Gensyn med en gammel flamme … så bliver man altid blød i knæene, får savl ved mundvigen og bliver en kende opstemt. Sådan har jeg det, når jeg hælder lidt Spätburgunder B fra Weingut Friedrich Becker i glasset. Det er en vin, som jeg tit har drukket … selvfølgelig i ældre årgange.
Vi er i den allersydligste del af Pfalz, hvor vi i byen Schweigen – helt tæt ved grænsen til Frankrig – finder Weingut Friedrich Becker, der i de seneste år har opnået en position som Tysklands førende producent af store røde vine på Spätburgunder.
Manden bag denne succeshistorie er den stædige, visionære, kantede, men samtidig charmerende og varme Fritz Becker. Igennem mere end 4 dekader har hans vedholdenhed og stædige tro på egne ideer båret vingården frem til den nuværende position.
Pfalz var tidligere kendt for sine frugtige og søde vine. Folk rynkede på næsen, da Fritz Becker begyndte at lave tørre vine, men stædig i sin tro blev han ved. For mere end 40 år siden plantede han Pinot Noir vinstokke på den franske side af grænsen, som løber gennem Kammerberg vinmarken, der dog vinmæssigt tilordnes den tyske by Schweigen.
Derfor har man den parodoksale situation, at nogle af Becker’s bedste marker ligger i Frankrig, men dog giver nogle af Tyskland bedste Spätburgundere – deriblandt de efterspurgte Grosses Gewächs vine og topvinen Pinot Noir Tafelwein.
Sidstnævnte er kun klassificeret som en bordvin på grund af de stive tyske regler, som ikke tillod brugen af barriques, da man begyndte at arbejde med disse for knap 20 år siden.
I mellemtiden er reglerne på dette punkt ændret, men vinens navn minder stadig om en af de forhindringer, der blev sat for Becker, og som har stået på vejen til vingårdens nuværende status. Beckers Tafelwein blev da også 7 år i træk kåret som årets bedste tyske rødvin af Gault Millau.
Siden 2004 har vingården gennemgået et generationsskifte. Den gamle Fritz og kældermesteren Stefan Dorst støtter i dag sønnen Fritz junior, som har overtaget styringen af arbejdet i vinmark og kælder. Fritz junior er selvlært og en af de mest lysende talenter på den internationale vinscene. Hans resultater er imponerende og hans Pinot Noirs fremstår nu som nogle af Tysklands store vine.
Jeg har tidligere drukket Beckers Spätburgunder Sankt Paul, den legendariske Pinot Noir Tafelwein samt hans almindelige Spätburgunder og såmænd også tit denne Spätburgunder B, så jeg har altid store forventninger til vinene fra dette dejlige vinhus.
Spätburgunder B er lavet med druer fra marker omkring Schweigen, og både fra den tyske og franske side. Vinstokkene er mellem 14 til 35 år og undergrunden rig på kalksten.
Druerne høstes manuelt, afstilkes og gærer på skallerne 2-3 uger i åbne egetræsfade. Efter endt fermentering lagrer vinen 16 måneder i brugte barriques, mens aftapning sker uden klarering eller filtrering af vinen. Vinen er meget tør med alene 0,1 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt er det en lidt mørkere Spätburgunder … dog fortsat med noter af animalsk stald, blot ikke lys og sødlig, men kølig, mørk og fugtig. Er måske en kende lukket i duften og slet ikke så givende, som jeg normalt husker vinen. Frugten er ribs, blåbær og hindbær all-together samt røg, grannåle, tobak, skovbund og en snas krydderier.
I munden er vinen en streng og irettesættende Spätburgunder og alderen mærkes ingenlunde, for det smager af ung, frisk frugt med både surhed og mørk syre. Det suppleres af krydderier, faste tanniner, kalk og er ellers voldsomt tør.
Købt i Tyskland på weine.de til 16,50€ … svarende 123 kr.
Fra Thörle til Wöhrle. Med næste vin – selvfølgelig også på Spätburgunder – rykker vi til adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle.
Meyer-Näkel er også et af tophusene i Ahr, så derfor var lidt Frühburgunder fra dem også et must til en smagning af de herlige dråber.
En Frühburgunder smagning skal selvfølgelig omfatte en vin fra Weingut Wasem … den tyske pioner for druen. Det blev løst med denne 2013 Ingelheimer Horn Frühburgunder.
Trods min grosse liebe for tysk vin, så har jeg – så vidt jeg husker – aldrig smagt vin fra det lille, nordlige vinområde Saale-Unstrut i det gamle Østtyskland, men det afhjælper vi med en lille kultproducent, nemlig Winzerei Lüttmer og deres vin Herr Lüttmer Frühburgunder S Weischützer Nüssenberg.
Vi fortsætter med at kippe med det danske flag aka Dannebrog – det smukke røde korsflag – med næste danske vin, som bærer den herlige titel Tidlig Blå Burgunder og kommer fra Hjelm Vingård, der ligger på Møn med sine vinstokke godt forandret i den gode undergrund med masser af kalksten.
Med denne Bechtheimer Frühburgunder S er vi i en af Rheinhessens mange heim-byer, nemlig Bechtheim hos Weingut Geil aka Oekonomierat Johann Geil I. Erben GbR, der drives af familien Geil-Bierschenk.
Nada toros mierda aka no bullshit … vi fortsætter nemlig med mer’ Tempranillo fra vinområdet Castilla y León, nu blot under appellationen Cigales og fra vinhuset Bodegas Sinforiano, der ligger lidt udenfor den lille by Mucientes omkring 10 kilometer nord for Valladolid.
Med den 3. Cabernet Sauvignon kom vi lidt længere mod syd … nemlig med denne argentinske 2012 Bianchi Particular Cabernet Sauvignon fra Bodegas Valentin Bianchi … et af de vinhuse, som jeg har skrevet om tidligere.
Fredag i det houlbergske hjem fordrer fin, flydende spirituosa i form af presset, gæret og lagret saft fra Spätburgunder druer, hvilket fx kan løses med denne Pinot Noir, som kommer fra Weingut Matthias Gaul, der meget passende bor på adressen Weinstraße 10 i byen Grünstadt-Asselheim i Pfalz.