Tirsdag bød på denne dejlige rødvin. Vi er i Toscana, eller nærmere bestemt lige udenfor byen Panzano i hjertet af Chianti Classico området. Vinhuset hedder Le Cinciole, og navnet kommer fra lokaltionen af deres vinmarker, som tidligere blev kaldt “Le Terre di Quintius” (jorden i Quintius), eller i daglig tale blot “Le Cinciole”.
Vingården ejes af ægteparret Valeria Viganò og Luca Orsini, som i 1991 købte ejendommen efter de havde forladt deres almindelige dødelige jobs som henholdsvis matematikprofessor og arkitekt. Ejendommen er på 30 hektar, men alene 16 hektar anvendes til produktionen, nemlig 5 hektar med over 1.000 oliventræer og så 11 hektar vinmarker.
Modsat mange andre, der er flyttet til området i de senere år, bygger Valeria og Luca’s filosofi på områdets tradition, som man forsøger at forfine og perfektionere. Sangiovese-druen spiller hovedrollen på vingården, og vinifikationen af denne drue sker uden brug af ønologiske tricks, der kan forstyrre druernes egen smag.
Derfor anvendes hovedsageligt kun de traditionelle store fade (2.000 liter) til at lagre de ambitiøse vine, som skal brillere med deres terroir-udtryk, deres autencitet og ikke mindst med deres kraft og opulens. For at opnå dette mål og for at få bistand til at føre deres visioner ud i livet, har Valeria og Luca hyret den førende ønolog Stefano Chiocchioli som diskussions- og sparringspartner i kælderen.
Det væsentligste arbejde på Le Cinciole foregår derfor i vinmarken, hvor man arbejder dedikeret og perfektionistisk på, at vinstokkene kommer i balance med omgivelserne. Derfor arbejder man økologisk, men anser egentlig kun dette som en pligt og som et første skridt på vejen mod en grundlæggende, fundamental balance i vinmarkerne.
Vinen kommer fra vinmarken Le Cinciole, Vigneto Valle del Pozzo og er et blend af druerne med 60% Sangiovese, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og til sidst 10% Merlot og er lavet med druer – høstet i hånden – fra vingårdens yngste vinstokke. Målet har været at lave en let og tilgængelig vin. Gæring sker i cementkar og der produceres alene 8.000 flasker om året af denne vin.
Duftmæssigt meget indbydende. Der er helt klart solbær. Et helt glas fra “Den gamle fabrik” … vi hylder bærfolket. Der er en gang krydderi … svært lige at definere, men en dejlig duft. Ingen fugl, som de ellers truer med på etiketten!
Smagsmæssigt en rund og lettilgængelig vin, som dog fortsat har en vis rygrad med stramme tanniner, og en frugtdrevet smag af røde bær og ribs. Fint bid, og meget frisk. Flot italiensk vin … klart en vin, som jeg vil drikke med velbehag.
Købt hos Atomwine til 99 kr.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.
Næste vin blev en dejlig spätburgunder fra et af de allermindste vinproducerende områder i Tyskland, Ahr.
Tid til at nyde et par vine sammen med et par gode venner. Først en dejlig hvidvin i denne Bürgerspital, Würzburger Stein Silvaner, Kabinett trocken fra den dejlige vinby Würzburg.
Nå, er det ikke tid til endnu en spätburgunder? Ja, har fundet denne fra Haltinger Winzer EG.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.
Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.
Det er med at udnytte de få solskinsaftener til at fyre op i grillen. Og det kan faktisk være svært at grille uden et glas vin i hånden. Det kan vel betegnes som et videnskabeligt faktum. Derfor har jeg proppet … næ nej, skruet låget af denne Riesling fra vinhuset Villa Maria i New Zealand.