2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, Piemonte, Italien

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D'Alba, Piemonte, ItalienTirsdag bød på 2 spændende vine, begge fra vingården/-producenten SenZanome, som er ejet af en flok vininteresserede danskere. Vingården Senzanome er beliggende i byen Monforte d´Alba, og der ejes 2,5 hektar vinmarker med 80% Nebbiolo og 20% Barbera. Halvdelen af vinstokkene har en alder fra 25 – 60 år og disse står på ”Bricco San Pietro”, der har status som enkeltmark.

Pasning af vinmarkerne, vinificering og aftapning har danskerne overladt til en lokal Barolo-producent, Giovanni Manzone. Giovanni er også bosiddende i Monforte d´Alba, hvor han købte sin vingård tilbage i 1925, nemlig gården “Ciabot del Preve” og senere den historiske og berømte vinmark “GRAMOLERE” i Monforte d’Alba. I dag er det dog sønnen Mauro Manzone, som har overtaget fra faderen, og skal vi ikke gætte på, at det også er ham, som har hjulpet danskerne med SenZanome.

Vi smagte – som nævnt – 2 vine fra SenZanome, denne Barbera D’Alba samt en Barolo, men sidstnævnte havde prop, så den vil jeg ikke skrive om her på bloggen, så I får i stedet blot mine smagsindtryk af denne friske Barbera. Duften er ren Piemonte og Barbera, der er frisk, ren frugt, der er lidt trøfler, lyng og en smule parfumeret. I smagen også en stor renhed af frugt, surhed … meget stramme tanniner, men også en vis blødhed, som gør at vinen ikke hvæser helt af dig. En meget frugtrig og frisk vin.

Købt til omkring 100 kr. og fåes ellers hos Lundens Vin Kompagni.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Viña Cobos, Bramare Malbec Luján De Cuyo, Mendoza, Argentina

2010 Viña Cobos, Bramare Malbec Luján De Cuyo, Mendoza, ArgentinaNå, men den fabelagtige PlumpJack skulle da også lige ha’ følge af en amerikaner mere, dog blot en sydamerikaner i form af denne Viña Cobos, Bramare Malbec Lujan De Cuyo, som er lillesøster til den vin, som jeg skrev om for en uge siden, nemlig storesøsteren 2008 Viña Cobos, Bramare VD Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, Argentina. I blogindlægget for en uge siden skrev jeg også flittigt om vinhuset, så det vil jeg spare jer for i denne omgang.

Vinen her er 100% Malbec, og druerne kommer fra Luján de Cuyo, som er et kendt som værende et af de bedste steder for vindyrkning i Mendoza. Markernes høje placering i omkring  3.000-3.500 fod i kombination med et semi-ørken klima, lave næringsstoffer og stenet jord giver ideelle betingelser for dyrkning af druer i høj kvalitet.

I glasset fremstår vinen mørk med et violet skær. Duften består af en blyant i næsen … lyder voldsomt og blodigt, men I kender helt sikkert duften, når man spidser en blyant. Det er lige præcis dén. Derudover er der modne brombær, blommer, vanilje, lidt kaffe og måske også en anelse lavendel. Smagen meget til den kraftige side, der er igen de mørke bær, tror det er lidt blåbær-agtigt, blommer, der er lidt sødt krydderi, også lidt bitterhed, men er meget fløjsblød og fylder munden med en fin balance mellem lidt sødme, fylde og tannin. Meget flot struktur og vedvarende i eftersmagen. Smager da skidegodt.

Købt i Tyskland for ca. 200 kr. I Danmark fås den hos Philipson Wine til 199,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 PlumpJack Winery, Napa Valley Chardonnay Reserve, Californien, USA

2010 PlumpJack Winery, Napa Valley Chardonnay Reserve, Californien, USAUventet besøg af bedste ven og “vinbuddy” Gert med “følge”. Følget er hans kone Merete, som jo egentlig også er det bedste ved Gert. Gert havde netop overstået en måneds “vin-ramadan”, og havde behov for lidt nørdet vinsnak. En rigtig dejlig overraskelse, netop som jeg sad og kedede mig. Ihhh, hvor jeg altså elsker at ha’ gæster, som også sætter pris på et godt glas vin. Gert havde endda medbragt en rigtig spændende vin, som er smulet ind i Danmark fra USA af et familiemedlem, idet vinen næsten er umulig at opdrive og ikke tilgængelig på det danske marked.

Vinen er en Chardonnay fra vinhuset med det fabelagtige navn; PlumpJack … frit oversat til “en buttet fyr”, og det passer meget godt, for vinen kommer i en meget charmerende buttet flaske. Inden vi smager, så lad os kigger nærmere på denne buttede vin.

PlumpJack Winery er etableret i 1995 af Gavin Newsom og Gordon Getty, og navnet PlumpJack er inspireret af én af Shakespeares mest mindeværdige figurer, Sir John “PlumpJack” Falstaff.

PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal (Henry V), med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Siden etableringen har “The PlumpJack Group” udviddet aktiviteterne til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og ¨flere vingårde, bl.a. CADE Winery i Napa Valley.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley, i den berømte Oakville region, hvor man har 42 hektar vinmarker, som er kendt for kvaliteten af især Cabernet Sauvignon.

Vingården kan egentlig dateres tilbage til 1800-tallet. Den østlige del af markerne ligger langs foden af Vaca bjergkæden og giver druer med en fed frugt karakter. Den vestlige del af markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord, som giver druer med en blød og smidig karakter.

Vinmager på PlumpJack Winery er Aaron Miller i samarbejde med konsulenten Anthony Biagi, og de har begge fortjenesten for den succes, som de fyldige, elegante vine fra PlumpJack har opnået.

Druerne til denne fabelagtige Chardonnay kommer fra flere af vingårdens marker; primært fra Pat Garvey P & J vinmarken i Saint Helena, mens resten er fra Andy Beckstoffers Carneros Lake vinmark i Carneros. I glasset ses det ikke, at det er en Chardonnay, idet farven mere er lidt “Riesling” lys.

Næsen i vinen er helt umodståelig, der er æbler, bananer, lidt fersken, pære, figner … ihhhhh, hvor dufter denne vin dog bare dejligt.

Og smagen er lidt i samme boldgade, der er cider, fedme … ikke Chardonnay voldsom, men derimod i samspil med en flot syre og mineralitet. Lander med en blød finnish og det er bare lækkert. En dejlig overraskelse. Jeg er meget begejstret.

Medtaget fra “The States”. I Danmark kan må få PlumpJacks Syrah hos GoodGrape til 349 kr., og på vingården koster Chardonnay’en det samme som Syrah’en, nemlig 48 USD.

Vinanmeldelse 6/7

2009 Weingut Bæder, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2009 Weingut Bæder, Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFar er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.

Vi er i byen Wendelsheim i Rheinhessen, omkring 30 svagt nordøst for Kaiserslautern. Her finder vi det lille vinhus Weingut Bæder eller Bäder på tysk. På flaskerne står navnet godt nok som Bæder, men det drives nu af ægteparret Jens og Katja Bäder, som startede det lille vineri i 2009 efter at havde møde hinanden i Geisenheim, hvor de begge studerede vinavl. Jens Bäder er opvokset med vin, idet hans familie driver vingården Villa Bäder i Eckelsheim.

Opstarten skete ved at Jens og Katja Bäder købte en gammel gård i Wendelsheim, som blev genopbygget og renoveret. Måske skyldes navnet Bæder, at man ville adskille sig lidt i forhold til Villa Bäder. Ved købet fuldte der alene 2,5 hektar jord med, men det er i dag udvidet til i alt 6,5 hektar.

Den vigtigste vinmark er “La Roche”, en stejl, stenet vinmark med god mineraljord, og hvor der primært dyrkes Riesling. Jens står for vineriet, hvor Katja hjælper til, mens hun ligeledes står for salger og markedsføringen.

Parret hører til blandt den nye generation af vinbønder, hvor der virkelig arbejdes med at lave kvalitetsvine, og som er værd at holde øje med i fremtiden.

Her en vin fra deres første år som vinbønder, og det er de altså sluppet ret godt fra. Duftmæssigt den typiske kostald med lidt sødme, jod, trærod, lyserøde bær. Måske ikke helt så kraftig i duften, men umiddelbart meget fin.

Smagsmæssigt meget tæt, intens med røde bær, og fin balance mellem en meget tydelig sødme, men også en fin mineralitet og syre. Det smager altså rigtigt godt.

Købt i Tyskland, pris ca. 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Cordero di Montezemolo, Langhe Chardonnay Elioro, Piemonte, Italien

2009 Cordero di Montezemolo, Langhe Chardonnay Elioro, Piemonte, ItalienSmagte lige fredag en dejlig hvidvin på en restaurant. Vi er hos det historiske Ba­ro­lo­hus Cor­dero di Mon­te­ze­molo i La ­Morra, et hus jeg tidligere har smagt vin fra. Dengang var det deres Barbera d’Alba, som jeg også tidligere har anmeldt her på bloggen.

Cordero di Montezemolo er beliggende i La Morra og har været i familiens eje siden 1340. Montezemolo regnes i dag for at være blandt de bedste producenter i Barolo. Således har Barbera Funtani fra Cordero di Montezemolo fået bedømmelsen 3 glas i Gambero Rosso, hvilket kun er tilfældet for 150 af Italiens 18.000 forskellige vine.

Druerne til denne hvidvin kommer fra én af gården vinmarker, som er tilplantet tilbage i 1987 med omhyggelig udvælgelse af Chardonnay vinstokke. Marken er beliggende i den nederste del af Monfalletto i kommunen La Morra. Jorden er rig, lerholdig med eksponering mod øst.

Druerne høstes de 10 første dage i september med et udbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar. Druerne afstilkes herefter inden presningen. Fermenteret ved 15-16 ° C i omkring en uge i rustfrie ståltanke. Modning sker på eg i  6-7 måneder.

I glasset fin lysegul. Dufter lidt af Chardonnay, men sket ikke typisk Chardonnay. Der er lidt mere frisk duft, og slet ikke den store fedme. Der er i stedet lidt banan, madler eller i hvert fald nogle nødder, grape, eg, og rigtig dejlig duft.

Smagsmæssigt også en supervin, der er lidt fedme, frugt, og en rigtig god balance mellem sødme og syre. En frisk glas hvidvin med krop … se, det er ikke så ringe.

Fås bl.a. hos Vinexus til omkring 180 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 La Bastide Saint Vincent, Vacqueras Pavane, Rhône, Frankrig

2010 La Bastide Saint Vincent, Vacqueras Pavane, Rhône, FrankrigLidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?

Vi er i Vacqueras, en appellation, som er egentlig er forholdsvis ny. I 1990 blev den opløftet fra Côtes du Rhône-Villages til sin egen selvstændige appellation. Mere end halvdelen af det forholdsvis store område, domineres af et kooperativ. Vacqueyras ligger kun nogle få kilometer syd for Gigondas og vinene fra de to områder ligner da også hinanden på mange måder. Vacqueyras har dog ikke den samme frugtsødme og renhed som der kan findes i Gigondas. Derimod er vinene fra Vacqueyras ofte robuste og lidt grove i det.

Det er i høj grad Grenache druen der danner rygrad for vinene og størstedelen er rødvin, selvom hvid og rosé og fremstilles. Vinene har fuld krop, er kraftfulde og rustikke. Provennæse af røde og mørke bær, urter og oliven.

Vinmarkerne ligger 100 til 400 moh., hvor dem fra højderne er i bedst balance. Men ellers er området ganske homogen uden de store udsving, så gå efter producenten.

La Bastide Saint Vincent er et lille familiedrevet vinbrug med blot 18 hektar marker, mange med oldgamle vinstokke og flere hektar i den berømte Garriques-del af Vacqueras!

Vingården ligger i byen Violes, ca. 10-12 øst for Orange og er ejet af Guy Daniel, men det er primært sønnen Laurent, som står for driften. Far og søn håndplukker alle druer (formentlig med lidt hjælp), og holder et meget lavt hektarudbytte på omkring 30 hl/ha.

Vinene bliver alle vinificeret traditionelt og omhyggeligt. Gæringen foregår således i emaljerede ståltanke med temperatur kontrol, så gæringen kan ske så langsomt  som muligt. Lagring sker på enten stål eller fad afhængig af vintypen.

La Bastide Saint Vincent er Rhônevine, som de har været i århundreder: Ingen smarte tricks, ingen leflen for moderne genveje, ingen kunstigt høje priser. Blot personlige vine lavet med omtanke og kærlighed.

Druesammensætningen i denne vin er 75% Grenache 10% Syrah og 15% Mourvedre.

Duften afslører med det samme, at der er tale om Rhône vin, og der er lavendel, urter, en jordagtig duft, blomster, sorte oliven, blommer, grafit.

Smagsmæssigt fylde, men også en dejlig stram klassisk smag med grønne noter og mineralitet. Kan godt nikke genkendende til, at en Vacqueyras er lidt mere robust og grov, men det kan jeg rigtigt godt lide. Fin vin.

Købt hos Randers Vinhus, pris ca. omkring 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinaften 22. september 2012

Så kom aftenen, som vi alle 4 havde ventet på siden sidste arrangement hos Paul i starten af juni.

Sommeren var forlængst kommet og gået og efteråret nu godt undervejs, bladene var så småt begyndt at forlade træerne … et tegn på, at det igen var tid til at mødes i vores lille private vinklub, hvor vi gæve vin-entusiaster smager spændende vine, og værten sørger for god, hjemmelavet gourmetmad.

Der stod vi så 3 mænd høj … nogle selvfølgelig højere end andre … på dørtrinet til Steffens millionvilla, hver med en flaske vin i både højre og venstre hånd … jo, der er styr på den del, og formåede på en eller anden måde alligevel at få ringet på døren. Værtsrollen var nemlig denne dag overladt til Steffen, og han åbnede fluks døren og bød indenfor.

Velankommet fik vi nu hurtigt skænket et godt glas. Og det blev startskuddet til en hyggelig og dejlig aften. Steffen udfyldte værtsrollen til UG med super dejlig mad, vin og afslappet stemning, og alle aftenens vine var rigtig gode, men herom senere.

Jeg havde taget aftenens præmie med. Jeg ved ikke, hvordan det var gået til, at jeg havde fået denne rolle, men ak, så grum er skæbnen jo engang imellem. Spotify-programmet var også varmet godt op, så der kom også nøje udvalgt musik til at kompagnere de dejlige vine.

Lad os kigge lidt på maden denne aften:

Brød m/tunsauce, ansjos & oliven


Sammen med aftenens første vin fik vi denne omgang brød med en slags tunsauce, ansjos og oliven. Ja, det er i hvert fald mit gæt. Det smagte bare herregodt. En simpel, rustik starter, som man bare kan sidde og hygge sig med. Thumbs up.

Risotto med gorgonzola, pærer og valnødder


Næste ret var en skøn risotto med gorgonzola, pærer og valnødder. Jeg havde frygtet denne ret lidt, da jeg hørte, at der var gorgonzola i, men i denne ret smagte det altså bare forrygende. Risotto er sgu fantastisk, og her med pærer, gorgonzola og valnødder, så passede tingene bare rigtigt godt sammen. Også godt valg af vin hertil, en fabelagtig fin italiensk hvidvin.

Himmelsk Coq au vin


Og så en klassiker, coq au vin. Dejlig saftig kylling, som har hygget sig i en god rødvin. Det er da klasse.

Øllebrød med fløde, karamel og rabarberkompot


Og sidst lidt sødt … med minder fra barndommen; Øllebrød. Her i up-to-date version med karamel, fløde og rabarber, som jeg lige husker det.

Nå, men lad os også kigge nærmere på alle de dejlige vine denne aften. Her lige listen med link til yderligere beskrivelse og mine smagsnoter:

Jeg var lidt imponeret over vinene. Der var ikke en eneste, som faldt udenfor. Alle var det fabelagtige vine. Som aftenens kultvin havde Steffen valgt en Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso, og det var også en flot, flot vin. Imidlertid blev det igen en aften, hvor det var svært at gætte oprindelsesland.

Paul og jeg gættede 2 ud af 8 lande, mens Jan og Steffen måtte nøjes med 1 ud af 8 lande, og efter hurtig omkamp, så har Jan fået opgaven at medbringe præmien til næste vinaften.

Tak for alle for hyggelig aften, og speciel tak til Steffen for godt værtskab.

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, Argentina

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, ArgentinaLidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.

François Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejede Chateau Bonnel, La Louviere, Dauzac 5. Cru Margaux og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, 2. Cru. François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.

Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede Francois og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina. I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François hans brors andel i virksomheden, og den skiftede navn til Domaine François Lurton.

I Argentina har François arbejdet sammen med CATENA siden 1992, i første omgang for at producere en vin til salg lokalt i landet, men i 1996 købte man to vingårde med det mål, at lave vin for det internationale marked. Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.

Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/ha. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1200 meter over havet, som nabo til Tupungato, med 6.550 meter det højeste bjerg i Sydamerika. Han har slået sig ned for alvor – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Vinene laves efter de mest avancerede metoder. Målet er at forene kvalitet med indbydende smag.

Chacayes vinen … deres ikonvin, som bærer bodegaens navn, er et blend med primært Malbec, lagret 18 måneder på franske egetræsfade. En interessant sag, her fra årgang 2003, hvor Jacques stadig var med i foretagendet … lad os se nærmere på den.

I glasset også en mærk fætter. Duftmæssigt læder, mørke bær, blåbær, tobak, blommer, ko, egetræ, peber. Meget kopulent og intens. Smagen overrasker … som på Cobos ved at være elegant, stram tannin og en lidt grøn smag. Man fornemmer klart anerne fra Bordeaux. Fin afslutning på en forrygende aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin til 284,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, Argentina

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, ArgentinaNæste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Marchiori – hvorfra denne vin kommer fra – er en af Mendozas bedste vinmarker, er på 52 hektar og beplantet med vinstokke op til 90 år gamle, primært med Malbec, men også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Efterspørgslen på de unikke dråber Cobos laver og som Robert Parker har vurderet op til 98 point er meget stor, så vinene fra Viña Cobos er ikke blot de bedste (sammen med Catenas), men samtidig nogle af de mest sjældne, feterede og eksklusive fra Sydamerika.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Bramare er et italiensk ord, der betyder “længes” … som i længes efter at drikke god vin. Så godt som alle andre vinproducenter i Argentina ville være stolte af at have en vin som Bramare Malbec Machiori som deres topvin. Det er også en topvin, men hos Viña Cobos er der en serie over denne Bramare og det kan ikke engang en rating på 95 point af Robert Parker for denne årgang 2008 ændre på. Det siger meget om Viña Cobos Bramare Malbec.

I glasset en sort bandit. Har taget dette foto, hvor man måske kan skelne forskellen mellem Baroloen og denne sorte forfører.

Duften er læder, bulderbasse marmelade, blommer, bær, tobak, men smagen er langt fra bulderbasse. Den er meget elegant med pæn sødme, og der er ligesom en slags balance mellem fed og tynd på én gang. Der er fint tannin fastholdelse, og vinen fylder munden massivt, men igen på en meget elegant måde. Der er lidt vanilje og lys chokolade, og det er sgu egentlig ret godt. Jeg er normalt ikke til de helt fede vine, men dette er altså ret elegant … på den fede måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinen kan købes hos Philipson til 579,95 kr. for én flaske, 449,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Jeg købte min i Tyskland i forbindelse med en Cobos smagning til ca. 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, ItalienAftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.

Vi er med Elio Grasso i Barolo distriktet. Tæt ved Monforte d’Alba finder vi Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980’erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent

Barolo Riserva Rüncot er en meget stor, struktureret vin bristefærdig med frugt. Den er i modsætning til Elio Grassos andre Baroloer lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.

Og det med bristefærdig er en god betegnelse for denne vin. Duften er overflod af lys frugt, en smule kant og skarphed, læder, blomster og en form for indelukket gazebind. Det hele meget intens. Smagsmæssigt er der tyggegummi, I ved denne Hubba Bubba slags, der er læder, lyserøde bær, stikkelsbær … meget Nebbiolo med en meget stram tannin. En vin, der fortsat virker meget ung, og som kræver tonsvis luft. Det er sgu elegant … men kræver også sit af nyderen. Jeg synes, at det er voldsomt godt.

Med medbragte vinen: Steffen

Købt hos Jysk Vin til 775 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger