2012 Terras de Alter, Trincadeira Zero SO2, Alentejo, Portugal

Lørdag aften … anden vin. Det blev denne Trincadeira Zero SO2 fra vinhuset Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.

Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. De to landbrugsvirksomheder er ejet af to af de mest traditionelle familier i Alentejo, nemlig familien Roquette og familien Castel-Branco Borges, som begge har århundreders erfaring indenfor landbrug og vinproduktion.

Til projektet Terras de Alter fik de knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Han var bl.a. årets vinmager i 1992 i Portugal indenfor rødvine.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Denne Trincadeira Zero SO2 er – som navnet antyder – lavet på druen Trincadeira og herudover uden brug af SO2, hvilket betyder Sulfur dioxide, altså uden tilsætning af sulfitter.

Druen Trincadeira er ikke så kendt. Den hedder også Tinta Amarela og bruges mest i produktion af portvin. Druen er kendt for sin mørke farve og dens anvendelse har været stigende i de seneste år, og i Alentejo regionen er det en af de mest plantede druesorter. Vinen på Trincadeira har en tendens til at være fyldig og rige, med aroma af brombær, urter og blomster.

Første gæring er sket ved 20-29 grader i rustfrie ståltanke, mens den malolaktiske gæring er sket i amerikanske egetræsfade. Vinen trækker hele 16% i alkohol. Lad os se, om det er noget, som kan smages.

Krydderurter … tørrede krydderurter er første indtryk i næsen. Det er også mørke bær … ellers lidt skarp syre, som ikke er voldsomt behagelig. I smagen er der sådan set smæk på frugten. Meget voluminøs frugt … næsten helt marmelade, men alkoholen forstyrrer også en del. Der er samtidig god tørhed, lidt lakrids … næsten engelsk lakrids. Der er en smule sødme … som får fint modspil af syren og alkoholen, men helt lækkert bliver det aldrig.

Købt hos Glud Vin, pris 109 kr.

Rating 3/7  

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Jules Rochebonne, Rhône, Frankrig

Uhmmmm, lækker vin. Det er lørdag aften. Hovedet er lidt påvirket efter sjov julefrokost hos Randers FC i går. Den ældste søn har en kæreste … eller potentiel kæreste (hvad ved jeg) på besøg … tænk at han allerede er så stor. Og sikke en sød pige. Hvor bliver tiden dog af?

I stegesoen er der simremad … svinekæber, og hertil en mos af rodfrugter samt en rødbedesalat med lakrids og flødedressing. Hvilken vin kunne gå hertil?

Jamen … Rhône selvfølgelig og gerne god Rhône. Og der er lige præcis hvad denne vin er … god Rhône. Vinen er denne special cuvée Côtes du Rhône Jules Rochebonne fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. En rigtig charmerende vin … og samtidig et fornuftigt køb.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården er beliggende i et gammelt kapel fra det 16. århundrede – ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker. Området er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn, Eric – producerer alle deres vine. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand. Det var faktisk dér, at jeg første gang smagte denne Côtes du Rhône Jules Rochebonne. Anden gang var i onsdags på Restaurant Østergade 1 … så i dag er dermed tredje gang.

Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene. Hans kone Julie Moro arbejder på kontoret. Gérard bor på domænet og arbejder i vinmarkerne fra tidlig morgen.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang herfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Côtes du Rhône Jules Rochebonne er lavet på 80% Syrah og 20% Grenache og alle druer er udvalgt fra de bedste områder – primært placeret i ”Champovin” og ”Bois Lauzon” – på nord- og sydvendte bjergskråninger med stenet jord. Selve vinstokkene er mellem 15 og 35 år gamle. Vinen er opkaldt efter bedstefaderen Jules Rochebonne.

Efter manuel høst afstilkes de udvalgte drue og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke ved maks. 28 grader. Vinen lagrer derefter i 18 måneder – for Syrah i egetræsfade og for Grenache i cementtanke. Herefter laves den endelige blanding og tapning på flaske.

Og duftmæssigt er vinen intens og varm med mørkerøde bær, lakrids, let animalske toner, våde papkasser og lidt krydderier. Smagsmæssigt en vinen godt proppet med bær, tørhed, peber, lidt bitterhed i kombination med fedme … næsten som en Châteauneuf-du-Pape … og herlig rund, mørk og lækker. Det er en klassevin, som jeg bestemt gerne anbefaler. Også en herlig vin til efteråret.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr., men kun 99 kr., hvis du køber 6 flasker. Den må blive en storsællert.

Rating 5/7  

2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.

Cantine San Giorgio er grundlagt i 1962 … oprindeligt som et kooperativ. Efter nøje overvejelser købte Tinazzi-familien vingården i 2011 med håb og hensigt om at videreudvikle og forfine vingårdens vine med fokus på at maksimere potentialet af de typiske, lokale druesorter.

Tinazzi-familien kommer fra Veneto og driver i alt 4 vingårde i Italien, nemlig Cantina Tinazzi og Tenuta Valleselle i Veneto samt Feudo di Santa Croce og så Cantine San Giorgio i Apulia. De sælger også lækker vin fra Abruzzo under mærket Poggio al Santi og vin fra Sicilien under mærket Vignali Roccamora.

Det var Eugenio Tinazzi, som startede familieforetagendet i 1960, da han startede med vinproduktion i Cavaion Veronese ved Gardasøen. I dag er det de næste generationer, som driver de fire vingårde, nemlig Eugenios søn Gianandrea Tinazzi og hans børn Giorgio og Francesca Tinazzi.

Siden overtagelsen af Cantine San Giorgio har de markeret vinhuset som provinsens flagskib med et sortiment af specielt rødvine på de klassiske syditalienske druer Primitivo, Malvasia Nera samt Negroamaro.

Tinazzi-familien er vi også stødt på før her på bloggen, nemlig da jeg smagte én af deres vine fra Veneto, en 2010 Casa Vitivinicola Tinazzi, Corvina della Provincia di Verona.

Cantine San Giorgios vingård kaldes Torre Vinaria, og den er kendetegnet ved et 21 meter højt, hvidt  tårn. Det ligner et gammelt kontroltårn for flytrafik, men er blevet symbolet på Cantine San Giorgio.

Ejendommen har derudover 6 store kar lavet i beton … ét som ligger under jorden og fem over jorden. Cement eller betonkar er blevet meget populære igen i de seneste år, primært på grund af deres evne til at opretholde temperaturen af ​​vin konstant takket være tykkelsen af cementen.

Diodoro Primitivo di Manduria er husets top Primitivo, der fremstilles på de ældste vinstokke – alle på mellem 50-60 år. Druestokkene giver i så høj en alder meget få druer pr. vinstok, men til gengæld er koncentrationen desto større. For at bevare den rene saftige druekarakter, så vælger Tinazzi-familien udelukkende at lagre vinen på ståltanke i 12 måneder.

Og der er sgu frugt for skillingerne i denne vin … næsen er kraftig med blommer, modne mørke bær, balsamico, vanilje, pibetobak, kakao og karamel. Smagen er blød, fyldig og opulent med kaffebønner, kakao, blommer, blåbær, sødme, fylde … let marmelade og meget sød. Sødmen er måske lidt vinens svaghed, for det bliver en anelse sødt … næsten helt amerikansk Zin … men ganske fornøjeligt og bestemt en dejlig vin. En vin, som vil tiltale rigtig mange … og en vin, som er perfekt til den kommende kolde tid. Bør nydes med et tæppe over, ild i pejsen og sne udenfor. Hmmmm.

Forhandles af Vinova, normalpris 125 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Bodegas del Rosario, Lorca Monastrell, Murcia, Spanien

Fra det sydlige Italien til det sydlige Spanien, hvor vi byen Bullas finder vinhuset Bodegas del Rosario, som står bag denne Lorca Monastrell. Vi er i området Murcia, hvor appellationen  DO Bullas – Denominación de Origen Bullas – er én af de få og forholdsvis ukendte appellationer. De øvrige er bl.a. DO Jumilla og DO Yecla.

Bodegas del Rosario … eller Bodegas Cooperativa del Rosario er et kooperativ, som blev grundlagt i 1950 af 1.200 vinbønder i området. Kooperativet er endda nabo til det lokale Bullas vinmuseum, som også er stiftet tilbage i 1950 og som fortæller om vinfremstillingen i området i mere end 300 år.

Bodegas del Rosario producerer vine fra omkring 1.100 hektar vinmarker og laver i alt 27 forskellige vine, hvoraf denne Lorca Monastrell er én af vinene. Samlet produktionskapacitet er omkring 3 mio. liter vin.

Produktionsfaciliteterne er opdelt i tre haller, hvor der er moderne teknologi med rustfri tanke med en kapacitet lige fra 15.000 til 100.000 liter, fuldt programmerbare og automatiseret kontrol af gæring temperatur og pumpning. Der er selvfølgelig et stort ønologiske laboratorie og derudover en kælder med over 600 egetrædsfade, hvor vinene kan lagres. Der bruges både franske og amerikanske fade.

Der laves tre Lorca vine, en top Monastrell Selección, en på Shiraz og så denne “almindelige” Lorca Monastrell, selvfølgelig lavet på 100% ren Monastrell … eller Mourvèdre, som vi bedre kender druen under. Vinen er lavet af husets ønolog og vinmager Luis Javier Pérez Prieto og vinen har fået navnet Lorca efter den berømte spanske forfatter Federico Garcia Lorca.

Duftmæssigt et varmt udtryk med krydderbuske, tør jord, jordbær, fennikel og lidt blomster. Smagen er røde bær, kanel, krydderurter … meget let og lidt neutral, men værre er, at den også virker lidt syntetisk og gløggagtig … hmmm, lidt en skuffelse.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 5,95€ … eller ca. 44 kr.

Rating 2,5/7  

2012 Villa Albius, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.

Vinhuset er grundlagt i 2003, da Gruppo Mezzacorona købte 621 hektar jord ved Acate i Silicien inkl. et gammelt siciliansk hus. Huset stammer oprindeligt fra 1600-tallet og har tidligere tilhørt nogle fornemme familier som Biscari, Enriquez og Lanza Filingeri. I dag anvendes ejendommen også fortsat som sommerresidens for flere af de lokale familier.

Arkæologer havde i 1984 på dette sted fundet nogle ruiner fra et romersk hus, der havde tilhørt en gammel, kendt romersk familie … og denne familie hed Albius, så det blev også navnet på vinhuset.

Rettelig ejes Villa Albius af Nosio S.p.A., som er grundlagt i 1994, men Nosio ejes primært af Gruppo Mezzacorona. Og det firma er et større foretagendet … med en omsætning på over 1 mia. kr. Udover Albius ejer Nosio også en anden vingård på Sicilien, nemlig Feudo Arancio og samlet har disse to vingårde over 1.000 hektar vinmarker på Sicilien.

Mezzacorona Società Cooperativa Agricola har samlet over 2.600 hektar vinmarker over de meste af Italien og producerer vine under navne som Mezzacorona, Rotari, Tolloy, Castel Firmian, Feudo Arancio Stemmari, Nota (Grappa), Castello di Querceto, Nannetti og Righetti. Der produceres også æbler under navnet Valentina.

Villa Albius producerer på deres 621 hektar vinmarker druesorterne Nero d’Avola, Inzolia, Grillo, Frappato samt de internationale druesorter Chardonnay og Syrah.

Her har vi deres Nero d’Avola, lavet med 5 dages udblødning efterfulgt af gæring af mosten i 8 dage ved 25 grader. Herefter alene lagret 12 måneder i ståltank. Meget mere kan jeg vist ikke fortælle om vinen.

Duftmæssigt efterlader vinen et lidt støvet udtryk med røde bær, granatæbler … ellers lidt neutral. I munden lidt tynd, syrlig … let kirsebær og uharmonisk. Syrlig og bider dig lidt haserne. Hmmm, slet ikke min kop te … virker lidt tynd, skæv og ugæstfri.

Fået mit eksemplar i gave, men sælges ellers via mange blomsterhandlere … hmmm, pris der omkring 50-70 kr.

Rating 2/7  

2011 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Tirsdagsvinen denne uge blev en Syrah baseret vin … og fra et kendt hus her på bloggen, nemlig Fess Parker Winery, som vel er ét af de mest berømte vinhuse i Californien.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og det er en BIG og JUICY vin … all the way. I næsen er der solbær, blåbær, blommer, fedme, toast, vanilje, karameller, våde fade og et let animalsk udtryk. I munden er vinen fyldig, big and juicy … næsten marmelade med solbær, karamel, sødme og ganske venlig, blød og cremet. Meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin. Nyd den en dag, hvor sneen fyger udenfor, hmmmmm.

Jeg har smagt Fess Parkers Pinot Noir og ikke været så begejstret. De får et lidt for varmt udtryk. Med Syrah giver det mere mening. Skal du ha’ den amerikanske fedme og sødme frem, så gør det med en sådan her vin på Syrah, som kan tåle lidt tuning og steroider. Det er over the top … men på en god måde.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7  

2009 Domaine de la Grand’ Ribe, Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Vi vinkøbere ved, at vi man ikke altid får det, som man regner med … eller måske endda betalt for. Kvalitet er jo et relativt begreb. Men det kan også vende den anden vej, når man nogle gange får langt mere end det, som man forventer og har betalt for. Hvordan forholder det sig ved køb af vin til 39,95 kr. i et supermarked?

Ofte er jeg blevet skuffet med de billige supermarkedsvine … men nu prøver jeg til igen. En Côtes-du-Rhône Villages … oven i købet økologisk … fra et lille vinhus, som kalder sig Domaine de la Grand’ Ribe og ligger i byen Sainte-Cécile-les-Vignes i Vaucluse området i Rhône, Frankrig … få kilometer vest for Cairanne.

Domaine de la Grand’ Ribe har navnet efter vejen (og bakken) Ribagnans, hvor vingården ligger. Ribagnan eller blot “Ribe” betyder på provencalsk en “lille bakke”, og vinhuset har samlet 37 hektar vinmaker fordelt på bakkerne fire steder i området, nemlig Sainte-Cécile-les-Vignes, Suze-la-Rousse, Rochegude og Visan.

Vingården drives af ægteparret Jean-Claude & Isabel Fromont, og er oprindelig grundlagt tilbage i 1970. Jean-Claude Fromont købte vingården for nogle år tilbage, og driver ellers selv negociant virksomheden Maison Jean-Claude Fromont i den nordlige del af Frankrig, hvor han laver både Chablis, Sancerre og Châteauneuf-du-Pape.

Domaine de la Grand’ Ribe startede omstillingen til økologisk produktion i 2001, og har siden 2002 haft den officielle ECOCERT mærkning som fuld økologisk og siden 2007 også en NOP mærkning. NOP står for National Organic Program.

Denne Côtes-du-Rhône Villages er lavet på minimum 50% Grenache og den resterende del består af Syrah og Mourvèdre. Dens storesøster hedder Côtes-du-Rhône Villages Centenaire, og har faktisk i samme årgang 2009 fået hele 91-93 point af Robert Parker. Ellers har jeg ikke den store info om vinen, fremstilling eller hvor lang tid vinen har lagret på eg.

I glasset kommer første overraskelse … meget lys og transparent for en Rhône vin. Duftmæssigt er vinen heller ikke så kraftig … men der er Rhône-krydderier, våde fade, let røg, brombær, let karamel … men ganske let i udtrykket. Måske også lidt stram og kantet … men overordnet okay.

Smagsmæssigt er der bær og sødme … lækker og elegant. Smagen er faktisk langt bedre end næsen/duften, og jeg er ganske overrasket. Flot med bær, let peber og ganske habil. Blide tanniner og godt med frisk frugt.

For pengene … smæk for skillingerne. Og tilbage til spørgsmålet fra starten … ja, nogle gange finder man små perler til billige penge … også i supermarkeder. Denne her er én af dem.

Købt i SuperBest, pris 39,95 kr.

Rating 4/7  

2007 Weingut Kirsten, Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken, Mosel, Tyskland

Fredag uden Spätburgunder …. hvad er den af? Konen insisterede på lidt hvidvin, så i stedet for Spätburgunder blev det lidt Riesling … men dog fortsat tysk. Tysk Riesling.

Det elsker vi bestemt, og vinen blev denne Von Geldern Pur Riesling Spätlese Trocken fra Weingut Kirsten, som holder til i den lille Moselby Klüsserath i Bernkastel området.

Den i dag 52-årige Bernhard Kirsten overtog i slutningen af 1980’erne det lille familiebrug, som dengang var et traditionelt landbrug, kvæg, vin og frugthave. Landbruget er nu væk, og i dag har familien 12 hektar vinmarker og 6 hektar med frugthave.

De ejer vinmarkerne Köwericher Laurentiuslay, Pölicher Held, Longuicher Maximiner Herrenberg og Klüsserather Bruderschaft.

Ud over vinfremstillingen har de derfor også en anseelig produktion af spiritus og har specialiseret sig i sekt til glæde for andre småbønder, der ikke selv har faciliteterne hertil.

Allerede i 1993 nedsatte han udbyttet til 30 hl/hektar, hvilket blev anset for galmandsværk, da det var meget normalt at høste mindst 80 hl/hektar. Endnu tidligere eksperimenterede han med brugen af eg, hvor han sværger til træ fra Vogeserne. Han traf sin kone Inge, da han studerede i Californien, og hun arbejder i dag med samme iver og gode humør i deres fælles projekt.

Man dyrker hovedsageligt Riesling, men har desuden 5% beplantet med Weißburgunder og Spätburgunder, men sidstnævnte bruges alene til de mousserende vine. Siden 2011 har Weingut Kirsten været et biodynamisk vinbrug.

Denne vin er opkaldt efter Bernhard Kirstens hustru Inge von Geldern, som hjælper manden i vinhuset. Jeg har tidligere mødt Inge til én af Jysk Vins flotte efterårssmagninger, så vi bringer da lige igen et foto af Inge von Geldern:

Inge von Geldern
Vinen har også navnet Pur … hvad det betyder, må henstå i det uvisse. Jeg har ikke funder ud af det. Den er fra 2007 er har fortsat en af de gamle etiketter. Det er en Spätlese, som har fået lov til at gære helt ud, og ellers har jeg ikke mange supplerende oplysninger om vinen.

Farven skal vi først lige dvæle ved … meget gul, man fristes næsten til at sige pis-gul, men det må man ikke. Sjovt nok var det også tilfældet med husets Herzstück Riesling, som jeg smagte for et par måneder siden. Duftmæssigt har denne lidt ældre Riesling modne … næsten overmodne æbler, abrikos, let vingummi, røg. Meget indsmigrende duft … sådan kraftfuld, kold, intens og virkelig indbydende.

Smagsmæssigt en lidt moden vin, let oxyderet med mineraler, syre … men en lidt varm syre. Der er også lidt sødme og den efterlader generelt et varmt udtryk. Mangler lidt dybde … virker en anelse flad, men er ellers ganske charmerende. Måske alderen trykker en smule, men det har vi jo kun respekt for. Altså alder.

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 139 kr.

Rating 4/7  

2008 Tenimenti Luigi d’Alessandro, Cortona Syrah, Toscana, Italien

Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.

I øvrigt er byen Cortona bl.a. kendt fra bogen og filmen Et hus i Toscana af forfatteren Frances Mayes. Bogen er fra 1996 og handler om købet, istandsættelsen og livet i det gamle, faldefærdige … men charmerende hus Casa Bramasole i Toscana. Samtidig er bogen fyldt med en masse opskrifter på italienske retter.

Her hedder ejendommen imidlertid Manzano, og den blev starten på vingården Tenimenti Luigi d’Alessandro, da d’Alessandro-familien flyttede fra Rom og købte ejendommen med dens 100 hektar jord i 1967. Dengang var markerne tilplantet med de for Toscana så klassiske druesorter Trebbiano og Sangiovese.

Dette ændrede sig, da man i 1988 ansatte den berømte italienske ønolog Attilio Scienza. Han bemærkede, at det tørre og meget varme klima, der omgav vingården, kombineret med den sandede og lerede jordbund, var yderst velegnet til plantning af andre druer end de gængse italienske sorter.

Attilio Scienza begyndte sammen med Massimo d’Alessandro at eksperimentere på 5 hektar for at kunne bestemme kvaliteten af området. Det tog fire år med mikrovinfremstilling, plantning af sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Mourvedre, samt omhyggelig undersøgelse af jorden og klimaet før valget faldt endeligt på Syrah. Takket være Syrahs særlige akklimatisering til den tørre jord i Cortona blev resultatet fremragende med et stærkt præg af karakteristike jord.

Tenimenti Luigi d’Alessandro plantede herefter i årene 1993-2002 yderligere 40 hektar Syrah stokke med en høj plantetæthed på 8.000 planter pr. hektar.

Tenimenti Luigi d’Alessandro har siden opnået stor international anerkendelse for deres Syrah – især for topvinen Il Bosco – og det har trukket store producenter som Antinori og Ruffino til området, hvor de også er begyndt at plante Syrah. I 1999 opnåede Cortona-området sin egen D.O.C. status.

Jagten på kvalitet har været den drivende kraft og efter 20 års eksperimenteren fortsætter Tenimenti Luigi d’Alessandro med at investere i kvaliteten af sine vine med stor omhu. I en periode har vingården også haft hjælp og rådgivning fra ønologen og vinmageren Danny Schuster, der bl.a. har arbejdet på store vingårde som Tenuta dell’Ornellaia og Robert Mondavis Opus One.

I dag er Tenimenti Luigi d’Alessandros Syrah vine autentiske lokale vine, og topvinene Il Bosco og Migliara er produceret af udvalgte druer af højeste kvalitet. Begge vine er i dag pejlemærke for den kvalitet, som man stæber efter blandt alle italienske Syrah-vine.

Cortona er husets basisvin. Druerne til denne vin kommer, dels fra vingårdens yngste vinstokke, dels fra most, der blev frasorteret, da man lavede den endelige blanding af husets topvin Il Bosco. Fremstillet traditionelt med 8 måneders lagring på 2-3 år gamle egetræsfade.

Duftmæssigt våde fade, syrlig, grønne noter, balsamico, hvid peber, blomsterstøv og meget stram italiensk. Smagen lidt af samme skuffe … forestil dig den italienske stramhed kombineret med Syrah druens kant og peber … svært foreneligt. I hvert fald i dette tilfælde. Der er egentlig okay fylde … sådan lidt solbær og varme, men derudover er smagen grøn, syrlig med grapefrugt og tørhed. Der er lidt krydderier, som også driller lidt i ganen, og helt godt bliver det aldrig. Ikke lige min type vin.

Købt hos Park Wine, pris 129 kr.

Rating 3/7  

 

2010 Bodegas Izadi, Reserva, Rioja, Spanien

Weekenden bød også på vin … og endda Rioja igen, nemlig en Reserva fra Bodegas Izadi, som ligger ved byen Villabuena de Álava, som ligger i Rioja Alavesa.

Bodegas Izadi er grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón sammen med nogle venner. De valgte at lægge vinhuset i Villabuena de Álava, hvor de byggede et moderne og innovativt vinhus, så der kunne produceres vine af høj kvalitet og med sin helt egen stil.

Gonzalos havde inden etableringen arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen, og hans kendskab til denne branche gjorde, at Izadi hurtigt blev én af de mest velanskrevne vine indenfor de gastronomiske kredse.

I år 2000 trådte Gonzalos søn Lalo Antón ind i foretagendet … og så begyndte de ellers at udvide aktiviteterne med projekter som Finca Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Vetus i Toro og Orben i Rioja. Og alle vinhuse blev samlet under navnet Grupo Artevino, fortsat med Lalo og Gonzalo Antón ved roret.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om et par af vinene fra henholdsvis Finca Villacreces og Vetus her på bloggen … begge meget flotte vine.

Izadi driver i alt 178 hektar vinmarker i tre områder i Rioja Alavesa, nemlig Samaniego, Abalos og La Puebla de Labaraca, men hovedparten er via samarbejdsaftaler med lokale vinbønder, idet Izadi selv kun ejer 70 hektar ud af de 178 hektar vinmarker.

Denne Reserva er selvfølgelig lavet på 100% Tempranillo fra gamle stokke i et ret højt beliggende marker i Rioja Alavesa. Vinen har modnet 16 måneder på små egetræsfade og efterfølgende 20 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen i denne årgang har netop fået 92 point hos Parker, som skriver om vinen; “It boasts a dense purple color as well as a big, sweet perfume of cassis, vanillin, graphite and forest floor. Full-bodied and ripe with terrific texture, purity and palate presence. This wine can be drunk now or cellared for 5-10 years, possibly longer”.

Vinens storesøster, en Reserva El Regalo i årgang 2007 blev i øvrigt serveret ved kroningen af Felipe VI som den nye spanske konge. Den officielle ceremoni fandt sted i Royal Palace og der var mere end 2.000 kongelige gæster til festen, så Izadi er dermed også officiel kongelig hofleverandør.

Duftmæssigt er første indtryk, at vinen er lidt spicy. Herudover har jeg noteret solbær, blåbær, gamle piber, egetræ, røg, vanilje, blæk og blyanter samt godt med tørhed. Lover godt. Smagen har god syre, fin frugt … let peber og grønne toner. Eftersmagen er ganske habil, måske med lidt bitterhed til sidst … en bitterhed, som man måske godt kunne ønske sig en tand blidere, men samlet efterlader vinen et ganske flot indtryk … sådan.

Forhandles af Bichel Vine, men har ikke fundet en pris på vinen.

Rating 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger