Collective Z hedder et lille vinbrug, som ligger ved byen Leistadt omkring et par kilometer nord for Bad Dürkheim i Pfalz vinregionen. Det er lige i udkanten af en af de store skove i Pflaz, hvor jorden er kalkholdig med kalksten og småsten.
Vinhuset er – som navnet indikerer – et kollektiv bestående af Christoph, Helmut, Alex, Marie, Simon og Elisabeth. Det er dog Christoph Ziegler, som udadtil tegner det lille kollektiv, som laver vin fra økologisk drevne vinmarker med gamle vinstokke. Og endda nærmest efter biodynamiske principper, bl.a. sørger Elisabeth for de heste, som bruges i markerne … sammen med den røde traktor på billedet ovenover.
Collective Z har alene små parceller, som enten er for små eller for gamle for de fleste andre vinproducenter, men det passer de vilde unge i Collective Z fint, for så kan de lave lige præcis de vine, som de synes er spændende og endda fra vinstokke, som ofte er mellem 25-50 år og et naturligt lavt udbytte.
Alle druerne håndplukkes og vinene fermenteres spontant og gæres helt ud. Denne Spektakel er lavet på ren Dornfelder, som jo faktisk er Tysklands næstmest plantede druesort. Vinen er gæret 7 måneder på stål og 2 måneder på gamle fade. Er blevet sikret med en knivspids svovl inden ufiltreret flaskning.
I næsen er det en frisk og ung vin … godt med jordbær, ja faktisk masser af jordbær og meget let i udtrykket. Slet ingen mørk og tanninrig Dornfelder, men en let, næsten tynd og legende sommervin. Har lidt landligt eller animalsk præg, rabarber, grønne noter, lavendel, timian og svag kanel.
Smagsmæssigt virkelig let … Martin fra Extra Brut siger selv bællevin, og det giver god mening. Let, syrlig med bolsjesødme og ganske easygoing. Lige til at holde af.
Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 135 kr.
Rating 4,5/7 
Nu bevæger vi os fra Fiat til Lancia … fra de sekundære druer til Nebbiolo, druen som vel kan betegnes som kongen af de italienske druesorter … her med en Langhe Nebbiolo fra G.D. Vajra.
Efter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.
I den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.
Bodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.
Så er vi atter tilbage hos den den amerikanske filminstruktør og rigmand Francis Ford Coppola, som faktisk står bag en række lækre vine … og det gælder også denne Director’s Cut Zinfandel, som er knap så voluminøs og sød, som mange amerikanske Zins … men det skal jeg nok vende tilbage til.
Druerne gættede vi heller ikke på næste vin … denne Mariana Branca fra vinhuset Herdade do Rocim. Vi er nemlig tilbage i Portugal og vinen er lavet på de lokale druer Antão Vaz, Arinto og Alvarinho.
Byggemødet startede med denne hvidvin, hvor mit bud gik på lidt spansk Verdejo … men det var sgu fra australske Mollydooker. Vi troede dog, at jeg havde druen korrekt … men Verdelho er imidlertid ikke samme drue som Verdejo. Dermed røg Houlberg sgu lige et point ned.
Portugal har i dag 55 vinregioner, hvoraf de 19 har status som Denominação de Origem Controlada. Dão er et af de gamle områder og havde på et tidspunkt ikke det bedste ry herhjemme og det er en skam, for der laves spændende og rustikke vine i Dão og det er denne 10 år gamle rødvin fra Terras de Tavares et godt eksempel på.
Mer’ portugisisk hvidvin, denne gang den økologiske Fossil fra den unge vinmager Pedro Marques og hans vinhus Vale da Capucha … som holder til på familiens vingård Quinta de S. José, der ligger ved byen Carvalhal i Torres Vedras tæt på Lissabon.