forståelse for, at Substans som en innovativ Michelin restaurant er hoppet med på naturvinsbølgen, med det det ene udelukker bestemt ikke det andet … bare vinenes kvalitet er god.

Jeg tror dog også, at naturvinene har påvirket konventionelle producenter og fået mange af dem til at svovle vinene mindre, hvilket kun kan være positivt.

Konklusion?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut en toprestaurant, hvorved vi en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Det er en sublim madoplevelse. Vinmenuen udfordrede os som sagt, så der kan måske skrues bare en anelse ned for funkyness’en.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Houlberg rater den samlede oplevelse til 6 houlbergske tomler, hvor nogle af de mest funky vine trækker helhedsindtrykket ned.

Keeper … tak for en god aften og invitationen. WAUW.

Anmeldelse 6/7

2018 Clos St. Antonin, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2018 Clos St. Antonin, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMeget passende sluttede vi den gode Châteauneuf-du-Pape smagning med en 2018 fra Clos St. Antonin, der jo er et nyere vinhus stiftet netop af Isabelle Sabon-Roulan og Aimé Sabon fra Domaine de la Janasse.

Jeg har næsten lige skrevet om Clos St. Antonin, da jeg smagte deres Plan de Dieu Côtes du Rhône Villages 2019. Da skrev jeg også lidt om vinhuset og baggrunden for købet.

Modsat de øvrige Châteauneuf-du-Pape vine denne aften, så er denne fra Clos St. Antonin lavet alene på 100% Grenache fra nogle tudsegamle Grenache vinstokke på de mere sandede dele af marken Font du Loup tæt ved La Crau og marken Saint Georges.

Al høst og den nænsomme selektering er selvfølgelig foregået med håndkraft, hvorefter vinen er vinificeres ret traditionelt med en lang gæring og maceration på cementtanke, hvor man har inkluderet 20% hele klaser. Slutteligt er vinen lagret på en kombination af store gamle foudres og 600 liter demi-muids.

Duftmæssigt virker Clos St. Antonins Châteauneuf-du-Pape yngre og mere uforsonende end Janasse, mere hård og stærk. Der er blæk, grafit, godt med Rhône krydderier, lavendel, virkelig maskulin og ret powerfuld, stærk frugt … hindbær og sorte kirsebær, grøn peber og sort peber samt lakrids.

I munden virker vinen også lidt rustik med peber, sorte bær, kirsebær, bommer, jordbær, en spids sødme, der bløder det hele godt op suppleret af en tæt struktur og stor kraft. Den er en vildt frisk vin og samtidig også vild tør. Gem den i kælderen nogle år og giv den godt med luft i dekantering inden servering. 5 store fingre med kæmpestore pile op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 339 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger