Vinanmeldelser

2016 Señorío de Rubiós, Condado do Tea Blanco, Rías Baixas, Spanien

2016 Señorio de Rubios, Condada do Tea Blanco, Rías Baixas, SpanienKooperativet Señorío de Rubiós alias Bodegas Coto Redondo ligger på siden af San Nomedio bjerget, tæt på floden Miño i det lille område Rubiós i Rías Baixas. Og de står bag næste vin … en Condado do Tea Blanco.

Det lille kooperativ er faktisk forholdsvis nyt. Det er nemlig grundlagt i 2003 som Bodegas Coto Redondo af 57 vinavlere i Rubiós. De var naboer og havde brug for at samle kræfterne omkring produktion, salg og markedsføring af deres vine.

I dag tæller kooperativet 105 medlemmer, som alle leverer deres druer til fællesskabet, men også et andet kooperativ Viticultores de Rubiós Sociedad Cooperativa Gallega, stiftet omkring samme tidspunkt, leverer også deres druer til Bodegas Coto Redondo.

Señorío de Rubiós søger at fremstille vine i en kombination af tradition og modernitet – mellem flere års erfaring og den nye moderne teknologi.

Det vigtigste for Señorío de Rubiós er at beholde den naturlige smag, som kommer fra den bedste behandling af druerne under både høsten og bearbejdningen. Derudover ligger Señorío de Rubiós i et unikt klima til dyrkning af vinstokke, som også er med til at give vinene fra Señorío de Rubiós deres høje kvalitet.

Rías Baixas er opdelt i 5 mindre DO appellationer, nemlig Val do Salnés, O Rosal, Soutomaior, Ribera de Ulla og Condado do Tea. Det er frem sidstnævnte område, at Señorío de Rubiós laver deres vine.

Og Señorío de Rubiós har haft en speciel betydning for specielt Condado do Tea og hele vinregionen Rías Baixas, fordi kooperativet har været med til at udvikle og sprede produktionen af de røde vine i området.

Normalt er Rías Baixas jo den hvide drue Albariños’ hjemmebane, og inden etableringen af Señorío de Rubiós var produktionen af røde vine næsten lig nul. Men vinhuset har bestemt sig for at være med til at forbedre og forny fremstillingen af rødvine.

Men her er det altså en hvidvin, og ikke alene på Albariño. Denne Condado do Tea Blanco er nemlig lavet på et skønt mix af 70% Treixadura, 10% Loureiro, 15% Albariño, 3% Godello og 2% Torrontés. Druerne afstilkes, presses og fermenteres i rustfrie ståltanke ved 18 grader.

Treixadura har vi vist ikke stødt på her på bloggen tidligere. Den kende også under navnet Trajadura og er en hvid/grøn portugisisk drue, som primært findes i den nordvestlige del af Portugal i Vinho Verde området.

Men derudover findes den også i Galicien i Spanien, primært i Ribeiro og Rías Baixas. Druen anvendes mest i blends og giver krop og let lemon til vinene. Den blandes oftest med Loureiro og Albariño i Rías Baixas.

Næsen byder på friske, grønne æbler, stikkelsbær og er faktisk også ganske aromatisk. Det er en ganske lækker duft, let lemon og samtidig fornemmes også en let fedme eller fylde.

I munden er det frisk grape, meget ren og stålsat frugt. Syren er grøn og markant, men ikke voldsom, hvorfor vinen kan føles en smule flad med grønne elementer, salt, lemon og peber.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

N.V. Llopart, Rosé Brut Reserva, Peñedes, Spanien

N.V. Llopart, Rosé Brut Reserva, Peñedes, SpanienLyserød boblevand i glasset … velkomstvinen på D’Wine Bar i Aalborg blev denne Rosé Brut Reserva fra cavahuset Llopart, der ligger lige i “cavaland” på en bakketop ved Subirats med udsigt til byen Sant Sardoni d’Anoia – faktisk tæt på Freixenet – omkring 35-40 kilometer vest for Barcelona i Peñedes området.

Cava Llopart er grundlagt i 1887, men gamle latinske dokumenter viser, at familiens gamle forfader Bernardus Leopardi allerede tilbage i 1385 fik nogle vinmarker der, hvor cavahusets nuværende vingård Can Llopart de Subirats ligger og at der lige siden den dato har været dyrket vin på stedet.

I dag er det fortsat den gamle familie, som ejer og driver stedet … nu på 25. generation og dermed har Llopart familien over 600 års historie som vinproducenter.

Starten som cava-producenter var dog ikke nem, for i slutningen af 1800-tallet blev de europæiske vinmarker ramt af vinlus, og denne plage ramte desværre også Penedés.

Llopart familien gav dog ikke efter for modstanden, men tog i stedet kampen op og fandt de mest modstandsdygtige og smagfulde vinplanter, så de kunne specialisere sig inden for cava.

I dag har Llopart omkring 80 hektar vinmarker, som er tilplantet med druesorterne Macabeo, Xarel∙lo, Parellada og Chardonnay, som giver familien et godt udgangspunkt for deres vine. Der dyrkes dog også røde sorter som Monastrell, Garnacha, Merlot, Tempranillo og Cabernet Sauvignon, for Llopart laver også almindelige vine og ikk’ kun cava.

Her har vi dog fat i en af husets mange forskellige cava’er, nemlig deres Rosé Brut Reserva, som er lavet på 60% Monastrell, 20% Garnacha og 20% Pinot Noir. Den er lavet efter champagnemetoden – méthode champenoise – altså med 2. gæring på flaske og har lagret minimum 18 måneder inden frigivelse.

Duften er sådan meget ligetil … godt med rød frugt, jordbær og derudover lidt ristet brød. I glasset synes boblerne fine og tætte, mens vinen smagsmæssigt er god frisk, sprød med let frugtsødme, god syre, tætte of vedvarende bobler, gæret hindbærfrugt og en smule grape, selvom bitterheden er beskeden.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Restauranter & vinbarer

Besøg på D’Wine Bar … et møde med det spanske højhastighedstog

Med den fabelagtige jazz- og flamencoguitarist Paco de Lucía kiggende cool ned på mig fra en poster på væggen sammen med de vrede, halvdøde øjne i hovedet fra el toro,  en sort, udstoppet og ex-ondsindet tyr, fik jeg skænket et glas iskold cava … roséfarvet.

Rolig nu tyr … kun rosé. De røde kommer først senere, tænkte jeg en smule ængstelig!

Scenen er D’Wine Bar i Algade i Aalborg, hvor jeg sammen med en flok ivrige vinentusiaster var havnet en hverdagsaften, hvor den smukke efterårssol så småt var gået ned. GPS’en står på vino.

Med iskold cava i glasset lænede jeg mig stoisk tilbage og smilte bredt. Forude ventede en aften med en aften med spansk vin og ikke mindst den altid underholdende indehaver af den aalborgensiske vinbar Kristian Ishøy, som denne aften havde lovet spansk Vuelta a España og endda lidt tapas fra hans nye restaurant overfor vinbaren på den anden side af Algade.

D’Wine Bar er en spansk vinbar, vinbutik og nu – kun adskilt af Algade – også restaurant. Her kan du få spanske vine fra samlet 15 vindistrikter fordelt over hele Spanien. Baren har alt lige fra vine fra de store områder såsom Rioja, Priorat og Ribera del Duero til mere ukendte distrikter. Og dertil kan du fås tapas- eller osteplatter – og i restauranten spansk gourmetfoder.

Kristian Ishøy – det spanske højhastighedstog – er manden bag den foretagsomme vinbar og han importerer selv vinene fra de forskellige producenter. Han fortalte, at han faktisk også har forhandlingen af flere tyske vinhuse, men de bliver solgt videre til fx Salling og andre detailbutikker.

Derudover er den lille, ihærdige og storsnakkende vinmand en rigtig festabe. Denne aften var han også i total-AD-HD-hopla, så det blev en aften fyldt med røverhistorier, fortællinger om vinbaren, salg af vin, besøg på vingårde og vinmesser samt meget andet mellem himmel og jord.

Til at bistå sig havde den kække vinmand to søde vinbartjenere i form af Christine – af københavnsk herkomst – og Judith – af spansk herkomst. Sidstnævnte snakkede alene spaniol, men forstod dog en smule dansk. De to unge, smukke kvinder sørgede for, at vinene kom flydende i hastigt tempo og derudover kunne Christine også dæmpe den gode Kristian, når han til tider blev alt for kæk.

Kristian havde valgt 9 forskellige vine ud til aftenens raid … og cava’en under den olme tyr var således alene startskuddet. Det betød, at vinprogrammet sådan her ud:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Som i et perfekt akkompagnement til en rockballade startede Christine og Judith midt i vinprogrammet med at sætte lidt tapas på bordene. Tapas a España med både rejer, laks, charcuteri, tærter, spansk suppe med kikærter og svinekæber og selvfølgelig en lille kage … formentlig lidt mandelkage.

D’Wine Bar er absolut et besøg værd. Der er masser af vine på vinkortet, fremragende betjening og står Kristian Ishøy himselfes i baren, så bliver det med garanti også underholdende. Bedste Thumbs Up herfra.

Vinanmeldelser

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigOg med næste vin … en Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône bliver vi såmænd hos ståltankene i det store kooperativ Cave Saint-Marc aka Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Denne Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah, men der findes ingen oplysninger omkring vinifikationen. Det eneste jeg har kunnet finde er, at vinen fås i både almindelig 0,75 liter flaske eller som bag-in-box aka BIB på enten 5 eller 10 liter.

Vi springer derfor direkte til smagsnoterne, hvor den duftmæssigt er virkelig overmoden. Den virker brun og overmoden, 40, fed og færdig, men den virker ikke brun eller orange i farven, men duftmæssigt bliver det faktisk lidt vammelt. Midt i det overmodne kan der fornemmes en lille grøn note og en snert lakrids, men de må føle sig lidt isolerede blandt det overmodne.

I munden er vinen dog ikke overmoden, men derimod syrlig og skarp … faktisk slet ikke spor venlig. Tanninerne er til stede, men det bliver samlet lidt en underlig vin med overmoden næse og skarp, skrap samt ubalanceret smag.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhone Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse, Rhône, FrankrigFra et af de talrige kooperativer i Frankrig har vi her en Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse. Kooperativet hedder Cave Saint-Marc eller helt korrekt Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Kooperativet – der i dag også kaldes Rhône Rive Gauche aka RRG – ligger lidt syd for  byen Caromb og vel omkring 10-12 kilometer sydøst for Gigondas og Vacqueyras. Det er grundlagt tilbage i 1928 af en flok lokale vinavere, men tæller i dag knap 300 vinavlere, som leverer deres druer til fællesskabet.

Cave Saint-Marc ledes af Stephan Constant-Reymond og de laver en lang række vine fra primært AOC Ventoux og specielt under Rhône Rive Gauche navnet en række mere moderne vine.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar de tilknyttede vinavlere ejer, men Cave Saint-Marc skulle efter sigende være den største producent i Ventoux området.

Denne Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse er – så vidt jeg kan se – lavet på 20% Grenache, 40% Merlot og 40% Caladoc. Sidstnævnte drue er en sydfransk rødvinsdrue, som  er en krydsning mellem Grenache og Malbec.

Caladoc er mest udbredt i Languedoc, hvor den bruges i blandinger. Det er en sygdomsresistent sort, som giver aroma, farve og tannin til vinen. Den modner sent og giver pæne udbytter.

Vinen er lavet ved afstikning af drueklaserne, en fermentering i rustfrie ståltanke 8-10 dage ved 25-28 grader … og lagring kan jeg ikke se, så formentlig er den flasket direkte fra tank.

Duften er solbær, grønne vinblade, krydret med lidt kant, alkohol og kampfer. Der fornemmes også en smule sødme. I munden er det tørt, blåbær og igen lidt kantet med jern og bitterhed. Ikk’ rigtigt noget at skrive hjem om.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 3/7
Vinanmeldelser

2012 Bertani, Collezione Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2012 Bertani, Collezione Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienVi sluttede næsten, hvor vi startede, nemlig hos det gamle, klassiske og legendariske vinhus Cantine Bertani, men dog ikke med en af deres klassiske og dyre fuldblods Amaroner, men en Amarone della Valpolicella fra deres billigere Collezione serie.

Collezione serien er lidt svær at blive klog på. Vinene i denne serie fremgår ikke på Bertanis egen hjemmeside, så måske er det vine, som er lavet af opkøbte druer eller måske er det vine, som blot er lavet anderledes, mere moderne i stilen end de mere klassiske Bertani vine. I hvert fald lagrer denne Amarone slet ikke så lang tid som fx huset topvin Amarone Classico, der jo mindst lagrer 6 år.

Denne Collezione Amarone della Valpolicella er lavet på Corvina og Rondinella og fordelingen er ukendt. Druerne er tørret og derefter er vinen lagret 30 måneder på en blanding af store og små slavonske egefade inden vinen flaskes og lagrer yderligere 6-8 måneder inden frigivelse.

Selvom denne egentlig er ganske ung for en Amarone, så virker den som en overtræt og færdig gammel dame. I næsen er vinen overmoden, døsig og uoplagt. Det er som frugt efter sidste salgsdato eller frugt, der har ligget på fadet i solen i alt for lang tid. Det er rosiner, brune bananer og portvin … klart over the top og slet ikke noget for mig.

Smagsmæssigt snakker vi også lidt overmoden plumrevand … arghhh det er måske lidt overdrevet, for vinen kan faktisk godt drikkes og jeg fanger også lidt tørhed, grafit og selvfølgelig masser af den overmodne frugt. Jeg tænker, at der måske kan være en fejl på denne flaske, for det er langt fra Bertani standard.

Herhjemme forhandles Bertani normalt via Laudrup Vin, men de har ikke Collezione på programmet. Disse vine kan fx købes via Vin Med Mere, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2013 Marion, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Marion, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDet store norditalienske, vinøse showoff sluttede – vel som forventet – med de tunge drenge, sværvægterne i Veneto … Amarone. Og med den første Amarone er vi igen hos den dygtige kultproducent Stefano Campedelli på Azienda Agricola Marion.

Det er en Amarone, som er lavet med hjælp fra vinkonsulenten Celestino Gaspari, som jeg tidligere nævnte. Han driver jo sit eget lille kult vinhus Zyme og har også tidligere stået for vinproduktionen hos Giuseppe Quintarelli, da han er gift med den nu afdøde mesters datter.

Marions Amarone er lavet på 45% Corvione, 25% Corvina, 20% Rondinella og 10% Croatina. Druerne høstes i løbet af september og tørrer derefter på store bambusmåtter i store ventilerede rum frem til begyndelsen af januar, hvorefter de går i gang med at lave vinen.

Derefter presses druerne og vinificeringen på rustfrie ståltanke går i gang. Gæringen varer et sted mellem 40-50 dage og der anvendes alene den naturlige gær fra druerne. Derefter lagrer vinen i 350 liters slavonske egefade i 36 måneder.

Og det er tyktflydende og sort eliksir … nærmest som en sort fætter til en tør auslese. Der er ingen rosinvand over denne Amarone, men en næse fyldt med sød, sort lakrids, en sød og næsten gæret frugt, som dog også omfatter nogle syrlige grønne bær, sorte kirsebær, sød og fugtig tobak, søde urter, mulle krydderier, en stang mælkechokolade og et drys mineraler. What a cocktail.

I munden er det mørkt, kraftfuldt og blødt. Der er cremet eliksir og ganske tæt og intens. No messing around here. Det er sorte kirsebær, sort lakrids, mørk chokolade og eksotiske krydderier. Skal jeg komme med en enkelt anke, så er alkoholen måske en anelse for tydelige, hvilket forstyrrer mig en anelse, men det forsvinder ganske givet med alderen, da vinen jo fortsat er ganske ung.

Forhandles herhjemme af Allerød Vinhandel, hvor en flaske koster 545 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienSå skulle vi også forbi den gamle og nu afdøde mester – legenden, kongen eller godfather af Amarone, mesteren fra Veneto, Valpolicellas grand old man – Giuseppe Quintarelli og hans almindelige Valpolicella Classico Superiore, som der intet almindeligt er ved. Det er nemlig en af verdens mest efterstræbte Vapolicella’er.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar.  Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

Vingården er i øvrigt slet ikke let at finde, hverken med GPS eller andet. Kun små skilte – som på billedet ovenfor – viser vej til Quintarelli … men gården skulle være et besøg værd, hvis man overhovedet kan få lov!

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen.

Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat og ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Bepi – som han blev kaldt – døde i januar 2012 i en alder af 84 år efter en lang kamp med Parkinson, og hans kone Franka døde et år senere. Men vinhuset føres i dag videre af datteren og svigersønnen Fiorenza og Giampaolo Grigoli samt deres børn Francesco og Lorenzo.

Derudover hjælper Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924.

Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone typisk koster et par tusinde kroner.

Denne Valpolicella Classico Superiore laves i realiteten efter Ripasso metoden. Druerne skulle efter sigende 55% Corvina, 30%, Rondinella og 15%, Cabernet Sauvignon, men oplysningerne er forhandlere rundt om i verdenen ikke helt enige om.

Efter en meget kompleks vinificering og gæring lagrer vinen hele 6-7 år på slavonske egefade inden den, som alle Bepis vine, håndaftappes, håndetiketteres og lagrer yderligere et år eller to før frigivelse.

Det giver en fantastisk vin, hvor næsen er dyb med ren lakrids, togsveller, dyb frugt … direkte, syrlig og dyb frugt og uha det dufter godt. Moden frugt, gæret frugt, tørret frugt og masser af chokolade, power og cremet fedme.

I munden er det blødt og rundt, totalt koncentreret smag, som en indkogt sauce på en gourmetrestaurant. Ingredienserne er peber, power, saft og kraft og alligevel er der en syrlig lethed over vinen, som gør at en eller anden form for balance på et knivsæg opretholdes. Det smager herregodt … og de søde krydderier og syren pirrer hele tiden dine sanser. Kapow.

Forhandles både hos Otto Suenson og Erik Sørensen Vin og prisen ligger på 600 kr. for en flaske, men kan presses ned i 500 kr. hvis du køber 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Marion, Teroldego, Veneto, Italien

2013 Marion, Teroldego, Veneto, ItalienEmozionante eller som det hedder på dansk; spændende, interessant, opsigtsvækkende og overraskende. Det var min første tanke, da jeg så denne vin, for vi støder alt for sjældent på vine på druen Teroldego. Men det var sgu tilfældet med 3. vin fra Azienda Agricola Marion.

Vi er jo tidligere her på bloggen stødt på Teroldego druen hos Elisabetta Foradori fra vinhuset Foradori i Alto-Aldige. Elisabetta er specialist i Teroldego og kaldes da også uofficielt dronningen af Teroldego.

Faktisk stammer Marions Teroldego vinstokke fra stiklinger, som man har fået fra netop Foradori og efterfølgende podet på eksisterende hvidvinstokke. Men lad os se, hvordan Stefano Campedelli på Marion behandler druen i Veneto.

Først kigger vi dog igen lidt nærmere på Teroldego druen, som primært findes i Norditalien, primært Rotaliano området i Alto Aldige, men nu åbenbart også længere nede i Veneto.

Der er mange forklaringer på, hvor druen Teroldego stammer fra og har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore/wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig er skabt fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med vine på Zinfandel, men det er jeg på ingen måder enig i.

Teroldego havde egentlig for mange år siden et anerkendt ry, men udviklingen gennem årene gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højtydende kloner blev hele tiden selektioneret.

Dermed gik fremstilling af kvalitetsvine på Teroldego helt i glemmebogen, men i dag er der en række producenter, som har fået øjnene op for kvaliteterne i druen.

Hos Marion behandles Teroldego dog markant anderledes end hos Foradori, idet Stefano Campedelli laver sin Teroldego vin med inspiration fra Amarone, ja faktisk på næsten samme facon som foregående vin på Cabernet Sauvignon.

En del af druerne høstes i den sidste del af september, hvorefter de samles i store kasser, som placeres på tørrelofter, hvor de tørrer i 30 dage.

De resterende druer høstes en uge senere. Efter endt fermentering af de to batch blandes vinen og lagrer 30 måneder på barriques, hvorefter vinen flaskes. Også denne vin produceres i beskedne 6.000 eksemplarer årligt.

Og selvfølgelig smitter den delvise tørring af druerne af på vinen, som får et helt andet udtryk end hos Foradori. Her er det tæt, kraftig og sort vin. Det er lakrids, kul, mørke og fed, sort frugt … måske lidt over the top. Det er et lukket mørkt rum og man ser intet, ænser intet udover omklamrende mørke … men på den gode måde. Frugten er næsten kandiseret og skriger power.

Men i munden er der alligevel en gennemgående syre, som sikrer vinen ikke bliver totalt marmelade. Selvom det er mørk kulstof, intens grafit, tæt, tørt, sødt og blødt, så er der syrlige tanniner, som fortsætter i en lang og kraftig eftersmag. Lækker vin og smæk på drengen.

Elsker den … men kunne være sjov at prøve op mod Foradori. Denne er nok mere bulderbasse, men smager sgu godt, så den får sgu samme Thumbs Up som Foradori.

Forhandles herhjemme af Allerød Vinhandel, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2013 Marion, Cabernet Sauvignon, Veneto, Italien

2015 Marion, Cabernet Sauvignon, Veneto, ItalienNæste vin fra den lille kultproducent Stefano Campedelli på Azienda Agricolo Marion blev en IGT vin lavet på ren Cabernet Sauvignon.

Men hos Azienda Agricolo Marion laves vinen ikke på helt samme måde, som de fleste andre steder i verden … man er jo i Veneto … home of the Amarones. Derfor laves denne vin også ved, at en del af druerne efter plukning lægges til tørre i store tørrehuse, dog alene 30-40 dage i stedet for – som med Amarone – i flere måneder.

Det sker konkret ved, at den første del af druerne høstes i den sidste del af september, hvorefter de samles i store kasser, som placeres på tørrelofter, hvor de så tørrer de nævnte 30-40 dage. Det er omkring en tredjedel af druerne, som gennemgår tørringsprocessen.

De resterende druer høstes senere, nemlig de 10 første dage i oktober, hvorved de således bliver ekstra modne. Hver høst presses og vinificeres separat.

Efter endt fermentering, så lagrer vinen 30 måneder på store 350 liter egefade, hvorefter vinen blandes og flaskes. Der er en vin, som der årligt alene produceres små 6.000 flasker af.

Og det er total anderledes vin en forrige Borgo Marcelisse, for dette er fyldig og fed powervin. Næsen er dyb animalsk med tobak, mælkechokolade, våde og overmodne solbær, sorte kirsebær, kaffe, jernbanesveller eller i hvert fald våd eg samt lidt sort jord. Svedig og fed.

I munden er vinen fed med lakrids, tobak og sødbrændte fade. Det er mørk nat … tæt, kraftig, blød, cremet og fyldig. Moden sort frugt og stilen ligger meget op af Amarone og det kan man så synes om eller ej. Godt smager vinen dog og er en lille lækkersag til en kold vinteraften foran pejsen.

Forhandles herhjemme af Allerød Vinhandel, hvor en flaske koster 295 kr., mens prisen er 275 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger