Vin nummer to på Sylvaner druen var denne Les Vieilles Vignes de Sylvaner fra Domaine Ostertag i Alsace. Vi er rettere helt præcis i byen Epfig, som ligger en 30 kilometers penge nord for Colmar. I denne ligger by ligger Domaine Ostertag, som drives af André Ostertag, som i 1980 overtog driften af vingården efter sin far, som havde grundlagt huset i 1966.
André er har fået sin vinuddannelse, bl.a. af læremesteren Dominique Lafon i Meursault i Bourgogne, og André har også en helt speciel forkærlighed for Pinot Gris druen, som stammer fra Bourgogne, hvilket jo også klart kommer frem i det tyske navn for druen, Grauburgunder. Da André i 1980 kom hjem og overtog familiedomænet, besluttede han at vinificere druen, ligesom man gør i Bourgogne, og ikke som han gør med de andre Alsace-druer.
André laver da også vine på både Muscat, Riesling, Gewürztraminer, Pinot Blanc samt Pinot Noir … og så en enkelt vin på Sylvaner, nemlig denne Les Vieilles Vignes de Sylvaner. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 50 år, derfor selvfølgelig betegnelsen Vielles Vignes, og de har været dyrket biodynamisk siden 1998 ligesom hele vingården. Stokkene er generelkt mellem 30 og 70 år, hvilket jo giver et dybt etableret rodsystem, som giver en rig mineralitet og stor dybde af smag.
Druerne kommer fra flere parceller, der ligger i landsbyen Epfig, og markerne har en undergrund med ler, sand og småsten jord. Planterne beskæres kort (2 små skud), der bliver mekanisk pløjet, og planterne sker aldrig nogen ukrudtsbekæmpelsesmidler, kemisk gødning, insektmidler eller nogen form for kemikalier. Udbyttet overstiger aldrig 60 hl/hektar.
Ligesom alle vinene fra Domaine Ostertag så håndplukkes der. De hele bundter druer presses forsigtigt og langsomt ved hjælp af en pneumatisk presse, og lagres i tanke med bærmen inden de aftappes i det følgende forår. André siger selv, at vinene kan holde 4 til 5 år, men nydes bedst indenfor de 2 første år.
Duftmæssigt er der knap så meget aroma i denne vin som den foregående, men helt klart mere mineralitet. Smagsmæssigt lidt citrus, grape … men også lidt mere flad, doven eller kedelig i smagen.
Købt på vingården, hvor prisen er omkring 135 kr. Vinrosen i Søborg er dansk importør.
Så startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.
Torsdag var det vinsmagning i Randers Vinlaugh med temaet “Vine fra Tyskland og Alsace – ligheder og forskelligjeder”, og vi havde lokket laughets formand Leif til at indkøbe vinene under rejser i området og til at præsentere vinene, og det blev en super aften med rigtig mange dejlige vine.
Næste vin er også en vin jeg tidligere er stødt på … nemlig vinen Heavyweight, men jeg tror dog at det var deres “Red Blend”, som jeg smagte dengang, og ikke denne Old Vine Zinfandel, som i øvrigt kommer med en forskellig etikette og navn for hver årgang. Her i denne årgang 2009 har vinen tilnavnet Champ Action Jackson.
I skal da ikke lige snydes for de to vine, som jeg smagte i tirsdag, generøs skænket af Jens, en ung, dygtig erhvervstrainée, som en måneds tid besøgte min arbejdsplads. Han donorede flot to flasker rødvin som tak for opholdet, og vi sender da straks en tak tilbage … og jo, vi fik da hurtigt smagt på flaskerne.
Fredag sluttede med denne Amarone fra Azienda Vitivinicola Roncolato, en vin Jesper havde medbragt. Vi er hos en lille producent ikke langt fra den gamle middelalderby Soave, kun et par kilometer fra Verona. Midt mellem de bløde bakker i en solrig dal ligger Azienda Vitivinicola Roncolato, som drives af Antonio Roncolato og resten af hans familie.
Også lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.
Næste vin fra i fredags var denne Côtes de Nuits-Villages fra det lille Domaine Gachot-Monot, som ligger ved byen Corgoloin, knap 2 km. syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er et 5. generations familiedomaine fra 1890 og i dag ledet af Damien og Liselotte Gachot.
Fredag aften bød også på et besøg fra et par gode venner … og så skulle der da lidt mere vin på bordet. Vi startede med denne rosé vin fra Chateau Mourgues du Gres, som ligger ved byen Beaucaire, ca. 20 km. sydvest for Avignon i området Costieres des Nimes, dvs. den vestlige del af Rhonedalen.
Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.