Den sidste 2012 Domaine Louis Lequin et Fils er med druer fra én af de 12 Premier Cru marker i Santenay, nemlig marken Le Passe-Temps, der ligger i udkanten af landsbyen Santenay.
Marken har fået sit pudsige navn Le Passe-Temps, som betyder tidsfordriv, fordi det var her i skellet mellem mark og husly i byen, at høstarbejderne plejede at hænge ud og se tiden an, når vejret tegnede usikkert. Skulle de fortsætte arbejdet eller gå tilbage til byen?
Vinen er lavet som foregående, altså med både afstilkede druer og hele drueklaser, som først ligger i en kølig premaceration i 10 dage, hvorefter gæringen så sættes i gang over varer 15 dage.
Der gæres ved relativ høj temperatur, da Lequin ønsker at udtrække ekstra intensitet og struktur fra drueskindet. Vinen lagrer herefter i 10-12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% nye fade.
Dejlig æterisk, let og lys aroma, syrlig lys frugt, ribs, hindbær, rabarber, kirsebær, knuste rosenblade, garvet læder, grønne blade, masser af træ, vanilje, lakrids og en voldsom lækker syrlighed. Der er en virkelig frisk, livlig og levende nerve i vinen.
Og hold nu op, hvor det smager godt … lys, moden og let syrlig frugt, syrlige kirsebær, ribs, hindbær, dejlig sitrende syre, lidt grøn, blid og blød med mineralske elementer. Denne lethed, rene frugt, syrlighed og nerve er ganske enestående, så igen bliver det 5,5 store houlbergske fingre med stor pil op.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men kan i øjeblikket fås på tilbud til 159,95 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket vel nærmest er helt uhørt for god Bourgogne.
Les Charmes er en lieu-dit, der befinder sig i den sydligste ende af Santenay, hvor den støder op til 1. Cru marken Clos Rousseau. Og næste bourgognevin er også netop en 2012 Santenay Les Charmes fra Domaine Louis Lequin et Fils.
Tilbage i august smagte jeg 2 Santenay bourgognevine fra vinhuset Domaine Louis Lequin et Fils. Det overgår jeg nu og smager 3 Louis Lequin Santenay vine i streg – alle i årgang 2012 – og den første er denne Santenay Clos Genêt.
Den næste piemontiske Barbera var denne 2014 Barbera d’Alba Vigna Martina fra Azienda Agricola Elio Grasso.
Der er tit masser af masser af gode oplevelser i vine lavet på arbejdshest-druen Barbera. Det er de næste par vine nogle gode eksempler på. Den første er en Barbera d’Alba Superiore Froi fra Azienda Agricola Massimo Rivetti.
Weingut Bernhard Koch behøver vist ikke længere den større præsentation her på Houlbergs Vinblog, for jeg har smagt og skrevet en del af vinene fra den unge Alexander Koch. Nu er den gal igen … for jeg smager nu denne 2016 Flemlinger Herrenbuckel Pinot Noir fra den pfalziske vinbonde.
Det er over et år siden, at jeg smagte Jean Michel Gerins Saint-Joseph første gang. Dengang var det i en årgang 
Det er et par dage siden, at jeg sidst har smagt argentinsk Malbec, men det må vi jo så gøre noget ved. Det kan vi fx gøre med denne Alambrado Malbec fra vinhuset Familia Zuccardi, som holder til i Maipú lidt øst for Mendoza by.
Dette blev der især sat en tyk streg under, da familiens kultvin Piedra Infinita i årgang 2016 blev den kun tredje sydamerikanske vin i historien til at få tildelt de famøse 100 point af Robert Parkers Wine Advocate.
Lionel Osmin & Cie er et negocianthus, der ligger i Sydvestfrankrig. De laver både vin samt masser af Armagnac. Det er derfra, at vi nu smager denne Le Roi Bœuf … på ren 100% tanninrig Tannat og med en etiket, der ligner noget fra Dalgårds Tivoli. Men lad jer endelig ikke snyde.
Gensyn er dejlige … og det er dette gensyn også, nemlig gensynet med vinen Trenza Family Collection fra brødrene David og Jonas Tofterup og deres spanske vinhus Bodega Trenza.