Vinanmeldelser

2014 Bodegas Mengoba, Mengoba las Tinajas, Bierzo, Spanien

2014 Bodegas Mengoba, Mengoba las Tinajas, Bierzo, SpanienEfter boblende stikkelsbær hvad kunne så være mere naturligt end lidt orangevin … en vintype, som jeg ikke tidligere har berørt her på bloggen, men ellers er meget trendy. Det kunne selvfølgelig være fordi, at jeg ikke er  speciel trendy, men det vælger jeg nu ikke at tro på.

Denne Mengoba las Tinajas fra Bodegas Mengoba er netop en sådan én … en orangevin, lavet på grønne druesorter, her den lokale drue Godello. Men i stedet for at nøjes med at gære mosten, gærer man hele den knuste drue med skal og kerner, som man normalt gør til rødvin.

På den måde trækker ekstrakt fra drueskallerne ud i mosten. Resultatet er groft sagt en hvidvin med mørkere farve, fyldigere smag og en god tanninstruktur. Disse vine har som regel en hvidvins friske frugtsyre og milde aromaer, men fornemmelsen i munden og smagsindtrykkene er anderledes og kan sende tankerne i retning af rødvin. Ofte er denne type vin lavet i en let oxideret stil, og det er ved oxidering af fenolerne, at den orange farve kommer … deraf også navnet orangevin.

Selve vinhuset Bodegas y Viñedos Mengoba holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez. Han er har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998.

Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt. Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper (skifer, kvarts, kalk, grus) og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Trousseau du Jura og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion. Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Denne Mengoba las Tinajas er som nævnt lavet på druen Godello. Det er en spansk drue, som er meget aromatisk og generelt af høj kvalitet. Det er en lokal sort i Galicien, hvor dens popularitet og beplantning er stigende. Den betragtes som en slags hoveddrue i Valdeorras og Bierzo. Her kommer druerne fra to marker med gamle stokke på, nemlig Espanillo, hvor der er skifer i jordbunden, samt Los Quilos, hvor jordbunden mere er præget af grus.

Vinen har fået sit navn efter de lerkrukker, som vinen er vinificeret og lagret i … en slags store 300 liters amphora krukker. Dem kan man faktisk også se på etiketten. En del af klaserne kommes hele i lerkrukkerne, mens en anden del afstilkes og knuses. Vinen gærer og lagrer herefter 70 dage med skaller og stilke, hvorefter den presses og lagrer yderligere 6 måneder på Tinajas. Der er kun laves sølle 800 flasker af denne vin.

Og det er vin, som delte vandene. I glasset sin egen, lidt særegne farve … og samtidig en ganske grumset og uklar væske. Duften animalsk, biodynamisk i stilen og har også nogle let oxyderede noter, og umiddelbart var min første tanke, at det var noget fra Jura. Der er nærmest stikkelsbær, ensilage, strand og tang. Noget anderledes.

I munden egentligt frisk med en blød frugt, grønne frugter, en klar bitterhed … men måske også en kalde fladhed i smagsbilledet. Bitterheden går igennem i hele smagsspektret. Der er også noget eksotisk over vinen, nærmest lidt “musk” eller noget i den retning. Virkelig en sjov vin, som jeg bestemt godt kunne li’.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 299,75 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Cold Hand Winery, Crispa Boblende Stikkelsbær, Jylland, Danmark

2013 Cold Hand Winery, Crispa Boblende Stikkelsbær, Jylland, DanmarkLidt udenfor min by sker der noget rigtigt spændende. Det startede for lidt over 4 år siden som en skør idé om at forvandle de bedste danske æbler til dessertvin i verdensklasse, men i dag er idéen blevet en succes, som bare breder sig. Vi snakker nemlig om Cold Hand Winery.

Vores vinaften startede frækt på dansk grund, nemlig med en mousserende vin fra det lokale Cold Hand Winery, lavet på stikkelsbær … den gamle, glemte frugt, som jo ellers smager fantastisk som grøn stikkelsbærgrød og kan laves til kompot. Her hedder vinen Crispa Boblende Stikkelsbær.

Cold Hand Winery er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenterer for at finde præcis de toner og noter, som kan blive basis for verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer og hyldeblomster laves der vine på.

Grundsubstansen i alle produkterne fra Cold Hand Winery er en æblevin, som netop giver de kolde hænder. Straks efter høst presses frugterne og derefter fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, som smides ud.

På nuværende tidspunkt har Cold Hand Winery sendt 37 frugtvine på markedet. Alle flasker er blevet solgt, og de fleste er blevet overordentligt godt modtaget af både vinanmeldere, restauranter og forbrugere. Det er blevet så stor succes, at firma netop har gennemført en aktieemission for at finde investorer, således der kan bygges et nyt og større vineri. Sådan.

Hvor er det fedt med en dansk succes på vinfronten … og så lokalt i Randers. Cold Hand Winery har fået overskrifter som fx danskernes vin – et frugteventyr, ædle dråber af frugt og bær og en drik til det nordiske køkken, blot for at nævne nogle få. De seneste tre år har vinene fra det lille danske vinhus i alt modtaget 33 medaljer, hvoraf de ni var af guld!

Medaljerne viser, at potentialet er til stede, og at kursen mod verdensklasse i høj grad er sat.

Denne Crispa Boblende Stikkelsbær er lavet på stikkelsbær af sorten Invicta fra avler Hans-Christian Iskov på Sydlangeland. Stikkelsbærrene blev knust og chaptaliseret med økologisk rørsukker og gærede derefter til en tør grundvin. Denne vin blev blendet med en æblevin, for at få syren ned. Så er vinen flaskegæret i 4 måneder, anbragt i champagnereoler og håndvendt. Efter 20 dage i reolerne blev flaskehalsene frosset og vinen degorgieret. Vinen er tilført en transportlikør med 20 gram sukker pr. liter.

I glasset en sådan meget mørkegul farve … allerede der er vinen lidt anderledes. Dufter lidt som en biodynamisk vin var min første tanke … ganske animalsk af asparges, røget hø, grønt … stikkelsbær og meget sjov samt anderledes duft. Smagen er meget sådan læskende, har små tittebitte og tætte bobler med en vis syrlighed og mineraler. Der er lidt hyld og lime i smagen … er da lidt en charmetrold.

Virkelig god idé og helt perfekt på terrassen i det varme vejr.

Hvem medbragt vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Cold Hand Winery. Prisen er 185 kr., men er dog udsolgt fra producenten. Sådan.

Rating 4,5/7

Vingutterne

Vinaften 4. juni 2016

Ifølge Wikipedia kommer ordet lørdag fra det ældre danske ord løverdag og på oldnordiske laugardagr, altså sammensat af laug “bad” og dagr “dag”. Ugedagen betød altså oprindeligt vaskedag. For 4 gæve vingutter betød lørdag den 4. juni imidlertid i stedet væskedag … en dag med vinsmagning … et lille drikkegilde, basseralle og måske endda vinorgie.

Denne væskedag, lørdag den 4. juni, var det var Jan, som skulle være vært for vores vinaften. Han havde fastsat starttidspunktet og et par timer inden fremsendt menuen, så jeg fik hurtigt pakket og gjort klar til adgang.

Imidlertid var min let bedagede Pantani jernhest af mærket Bianchi (selvfølgelig i den rigtige celeste farve … også kaldet Bianchi Green) ukampdygtig.  Egerne var begyndt at blive en kende løse og flere var faldet helt af. Dækkene – også i den originale celeste farve naturligvis – var samtidig også efterhånden ganske møre, så jeg lånte pænt – uden at spørge – sønnikes mere moderne Trek Mountainbike.

For det er vel nærmest en tradition, at jeg cykler til sommerens vinaften, så bevæbnet med mine omhyggeligt udvalgte 2 flasker vin i tasken, stampede jeg adstadigt i pedalerne og nåede efter lidt over en halv times tour-lignende kørsel la Casa di Jan. Jeg arriverede som gæst Nummero Uno, men hurtigt fulgt både Paul og Steffen … sidstnævnte også på cykel, men på en noget mere fancy og formentligt også langt dyrere biciclette udgave. Det skal siges, at Steffen er cykelnørd og tramper sindssygt mange kilometer, mens jeg nøjes med den årlige tur 2 x 10 kilometer til vinaftenen hver sommer.

De danske vejrguder havde begunstiget os med et helt fantastisk sommervejr, så Jan har gjort klar til en aften udendørs … satans god idé. Sol, terrasse og vin. Han havde været i tidsproblemer, så middagen var bestilt udefra. Helt fair i situationen … bedre end ingen mad. Den var leveret fra Madexpressen og bestod af

  • Velkomst: Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød
  • Forret: Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr
  • Hovedret 1: Braiseret kylling i æblesky med bacon
  • Hovedret 2: Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater
  • Dessert: Kartoffelkage med chokoladetop og frugtcreme

I får lige et par fotos af de første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af desserten.

Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød

Blinis med feta creme
Dejlig og flot lille appetizer med et superdejligt brød.

Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr

Fiskesymfoni
Fiskesymfonien bestod af et stort fad med bl.a. torsk, laks, rejer, kæmperejer og masser af grønt. Her lige min tallerken.

Braiseret kylling i æblesky med bacon

Braiseret kylling i æblesky med bacon
Virkelig mør kylling med kartoffeltårn og æblesky med bacon. Står faktisk rigtigt godt sammen med lette vine som Pinot Noir, så på den måde passede retten fint til aftenens vine.

Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater

Argentinsk oksefilet med bagte kartoffeltårne
Bøffen blev tilberedt på grillen. Her på billedet er der ingen salat … var vist ved at være godt mæt på det tidspunkt.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine med en overvægt at lette vine. Således var hele 5 vine på Pinot Noir … jeg havde også selv 2 af dem med. Samlet så feltet sådan her ud:

Der er selvfølgelig links til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

På den konkurrencemæssige front kæmpede vi, grublede, svedte og skød oftest forkert … så det holdt hårdt. Paul sat til sidst med 3 point og vandt dermed præmien. Vi andre endte alle med 1 sølle point, så jeg meldte mig til at finde præmien til næste vinaften. Undervejs var jeg dog selv tæt på flere gange … bl.a. spurgte jeg Steffen ved smagningen af vinen Eremo San Quirico, om han kendte Nativ … men valgte at sige, at det måske nærmere var noget amerikansk og ikke Nativ. Hmmmm, den kunne jeg ha’ ramt lige i solar pleksus.

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine.

Jan havde samtidig sørget for et mix af god musik på anlægget med den nye Volbeat, Tom Waits, John Scofield, Pat Metheny og meget andet godt. Da kulden og mørket begyndte at indfinde sig, så blev der sat en terrassevarmer på bordet. Det forlængede aftenen, mens indholdet i flaskerne omvendt svagt langsomt men sikkert.

Knap så sikker var min jernhest, da den i mørket let slingrende satte kursen hjem … godt tilfreds med en hyggelig, rolig aften med de gode gutter.

Informationer søges

Vinanmeldelser

2005 Château de Rayne Vigneau, Madame de Rayne Sauternes, Bordeaux, Frankrig

2005 Château de Rayne Vigneau, Madame de Rayne Sauternes, Bordeaux, FrankrigSidste Bordeaux i denne omgang … Sauternes fra Château de Rayne Vigneau … den søde dessertvin fra Graves lavet på Semillon, Sauvignon Blanc og ofte også lidt Muscadelle, hvor druerne er ramt af Botrytis Cinerea, den ædle råddenskab.

Château de Rayne Vigneau ligger ved byen Le Haut Bommes … under en kilometer fra det legendariske Château d’Yquem. Slottet er grundlagt tilbage i starten af 1600-tallet som Vigneau de Bommes af Gabriel de Vigneau. Hans søn Étienne blev gift med Jeanne Sauvage, som var datter af Lord Yquem fra naboejendommen.

I 1834 blev slottet købt af Madame de Rayne, som oprindelig hed Catherine de Pontac og det var også under hendes ejerskab, at slottet i 1855 klassikationen blev rangeret under Premiers Cru … eller 1er Grand Cru Classé de Sauternes, som slottet selv skriver.

I 1855 klassifikationen blev vinene fra Sauternes klassificeret separat, og opdelt i klasserne Premier Cru Supérieur, hvor der alene findes Château d’Yquem, samt Premiers Crus med 11 vinslotte og Deuxièmes Crus med 15 vinslotte.

Da Madame de Rayne ikke selv fik børn, som var det nevøen Albert de Pontac, som overtog slottet og ændrede navnet til Château de Rayne Vigneau i respekt for den gamle Madame de Rayne. Det var et succesrig hus, bl.a. pga. at slottet har nogle af de bedste beliggende marker i Sauternes … ganske tæt på Château d’Yquem. I det forrige århundrede blev slottet da betragtet som nr. 2 efter Château d’Yquem.

I 1971 blev slottet overtaget af det kendte négociant firma Cordier Mestrezat Grand Crus, der bl.a. også ejede Château Grand-Puy-Ducasse i Pauillac. En del af det firma – inkl. ejerskabet af både Château Grand-Puy-Ducasse og Château de Rayne Vigneau blev dog i 2004 overtaget af firmaet CA Grands Crus, som er et datterselskab af Groupe Crédit Agricole, den store finanskoncern.

Sidste år – i 2015 – blev Château de Rayne Vigneau dog købt af Group Trésor du Patrimoine, som har ansat Vincent Labergere som direktør og Henri Boyer som ansvarlig ønolog.

I dag har Château de Rayne Vigneau 84 hektar vinmarker. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 30 år gamle og fordelt med 74% Sémillon, 24% Sauvignon Blanc og 2% Muscadelle. Høstudbytte ligger med den ædle råddenskab selvfølgelig forholdsvis lavt med 10-15 hektoliter pr. hektar. Og der giver basis for fremstilling af 3 forskellige vine, 1. vinen Château de Rayne Vigneau, denne 2. vin Madame de Rayne opkaldt efter den gamle ejer og endelig en almindelig hvidvin Le Sec de Rayne Vigneau lavet på en Sauvignon Blanc.

Denne Madame de Rayne er i årgang 2005 levet på et blend med 75% Semillon og 25% Sauvignon Blanc. Efter langsom presning af druerne, så hældes saften på tønder, hvor gæringen finder sted et sted mellem 2-4 uger. Derefter lagrer vinen mellem 12-18 måneder på barriques, heraf 10-15% nye fade.

I næsen ganske parfumeret med sæbe, blomster, abrikos og andre tropiske frugter. Virker også syrerig … sådan umiddelbart, selvom der selvfølgelig fornemmes den normale sødme, som Sauternes altid byder på. Duften er også sådan næsten lidt oxyderende uden det bliver alt for udtalt. Smagsmæssigt er vinen fed, olieret og sød med elementer af nødder, nogle bitre noter og appelsiner. Ganske okay.

Fundet flere steder herhjemme, bl.a. hos Erik Sørensen Vin, hvor en årgang 2006 koster 229,95 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2002 Château Cos d’Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Cos d'Estournel, Les Pagodes de Cos Saint-Estèphe, Bordeaux, FrankrigHold nu kæft, hvor er der mange Cru slotte i Bordeaux og de har alle en laaaaaang historie. Bare 2. Cru Classé slotte findes der 14 af, og Château Cos d’Estournel er ét af disse 14 slotte. Denne vin … Les Pagodes de Cos er 2. vinen fra slottet.

Château Cos d’Estournel er nok det mest bemærkelsesværdige vinslot i Saint-Éstèphe pga, de kinesisk inspirerede og i Bordeaux eksotiske pagodetårne. Slottet ligger i den sydligste del af Saint-Estèphe og er faktisk nabo til Château Mouton Rothschild på den anden side af åen Jalle du Breuil, som adskiller Saint-Estèphe og Pauillac.

Château Cos d’Estournel er grundlagt i 1811 af Louis-Gaspard Estournel, som var søn af en familie af bønder i Saint-Estèphe. Han havde arvet nogle vinstokke ved Cos … en gold, gruset jord og han elskede dette område. Derfor kom hans vinslot også til at hedde Château Cos d’Estournel, og det viede han hele sit liv til.

I løbet af sit liv købte hans store dele af dette område, og byggede slottet med store vinkældre. Slottet blev – inspireret af Louis-Gaspards mange rejser . opført med elementer fra Asien, bl.a. de pagodelignende tage og tårne, ligesom hoveddøren til slottet var fra Sultanen af Zanzibars harem.

På mange af Louis-Gaspards rejser bragte han ofte arabiske heste med retur. Hans vine var dyre, men efterspurgte. Han holdt store fester på slottet og blev kaldt Maharajahen af Saint-Estèphe, men de dyre vaner og en konstant ombygning af Château Cos d’Estournel medførte, at han til sidst blev så forgældet, at han måtte sælge slottet.

Slottet blev købt af familien Martyns, som var bankfolk fra London. De tillod dog, at Louis-Gaspard Estournel blev boende på slottet indtil han i en alder af 91 år døde i 1844. Han nåedes således ikke at opleve, at slottet ved den store 1855-klassifikationen blev klassificeres som 2. Cru Classé.

Martyns solgte i 1869 slottet til den aristokratiske familie Errazu, som 20 år siden igen solgte slottet til brødrene Hostein. I 1917 blev slottet igen solgt, denne gang af Fernand Ginestet, som var en de førende vinhandlere i Bordeaux vinhandlere. Og derefter er slottet i familien Ginestets eje igennem mange år og drives til sidst børnebørne Jean-Marie, Yves og Bruno Prats.

De sælger dog slottet til Group Taillan – som vi jo lige har stiftet bekendtskab med ved foregående, men familien Merlaut solgte slottet igen, så siden 2000 har Château Cos d’Estournel været ejet af rigmanden Michel Reybier, mens driften frem til 2013 faktisk blev forestået af Jean-Guillaume Prats, søn af den tidligere medejer Bruno Prats. I dag forestås driften i stedet af Aymeric de Gironde.

Michel Reybier har et helt imperium med forskellige aktiviteter, bl.a. hotel og spa kæder, et par champagnehuse, et Tokay vinhus, et par Bordeaux vinslotte, anti-age klinikker og meget mere. Ja, nogle samler på oplevelser og andre på vinslotte … sådan er vi jo

Château Cos d’Estournel har sammenlagt 91 hektar jord, som ligger lige ved grænsen mellem Pauillac og Saint-Éstèphe . Vinmarkerne udgør dog alene 85 hektar, som er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 1% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Gennemsnitlig er vinstokkene 35 år gamle, men der findes også gamle Merlot vinstokke, som er over 100 år gamle. En del af markerne ligger på den gamle bakke Cos, den oprindelige første del af vinslottet.

Der laves i alt 6 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Cos d’Estournel samt en hvid Cos d’Estournel Blanc. Dernæst 2. vinen Les Pagodes de Cos, en Château Marbuzet samt vinen Goulée i en rød og hvid udgave.

Denne Les Pagodes de Cos er lavet første gang i 1994. Druerne er reelt samme druer som i 1. vinen, men slottet har besluttet, at vinstokke, der leverer druerne til 1. vinen skal være 20 år gamle, så de yngste stokke giver simpelthen druerne til 2. vinen. I denne årgang 2002 er vinen lavet på 68% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot. Blendet varierer en del fra år til år. Lagrer 18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

I næsen virkelig klassisk Bordeaux … vi snakker muldjord, jordbund, nedfaldne efterårsblade, solbær, vanilje, cigaræsker, røg, lakrids, kul og grøn peber. Smagen er virkelig præget af frugt … ren og direkte frugt, godt proppet med bær, solbær og virker også ganske dybere i smagen end foregående vin. Der er også lidt jern eller mineralitet, som giver vinen en vis maskulin side, som sammen med en gennemgående syrlighed klæder vinen.

Vinen hører til i den dyrere end, fx findes årgangene 2010 og 2011 hos Vinspecialisten til henholdsvis 650 og 550 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2001 Château Haut-Bages Libéral, Pauillac, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Haut-Bages Libéral, Pauillac, Bordeaux, FrankrigDen Bordeauxfile helaftensforestilling – ja jeg kæmper – fortsætter med endnu et 5. Cru Classé slot, nemlig Château Haut-Bages Libéral, som ligger i et lille smørhul lidt syd for Pauillac by mellem markerne fra Château Lynch-Bages, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Latour.

Château Haut-Bages Libéral er grundlagt tilbage i 1700-tallet af Libéral familien, som udover driften af vinslottet også var vinhandlere. De opkøbte vin, som blev solgt videre til primært Holland og Belgien. Derved opbyggede de en større formue, som satte dem i stand til at opkøbe nogle af de bedste marker omkring slottet i Pauillac.

Det betød også, at slottets omdømme og kvaliteten af vinene fra slottet var så god, at Château Haut-Bages Libéral i den store 1855 klassifikation blev klassificeret som 5. Cru Classé.

Familien Libèral drev Château Haut-Bages Libéral i de næste århundreder, men både omdømme og kvaliteten aftog løbende som følge af først phylloxera, dernæst krige og depression, så i 1960 blev slottet solgt til Société Civile Charreules, som var ejet af Cruse familien, som i forvejen ejede Château Pontet-Canet … også et 5. Cru Classé slot lidt længere mod nord.

Familien Cruse starter en omfattende omlægning af vinmarkerne for at få slottet op på tidligere tiders niveau. Denne proces tager dog først for alvor fart, da slottet i 1982 bliver købt af Jacques Merlaut, som ejer og driver Group Taillan. Og det er et kæmpestort vinimperium, som har over 350 medarbejdere og en årlig omsætning på over 1,3 milliarder kroner årligt.

Group Taillan er grundlagt i 1961 af Jacques Merlaut, men drives i dag af sønnen Denis Merlaut. Taillan gruppen ejer af 21 vinslotte i Bordeaux, Loire og Cahors med samlet 492 hektar vinmarker. Blandt de mest berømte slotte er 2. Cru Classé slottene Château Gruaud Larose, Château Broustet, 3. Cru Classé slottet Château Ferrière, Château La Gurgue, Cru Bourgeois slottet Château Citran og mange, mange flere. Derudover Taillan også firmaet Cash vin i den sydvestlige del af Frankrig.

Det er i dag Claire Villars-Lurton, Jacques Merlauts barnebarn, som har fået lov af drive Château Haut-Bages Libéral. Samlet driver hun 3 af Group Taillans slotte … Château Haut-Bages Libéral, Château Ferrière og Château La Gurgue. Hun er gift med Gonzague Lurton, som i øvrigt selv ejer 2. Cru Classé slottet Château Durfort Vivens i Margaux. Sammen har parret endvidere i 2006 købt Saint-Estèphe vinslottet Château Domeyne.

Château Haut-Bages Libéral har i dag 30 hektar vinmarker, hvor der dyrkes 80 % Cabernet Sauvignon, 17 % Merlot og 3 % Petit Verdot. Vinstokkene er omkring 35 år gamle.  Claire har siden 2010 forsøgt sig med både økologisk og biodynamisk pleje af enkelte parceller, men denne årgang 2001 af 1. vinen fra slottet er nu produceret helt almindeligt.

I denne årgang 2001 er blendet 68% Cabernet Sauvignon og 32% Merlot, lavet i både store cementtanke og rustfrie ståltanke med macerationstid på 28-30 dage, hvorefter vinen lagrer 16 måneder på barriques, heraf 40% nye fade. Den årlige produktion ligger på 170.000 flasker, men det er imidlertid inkl. 2. vinen La Chapelle de Bages, la Fleur de Haut‐Bages Libéral.

Duftmæssigt virker denne vin langt mere urtet og en kende syrligere end de foregående. Der er solbær, grafit, let mentol, peber … en del peber faktisk, læder samt noget tobak. I munden er vinen også syrligere med solbær, mynte, bitter chokolade og tydelige tanniner. Har ikke så mange noter på vinen … udover en del omkring det syrlige.

Vinen kan herhjemme fx findes hos Vinhit, hvor en årgang 2004 koster 350 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2003 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigSidst jeg smagte Château Cantemerle var det en ældre årgang 1995, men her har vi vinen igen i en lidt nyere årgang 2003 … altså kun 13 år gammel. Vinen er hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

I denne årgang 2003 er vinen lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 10% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 2003 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Duften er her først lidt jordslået kælder og frugten virker lidt indelukket, men åbner dog efterhånden op med luft og tid i glasset. Der en strejf af noget animalsk, jord, solbær, egetræ, grafit og blyanter, vanilje og lidt sød tobak. I munden er vinen mere stringent, ren og stram frugt, solbær, blæk, cigaræsker og godt med tanniner.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1997 Château Laroze, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigMed næste Bordeaux vin fortsætter vi med året 1997 … men bevæger os fra venstrebredden til højrebredden … eller mere præcist til Saint-Émilion med denne Saint-Émilion Grand Cru Classé fra Château Laroze, som ligger 1 kilometer nordvest for selve Saint-Émilion by.

Vinhuset har siden etableringen tilbage været ejet af familien Gurchy. De har været vinavlere i Bordeaux siden 1610, men det var først i 1882 at de grundlagde Château Laroze, da Georges Gurchy sammen med sin hustru Nelly købte 3 vinmarker på i alt 15 hektar og lagde dem sammen.

To år senee – i 1885 – byggede familien slottet med dets kældre og lagerbygning. Og siden har vinslottet gået fra generation til generation. I dag hedder familien ganske vist Meslin, men det skyldes at Georges barnebarn Andrée efter overtagelsen af vinslottet giftede sig med doktor Meslin.

Siden 1990 har det været Guy Meslin, som har drevet Château Laroze videre. Han startede med at renovere og investere massivt i vinproduktionen efter overtagelsen. Guy er 4. generation på Château Laroze, som i dag har omkring 27 hektar vinmarker, hvor de dyrker 68% Merlot, 26% Cabernet Franc og 6% Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 20 år, og alle markerne blev drevet biodynamisk fra 1991 til 1998, men drives i dag helt almindelig. Slottet prioriterer dog stadig en bæredygtig produktion højt.

Der laves 3 forskellige vin, først selvfølgelig 1. vinen, denne Château Laroze og derudover 2. vinen La Fleur Laroze samt Lady Laroze, som er tilegnet de tidligere stærke kvinder i familien, Nelly og Andrée Gurchy.

Denne 1. vin er lavet på 59% Merlot, 38% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon, men blendet varierer en smule fra år til år. Vinen er lagret 16 måneder på barriqes, heraf 65% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

I næsen virker vinen lidt mere gæret … hvis man kan sige sådan? Der er egentlig god, frisk frugt … sådan lidt lyse eller mellemrøde bær, men de virker langt mere syrlige her. Der er måske snert af lidt blommer og ellers tobak, cigaræsker og tør muldjord. Smagen er ikke så rund som forrige vin fra Saint-Julien, selvom der er noget let over vinen. Det er lidt syrlige bær, blæk, grafit og nogle mineraler og hårdhed. Virker måske samlet lidt tynd og syrlig.

Forhandles bl.a. af Løgismose Vin, hvor en årgang 2012 koster 278 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigNogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.

Vi skal selvfølgelig smage, om vinen bærer alderen bedre end de franske Talbot biler, som i øvrigt var i familie med Simca. Man lavede bl.a. modellerne Talbot-Simca Horizon og Talbot-Simca 1510/Solara sammen.

På et tidspunkt lavede man også i samarbejde med Matra den – dengang – vildt spændende Talbot-Matra Murena … en supersmart sportsvogn med centermotor. Den var jeg sgu noget forelsket i som dreng. Det har nok været omkring 1980.

Nå, men her er det Château Talbot det drejer sig om. Slottet er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet. Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Og her har vi netop 1. vinen i årgang 1997 … fremstillet af 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 6% Petit Verdot og resten Cabernet Franc. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor mellem 50-60% er nye fade.

I næsen er vinen overraskende let, blid … men samtidig herlig animalsk med gammel hestestald, en omgang mejeri, moden frugt … men mere lette bær som hindbær … eller i hvert fald en blanding af hindbær og solbær, skovbund, kaffegrums, gamle blyanter, en smule snustobak samt lidt mineraler og champignon. Hvor dufter den godt … langt bedre end hvad jeg normalt forbinder med Bordeaux.

I  munden igen denne flotte lethed og samtidig fuldstændig fløjlsblød med hindbær/solbær, frugterne måske endda lidt søde. Det er top elegant og virkelig med friskhed, saftighed, mineraler … blødt og feminint. Bedste smagte Bordeaux vin i lang tid. Smager supergodt, og det var også klart den bedste ud af de 10 Bordeaux vine, som jeg smagte i streg.

Forhandles bl.a. af Theis Vine en primeur til 369 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2007 Château Léoville Las Cases, Le Petit Lion du Marquis de Las Cases Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Château Léoville Las Cases, Le Petit Lion du Marquis de Las Cases Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigI fransk for viderekomne er vi med næste vin igen tilbage ved Delon familien, som jo også – udover både Château Nénin i Pomerol samt Château Potensac – ejer Château Léoville Las Cases. Og ligesom med Nénin har vi også her fat i slottets 2. vin, nemlig vinen Le Petit Lion du Marquis de Las Cases fra Château Léoville Las Cases.

Slottet ligger i Saint-Julien og var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, og blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og gjort byrådsmedlem i Bordeaux.

Det var Moytié, som plantede de første vinstokke på slottets marker. Senere blev én af de bedste marker faktisk opkaldt efter grundlæggeren … Mont Moytié.

Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men da en datter i 1707 giftede sig med Blaise Antoine Alexandre De Gasq, som var et indflydelsesrigt parlamentsmedlem i Bordeaux, så gik ejerskabet over til De Gasq familien.

De Gasq døde imidlertid barnløs i 1769, og den store Léoville ejendom gik i arv til 4 nevøer, ledet af Marquis de Las Cases. Under den franske revolution må Marquis de Las Cases flygte ud af landet, og det endte med, at slottet efter revolutionen blev opdelt i flere dele … men på en eller anden måde lykkedes det dog Las Cases at beholde en del … og det er den del, som senere – da sønnen Pierre Jean de Las Cases arver slottet – bliver til Château Léoville Las Cases.

Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var Château Léoville det største vinbrug i Haut Médoc. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville-Poyferré og Léoville Las Cases. Alle er klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.

Las Cases familien drev Château Léoville Las Cases indtil de rendte ind i økonomiske vanskeligheder omkring 1900, hvor en del aktierne i slottet blev købt af Théophile Skawinski, som også overtog driften. Han endte med at overtage hele slottet og det blev efterfølgende overtaget af hans arvinger, nemlig Delon familien med Michel Delon i spidsen. Han får købt øvrige aktionærer ud og snart blev familien Delon således eneejere af slottet.

Michel Delon var både beundret og hadet, og hans fokus på kvalitet sendte chockbølger mod kollegerne eller konkurrenterne, da han i top-årgangene 1986 og 1990 deklassificerede henholdsvis 50% og 67% af produktionen. Det var uhørt og sendte et tankevækkende signal til forbrugerne om at se sig for ved køb af disse årgange.

I dag er Michel Delon dog død, så slottet videreføres af sønnen Jean-Hubert Delon, som jo – som nævnt – også ejer Château Potensac i Medoc og Château Nénin i Pomerol. Château Léoville Las Cases ligger nabo til det legendariske Château Latour og den gode Robert Parker er da også af den opfattelse, at slottet kvalitetsmæssigt bevæger sig blandt 1. Cru Classé slottene. Eksperter mener også, at slottet ville ende som 1. Cru Classé, såfremt der 1855-klassifikationen skulle revurderes.

Château Léoville Las Cases har samlet omkring 98 hektar vinmarker, hvor hovedmarken – den store Clos , der leverer druer til 1. vinen – er på omkring 60 hektar. Der laves 3 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases, derefter vinen Le Clos du Marquis, som første gang er lavet i 1902 og i mange år blev betegnet som 2. vinen. Imidlertid kommer druerne fra andre marker end 1. vinen, hvorfor det reelt er forkert at kalde den 2. vinen.

Den betegnelse har “den lille løve” … Le Petit Lion du Marquis de Las Cases imidlertid nu fået, hvor druerne netop kommer fra de yngste vinstokke Clos de Léoville yngre vinstokke og derudover har en større andel Merlot i. Den vin er første gang lavet i årgang 2007 … og det er jo netop denne vin, som vi smager her. Helt præcist som med Nénins 1997 Fugue de Nénin.

Der laves årligt omkring 200.000 flasker Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases og 250,000 flasker Le Clos du Marquis. Jeg ved ikke, hvor mange der årligt laves af Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Den er i denne årgang 2007 lavet på 71% Merlot og 39% Cabernet Sauvignon og har ikke lagret så lang tid på eg som sine storesøstre, alene 10 måneder og alene med 10% nye fade.

Men der er virkelig flot vin … specielt af en 2. eller måske nærmere 3. vin. I næsen virkelig herlig animalsk stald, mejeri, kærnemælk, syrlige sokker, solbær, friske solbær, skovbund, efterår, nedfaldne blade, cigaræsker, lidt lakrids og bitter chokolade. I munden er vinen silkeblød. Vi snakker fløjl og nervøs velour, det er blidt, blødt … men syren er fast, bærene mellemrøde og tanniner tilstede, men bliver ikke for meget. Flot og blød Bordeaux … jeg synes, at blødheden fra Saint-Julien viser den bedste side af Bordeaux.

Forhandles en primeur hos fx Theis Vine, hvor en årgang 2014 koster 219 kr.

Rating 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger