Hos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.
Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.
Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.
Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.
Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?
Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.
Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.
Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.
Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.
Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.
Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.
Rating 6/7 
Med denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt. Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.
De kvindelige vinmagere i Portugal er virkelig fremme i skoene … og det gælder også for næste vin, den imponerende Conceito Tinto fra vinhuset Conceito Vinhos, som holder til på vingården Quinta de Veiga i den lille by Cedovim i Teja dalen nær Vesuvio omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero.
Jeg er i gang med at planlægge en lille sensommer vintur til Kaiserstuhl med vinbuddy Jan … og mens vi snakker, drøfter og planlægger, så kan vi jo passende nyde lidt vine. Jan havde til et lille vores snak medbragt denne Pinot Noir Grillenhügel fra det østrigske vinhus Kulturweingut Johanneshof Reinisch.
Fandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.
Aftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.
Vi fortsætter stort set med samme vin som før … Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken, men nu blot i en ældre årgang 2009 og nu fra øverste kvalitetsniveau, nemlig det som Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach kalder Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller.
For omkring 3½ år siden smagte jeg første gang denne Chardonnay Reserve fra PlumpJack Winery, da Gert E en dag kom på uventet besøg og medbragte denne lille fede amerikaner. Nu serverede han den igen … blindt selvfølgelig, og jeg gættede ærligt talt hverken, at det var Chardonnay eller endsige at det var en amerikaner.
Vi sluttede vinaftenen – som sådan en aften bør – med mere saft og kraft, nemlig med vinen Vigneti di Ravazzol Amarone della Valpolicella Classico fra Azienda Agricola Ca’la Bionda, som meget passende ligger på adressen Via Bionda 4 et par hundrede meter nord for byen Valgatara di Marano centralt i Valpolicella.
Nogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.