Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, Tyskland

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, TysklandSidste vin fra nytårsaften … ren forkælelse, nemlig en fabelagtig Spätburgunder fra Schlossgut Diel, endda en specialcuvée udvalgt af Tom fra Atomwine. Ét enkelt fad, Fass nr. 80 synes Tom var det absolut bedste, så det blev flasket på 150 stk. magnumflasker og fluks sendt til Danmark.

Jeg købte min flaske for nogle år tilbage og havde gemt den til en speciel lejlighed. Vidste dog godt, at det var gode sager, da jeg har smagt vinen for et par år siden, og også tidligere har smagt Diels Spätburgunder “Cuvée Caroline” i både årgang 2005 og 2007 … og været ganske begejstret.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80′erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet. Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle ”erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80 - hele flasken

Nå, men lad os komme til at smage denne Spätburgunder Fass 80 … selvfølgelig – som navnet indikerer – lagret på egetræsfad … hvor lang tid ved jeg dog ikke. Kan ikke finde oplysninger herom. Dette skulle være en “Lagencuvée des Spätburgunders”, dvs. lavet af Spätburgunder druer fra forskellige “lagen”, altså marker.

I glasset fint teglfarvet og transparent. Duften er svag animalsk med det typiske pinotsødme blandet med blyant/grafit, lakrids, modne og mørke moreller og en skøn blidhed. Smagen er fløjlsblød og forførende … rank, blide tanniner og fandens elegant. Det er lidt mere fylde i Diels Spätburgundere end mange andre tyske Spätburgundere … men alligevel en elegance uden lige. Super vin … ren nam nam.

Købt hos Atomwine, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, FrankrigSpilopper og kaos … kan Mischief and Mayhem oversættes til. Det er samtidig titlen på en bog af Elizabeth A. Patterson samt en tegnefilm med Jern Henrik.

Det er imidlertid også navnet på en lille vinhus, som ligger i Aloxe-Corton i Bourgogne. Ikke meget fransk tradition i det navn, men vinene lever imidlertid op til de traditionsrige vine for området.

Mischief and Mayhem – eller M&M som de også selv kalder huset – består af Michael og Fiona Ragg og Michael Twelftree, tre gode venner hvis passion for vin, særligt Bourgogne, inspirerede dem til at starte op med eget set-up i efteråret 2004.

Før dette var Michael Ragg næsten 10 år hos Berry Bros. & Rudd, inden han flyttede til Bourgogne i foråret 2003. Her startede han op som vinkonsulent og winebroker i Aloxe-Corton.

Michael Twelftree er medstifter og samtidig drivkraften bag det Australske vineri Two Hands Wines fra Barossa Valley. Har smagt Pinot Noir derfra, og det er altså også rigtigt godt.

Mischief and Mayhem har et mål – at producere nogle af de bedste vine som Bourgogne kan tilbyde. Veltillavede, elegante og individuelle vine, der hver især repræsenterer både kommune og appellation.

Mange mennesker viger tilbage fra de franske navne, har Michael Ragg fortalt. De har svært ved at udtale dem, så derfor blev vi enige om, at vores lille vinhus skulle hedde noget på engelsk. Min kompagnon foreslog, at vi kaldte det ”Murder and Mayhem” … mord og ødelæggelse. Det er et udtryk, der af og til bruges på engelsk. Men det var nu lidt for drastisk, så vi stoppede ved ”Mischief and Mayhem”.

De to kompagnoner blev også enige om, at de ville skabe etiketter, der var umiddelbart genkendelige, og som konsekvent nævnte druesorter og gav en grundig forklaring om vinen på engelsk – noget som vinfolkene i Bourgogne generelt ikke går særligt meget op i.

Huset ejer ikke selv vinmarker, så det er et negociant firma, og det vigtigste er naturligvis, hvad der tappes i flaskerne. Her er de to Michael’er kræsne, så de har ingen faste aftaler med bestemte vinbønder i Bourgogne, men finder hvert år frem til små og store vinpartier, der lever op til deres krav. Dermed kan deres produktion også svinge meget fra år til år … specielt hvilke vine, som laves i de enkelte år.

Her har vi fat i én af husets topvine fra 2005, en Aloxe-Corton 1’er Cru, og den er lavet fra vinstokke med en gennemsnitsalder på lidt over 45 år, og er høstet fra marker øst og sydvest for den gamle landsby Aloxe-Corton. Vinstokkene står plantet i en blanding af kalksten, jord med god mineral- og jernindhold, lagdelt med småsten.

Vækstsæsonen og høstforhold i 2005 var fremragende. Koncentrationen, balance og modenhed af frugt var alle fremragende. Vinen er lagret 16 måneder på egefade. Der laves kun 1.200 flasker af denne vin årligt.

Duften er også ganske skøn med babybræk (på den gode måde … denne meget animalske duft, som ofte findes i rigtig gode vine), mørke kirsebær, figner, lidt røgede toner, nelliker og svage krydderier. Hmmmm, god start. Smagen er både syrlig, blød … meget let og frisk, godt med fine tanniner, god struktur, god balance og meget ren i smagen. Det smager altså godt … og nok aftenens bedste vin so far. Spændende hus, som jeg ikke er stødt på før.

Købt i Frankrig … herhjemme forhandles vinen hos FineWines.dk … men denne flaske er ikke fundet herhjemme. Et gæt på en pris i Danmark vil være omkring 400 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USA

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USAIgen PlumpJack … og igen ren drikkeglæde fra Napa Valley. I øvrigt ligger PlumpJack Winery ganske tæt på andre kendte vingårde i Napa, fx blot en kilometer fra Opus One, Dominus Estate og Robert Mondavi … og derudover også ganske tæt på Stap’s Leap og Montelena. Sidstnævnte ligger vel blot 10 kilometer længere mod nord. Lyder som et område, der er værd at besøge.

Læg dertil, at PlumpJack også driver Carneros Inn, et stort ferie-resort med hotelværelse, hytter, huse, restauranter, café, spa, butikker … alt sammen selvfølgelig med udsigt til skønne amerikanske vinmarker. Derudover driver PlumpJack faktisk et tilsvarende resort PlumpJack Squaw Valley Inn længere mod nord ved North Lake Tahoe.

Der er tale om en Syrah på blanding af druer fra Jan Krupps Stagecoach Vineyard i de østlige bjerge i Oakville og Lee Hudsons Henry Drive Vineyard fra Carneros District. Udover at der kun kommer sublim kvalitet fra Lee Hudsons marker, er blandingen af Valley og mere kølig frugt en lille genistreg. Oveni er Stagecoach Vineyard almindeligt anerkendt for at frembringe den måske bedste Syrah-frugt i Napa Valley.

Vinen trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og der er laves årligt omkring 1300 kasser af denne vin. Vinen har lagret 17 måneder på 40% ny eg og 60% eg, som var været brugt én gang tidligere. Alle fade er lavet af bødkere fra Bourgogne, henholdsvis François, Meryeiux, Gillet og Siruge.

Duftmæssigt var denne vin en fantastisk oplevelse … intet mindre. Der er kostald, blommer, røget bacon, nytårskrudt, sødme, kaktuspiller, oliven og lidt jord eller muld. Smagen er fyldig, cremet og samtidig rustik, der er svage pebernoter … men meget svagt, der er krydderier og fin tannin. Igen en ordentlig mundfuld, men meget behagelig. Smagen er lidt Rhône-agtig, og duften løfter vinen et godt hak opad. Thumbs Up.

Forhandles herhjemme af GoodGrape, hvor prisen er 349 kr. for en årgang 2007. På vingården i USA koster vinen 52 USD.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, Frankrig

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, FrankrigMed næste vin røg vi til et fabelagtigt, lille vinhus i Rhòne, nemlig Domaine Mathilde et Yves Gangloff, som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Gangloffs La Sereine Noir kommer fra forskellige parceller med gamle vinstokke: Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke ny eg under den ca. 18 måneder lange lagring, og han iblander 5-10% Viognier. Den svulstige etikette er selvfølgelig er malet af hans bror.

Duftmæssigt er vinen lidt mere feminin end Rhône vinene generelt, men der er fortsat røget bacon, en meget ren og klar frugt, lidt lakrids og jord. Virker ikke svulstig i næsen på nogen måder, og i smagen er Syrah’en gemt godt væk … ikke den store peberkværn, men derimod meget frugtrenhed, og en meget blød vin … smager sindssygt godt … selv på dette tidspunkt … godt langt inde i smagningen, hvor alkoholprocenterne begynder at have deres virkning. Hvor jeg dog bare elsker klassisk, godt håndværk.

Købt hos Jysk Vin, pris 695 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, Australien

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, AustralienSå kom der sgu også en monstervin på bordet. Jeg har tidligere været forelsket i de australske bulderbasser og Shiraz’er, men har de seneste år haft det svært med dem. Imidlertid skal man ikke fornægte god vin, når man smager det … og her er én af slagsen.

Vi har her en Old Vine Grenache fra Troy Kalleske, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen, men I får lidt om manden igen.

Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og den mark “Johann Georg Shiraz” er opkaldt efter Troys forfader og er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark, som giver druer til topvinen Kalleske Johann Georg Shiraz.

Vingården ejer i dag knap 50 hektar vinmarker med Shiraz, Grenache, Cabernet Sauvignon, Semillon, Chenin Blanc, Mataro, Petit Verdot, Durif, Viognier, Tempranillo og Zinfandel. Vinstokkene varierer i alder og den ældste vinmark har – som nævnt – stokke tilbage fra 1875, og den gennemsnitlige alder for stokkene er omkring 50 år.

Disse gamle vinstokke har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer i Australien, bl.a. har vingården i mange år leveret druer til Penfolds legendariske topvin Grange. I 2008 udløb kontrakterne dog for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds Grange. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu selv til vinen Kalleske Eduard Shiraz, der fik premiere i 2008 årgangen.

Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.

Troy Kalleske er – udover at være 7. generation Kalleske på vingården i Barossa – også uddannet ønolog fra universitetet i Adelaide. I studietiden blev Troy tildelt ikke mindre end tre stipendier, herunder den prestigefyldte Medal for Bachelor of Agricultural Science fra den australske Wine and Brandy Industry Association. Efter endt studietid arbejde Troy derefter hos bl.a. Penfolds, Veritas, Seppelts, Miranda, Lindemans og Kendall-Jackson inden han i 2002 vendte hjem og overtog driften på familie vingården.

Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien. Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ.

De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Og denne Old Vine Grenache er nok én af de allerbedste Grenache-baserede vine i Australien. Stokkene er som altid de buskvinstokke, plantet i 1935, der står i Kalleskes bedste Grenache-mark. Troy Kalleske mener, at det er vigtigt at høste Grenachedruen meget sent, sådan at dens simple, søde, slikagtige aromaer har nået at udvikle sig både dybere og mere komplekst. Samtidig satser Troy på brugen af de naturlige, vilde gærstammer og meget høje gæringstemperaturer – op til 35°C. Det sikrer samtidig stor ekstraktion af aroma og smag.

Derudover har vinen lagret på gamle franske og amerikanske egetræsfade. Vinen trækker i bedste aussi-style hele 15,5% … så der er bestemt dømt bulderbasse.

Men det er sgu en fantastisk vin. Mørk som natten i glasset … havde også været skuffet, hvis det havde været anderledes. I næsen masser af lag af aromaer som mørke og overmodne kirsebær, blomme i Madeira, læder, kakaobønder, chokolade, brændte mandler, fugtig muldjord, toastbrød og sød pibetobak. Hold da op en omgang koncentreret druesaft af en anden verden. Smagen er overmodne blommer, svag peber, krydderier … men det hele fløjlsblødt, silkeagtigt … men med stor kraft og saft. Hold da op en vin. Jeg havde haft vinen i køleskabet nogle år … og egentligt frygtet at den ville skuffe, men jeg er sgu begejstret …. flot, flot oplevelse. Faktisk bedre end fx Penfolds.

Købt hos Atomwine, pris 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2001 Viñedos de Páganos, El Puntido, Rioja, Spanien

2001 Viñedos de Páganos, El Puntido, Rioja, SpanienOnsdag blev sluttet af med en pragtvin fra Viñedos de Páganos, som er et af flere vinhuse, som ejes af Viñedos de la familia Eguren. Vinen er en 2001 El Puntido enkeltmarksvin fra Rioja i Spanien, eller helt præcis fra området ved byen med navnet Páganos i Rioja Alavesa.

Eguren familien har lavet vin siden 1870. Erfaringerne er således gået fra generation til generation, og huset laver nogle af de bedste vine i Rioja. Familien har adskillige gange været kåret til årets vinproducent i Spanien. Vinmager Marcos Eguren har ligeledes vundet adskillige priser for sit fantastiske arbejde med familiens vine.

Viñedos de la familia Eguren laver en række af Spaniens bedste vine, hvilket sker under vinhusene Dominio de Eguren, Sierra Cantabria, Viñedos Sierra Cantabria, Señorio De San Vicente, Tesa La Monja og Viñedos de Páganos. Det hele startede med den klassiske Rioja serie fra Sierra Cantabria. Siden kom enkeltmarksvinene San Vicente og Finca el Bosque.

Familien producerer også de bedste Toro-vine, der kan opdrives, navnene er Numanthia og Termanthia. Seneste skud på den imponerende stamme er den ekstremt magtfulde og koncentrerede Amancio. I jubelårgangen 2001 er den blandt de absolut bedste Riojavine, og det samme gør sig gældende for denne  2001 El Puntido, der også produceres af Marcos Eguren.

El Puntido er endnu et projekt, som Marcos opstartede i 1998 og idéen er at bringe vinfremstillingen så tæt på dyrkningsstedet som muligt. Og da El Puntido marken ligger i Pàganos-Laguardia i Rioja Alavesa, opførte man derfor et splinternyt vineri udelukkende til denne enkeltmarksvin. Produktionen er som med så mange af Sierra Cantabrias vine særdeles begrænset. Behandlingen i vineriet er også konsekvent og meget omhyggelig.

El Puntido marken er på 25 hektar, er tilplantet i 1975 og har i alt 84.175 vinstokke. Det er selvfølgelig ren Tempranillo, og vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt solbær, blommer, hindbær, engelsk lakrids, brændte toner, røget bacon, eg, vanilje, ost, meget animalsk, nærmest som en fårestald … dufter af noget godt. Og smagsmæssigt indfrier vinen bestemt løfterne fra duften, for der er dem klassiske Tempranillo sødme, fad, solbær … også godt med tannin, selvom vinen er 12 år gammel. Tanninerne er faktisk meget intense og tilstedeværende og en vinen afslutter i en fantastisk flot eftersmag. Klassevin.

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 300 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra, Piemonte, Italien

Den anden vin fra Azienda Agricola Conterno Fantino var den berømte Barolo Sori Ginestra, dvs. vinen som i 1987 kom på forsiden af Wine Spectator og gjorde vinhuset internationalt berømt. Husets Ginestra mark er på 3 hektar, og vinstokkene på marken er lidt yngre end på Mosconi marken, nemlig mellem 25-30 år.

Af andre kendte vinhuse, som har parceller på Ginestra er bl.a. Elio Grasso, som vi i øvrigt vender tilbage til lige om lidt, samt huse som Domenico Clerico, Paolo Conterno og sikkert nogle stykker mere. Ginestra er samtidig også én af de ældste vinmarker i Monforte.

Robert Parker’s The Wine Advocate gav denne 2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra 95 point i juni 2013 med kommentarerne: “Last in the lineup is the 2009 Barolo Sori Ginestra that incorporates many of the high points of the two wines described above. You get the toasted spiciness of the Barolo Vigna del Gris as well as the Nebbiolo brightness of the Barolo Mosconi. In between those two poles are shades of licorice, spice, balsam notes, crushed granite and cedar. The wine is stacked tall, one plush layer on top of the next and the palate is rewarded with a lovely quality of tannin that is firm and unyielding  but also polished and tight at the same time”.

Vinen laves på nøjagtig samme måde som Mosconi’en, så det skal jeg ikke trætte jer mere med.

Vi springer derfor over til smagningen af vinen. Duftmæssigt lidt i samme boldgade som Mosconi’en, måske en anelse mere krydret og mineralsk. Smagsmæssigt mærkes der klart en forskel, idet denne vin er en smule skarpere og hårdere i tanninerne.

Virker mere mineralsk, men igen et fabelagtigt godt glas vin med masser af frugtsyre, intensitet og flot balance.

De fleste anmeldere rangerer denne vin over Mosconi’en, men jeg synes Mosconi’en er en tak bedre … men der er nok heller ingen tvivl om, at denne vin nok er mere velegnet til at ligge nogle år … så skal den nok vise sit sande jeg. På alle punkter en meget flot vin, som man kan glæde sig til om nogle år.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, og prisen er 499,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, SpanienVores vinaften blev afsluttet med manér, idet Jan havde medbragt den velkendte Alión fra Bodegas y Viñedos Alión i Ribero del Duero, én af Bodegas Vega Sicilias vingårde.

Lidt sjovt, idet jeg for mindre end en måned siden smagte en anden vin fra én af Vega Sicilias andre vingårde, nemlig en 2004 Bodegas y Viñedos Pintia i Toro området. Dengang skrev jeg lidt om vinhuset Bodegas Sicilia, så det indlæg vil jeg starte med at henvise til.

Alion ejendommen er fysisk adskilt fra Bodegas Vega Sicilia. Der er plantet 12 hektar vinmarker omkring de 2.000 kvm. nye lager-, lagrings- og kontorfaciliteter, 18 hektar i nabodistriktet Padilla og 80 hektar på Bodegas Vega Sicilia jorder. Totalt udgør Alions vinmarker 110 hektar.

Der fremstilles kun den ene vin på Bodegas y Viñedos Alión, og den fremstilles selvfølgelig på 100% Tinto Fino og lagres typisk 13-15 måneder på små, nye franske egetræsfade.  Klassisk Ribera del Duero vin med forførende saft og spændstighed. Alion bliver bare bedre og  bedre siden den første årgang i 1991. I dag er Alion et af de bedste køb i Ribera del Duero, og årgang 2009 også et særligt godt år i området.

Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Pintia og Alion er Xavier Ausás López de Castro, mens ansvarlig for markarbejdet er Enrique Macías Gomez.

Duftmæssigt mørke bær, chokolade, rosin, blæk eller grafit, læder, svare krydderier, spanske chorizo pølser, vanilje og eg. Smagen er blød, cremet, venlig og intens. Tanninerne er bløde og varme, der er lidt peber i smagen, røg og en anelse sødme. Kan ikke umiddelbart sige, om den er bedre end Pintia … dertil skal man nok have vinene ved siden af hinanden, men den smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Château de la Tour, Clos-Vougeot Grand Cru, Bourgogne, FrankrigSteffen havde sørget for aftenens kultvin, en Clos-Vougeot Grand Cru vin fra Château de la Tour. Clos-Vougeot eller Clos de Vougeot, som den korrekt hedder, er én af de klassiske, berømte Grand Cru vinmarker i Côtes de Nuits, grundlagt i det 12. århundrede af munkene i klosteret Abbaye de Citeaux, delvis omkranset af gamle mure og er på i alt 50 hektar, som ikke mindre end 80 vingårde ejer dele af. Vi er i simpelthen i hjertet af Bourgogne ved siden af ​​Musigny, Romanée og i nærheden af ​​Chambertin.

Château de La Tour ligger ved byen Vougeot i Bourgogne og er ejet af Jeanne Labet og Nicole Déchelette med Jeannes søn François ved roret. Château de la Tour er grundlagt tilbage i 1890, hvor slottet blev bygget af netop Labet og Déchelette familierne. Begge familier havde på det tidspunkt allerede været beskæftiget med vinproduktion siden det 15. århundrede.

Château de la Tour ejer 6 hektar af Clos de Vougeot og er dermed den største ejer blandt de mange vingårde her. Nogle af slottets parceller ligger i midten af Clos de Vougeot og resten ligger op mod den nordlige mur. Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Det siges, at druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af grand cru-kvalitet, men den problemstilling er vi så ude af her.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså en halv flaske pr. vinstok ! I et normalt år sælger slottet omkring 20.000 flasker.

François Labet bærer familiearven med stort ansvar og med respekt for både tidligere og fremtidige generationer. Så bæredygtighed tages meget alvorligt, og han gør alt for at fremelske vinens terrior. Alle vinmarker bearbejdes økologisk, og François’ ordsprog er; “Pas de Bons Vins sans des Bons Rosin”, hvilket kan oversættes til, at der ikke kommer god vin uden gode druer.  Der arbejdes derfor med streg beskæring, ligesom høsten sker manuelt og med en ekstrem streng sortering efterfølgende. De transporteres selvfølgelig også i små kasser med huller for ikke at blive beskadiget.

Efter sortering køles druerne ned og en syv til ti dage af kold udblødning begynder. Temperaturen stiger langsomt og gæringsprocessen hæver temperaturen til 32 grader. Efter en måned tappes vinen på fade. Lagringen varer i 18 måneder og finder sted på 75% nye 228 liters egetræsfade fra Nevers i det centrale Frankrig, mens de resterende 25% lagres på 2-3 år gamle fade. I god tid, før aftapningen på flaske, stikkes vinene sammen. Vinen er tappet på flaske uden klaring og filtrering.

Lad os for pokker da smagen vinen. Duftmæssigt lidt modellervoks, hindbær, salvie, mynte, estragon, lakrids, kød og bacon tilsat en smule lak eller fernis. Det kan lyde lidt uhyggeligt, men den dufter faktisk ret fantastisk … måske en anelse ung endnu. Smagen præges af stramme tanniner, lidt tjære, grønne noter … men også en stor og lækker blødhed. Tanninerne sætter sig markant i overmunden, og der fornemmes også lidt alkohol grundet den unge alder. Stor vin og stor årgang, men kunne måske tåle nogle flere år i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Har svært ved at finde en dansk importør, men det er vin til omkring 100 dollars udenbys.

Vinanmeldelse 6/7