Nummero Uno ud af aftenens 10 pomadefedtede italienske projektiler blev denne Dolcetto d’Alba dei Grassi fra det velkendte Azienda Agricola Elio Grasso, der ligger ved Monforte d’Alba i skønne Piemonte.
Jeg har efterhånden skrevet om huset et utal gange … så det skal jeg afholde mig fra. Lad os i stedet kigge nærmere på denne Dolcetto d’Alba dei Grassi, som er huset entry-level vin og faktisk også eneste vin på Dolcetto druen.
Det italienske ord Dolcetto betyder “den lille søde”, men man mener nu ikke, at ordret skyldes druen, men nærmere kan henføres til de bakker, hvor druen oprindelig blev dyrket. Dolcetto giver næsten altid tørre vine, men har typisk et lavere syreniveau end dens piemontiske slægtninge.
Dolcetto giver oftest en frugtig vin, der skal drikkes i sit første eller andet leveår. Den modner tidligere end Nebbiolo og Barbera. Derfor er den ofte plantet i Piemontes mest kølige egne, hvor de andre sorter ikke kan modne. Dolcetto er i det hele taget en druesort, der er nem at have med at gøre.
Elio Grasso har lavet denne Dolcetto siden 1980. Druerne kommer fra en 3,2 hektar mark, hvor vinstokkene i gennemsnit er omkring 30 år. Alle druer høster manuelt, og den første gæring foregår i temperaturkontrollerede ståltanke over 5-6 dage med daglig omrøring. Vinen bliver i ståltanke indtil aftapning i april-maj det efterfølgende år. Der produceres årligt 20.000 flasker af vinen.
Herlig animalsk næse … vi snakker træsko med møg under, blommer, lakrids, våde fade, muldjord, kompost, eg, grafit og urter. Ganske indbydende. Smagen afslører dog den italienske ophav … godt med syre og faktisk en lidt rustik syre med let bitterhed. Egentlig meget saftig og en anelse juiced i udtrykket.
Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 140 kr., men 125 kr. ved køb af 6 flasker.
FÅK, fuck og alt det der … jeg er altså bare vild med vinene fra det sicilienske vinhus Tenuta delle Terre Nere. Her er det husets almindelige Etna Rosso, selvom der sgu efter min smag ikke er noget almindeligt over vinen.
Sidste lørdags vinaften sluttede med manér … nemlig med denne Barolo Vigna Rionda Riserva fra Azienda Agricola Vigna Rionda di Massolino, der ligger lige i udkanten af Serralunga d’Alba i Piemonte.
Næste bølge – runde 2 – startede med denne Volpolo … en Bordeaux inspireret Bolgheri vin fra vinhuset Podere Sapaio Societa’ Agricola Di Massimo Piccin, der ligger midt i byen Castagneto Carducci få kilometer fra kysten og vel omkring 40 kilometer syd for Livorno i Bolgheri, Toscana.
Mit første bidrag til vinaftenen – altså udover dårlige vittigheder og højt humør – blev denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Eredi Fuligni … en vin, som jeg helt vildt havde glædet mig til at smage, da Fuligni regnes som én af de allerbedste producenter af Brunello.
Med næste vino er vi ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare, hvis vine altid er enormt eftertragtede. Det var Altare, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.
Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.
Og hvorfor ikke nappe en Barolo … her en Barolo Bussia fra Azienda Agricola Silvano Bolmida, som ligger et par kilometer nord for Monforte d’Alba, faktisk på adressen Località Bussia, altså lige ved den berømte Barolo mark, som druerne til denne vin kommer fra.
Næste vin i rækken … herlig italiensk i form af vinen Montefalco Sagrantino fra vinhuset Agricola Romanelli, som ligger lidt nordøst for byen Colle San Clemente nord for Montefalco i Umbrien.
Lidt smuk Brunello di Montalcino Paolvs fra vinhuset Molino di Sant’Antimo, der ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino by … lige mellem den lille flod Orcia og bjerget Monte Amiata tæt på det historiske kloster Abbazia di Sant’Antimo.