Restauranter & vinbarer

Vinaften hos Restaurant Fru Larsen

Skriv en kommentar

Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Syltede hvide asparges med parmesanflager
Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Glaskål med creme
Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel
Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Okserulle med et eller andet fyld
Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Små knækbrød med kantareller & creme
Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

Brød og luftig smør
En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde
Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær
En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras
Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde
Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager
Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Sødt til kaffen 1

Sødt til kaffen 2

Sødt til kaffen 3
Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

Vinanmeldelser

2008 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Gert bød også på en slat vin som opvarmning til lørdagens gourmetbesøg … og en fabelagtig Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … alias David Reynaud, en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux, faktisk kun 1-2 kilometer fra Alain Graillot, som jeg smagte for omkring en uges tid siden … og købte et par flasker fra.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

Og hvor er denne vin da bare klar til at drikke lige nu. Helt spot on. I næsen er den voldsomt landlig, rustik og animalsk med stald, mørke bær, lavendel, peber, lakrids … og den biodynamisk produktion fornægter sig heller ikke. De biodynamiske vine får tit en lidt speciel duft … men her spiller det bare totalt. Jeg kan bare sidde og dufte til denne vin i lang, lang, lang tid. Klasse.

Smagen er kødfyldt med bacon, flæsk, mørke bær, grønne grene, blæk … er meget tør, men voldsomt elegant med et køligt touch. Føj, det smager sgu også bare ret godt. Virkelig en dejlig vin fra Nord-Rhône … sådan skal det bare laves.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2010 Giovanni Almondo, Roero Riserva, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Efter Giovanni Almondos flotte hvidvin Roero Arneis Bricco delle Ciliegie og den helt fantastiske Barolo fra Oberto, så havde jeg valgte endnu en vin fra Almondo … hans Roero Riserva, som måske i nogen grad kunne tage kampen op med Barolo’en. Og det er ikke meget galt, for dette er altså også bare flot, flot Nebbiolo.

Jeg har smagt vinen tidligere, blot i en årgang 2008, og dengang fik den høje lovprisninger, bl.a. gav Robert Parker vinen 94 point og udtalte; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red.

A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op.

Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en Nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

Modsat den foregående Barolo, så kommer druerne til denne Roero Riserva fra marker ved Montà d’Alba i Roero, dvs. omkring 10 kilometer nordvest for Alba by og omkring 20 kilometer nord for Barolo. Ikke den store afstand, men alligevel en helt anden vin, og en jordbund med 45% sand, 35% silt (finkornet sand) samt 20% ler og kalksten. Selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Næsen virker kold og rustik med syrlige kirsebær … meget intens frugt, blæk, timian, tranebær, eg, kælder, babybræk, grønne noter … og smagen er også syrlige kirsebær, kraft og elegance, godt med tanniner og syre … lige så god som Barolo, men virker lige nu meget ung og mere grov og kantet i udtrykket. Helt sikkert en vin, som vil vinde lidt ved nogle år i kælderen … eller hvor man nu gemmer sine vine.

Købt hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2007 Andrea Oberto, Barolo Vigneto Brunate, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin havde jeg glædet mig til … og ikke uden grund, for det er nemlig en Barolo fra den berømte topmark Brunate, som ligger halvvejs i Barolo og halvvejs i La Morra. Vi er med denne vin hos Azienda Agricola Andrea Oberto, som netop ligger ved byen La Morra i det skønne Piemonte.

Andrea Oberto var oprindelig lastbilchauffør, og så passede han derudover 3 hektar vinmarker, som han havde arvet fra hans far. De fleste af druerne blev solgt til den lokale kooperativ Cantina Soziale, mens en lille del blev lavet til vine og drukket af familien eller solgt til private kunder i store demijohns.

Senere opgav Andrea dog jobbet som lastbilchauffør og helligede sig sin passion for vin. Og de 3 hektar vinmarker er nu blevet til 16 hektar, og den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker. Og fra kun at blive solgt lokalt, så eksporteres Obertos vine nu over hele verden. Og det er godt for os.

I dag er sønnen Fabio Oberto også indtrådt i familieforetagendet, og sammen med faderen laver huset en række rigtig spændende vine, nemlig 11 forskellige, bl.a. Delcetto, Barbera, Langhe og selvfølgelig Barolo, hvor denne Barolo Vigneto Brunate er husets topvin.

Druerne til vinen kommer fra marken Brunate i La Morra. Oberto ejer 0,6 hektar af denne berømte mark, hvor Nebbiolo vinstokke er plantet tilbage i 1973. Høstet med lavt udbytte og yderligere koncentration ved at bløde ca 10 % af mosten fra. Modnet 26 måneder på fad – delvist store, gamle fade og små, nye fade, derefter 2 måneder på ståltank og endelig 6 måneder på flaske. Der laves 3.500 flasker af denne vin årligt.

Og hvor er der her bare fabelagtig vin … lige mig. I næsen sorte bær, næsten enebær i kombination med modne kirsebær, ganske animalsk i udtrykket. Der er jord, kælder, trøfler, sorte oliven, blid gazebind og lidt alder fornemmes også. Denne duft er simpelthen bare lige i skabet. Hmmmmm.

Og hold nu op, hvor smagen den bare godt. Ved godt, at jeg nok fortsat er novice med Barolo, som jeg ikke har drukket sindssygt meget af, men dette er sgu godt. Vinen er rund, blid … tanninerne er voldsomme, men fantastisk integreret i syren, som bare er markeret … og ellers blid og glat. Der er kirsebær, elegance og blidhed. Det er nærmest en meditationsvin … fuck det smager godt, og jeg er oppe på den helt store remskive i min rating, så big Thumbs Up for den tidligere lastbilchauffør.

Købt hos Bichel Vine, pris 499,95 kr.

Rating 7/7    

Vinanmeldelser

2013 Giovanni Almondo, Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Drengeaften med gamle kolleger, og optakt med et par gode vine, hvor den første vin var denne Roero Arneis Bricco delle Ciliegie. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for. Og det er jeg fortsat. Vi er hos vinhuset Giovanni Almondo, som ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba.

Vinhuset Giovanni Almondo er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenicos far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, 700 af Arneis og 800 af Nebbiolo, og blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker. I takt med salget begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker. I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker, 55.000 flasker Arneis, 7.000 Barbera, 20.000 Nebbiolo, 5.000 Brachetto og 1.000 Freisa. Udvidelsen af vinmarkerne har været på i alt 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba.

Og Domenico har siden starten haft succes med hans vine. Vinene fra Giovanni Almondo får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker, og netop denne hvidvin på druen Arneis er rated flere steder som Piemontes bedste Arneis. Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen.

Hos Giovanni Almondo kommer druerne til denne vin fra en enkeltmarks Arneis fra nordvent mark med sandede jorde. Her får Arneis en langsom modning og bevarer friskheden. 80% af vinen gæres og lagres på ståltank, de resterende 20% fadgæres for at give lidt ekstra fylde og kompleksitet.

I glasset er det en meget aromatisk vin, som dufter af fersken, eksotiske frugter, blomster, kvæde … ganske aromatisk og indbydende. Smagen er blød, fed, fyldig, nærmest lidt varm-krydret. Virker let perlende, men har også fin syre, så det hele ikke bliver for meget. Rigtig skøn hvidvin. Jeg er stadig vild med den.

Købt hos Bichel Vine, pris 149,75 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Tirsdag var Jan forbi … og hvad er så bedre end et godt glas vin? Og så fra én af mine ynglings vinmagere, nemlig Alvaro Palacios. Han er jo om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine. Her er det dog en Rioja vin fra Palacios, nemlig hans Propiedad … ren Grenache fra 90 år gamle vinstokke.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Og én af disse vine er denne Propiedad, hvor druerne jo netop kommer fra familievingården Palacios Remondo, helt præcis markerne Valviejo, Valmira og Las Mulgas. Vinen er – som nævnt – lavet på ren Grenache fra 90 år gamle stokke, og lagret 14 måneder på 50% nye, franske barriques, mens den resterende del barriques har været brugt én gang tidligere. Vinen har fået 99 point (ud af 100 mulige) i den spanske vinguide Guía Proensa, som kalder vinen verdensklasse Rioja af Alvaro Palacios. De slår fast, at Palacios Remondò Propiedad 2010 sandsynligvis er den bedste Palacio Remondò Propiedad af nogensinde!

Der laves flere slags Palacio Remondò Propiedad, bl.a. én på et blend af Tempranillo, Grenache, Graciano og Mazuelo, men jeg mener nu, at den bliver kaldt Propiedad H. Denne Propiedad – uden et H – er topvinen fra Palacios Remondo og altså udelukkende på Grenache.

Og hvilket kraftværk af en vin. Blid, kølig og alligevel med power … men ganske elegant. Lad os starte i næsen … det lød vist forkert. Vi starter med at dufte, og her mødes du af mørke bær, modne røde frugter … næsten helt indtørret frugt, mineralitet, lakrids, vanilje, kaffe … lidt ovre i en espresso, tobak, jord … ganske kompleks. Der er ikke én note, som dominerer helt vildt og stikker af fra de andre … nej alle noterne er ganske blide.

Smagen er præget af god balance og fin elegance. Nem at drikke … er ganske behagelig og efterlader dig med et køligt og elegant aftryk. Der er fint med frugt … sgu ganske godt håndværk og bekræfter mig endnu en gang i min smag … Alvaro Palacios er én af de bedste vinmagere i verden. Palacios er gud kunne man næsten fristes til at sige. Klart 5,5 Thumbs Up … og det skulle måske endda have været 6 Thumbs Up. Nogle dage er man bare fedtet … og andre dage mere rundhåndet … sådan er livet. Men vi læner os fandme op ad fremragende.

Købt i Vinspecialisten, men kan ikke finde en pris på den i dag. Lillebroderen Propiedad H koster 230 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Denne Nipozzano Vecchie Viti kommer netop fra sidstnævnte vinslot, og er en ny vin i deres program, men lavet med druer fra en lille parcel af specielt gamle vinstokke.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Castello di Nipozzano er Marchesi de Frescobaldi mest berømte og historiske ejendom. Placeret forsvarsmæssigt godt på toppen af en klippe med udsigt over dalene og ved floden Arno, ligger slottet Nipozzano … ca. 10 kilometer øst for Firenze og omgivet af slottets vinmarker, der har æren for den store berømmelse i dag.

Slottet stammer tilbage fra år 1000, og navnet Nipozzano betyder “uden en brønd”. Det fortæller om områdets generelle mangel på vand og vandets betydning for dyrkning af vindruer. Der ligger dokumentation for, at vinene fra Nipozzano allerede var berømte i renæssancen, og at store kunstnere som Donatello og Michelozzo Michelozzi regelmæssigt har købt vin fra godset.

Slottet kom i familiens eje i 1855, da Marchese Vittorio degli Albizi kom hjem til sit fødested efter en tur i Bourgogne. Marchesen var i familie med de nuværende ejere og var ekspert i vindyrkning. Han introducerede druerne Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Pinot Noir til Nipozzano, og de dyrkes alle den dag i dag. Specielt Cabernet Sauvignon og til en vis grad Pinot Noir har nydt godt af mere end et hundrede års akklimatisering og kulturelle traditioner. De danner, sammen med Sangiovese, grundstammen til de store toscanske vine, og udtrykker stadig personligheden i vinene fra ejendommen.

Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva er selvfølgelig også Sangiovese, helt præcist 90%, mens resten består af henholdsvis Malvasia Nera, Colorino og Canaiolo. Vinstokkenes høje alder betyder, dels at man får et mindre udbytte, men med mere smagskoncentrerede, dels at stokkene grundet deres vidtforgrenede rodsystem har konstant adgang til væde, hvilket giver en hurtigere og mere optimal modning af druerne.

Lavet med 20 dages maceration med pumping over to gange dagligt. Derefter gæres vinen ud på cementtanke med efterfølgende 24 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 2 måneder. Som nævnt er vinen ny, og årgang 2011 derfor første år.

I næsen er der ingen tvivl om vinens italienske ophav … klart italiensk stramhed med balsamiske toner, syrlig bær, blæk, lidt engelsk lakrids, grønne blade, blomster, nødder og krydderier. Smagen er frisk, dejlig frugtrig og helt efter bogen godt med syre og tørhed. Der er også lidt kølighed og mineralitet, som gør oplevelsen mere kompleks. Sammenlagt en rigtig skøn Chianti.

Købt hos Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Badet Clément & Co, Les Jamelles Sélection Spéciale Cabernet-Merlot, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste weekend smagte jeg også denne Les Jamelles Sélection Spéciale Cabernet-Merlot, som er lavet hos det store vinhus Badet Clément & Co, som er etableret i 1995 af Catherine & Laurent Delaunay. Det hus er jeg stødt på én gang tidligere.

Huset hører til blandt nogle af de yngste vinfirmaer i Frankrig. Både Catherine og Laurent er uddannende ønologer fra Bourgogne, men har også arbejdet i den nye vin verden med oversøiske vine. Dette giver en perfekt kombination af den klassiske og den moderne tilgang til vinproduktion, og firmaet har blandt andet tilført nye og moderne tanker til den franske vin-kultur.

Firmaet er familieejet og producerer især vin fra Languedoc Roussillon og Bourgogne. Selve firmanavnet Badet Clément & Co kommer fra et gammelt Bourgogne firma, som Catherine og Laurent har arvet fra deres bedstefader.

Badét Clément & Co har 4 fuldtids vinmagere ansat og ejer et stort produktionsanlæg i Minervois. I tillæg til dette produceres vine fra Rhône og Bourgogne. Firmaets vigtigste vinbrand er Les Jamelles, som har vundet utallige udmærkelser igennem årene. Der laves en række vine under navnet Les Jamelles, og jeg har talt mig frem til 26 forskellige vine, heriblandt selvfølgelig denne Sélection Spéciale Cabernet-Merlot, som hører til blandt husets bedste.

Badet Clément & Co kontrollerer vindyrkningen hos de vinbønder, hvorfra druerne købes, vinfremstillingen, aftapning af mere end 10 millioner flasker om året, kvalitetskontrol i eget laboratorium, grafisk design i eget grafiske studie), markedsføring og distribution i mere end 40 lande, så der er tale om en stor historie.

I 2003 købte Badet Clément & Co også DVP-Domaines & Vins de propriété Bourgogne, et selskab med speciale i at markedsføre vine fra uafhængige producenter fra Bourgogne. I 2005 købte firmaet også Abbotts, en specialproducent af AOC vine fra uafhængige vinbønder med produktion af AOC vine i Languedoc-Roussillon.

Her har vi en vin, som kommer fra produktionsanlægget i Minervois, nemlig en ved med betegnelsen Pays d’Oc. Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin “Vin de Table”. Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon. Ifølge forordningen fra 15. oktober 1987 skal en vin med appellation ”Vin de Pays d’Oc” være produceret og vinificeret i en af følgende franske ”departementer”: Gard, Hérault, Pyrénées-Orientals og Aude og må udelukkende fremstilles af 31 udvalgte druesorter. Den officelle autorisation til at bruge ”Appelation Vin de Pays d’Oc” til vinen bevilges kun efter en streng kontrol af certificerede komitéer.

Denne Les Jamelles Sélection Spéciale Cabernet-Merlot bærer endda navnet Catherine M. Delaunay på etiketten. Vinen er da også lavet af den franske pige, og lavet på 73% Cabernet Sauvignon og 23% Merlot. Alle druerne til vinen kommer fra forskellige marker syd for Minervois regionen, mens 30% af Cabernet Sauvignon druerne kommer fra marker i Malepère regionen. Alle druerne er købt hos lokale vinbønder, som dyrker druerne på kontrakt med Badet Clément & Co. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 15 år. Vinen er lagret 10 måneder på eg.

Duftmæssigt er vi ovre ved de mørke bær, solbær, mørke modne kirsebær, vanilje, eg, krydderier og våd skovbund. Smagsmæssigt en kraftig vin, blød og behagelig. Den præges af de mørke bær, meget fyldig, godt med frugt. Den er let krydret og har fået godt med sol. Allround, fyldig vin, som de fleste vil kunne lide.

Herhjemme forhandles Les Jamelles bl.a. af Theis Vine, og ellers fås vinen i Dansk Vinlager, hvor en kasse med 6 flasker kan erhverves for 499,95 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2012 Union Wine Company, Kings Ridge Pinot Noir, Oregon, USA

Skriv en kommentar

Det er ikke mange uger siden, at jeg sidst smagte Pinot Noir fra Oregon … og sidste weekend smagte jeg en anden flaske af den herlige eliksir fra Oregon, nemlig denne Kings Ridge Pinot Noir fra vinhuset Union Wine Company, som holder til tæt ved byen Tualatin i Willamette Valley … en 15-20 kilometer syd for Portland.

Union Wine Company er grundlagt i 2005 af Ryan Michael Harms. Han havde nogle år forinden flyttet til Oregon, og havde arbejdet hos flere vinhuse, inden han selv grundlagde Union Wine Company. Han ville ikke acceptere, at vine lavet i Oregon skulle være dyre, så én af grundtankerne hos Union Wine Company er produktion af kvalitetsvine til menneskepenge.

JP Caldcleugh er ansat vinmager og hjælper Ryan med produktionen. JP havde inden skiftet til Union Wine Company arbejdet 12 år på førende vingårde i Californien, Australien og New Zealand.

Ryan Michal Harms driver udover Union Wine Company også vinhuset Christopher Michael Wines sammen med hans bror Eric Christopher Harms.

I begge vinhuse produceres vinene med druer købt fra vinbønder rundt om i Oregon, og hos Union Wine Company betyder det en produktion af 3 forskellige serier af vine, nemlig først vinen Underwood, som laves i en Pinot Noir og Pinot Gris udgave … og de sælges både på flaske og dåse.

Topvinen hedder Alchemist og laves i 2 udgaver på henholdsvis Chardonnay og Pinot Noir. Og så er der denne Kings Ridge, som laves i 3 udgaver, nemlig Pinot Gris, Riesling og Pinot Noir. Og det er lige præcis den sidste vi her har fat i … nemlig i årgangen 2012.

Og er det så den eliksir, som jeg havde forventet? Nej … knap nok. Kvalitetsmæssigt når vi ikke en vin som 2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard. Slet ikke. I næsen … og glasset for den sags skyld … er vinen mørkere. Der er bitre kirsebær, grønne toner og krydderier … og den elskelig Pinot duft med stald og finesse er svær at finde.

Smagen er i starten meget skarp og bestemt ikke imødekommende. Det skal dog med til historien, at vinen – med lidt tid og varme i glasset – vinder en smule og åbner sig mere. Så afsløres flere nuancer og en ganske okay syre … men helt stort bliver det aldrig. Og det er vel også ganske okay … men til prisen fås langt bedre tysk Spätburgunder.

Købt hos Smalle Vine, pris 149 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2009 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Vi sluttede Randers Vinlaughs Nord-Rhône smagning med en Côte-Rôtie … hvad ellers? Og selvfølgelig fra det store vinhus E. Guigal, som jo netop er verdensberømt … nærmest kult for deres vine fra dette, lille eksklusive område.

Det er specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i denne årgang 2009 har den senest fået 94 point af Parker.

Côte-Rôtie kan oversættes til “de ristede skråninger”. Området består af et plateau og en skråning der er opdelt i to: Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier. Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, helt præcist 4%, så kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker. Der laves årligt hele 220.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, fin frugt, bacon, peber, oliven, cigaræsker, røg, vanilje og en smule krydderier. Smagen er kold, kølig og kødfuld … power og elegance forenes i ét sammen med fin syre, blæk og tanniner. Varmer … næsten lammer dig i mundhulen med frugt, power og kølighed … multo elegant. Flot vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 389,75 kr,

Rating 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger