1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, FrankrigDer var mere Nordrhône i vente, for næste glas var en 2017 Crozes-Hermitage La Guiraude fra vinhuset Alain Graillot, der jo netop er god eksponent for, hvordan man laver Crozes-Hermitage.

Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère omkring 4 kilometer nord for Valence. Alain startede selv vingården i 1985 efter en karriere inden for landbruget.

Herefter studerede Graillot dog vinproduktion i Bourgogne og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de allermest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 18 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, koldmaceration før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte burgundiske egefade og er ellers næsten hysterisk omkring hygiejnen i hele processen.

I dag laves vinen dog af Alains søn Maxime Graillot, som overtog produktionen i 2008 …. ,men selvfølgelig fortsat får lidt hjælp af og til fra faderen. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme, selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

Anders fra Bichel Vine har tidligere fortalt, at vinene fra Graillot er ekstremt efterspurgte, og de får få flasker til Danmark, dengang blot sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin.

Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre. I dag sælges denne Crozes-Hermitage La Guiraude på allokation fra Bichel Vine, så de får formentlig et ganske beskedent antal flasker.

Duftmæssigt er der samme aroma af mørke, indkogte bær eller indkogt sovs med brombær og kirsebærmarmelade, som der var, da jeg smagt 2012’eren, men her er det tilsat en smule appelsin, engelsk lakrids, lakridskonfekt, flæsk, røget kød, læder, sorte oliven, grønne urter … herlig fed, frugtrig, men har både en anelse sødme, men der fornemmes herudover også en syrlig, kølig, let og stringent kant. Meget elegant.

Jeg husker altid Graillots vine, som værende en kende til den lidt hårde og lidt uforsonende side … vine som normalt kræver mange år i kælderen, men det er bestemt ikke tilfældet for 2017 La Guiraude, for i munden er den både blød, tyk og indbydende. Der er struktur, kompleksitet, silkefine tanniner, langt mere blød end forventet, og hold nu kæft, hvor den smager godt. Der er kirsebær, oliven, peber, masser af friskhed og voldsom lang eftersmag.

Forhandles hos Bichel Vine, men sælges alene via allokation, så prisen kender jeg ikke. Da jeg smagte vinen i årgang 2012 lå prisen på 350 kr., men det er formentlig dyrere i dag.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, FrankrigÉn af vinene fra legendariske A. Clape i Cornas – som er til at komme til for menneskepenge – er en simpel bordvin, altså en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle Clape dyderne. Det er en vin, som holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og det er selvfølgelig vinen Le Vin des Amis, som vi smagte i årgang 2016.

Som alle vinene fra Clape er Le Vin des Amis lavet på ren Syrah fra omkring 40 år gamle stokke på marker lige uden for Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med noter af egetræ.

Det er en vild animalsk og landlig næse … behåret hesterøv, prut,  flæsk, lidt epo-power, godt med bulder. våd hund, meget mørke bær, brombær, sorte kirsebær, våd og gæret frugt, yoghurt, sorte oliven, dyb engelsk lakrids, tobak, noget gammel eg , nærmest som at gå i de oldgamle huse i den gamle by i Aarhus. Det dufter vildt godt og ganske komplekst.

Det er en tæt, tør og eksplosiv magiterning, hvor der er peber, igen mørke bær, lakridsrod og godt med tørre tanniner, samtidig med, at vinen er fyldig, kraftfuld og intens. Det smager sgu bare vildt godt, klart masser af Clape gener.

Forhandles af Bichel Vine, men sælges alene på allokation, så prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien

2010 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien Fourisolco er en ren Cabernet Franc baseret vin og en af de to topvine fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2009, men her er det altså årgangen nyere.

I Luoghi er et ganske ungt vinhus, som er grundlagt i 2000 af Stefano Granata og hans kone Paola de Fusco. Stefano var selv oprindeligt uddannet ingeniør indenfor elektronik og strømr, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn. Og da hans hustru Paola de Fusco samtidig var uddannet ønolog fra Pisa, så havde parret også en baggrund for at begive sig ud i projektet.

Deres ønske var, at føle sig helt tæt på naturen og processen, så de startede helt fra bunden med etableringen af vingården helt fra de spæde nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Vingården har omkring 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. De primære marker er Pineta di Carolo og Ristorti. De er meget kompromisløse, hvilket også kan ses i vinmarkerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang.

De beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten sker udelukkende med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

Målet på I Luoghi er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. De laver derfor heller ikke mange vine … faktisk alene 4 rødvine og alle af ekstrem høj kvalitet, nemlig Podere Ritori, som vel er deres basisvin, så derefter Campo al Fico og de to special-/topvine Sassosolo på ren Cabernet Sauvignogn og denne Fourisolco  på ren Cabernet Franc.

Denne vin kommer fra det bedste fad med Cabernet Franc fra marken Ritorti. Druerne er håndplukket og håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen sker spontant alene på druernes helt egne naturlige gærceller og sker over 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 24 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske, inden den frigives.

I næsen – uha – dufter vinen bare godt, nærmest med lidt bedaget dekadence, en dyb gæret og alligevel frisk frugt, blåbær, kirsebær, lidt svulstig med masser af blæk, peber, mentol og så noter fra sødbrændte fade, kanel, røg, tobak og svag sødme.

Og hvor er vinen dog af frugtrig … masser af modne kirsebær samt lyse blommer, en fin, let og rank syre, lidt grønne urter, ganske lette og skarpe tanniner, lidt peber … og hvor smager vinen dog ualmindelig godt. Igen bliver far glad.

Forhandles i dag af H.J. Hansen / Vinspecialisten, hvor en flaske i den noget nyere årgang 2015 koster 789 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Vincent Dauvissat, Chablis, Bourgogne, Frankrig

2012 Vincent Dauvissat, Chablis, Bourgogne, FrankrigDer ventede endnu en hvidvin, som vi fik som indledning til et stort bord med Arla Unika oste. Vinen var en superfin Chablis fra Domaine Vincent Dauvissat, der ligger midt inde i Chablis by.

Vinhuset er grundlagt i 1920’erne af Robert Dauvissat og er gået fra far til søn i nu tre generationer. Det var specielt Roberts søn René, som var med til at sikre Domaine Vincent Dauvissat som en af de bedste producenter i Chablis, og den arv viderefører Vincent Dauvissat nu som 3. generation. Han starter selv med at arbejde på familiens vingård i 1970’erne.

Vincent har lidt over 12 hektar vinmarker, hvor der både er lidt Premier Cru marker og lidt Grand Cru marker, som drives totalt biodynamisk. Vincent Dauvissat ejer ikke selv alle markerne, da nogle ejes af andre familiemedlemmer.

De bedste marker er Grand Cru Les Clos og Les Preuses og Premier Vru La Forest, Sechet, Vaillons og Montmains.

Dauvissat høster maksimalt 50 hektoliter pr. hektar, mens han i kælderen giver sig også god tid med lang gæring på både egefade og ståltanke samt en efterfølgende lagring på minimum 1 år på franske Nevers egefade, ofte med en andel nye fade.

Vincent laver vine,  som udtrykker deres oprindelse og variationer i årgangene meget præcis. Vinene er meget klassiske i udtrykket med et lille brug af nye fade og gennemsnitsalder på fadene på  omkring 10 år.

Fælles for vinene er et meget mineralske udtryk med noter af østerskaller og flint kombineret med grønne æbler og citrus. Disse elementer og fylde forstærkes jo højere op i hierarkiet man kommer, men samtidig stiller de større vine krav om lang tids lagring, hvor fx Premier Cru vinene helst skal have en 5-8 år i kælderen for at vise det fulde potentiale, mens Grand Cru vinen skal være over 10 år.

Dette her er Dauvissats entry-level Chablis, der kommer fra marker med omkring 30 år gamle vinstokke, og nogle af druerne endda fra den mindre gode del af La Forest. Druerne og dyrket biodynamisk, mens vinen er vinificeret helt klassisk med brug af gamle fade.

Den biodynamiske drift kommer virkelig frem i duften … sved, prut, meget animalsk næse med brugt vaskeklud, skocreme, mørk kælder og derudover klart en nøddet duft, ristede noter, skaldyr, funky og lidt reduktiv, men også helt æterisk og dufter vildt lækker. Der er umodne æbler, blomster og salte mineraler.

Smagen er virkelig barberbladsskærende skarp med ren, fin, stram, kølig og syrlig livlighed. Der er både citronsyre, mineraler, sten, salt, umodne æbler, frisk og spændstig vin, men absolut samtidig let, lys med blot et lille strejf af nogen sødme. Der er slet ingen Chardonnay fedme at spore … what-so-ever. Det er en vildt smuk, stram, let og balanceret Chablis, så det bliver lige mellem 5,5 og 6 fingre.

Forhandles af Bichel Vine, men sælges alene på allokation og jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Highliner Pinot Noir Santa Barbara County, Californien, USA

2016 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Highliner Pinot Noir Santa Barbara County, Californien, USAHighliner Pinot Noir Santa Barbara County fra Hartley-Ostini Hitching Post Winery har tidligere imponeret mig … og nu gør den det faktisk igen.

Hartley-Ostini Hitching Post Winery er jeg stødt på en del gange. Det er jo det vin, som fik deres gennembrud efter filmen Sideways om de to venner Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post. Jeg har tidligere smagt denne Pinot Noir Highliner i to årgange, nemlig 2007 og 2008, men her har vi altså vinen i en nyere årgang 2016.

The Hitching Post Highliner Pinot Noir er vinhusets top-of-the-line aftapning, en blanding af deres bedste fade fra de bedste vinmarker. Deres mål er at opnå balance og kompleksitet, men jeg har slet ingen oplysninger om, hvordan vinen er lavet.

Hartley-Ostini har kaldt vinen Highliner, som også er øgenavnet på den bedste fisker i flåden, og  da Gray Hartley jo er gammel fisker, så vil han med vinen gerne ære de store mænd i Alaskas fiskerflåde.

Næsen har masser af blød, varm kirsebær, tranebær, hindbær … og nærmest lidt Cherry Coke, masser af fadpræg med vanilje og kanel, men også en lidt mere hård kant, hvor der fanges lidt blæk, røg og fugtig skovbund.

Smagen er fint blød og cremet, meget elegant, blød, saftig og rund med en ren frugt, kirsebær, hindbær, jordbær, ribs, fennikel, peber, nelliker, vanilje og fin balance. Tanninerne er bløde og mærkes stort set ikke, men det er fint, elegant og meget tilgængeligt. Houlberg ligger sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles både hos Husted Vin og Smalle Vine, hvor prisen er 385 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USA

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USABUM … fra elegant kølig europæiske Riesling til tyk, fed og opulent Merlot fra USA, for næste vin var en monstrøs 2014 Merlot fra det vildt hyppede og ikoniske PlumpJack Winery.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley i Oakville regionen i Californien. Vinhuset er grundlagt af guvernør Gavin Newsom samt komponisten og filantropen Gordon Getty. De havde begge en gensidig passion og lidenskab for vin og besluttede at åbne en vinbutik med en fælles mission om at sælge og samtidig lære folk noget om vin.

I 1995 tog de samarbejdet et skridt videre, da de købte en vingård, nemlig den tidligere Villa Mt. Eden Winery – oprindelig grundlagt i 1881 – med 17 hektar vinmarker og det nye vinhus gav de navnet PlumpJack Winery efter Sir John “PlumpJack” Falstaff, som er en karakter fra et af Shakespeares stykker.

Sir John “PlumpJack” Falstaff. PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal (Henry V), med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Og ham var de to vinglade investorer meget inspireret af.

Det var imidlertid først omkring 1999, at vinhuset sådan rigtigt begynder at tage form. Newsom og Getty ansatte der John Conover som leder. Han havde i mange år været leder i vinbranchen og kunne hurtigt optimere tingene både i vinmarkerne og i produktionen. Og således forøgede han også produktionen fra sølle 1.000 kasser til 10.000 kasser og fik brandet vingården.

Det arbejde er senere overtaget af Aaron Miller, som sammen med et team og konsulenten Anthony Biagi har øget kvaliteten yderligere på vinene fra PlumpJack Winery, hvilket bl.a. også har medført, at deres 2013 PlumpJack Reserve Cabernet Sauvignon i 2016 fik de magiske 100 Parker Wine Advocate point.

Siden har The PlumpJack Group også udvidet deres aktiviteter til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og flere vingårde, bl.a. Cade Winery i Napa Valley.

På PlumpJack Winery har man fortsat de 17 hektar vinmarker, som ligger langs foden af Vaca bjergkæden, mens den vestlige del af alle markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord.

Denne 2014 Merlot er lavet ved at druerne først ligger køligt til udblødning i 3 dage efter fermentering sættes i gang med maksimal 33 grader og en maceration på 11-12 dage. Efter endt fermentering er der sket malolaktisk gæring i egefade samt lagring i egefadene, hvoraf 75% er nye fade. Der anvendes primært franske fade … og alene 12% amerikanske fade og lagringen har været 19 måneder.

Der er også skraldebang på duften … solbær, sorte kirsebær, blommer, røget og gæret i frugten og har ellers mælkechokolade, brunkul, masser af lakrids, tør finsk lakrids, sødme, fedme, vanilje, kakao og en After Eight mintchokolade plade. Det er en tyk, fed og  monstrøs næse, men fantastisk dragende med sine amerikanske overvægtige obesity deller.

Smagen er vildt rundt og utrolig cremet. Det er blødt og fedt, klart en US Merlot på epo og steroider. Den høje alkoholprocent på 15,4% kan også mærkes, men bliver dog aldrig et problem, men giver vinen – sammen med lidt peber – et småbrændende bid. Men alt leveres så bare totalt cremet og silkeblødt med nogle af de samme elementer fra næsen, mælkechokolade, kakao, vanilje, kirsebær og blommer.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, mens vinen i USA koster omkring 62$ … svarende til 420 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Weingut Markus Molitor, Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Markus Molitor, Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese, Mosel, TysklandDe to første hvidvine, som Gert E samtidigt havde serveret blindt for os, var fra Mosel, men meget forskellige, og vi havde specielt svært ved at spore os ind på denne 2017 Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese fra Weingut Markus Molitor.

Hvor Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch var fed, tyk og ganske svulstig i både duft og smag, så er denne Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese langt mere let, slank og feminin. Den skulle endvidere have langt længere tid om at åbne op i glasset, men så begyndte den også at vise sine kvindelige, kurvede og lettere rørstrømske former.

Marlkus Molitor har jeg skrevet om mange gange her på bloggen, men denne Ürziger Würzgarten Riesling Spätlese har jeg ikke smagt før, men selvfølgelig har den store producent også parceller på den fine Ürziger Würzgarten mark.

Ürzig Würtgarten marken er kendetegnet ved en rødbrun samt skiferholdig jord, der normalt tilfører vinene en elegant, men stadig meget krydret karakter. Vinmarken ligger på det midterste stykke af en af Mosels stejleste skråninger, som visse steder har en hældning på op til 70%.

Molitor laver sine vine med spontangæring … lang og kølig gæring i rustfrie ståltanke. Efter en lang fermentering, så lagrer vinene sur lie i egefade på 1.000-3.000 liter.

Duftmæssigt er vinen langt mere grøn, urtet, klar og ren end foregående fra Thanisch. Der er en klar mineralsk note, grønne æbler, pærer, fersken, citrus, citronskal og derudover er der lidt sødme, lidt surhed … fint balaceret. I starten virkede vine lidt lukket, men med mere tid og luft i glasset åbner vinen sig langtsomt og sikkert.

I munden er der en syrefrisk, rank vin med masser af citroner, citronsyre, jern, sten og mineraler, virkelig høj på syren med en mærkbar let sødme, pænt, velafbalanceret med en mellemlang finish. Smagen er feminin og præcis, elegant, syrlig og ren.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 215 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch, Bernkasteler Graben Riesling GG, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch, Bernkasteler Graben, Mosel, TysklandDerefter startede ballet ellers godt og eftertrykkeligt med god hvidvin og den første var denne fine 2017 Bernkasteler Graben Riesling GG fra det gamle vinhus Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch.

Vinhuset har sine rødder helt tilbage fra 1636, hvor den unge Franz Taners – som selv kom fra byen Taners, der blev kaldt Thanisch – sammen med sin hustru Apollonia flyttede til Bernkastel, plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonias søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset.

Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en flot, stor, prægtig renæssance ejendom i Kues helt ned til Mosel floden. Den er den dag i dag fortsat vinhusets hovedsæde.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker, bl.a. flere parceller på den legendatiske vinmark Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. Prisen for jorden vil i dagens priser svare til mere end 1 millioner euro.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

Det er i dag i 11. generation fortsat en kvinde, som står i spidsen for vinhuset, nemlig Sofia Thanisch, men det er i dag noget mindre end i sin absolutte storhedstid, for i 1988 blev Weingut Wwe. Dr. H. delt i to vinhuse efter nogle en række arvestridigheder.

Den ene halvdel blev så til Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef og den anden altså så til dette Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch.

Men Sofia Thanisch holder de over 375 års traditioner i hævd på Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, der fortsat ejer den imponerende Villa Thanisch ned til Mosel floden samt 9 hektar af nogle af de bedste vinmarker i Mosel.

De ejer bl.a. parceller på de legendariske marker Bernkasteler Badstube, Graben, Lay og så selvfølgelig perlen Berncasteler Doctor, som vinhuset har ejet dele af i over 200 år. Sofias to døtre Juliane og Christina – og dermed 12. generation – er også startet i vinhuset og hjælper moderen.

Denne Bernkasteler Graben Riesling GG er fra Graben marken, der ligger smukt lige over Bernkastel by og nabo til Doctor marken. Hele Bernkasteler Graben er samlet på 12 hektar og andre producenter som fx Molitor, S.A. Prüm, Wegeler og selvfølgelig Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef har også parceller på marken.

Bernkasteler Graben Riesling Grosse Gewächs er lavet af vinmageren Olaf Kaufmann med spontangæring i meget gamle Fuderfässern, altså 1.200 liter egefade, hvor de yngste er omkring 40 år gamle. De anvender de gamle fade, da de ikke ønsker tydelige trænoter og der er 8,5 gram restsukker pr. liter i vinen.

Efter endt fermentering lagres vinen i fadene … de bedste måske endda i den gamle Doctorkeller, som ligger under den legendariske kælder, der er hugget ind i klipperne og i gamle dage blev brugt til opbevaring af isblokke.

Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch har ejet kælderen i over 180 år og har i vinhusets tid alene været anvendt til lagring af deres allerbedste vine. Kobberporten til kælderen er dekoreret med fortællingen om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Kælderen holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene. Jeg kan ikke helt se, om de ejer kælderen alene eller det er sammen med Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Vi fik vinen sammen med lidt hvide asparges, rejer m.m.

I næsen er vinen næsten fed, olieret, tyk og krydret … og så er der tonsvis petroleum, oliedampe, autoværksted og småfarlige væsker. Det dufter så himmelsk og der kommer også ganske svagt nogle lette oxiderede noter, mens frugten virker tørret, saftig, fyldig og totalt indbydende. Dufter vildt godt på en fyldig facon.

Smagen er også fed og cremet, lidt Mosel sødme og fylde, nogle krydrede elementer, eksotisk frugt, abrikos, grape eller måske endda grillet grape, hvor den værste bitterhed er forsvundet. Vinen har en stor fedme, meget rund og vildt lækker. Det er sgu god Mosel saft.

Jeg har ikke fundet denne vin herhjemme, men på vingården koster den 24,50€ … svarende til 183 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

N.V. Champagne A. Robert, Charles Dhuys Brut Reserve, Champagne, Frankrig

N.V. Charles Dhuys, Champagne Brut Reserve, Champagne, FrankrigEn herlig vinaften forleden hos vinbuddy Gert blev indledt med et lille glas champagne … en Brut Reserve fra Charles Dhuys. Der findes dog intet champagnehus med det navn og i det hele taget er champagnen lidt af et mysterium.

Men i den nederste sorte kant på etiketten foran på flasken, næsten helt ulæselig, fremgår det dog alligevel, at der er tale om champagnehuset A. Robert i Fossoy. Det passer med godt med, at den lille flod La Dhuys – der er en biflod til Marne – ligger tæt på champagnehuset og måske har givet inspiration til navnet Charles Dhuys.

Champagnehuset A. Robert er ellers et traditionelt og gammelt hus, der siden 1722 har været drevet af Robert familie og de fleste med et fornavn, som starter med A … Andre, Alain og i dag et det Arnaud Robert, som driver vinhuset.

A. Robert har samlet 14 hektar vinmarker fordelt på 68 parceller, hvor de selvfølgelig dyrker de sædvanlige sorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.

De laver samlet 9 forskellige champagner med en klassisk serie, en special serie og så 2 eksklusive topchampagner. Denne lille Charles Dhuys Brut Reserve er ikke en del af A. Roberts sortiment og – som nævnt – umulig at finde oplysninger om.

Jeg vil gætte på, at det er en champagne, som champagnehuset A. Robert har lavet på opkøbte druer. Den ser ud til, at være lavet på et mix af både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, men ellers har jeg slet ingen oplysninger om vinen.

Duften er imidlertid ret lækker … måske ikke sådan fuldstændig arketypisk champagne, men i stedet et sandt overflod af brændte og ristede noter, primært ristede pinjekerner, ristede hasselnødder, lidt mandler, rugbrød på toastristeren, tørrede abrikoser og frugten i det hele taget sådan lidt sekundær og moden i det. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den meget ristede duft, som denne champagne har.

Smagsmæssigt er vinen måske lidt mere mainstream … rund, blød med søde, tætte og modne bobler, moden frugt, æbler, pærer med et strejf af mere tropiske frugter. Den er ikke på nogen måder en ultra tør eller småsur champagne, men derimod en sød lækker, moden champagne, som alle vil kunne lide.

Ikke fundet vinen nogle steder og prisen er også ukendt.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger