On a roll … så vi fortsætter med mer’ af den forførende tyske fredagsdruevæske med denne Pinot Noir fra Weingut Andreas Bender, som holder til i Leiwen i Mosel.
Vinen er dog ikke lavet af druer fra Mosel, men fra Pfalz … men det vender jeg tilbage til. Lad os først se lidt nærmere på Andreas Bender. Han er selv født i Leiwen, hvor hans far arbejdede med podning af vinstokke og solgte stiklinge til de lokale vinbønder. Andreas lavede sin egen vin allerede som 13-årig i sin fars vinkælder og han har således altid vidst, at han skulle være vinproducent.
Familien har da også stolte traditioner som vinbønder i Leiwen og kan spore deres navn helt tilbage til 1700-tallet, så derfor ligger det helt naturligt i blodet, at Andreas også skulle gå den vej.
Andreas Bender er også helt traditionelt uddannet fra Geisenheim og har arbejdet nogle år for producenter i både Tyskland, Frankrig, Italien og USA førend han i 2008 vendte tilbage til Leiwen og startede sit eget projekt med sin families vinmarker.
Banken sagde egentlig nej til ham, da han bad om et lån for at opfylde sin drøm om at blive vinbonde. Men qua hans fars enorme berøringsflade, så endte Andreas alligevel med at låne penge, blot af en flok private investorer. De troede på ham og hans projekt.
Den centrale del af vingården var familiens vingård i Leiwen, hvor Andreas Bender startede med 3,5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Schweicher Annaberg, Kallstadter Saumagen og Klüsserather Bruderschaft.
Men udover de elegante Riesling vine fra Mosel, så producerer han også røde, hvide og rosévine fra druer fra Pfalz. Der har Andreas lavet dyrkningsaftaler med en række vinavlere for yderligere omkring 20 hektar vinmarker.
Vinavlerne dyrker druerne efter Benders specifikationer og anvisninger i løbet af året, så derfor pendler Andreas hele tiden fra Mosel til sin nye kærlighed i Pfalz. Vinene laves dog fortsat i vinkælderen i Leiwen.
Ved produktionen af vinene kombinerer Andras dyderne fra den traditionelle og klassiske vinfremstilling med moderne produktionsmetoder, mens han også selv står markedsføring, hvor han tilstræber et ungt, elegant, klart og moderne udtryk.
Det betyder, at Bender i marken har respekt for terroir, bruger masser af tid hos vinstokkene, passer vinstokkene godt, foretager grøn høst, mens høsten altid sker ved håndkraft og druerne behandles naturligvis blidt.
I vinkælderen anvendes moderne metoder med temperaturstyrede rustfrie ståltanke, koldgæring på druernes naturlig gærceller, mens nogle af vine også modnes i barriques.
En gæring på druernes egen gær kan tage alt fra 3 måneder til to år. Kun gæren ved hvornår den har tænkt sig at blive færdig. Efter endt gæring, tilsættes alle hans Riesling-vine svovl for at undgå malolaktisk gæring.
Omkring Benders vine fra markerne i Mosel er hans filosofi meget anderledes. I stedet for at følge den almindeligt accepterede tyske model, hvor de øverste og normalvis bedste vinmarker vinificeres og tappes til separate vine, så blander Bender druerne fra alle marker i henhold til tre forskellige stilarter, som han selv kalder Dajoar, Paulessen og Hofpäsch.
Andreas er helt sin egen og hader bureaukrati … vil bare have lov at lave vin. Derfor ingen medlemskaber af diverse foreninger, ingen certificeringer, intet der vil kunne henlede opmærksomheden på, at han eksisterer.
De første vine kom på markedet i 2010, og i dag er Bender gældfri, hvilket har givet ham mulighed for at øge sine markarealer i Mosel, således han i dag ejer 15 hektar vinmarker. Det skyldes bl.a. også sin fars mange kontakter. Flere har ringet til Andreas, hvis de fx grundet pension skulle sælge marker, så det har givet adgang til parceller, som man ellers kun kunne drømme om.
Nogle af de tilkøbte parceller er således på den djævelsk stejle terrasseanlagte Leiwener Laurentiuzlay, parceller på Mehringer Blattenberg samt flere parceller på Sweicher Annaberg, som er lidt en glemt mark. Marken er speciel, da den består af rød skifer som Ürziger Würzgarten. Den røde skifer løber faktisk i et bånd mellem de to marker, som passerer gennem byen Wittlich.
I modsætning til mange af bønderne på Würzgarten, som synes rød skifer er bedst til restsødme i Riesling vinene, så synes Andreas, at rød skifer giver en alt for opulent Riesling, til at den kan kapere sødmen, så hans yndlingsudgave er tør.
Men her er det altså ikke Riesling, men en 2016 Pinot Noir, som netop er lavet med opkøbte druer fra vinavlere i Pfalz, men dyrket efter Andreas’ specifikationer.
Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med spontangæring og efter endt fermentering lagret delvis på rustfrie ståltanke og egefade.
Næsen er mere grøn og rustik end foregående, knap så fin … men byder på røg, nelliker, kirsebær, brombær, eg, blæk, mørk chokolade og godt med krydderier. Det er klart en robust og rustik Pinot Noir, hvor de klassiske dyder dog klart fornemmes.
I smagen er det også en krydret Pinot Noir, hvor frugten ikke er lys, men mere ovre i lidt brombær. Smagen er tannisk, grøn og krydret, meget stringent i frugten, lidt hård i filten, maskulin og har faktisk lidt Franken karakter. Den spiller med musklerne, men det er der også behov for engang imellem og samlet en god Pinot Noir.
Sælges på Vivino, hvor en flaske koster 99 kr.
Næste i det store vertikale lineup var en 2011 Pinot Noir Micke … og nu begynder modenheden i vinene at være aftagende og de fremstår nu mere unge, grønne og kantede. I glasset har vinen heller ikke længere brun/orange kanter, selvom det fortsat er en lys, transparent og teglfarvet væske.
Vi skulle faktisk smage 2 vine fra 2003 årgangen, og udover Pinot Noir Steil altså også storesøsteren Pinot Noir Present og ligeledes fra magnumflaske.
Årgang 2002 sprang vi også over i vertikalsmagningen af Pinot Noir vinene fra Weingut Solveigs, så den næste i formationen var 2003 … igen Steil fra magnumflaske.
Jeg har tidligere smagt og skrevet lidt om bulgariske vine og sidst skrev jeg; bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande! Og den spådom opfyldes nu med en mousserende Blanc de Blancs Brut på Metodo Classico fra vinhuset Edoardo Miroglio.
Enrico Santini startede egentlig som kommis i et supermarked og arbejdede der i 15 år inden han besluttede at følge sin passion for vin. Nu er han selvstændig vinbonde i Bolgheri og står bag denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso.
Brunello di Montalcino numero tre er en ældre 2006’er fra vinhuset La Colombina, der ligger ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 7-8 kilometer syd for Montalcino.
Det var lige 4 x Riesling på stribe og den sidste i kvartetten en kende mere eksotisk end de øvrige, nemlig fra Canada … en 10 år gammel 2009 Riesling Reserve fra Henry of Pelham Family Estate.
Beste Lage kalder Weingut Heribert Boch sin mark Trittenheimer Apotheke, og derfra smager vi husets 2015 Trittenheimer Apotheke Riesling Trocken GG Laurentiusberg.
Steffen lagde ud med em klassisk Barbera D’Alba fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, der ligger i byen Vergne i herlige Piemonte.