Tag-arkiv: Italien

Houlberg tester de ikoniske, dyre & lækre kultvine fra Bibi Graetz

Nogle gange er livet enestående … og midt i mellem er det bare fantastisk, så nu når man lige skal smage en røvfuld vine fra en af de mest hypede italienske vinmagere, hvis vine på det seneste har fået imponerende anmeldelser og kaldes ikoniske.

Således har vor egen René Langdahl kaldte vinene for trylledrik for voksne, mens Decanter har hostet op med de magiske 100 point for en af vinene. James Suckling har endda haft 2 af vinene i samme årgang 2019 med på hans Top 100 Wines of Italy.

Vi snakker om Bibi Graetz, der driver sit lille vinhus i Fiesole nær Firenze i Toscana. Bibi startede sit vinhus i 2000 ud fra kæmpestor kærlighed til vin, selvom han ikke selv kom fra en vinfamilie, men fra et kunstnerhjem. Han kalder selv sig en norsk, schweizisk, israelsk italiener … er født i Vincigliata, som er en meget lille og gammel landsby i bakkerne ved ​​Fiesole.

Bibi Graetz hedder egentlig Dan Erland Graetz, men har stærke gener fra Norge, da både hans mor og hans hustru er norske, mens hans far Gidon Graetz er resultatet af et sammenstød mellem Schweiz og Israel … men som Bibi barnefødt i Vincigliata.

Det er et område, der er berømt fra den gamle middelalderlig borg Castello di Vincigliata, der stammer helt tilbage til 1031. Bibi Graetz voksede op på en smuk, gammel ejendom med gamle vinmarker, som hans bedstefar dog lejede ud til lokale avlere.

For familien havde ikke vin i blodet, men var kunstneriske. Således var Bibis far billedhugger og den vej fulgte Bibi også og studerede til kunstmaler på kunstakademiet, hvorfra han også dimitterede i 1995, hvilket i øvrigt var på samme tid, som nogle af lejeaftalerne for familiens marker begyndte at udløbe.

Da Bibi Graetz således stod med hele ansvaret, så kastede han sig i stedet over vinproduktion fra først beskedne 2 hektar vinmarker og mødet mellem den unge kunstnerspire og de ældgamle stokke blev skelsættende – og karriereændrende – kærlighed ved første blik.

Han havde ingen uddannelse indenfor vinproduktion, men i de næste år arbejdede han dog hos en række producenter for at lære lidt om vinproduktion. Men på den anden side var han så heller ikke knuget eller forpligtet af traditioner, da han som autodidakt fandt på han skulle være vinmager.

Hans første vin blev skabt på druer fra høsten i 2000 og de første med en professionel ønolog med på sidelinjen. De blev imidlertid aldrig helt enige om retningen, så allerede i 2004 – samtidigt med at Robert Parker udråbte Bibis debutvin som; Årets debut af en ny supertoscaner, så fortsat Bibi Graetz helt alene.

Han har nogle klare holdninger til vin … har blandt andet udtrykt mistillid om de omfattende nye tilplantninger i Chianti distrikterne i 1980’erne og 1990’erne, som han mener har udvandet vinene og den kulturarv, som de burde repræsentere.

Han har i stedet selv ledt efter små exceptionelt eksponerede enklaver med unikke gamle vinstokke, hvor druerne ikke har fået lov at vise deres potentiale hos kooperativer og dårlige producenter, så han har så tilbudt  købe druerne. I dag har han efterhånden signet mere end 50 aftaler om langvarige samarbejdsaftaler.

I dag ejer eller kontrollerer Graetz så 91 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne ved hjemmet i Fiesole, Chianti Classico samt en slat ved Maremma og endda lidt fra avlere på barndommens ferieø Giglio, hvor han får Ansonica druer til sine hvide vine.

Samlet ser det sådan her ud:

Mange af markerne har vinstokke, der er 70-90 år gamle og Graetz dyrker de autoktone sorter Sangiovese, Colorino og Cannaiolo, men på Giglio er det udelukkende Ansonica og i Maremma er det mest Vermentino, Trebbiano og  Ansonica.

Bibi Graetz er dermed både en lille garageproducent, som efter høsten selv står og rører rundt i fadene, men også en negociant, som laver vine på købte druer. Og det er særligt de to første vin, som Bibi har haft kæmpestor succes med … Testamatta og Colore, men vinene vender jeg tilbage til om lidt.

Men successen har for det første betydet, at Bibi Graetz løbende udvidede med nye vine, men senere købte han også i 2019 det gamle Hotel Villa Aurora og den tilhørende berømte Blu-Bar centralt i  Fiesole. Det er der, at han nu siden 2020 har lavet vinene.

Villa Aurora i Fiesole er et historiske bygningsværk, der helt oprindeligt var et britisk teater, men fungerede som hotel helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det er gennem årene blevet besøgt af mange kendisser, bl.a. Dronning Victoria og den italienske dronning Margherita af Savoyen.

Hemmeligheden bag Graetz succes er blandt andet, at han høster op til 8 gange på hver mark for at sikre, at hver eneste drue høstes ved optimal modenhed. I kælderen spontangærer Bibi de fleste af vinene i åbne egefade med 6-8 daglige punch-downs og lagrer topvinene separat pr. parcel.

Vinene

Ser vi på de vine, som Bibi Graetz laver, hvoraf en stor del i dag er dyre og højt ratede kultvine, så kan de opdeles i basis eller som her skitseret hjørnesten vine, som hedder Casamatta. Derefter kommer de cool og trendy vine om Bollamatta samt Soffocone.

Derefter kommer vi op i det højere luftlag med Testamatta, der er huset topvine aka flagskibet inden den absolutte top, der har fået så imponerende ratings og er Bibi Graetz’ ikonvine med navnet Colore.

Det er klart Testamatta og Colore, som har fået de store overskrifter frem hos anmeldelserne. Testematta i årgang 2018 fik 100 point af Decanter med ordene; This is a great wine. Den fik dog samme år 97 point af Suckling. Testematta 2019 fik 96 Decanter point, men 97 point af både Suckling og Parker.

Colore har også fået godt med point … årgang 2019 bl.a. 98 point fra Decanter, 96 point fra Parker og 99 point fra Suckling. Men også de andre vine fra Bibi er rost til skyerne.

Jeg har sammenlagt nu smagt disse vine fra Graetz

Hjørnesten

Begge er smagt tidligere, så der har jeg blot linket til tidligere anmeldelser. Men nu har jeg også smagt nogle af alle de øvrige og eftertragtede vine, nemlig:

Cool og trendy

Flagskibet

Ikonet

Anmeldelserne af alle de skønne vine har jeg selvfølgelig linket til ovenover. Alle har i øvrigt specielle etiketter, der selvfølgelig er malet af Graetz selv … han er jo uddannet kunstmaler.

Konklusion

WAUW for nogle vine … det er for specielt for Testamatta og Colore en sand og kæmpe magtdemonstration i, hvordan fremragende vine på Sangiovese kan smage. Og vi snakker slet ikke Brunello, for Bibi Graetz blæser højt og flot på de ensrettende regelsæt for DOC og DOCG … og stortrives med Toscana IGT’s langt mere flagrende rammer for kreativ udfoldelse.

Vinene smager alle monstergodt … og selvom både Testamatta og Colore er møjdyre, så får du fra Graetz nogle af de bedste toskanske vine på Sangiovese … overhovedet.

Selvom prisforskellen egentlig er stor mellem Testamatta og Colore,. så får du ved begge storhed og høj, høj klasse. Fordoblingen i prisen fordobler selvfølgelig ikke vinoplevelsen, selvom Colore har et ekstra gear … i hvert fald i nogle årgange.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til at smage Bibi Graetz vinene og var selvsagt nervøs for, at hypen måske var en smule overdrevet, men jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet skuffet, for det er vitterlig Sangiovese fra højeste skuffe … og min favorit var Colore i årgang 2019, selvom 2020’erne måske var på samme niveau. Måske nogle år i kælderen vil løfte dem yderligere.

Tak til Supervin for testen !

2016 Venturini Massimino, Campomasua Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2016 Venturini Massimino, Campomasua Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienDen sidste Venturini Massimino gav varme helt ned i lilletåen, for det var selvfølgelig en Amarone … Campomasua Amarone della Valpolicella Classico 2016 med en varm højoktan på ikke mindre end 16,5%.

Den er lavet med samme druemix som den foregående, altså cirka 70% Corvina, 10% Corvinone og 20% Rondinella.

Vinen er lavet af druer som er lagt til tørre i bakker i 150 dage indtil februar året efter, hvor de så har tabt 45% af deres vægt. Derefter er de knust, hvorefter der er sket gæring og maceration ved 10-20 grader over 45 dage, hvorefter vinen er lagret i egetønder i 36 måneder og derefter på flaske i 6 måneder.

Nu er der skruet helt op for bluset, men det er heldigvis uden, at tingene bliver vulgære. Allerede i glasset er vinen ikke kulsort, men har en moden, fin farve og duftmæssigt en moden, dyb frugt med en smule tørret frugt, kirsebær, svesker, lidt nødder, chokolade, engelsk lakrids, violer, blomster og så alligevel samtidig en vis luftighed, som virkelig løfter vinen godt op i niveau.

I munden mærkes alkoholen faktisk mindre end i den foregående Massimino Rosso Verona, men det skyldes måske, at frugten virker mere moden, bedre balanceret med et lille portvinstouch, en syrlig og tyk balsamicoeddike,  men samlet bliver det ikke en fed, overdone Amarone, men en livlig en af slagsen. Tanninerne er fortsat meget markante, men slibes stille og roligt af med årene. 93 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 329  kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Venturini Massimino, Massimino Rosso Verona, Veneto, Italien

2016 Venturini Massimino, Massimino Rosso Verona, Veneto, ItalienDen 3. Venturini Massimino vin blev denne IGT vin Massimino Rosso Verona, der selvfølgelig er opkaldt efter de 3 søskendes far Massimino, der havde en stærk karakter, kunne virke brysk, men som havde et stort hjerte og altid var hjælpsom overfor andre.

Vinen er lavet af drueklaser som er lagt til tørre indtil november, hvor de har tabt 30 % af deres vægt. Derefter er de nænsomt afstilket og knust, hvorefter gæring og maceration er sker over 20 dage ved 10-20 grader med daglig overpumpning.

Mixet af druer er her 70% Corvina, 10% Corvinone og 20% Rondinella. Efter endt fermentering er vinen så lagret på både store egefade samt tonneax i 24 måneder og derefter på flaske i små 6 måneder. Det er en vin, som trækker en høj alkohol på 15%.

Nu får du sgu også allerede i næsen smæk for skillingerne … der er sødmefuld frugt, stor, vild, pralende, storskrydende, overpyntet og indbildsk. Der er ristede mandler, gode med sorte kirsebær, hindbær og saftige jordbær, dyb engelsk lakrids, lidt vanilje og så ellers en smule tørrede blomster.

I munden er det en tæt, kompakt og stærk vin … man smager både lidt peber samt alkoholvarme, men også en intens vin med lakrids, en smule lakridsrod og mørk frugt. Huset siger, at far Massimino kunne virke lidt brysk og det kan denne vin også, så der passer pengene ret godt. Der er måske en smule marmelade over frugten af kirsebær og brombær, mens tanninerne er vilde og stærke, men på en eller anden måde hænger den sgu godt sammen. 90 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 149  kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Venturini Massimino, Semonte Alto Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

2018 Venturini Massimino, Semonte Alto Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, ItalienForan min brændeovn – eller helt præcis den indbyggede pejseindsats – fortsatte jeg med mere Venturini Massimino vin og den næste blev så denne Semonte Alto Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2018.

Som foregående Valpolicella Classici er den lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Men vinen er lavet efter den gamle Ripasso teknik, hvor den nye vin, der laves i løbet af oktober måned, efterfølgende får en ekstra gæring i omkring 10 dage på bundfaldet fra Amarone produktionen. Herefter lagrer den i egetønder i 12 måneder og derefter på flaske i 6 måneder.

Vi er i forhold til foregående Valpolicella Classico røget et par niveauer op, for duftmæssigt byder vinen på en landlig, animalsk og dyb mørk aroma, hvor der er violer, lakrids, sorte kirsebær, brombær og blåbær med en stor modenhed i frugten, næsten lidt tørret frugt. Der er våde fade, er meget tæt, tyk og med en gammel, gammel balsamico eddike, der næsten ikke kan komme ud af flasken.

I munden er vinen dog knap så fyldig, for den har en stringent, frisk, stram og sødbitter frugt med nogle ristede eller småbrændte noter. Det hænger rigtigt godt sammen og den har samtidig nogle ret tørre tanniner og en okay moderat syre, som samlet holder godt sammen på tingene. Der kommer i eftersmagen lidt eg, krydderier og dette balsamiske bid. 89 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2021 Venturini Massimino, Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2021 Venturini Massimino, Valpolicella Classico, Veneto, ItalienMed efteråret undervejs, så er der intet bedre end at sidde foran brændeovnen – især i disse energihårde tider – og få varmen med et glas rødvin med lidt vinterkrop, som fx en 2021 Valpolicella Classico fra Azienda Agricola Venturini Massimino.

Vinhuset ligger på adressen Via Semonte i San Pietro in Cariano og det drives af de 3 søskende Mirco, Daniele,og Giuseppina Venturini, men det var deres bedstefar Antonio Venturini, der i 1963 grundlagde vinhuset.

Vinhuset er dog opkaldt efter de 3 søskendes far Massimino Venturini, der også fortsat hjælper til på vingården, der samlet har 12 hektar vinmarker, hvor de dyrker Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara … de gængse røde sorter i Valpolicella.

Markerne ligger i 250 meters højde og de fleste marker har en let, kalkholdig jord fuld af sten og vender mod sydvest på terrasser holdt op af stenede vægge, som bliver kaldt marogne og vinstokkene er understøttet af enkle og dobbelte pergolaer.

Familien beskriver selv, at de lever i daglig kontakt med naturen og følger og respekterer dens rytme for at producere vine, der både er traditionelle, men som også udvikles i takt med tiden.

Jeg startet med god varme i brændeovnen med at smage deres basisvin, som er denne Valpolicella Classico i en nyere årgang 2021 og lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara og ellers blot lavet i rustfrie ståltanke. Druerne er efter afstilkning knust og har gæret ved 20 grader og efter den alkoholiske gæring også fået en malolaktisk gæring.

Duftmæssigt er det en frisk aroma … masser af kirsebær, kirsebærsten og mandelessens. Det er våde blade fra træer, lidt kompostbeholder, måske endda lidt svesketærte, lakrids samt et smule let balsamco.

I munden er det lidt samme historie … ikke kompleks eller dyb, men i stedet frisk, frugtrig med en balsamisk kirsebærsmag og en vis syrlig og sødbitter syre. Den har lidt kanter, men også en direkte og frisk saftighed. 87 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 85  kr.

Vinanmeldelse 4/7

2020 Terre Cevico, b.io Bipuntoio Pinot Grigio, Sicilien, Italien

2020 Terre Cevico, b.io Bipuntoio Pinot Grigio, Sicilien, ItalienVi skal smage endnu en b.io vin i den charmerende flaske fra det store kooperativet Terre Cevico Societe Coop Agricola og denne gang er det deres økologiske b.io Bipuntoio Pinot Grigio.

Vinen er lavet på 100% Pinot Grigio fra udvalgte, økologske og kemifrie marker på Sicilien.

Den er udelukkende vinificeret på rustfrie ståltanke … både ved gæring ved 16 grader, men også ved lagringen 6-8 måneder sur på ståltankene. Lagringen med bærmen sker for at give vinen mere fylde og intensitet.

I næsen er det også en fyldig vin … og absolut bedre end den foregående rosévin. Der er pærer, modne æbler, en smule kvæde samt et bundt papkasser, nogle nøddeagtige noter, lindetræ og søde krydderier som muskat og safran. Det er måske ikke kompleks og duften er også lidt speciel, men bestemt interessant.

Smagen er lidt neutral, men der er lidt salt, masser af pærer, citroner, lemon, fersken … ganske blød med en sjov lille tørhed. Der er ikke så megen syre, så det er mest pærerne, som fylder i smagsbilledet, men dét gør de skam også ganske godt … pæresaft med salt og mineraler, så dermed 88 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Terre Cevico, b.io Nero d’Avola Rosato, Sicilien, Italien

2020 Terre Cevico, b.io Nero d’Avola Rosato, Sicilien, ItalienKooperativet Terre Cevico Societe Coop Agricola holder til i Emilia-Romagna, hvorfra de fleste af deres vine kommer. Men denne lille, søde lyserøde bandit b.io Nero d’Avola Rosato kommer dog fra Sicilien.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1963 og har i dag ikke mindre end 5.000 medlemmer aka vinavlere, der samlet har over 7.000 hektar vinmarker samt hele 20 vinerier i Emilia-Romagna. De laver således også masser af vin. hvilket er fordelt ikke mindre end 32 forskellige brands og selvfølgelig på en masse druesorter,

b.io er er ny serie af vine fra Terre Cevico … alle økologiske og veganervenlig og denne b.io Nero d’Avola Rosato er lavet på Nero d’Avola fra udvalgte marker i det sydvestlige Sicilien.

På flasken eller etiketten er der et lille insekt, der symboliserer det økologiske tilgangs vigtig for hele økosystemet. Vinen er både lavet og lagret på ståltanke.

Duftmæssigt er der jordbær, udblødede blommer og svesker, lidt tørrede røde blomster, rosenblade, salt … men ellers ikke kompleks, men sådan straight og lige ud af landevejen.

Smagen er lidt i samme boldgade … har en tynd, småsød og let frugtsmag, hvor der mest er jordbær, kirsebær, lidt citroner og et skvis lemon. Det giver lidt bid om end rustik, grov, upoleret og småskarp med en smule jern. 86 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2019 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, Italien

2019 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, ItalienDenne Montecucco Rosso fra det lille vinhus Azienda Agricola Biologica Orciaverde lidt syd for Stazione Sant’Angelo-Cinigiano har jeg været begejstret for før og nu er jeg det atter med 2019’eren.

Vinhuset har jeg skrevet om en del gange efterhånden og denne Montecucco Rosso har jeg jo smagt i både årgang 2017 og 2018.

Det er en vin, der er lavet på Sangiovese tilsat lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen er lavet klassisk og gammeldags, dog er den efter endt fermentering lagret 2 måneder på barriques.

Er 2019’eren måske lidt mere grøn og urtet end de foregående to årgange? Den er under alle omstændigheder dejlig syrlig med noget hæfteplaster og medicinkasse, har en stram parfumeret duft med blommer, jordbær, svesker, tranebær, ribs, violer, mynte samt lidt kolde, rå champignon samt svag vanilje.

I munden har vinen en frisk, syrlig lys, frisk frugt, småbitter og virkelig streng, ren og mundrensende med lidt peber, vild kæmpe tørhed, ribs, kirsebær og granatæbler. Det er spillevende, syrlig og stram bandit, der har tørre og bitre tanniner, der skriger på mad med lang syrligbitter eftersmag. 91 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Vinosìa, Santandrea Taurasi, Campanien, Italien

2016 Vinosìa, Santandrea Taurasi, Campanien, ItalienSidst jeg smagte en rødvin fra Luciano Ercolino og vinhuset Vinosìa var det hans 2015 Marziacanale Taurasi, men nu er det søstervinen Santandrea Taurasi, der også er lavet på 100% Aglianico.

Druerne til vinen kommer fra marken Santandrea i området Paternopoli i appellationen Taurasi DOCG. Druerne er alle høstet i hånden i slutningen af oktober og starten af november.

Maceration sker over 15 dage og gæringen med udvalgte gærtyper under kontrolleret temperaturer i rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk gæring inden lagringen, hvor 70% lagres på nye franske egefade i 14 måneder, mens resten forbliver på ståltanke.

Til sidst flaskes vinen og så er den lagret videre i vinhusets kælder indtil den er moden. Det er faktisk den højst Decanter anmeldte rødvin fra Campagnien. Decanter gav vinen 97 point samt en platinium medalje.

Atter må jeg ty til sammenligning med Barolo, for vinen har duftmæssigt mange ligheder, blot med en lidt varmere side. Der er således først lidt violer, roser, tørrede blomster suppleret med røg, tør egetræ, fennikel og en ren, klar og balsamisk frugt med brombær, blommer, hindbær,  grønne urter … og de færreste vil gætte, at vi her er i det sydlige Italien … ren lille lykkerus.

Smagsmæssigt er det lidt den samme … har en ren, stringent og klar smag, blot med lidt mere solmoden varme. Tanninerne er Nebbiolo vilde, udtørrende og markante … klart i Barolo klasse. Der er masser af brombær, sorte kirsebær, ribs og hindbær, har samme bitterhed som søstervinen med lidt te-blade, sorte oliven, en mørk balsamisk syre, lidt koncentreret power, kul, tjære og mineralitet. Det smager absolut imponerende. 94 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2019 Tenuta Il Falchetto, Barbera d’Asti Superiore Bricco Paradiso, Piemonte, Italien

2019 Tenuta Il Falchetto, Barbera d'Asti Superiore Bricco Paradiso, Piemonte, ItalienDermed blev den sidste Tenuta Il Falchetto fra Forno brødrene så denne 2019 Barbera d’Asti Superiore Bricco Paradiso, der også er husets Barbera topvin.

Vinen er lavet næsten som lillesøsteren … men her er alle druerne fra en enkelt mark og det er marken Bricco Paradiso i Agliano Terme området, hvor der er en undergrund af både ler, sandsten og sand.

Efter høst er druerne afstilket og knust, hvorefter gæring og maceration er sket i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen så også lagres 4-6 måneder på stål … men derefter lagrer den så  også i 225 liter barriques i 12-14 måneder.

Duftmæssigt klart mere kompleks end lillesøsteren fra før … det er fortsat kirsebær, lidt blomme i madeira, kul, grafit samt cedertræ, eg og lidt tørre fadnoter. Der kommer også lidt mynte sammen med tør, engelsk lakrids, en tør balsamisk sødme … meget dragende.

I munden er vinen også mere samlet og dybere end lillesøsteren, men dog fortsat med en let, ren, clean og direkte frugt med hindbær, brombær og kirsebær, kirsebærsten samt lidt kirsch. Det er fortsat en tør og syrerig vin, hvor eftersmagen samtidig er pænt lang. Så Houlberg lander på 91 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 185  kr.

Vinanmeldelse 5/7