2012 Cave Vinicole de Hunawihr, Pinot Noir 8, Alsace, Frankrig

Vi fortsatte i Pinot Noir sporet, selvom denne Pinot Noir 8 fra Cave Vinicole de Hunawihr i Alsace ikke var ligeså nem at gætte som forrige vin. Lidt sjovt, da jeg tidligere har smagt vinen, blot i en årgang 2009. Dengang var det vist også på et bestyrelsesmøde hos formanden.

Vinhuset ligger – som navnet jo selvfølgelig antyder – i byen Hunawihr, en 6-8 kilometer nord for Colmar.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, hvor vinbønderne var i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange cave coopératives – kun 3-4 stykker. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden, og det blev til Cave Vinicole de Hunawihr. De første vine blev fremstillet allerede i 1955.

Siden er Cave Vinicole de Hunawihr vokset fra 90 hektar vinmarker til over 200 hektar i dag, og der er nu tilknyttet 130 vinavlere til kooperativet, som i dag sælger over 1,6 mio. flasker vin hvert år.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring. Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang.

Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Nå, men denne Pinot Noir har navnet/tallet 8. De skyldes, at druerne til vinen kommer fra 8 forskellige parceller ejet af 8 forskellige vinbønder i Alsace. Druerne til vinen er afstilkede og efterlades derefter i kar i 10 til 12 dage. Vinmageren på kooperativet hedder Nicolas Garde, og han har valgt at give denne vin barriques, og det klæder bestemt vinen.

I næsen er der rød frugt, peberfrugter, tobak, eg og godt med grønne noter, sidstnævnte som sidst jeg smagte vinen. Også let animalsk og samtidig lidt mørkere og mere syrlig i udtrykket end foregående vin. Pinot Noir duften er ikke så tydelig i denne vin.

Smagsmæssigt er vinen også lidt kantet … næsten firkantet med syre, lyse frugter, hindbær, granatæbler, tørhed og tanniner. Der er også en lethed over vinen, som burde spore én ind på Pinot Noir, men syren lægger sig højt i ganen og giver en lidt sprittet og grøn eftersmag. Jeg synes, at 2009’eren var bedre end denne 2012’er.

Købt hos Cave Vinicole de Hunawihr, hvor prisen er 12,15 €

Rating 4/7 

2012 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder, Baden, Tyskland

Onsdag før Kristi Himmelfartsdag kan vel næsten betegnes som en mini-fredag? I så fald en god anledning til at åbne lidt vin, og det havde formanden i Randers Vinlaugh sørget for til aftenens bestyrelsesmøde. Og det startede endda i rigtig fredagsstil med denne Spätburgunder fra Weingut Franz Keller … også kendt som vinhuset Schwarzer Adler, den sorte ørn.

Vinhuset er etableret af Franz Keller, men i dag er det 4. generation i form af Fritz Keller, som driver vingården i den lille by Vogtsburg-Oberbergen. Og det er efterhånden en større historie, idet vingården i dag er på 57 hektar.

Lige så lidt som der sker i den lille søvnige by, lige så meget sker der på Schwarzer Adler. Ud over vinbruget og en flot butik med vinsalg berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har én Michelin stjerne samt en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.

På restauranten kan gæster bl.a. vælge vine fra Chateau Margaux fra årgang 1937 og 31 årgange frem, Château Lafite-Rothschild ligeledes fra årgang 1937 og 28 years frem, Château Mouton-Rothschild fra 1918 og 33 år frem, blot for at nævne nogle. Det vidner vist om en lidt omfattende vinkælder. Det var den gamle Franz Keller senior, som døde i 2007, som samlede de værdifulde flasker.

Som nævnt har vinhuset 57 hektar vinmarker, og den seneste erhvervelse er marken Achkarrer Schlossberg, som Weingut Franz Keller købte i foråret 2009. Det er en 4.400 kvadratmeter stor mark … en af de bedste i området med sort vulkansk jord, stejl som bare pokker, hvilket betyder at alt arbejdet på marken sker manuelt. Derudover er en del af marken omgivet af en historisk gammel mur med en højde op til 4 meter.

Denne Spätburgunder kommer imidlertid ikke fra dén mark, men derimod fra forskellige af husets marker. Det er en Gutswein, dvs. en entry-level Spätburgunder fra Franz Keller Schwarzer Adler og en søstervin til vinen Jedentag, som dog er lavet på druerne Cabernet Dorsa, Dornfelder, Lemberger og Spätburgunder.

Duftmæssigt den klassiske søde kostald, hindbær, let røg og lidt eg. I munden smages med det samme, at det er Pinot Noir, men vinen har en lidt skarp kant, er lidt peberkrydret og ellers våde fade, kirsebær og lidt lakrids. Er meget frisk og har en god syrlig frugt, syre og godt med bid. Smagt blindt … men drue og land selvfølgelig gættet uden problemer.

Ikke fundet vinen herhjemme, men vil gætte på, at den koster omkring 10€ i Tyskland.

Rating 4,5/7 

Vinfestival hos Jysk Vin 9. maj 2015

Det var tilbage i oktober, at Jysk Vin sidst afholdte vinfestival … og jeg er vel efterhånden trofast deltager. Dels er der lejlighed til at smage mange spændende vine, dels render man ind i masser af venner/bekendte og så er der også lejlighed til at snakke med vinmagere og repræsentanter fra forskellige vinhuse rundt om i verdenen. Det synes jeg er ganske sjovt og interessant.

Denne gang havde jeg dog begrænset tid … alene to timer, så derfor smagte jeg alene et par vine fra hvert vinhus. Og samlet var der 7 vinhuse repræsenteret, så der kunne smages 66 forskellige vine. Så der var – for de tørstige – rigeligt at gå i krig med. Jeg nøjedes med små prøver fra vel samlet 19-20 vine, men egoistisk nok fra den bedre ende, selvom jeg dybest set går ind for, at man smager alle vinene i en vingård produktion … og ikke kun de dyreste.

Som det plejer, så var det et flot arrangement fra Jysk Vins side. Udover vinene var der smagsprøver på øl, ost og lidt brød til.  Og specielt ostemanden havde godt travlt  … bl.a. med et super slagtilbud og med at præsentere nogle udvalgte oste.

Jeg har ikke taget smagsnoter af de smagte vine. Dertil er der for mange vine, for mange mennesker, for megen uro. Det vil ikke yde vinene retfærdighed. Vinene skal nydes, hvor der er tid til fordybelse, men på sådan en vinfestival får man alligevel et godt indtryk af, hvilke vine man senere skal ha’ kigget nærmere på. Og der var rigtig mange spændende vine.

Vi startede vores rundtur i Tyskland, nemlig hos Weingut Josef Rosch, som driver en lille 8,5 hektar vingård i byen Leiwen i Mosel.

Weingut Josef Rosch

Josef Rosch
Og vinhuset har repræsenteret af ejerne selv, nemlig Werner Rosch samt hustruen Renate. På billedet ser vi netop Werner, som fortæller lidt om hans sprøde hvidvine. Jeg smagte alene to vine fra huset, nemlig deres Riesling J.R. Junior samt deres Leiwener Riesling Feinherb. Specielt sidstnævnte imponerede med god syre, balance og uden så megen sødme, som man ellers kunne frygte af en Feinherb.

Weingut Robert Weil

Robert Weil

Nicolas Pfaff
Et kendt hus, som jeg ofte har smagt vine fra. Og det er altså bare herlige vine. Jeg snakkede med husets eksportchef Nicolas Pfaff, som fortalte lidt om huset og deres vine. Han fortalte, at de tidligere har lavet røde Spätburgundere, men da deres kompetence primært ligger på de hvide vine, så har de rykket alle rødvinsstokke op og plantet Riesling.

Vi smagte husets topvin, Kiedricher Gräfenberg Riesling Erstes Gewächs i både årgang 2011 og 2012, hvor 2011’eren havde den lækreste næse, mens 2012’eren nok er mere frugtrig og ligefrem. Derudover smagte vi en 2007 Riesling Spätlese Halbtrocken, hvor der også var godt med herlig petroleum i næsen. Hmmm, lækre vine.

Domaine de Poulvarel

Domaine de Poulvarel

Pascal Glas
Fra Tyskland til Frankrig, nemlig til Domaine de Poulvarel, hvorfra jeg mødte ægteparret Pascal og Elisabeth Glas. Vinhuset ligger i byen Sernhac i Costières de Nimes appellationen, og Pascal overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004. Pascal Glas havde på dette tidspunkt arbejdet i kældre hos forskellige Sydfranske vinproducenter gennem 25 år.

Et par rigtig søde mennesker, og fra huset smagte jeg Les Perrottes og Les Agapans, fine Rhône vine. De havde godt humør, og jokede med, at Pascal lavede vinene og Elisabeth drak dem. De virkede nu til at være meget arbejdssomme begge to.

Poggio Bonelli

Poggio Bonelli

Francesca Elia
Fra det italienske … og mere præcist det toscanske vinhus Poggio Bonelli mødte vi den søde Francesca Elia. Hun arbejder med salget hos Bonelli og er derudover sommelier. Vinhuset ligger i byen Castelnuovo – lige i hjertet af Chianti. Vi smagte da også husets Chianti Classico Riserva samt deres IGT vin Poggiassai Toscana, begge fremragende vine, som jeg vist skal udforske mere. Nogle af de vinøse højdepunkter denne eftermiddag.

Bosco Agostino

Bosco Agostino
Bosco Agostino ligger i La Morra, og på billedet ser vi ejeren og vinmageren Andrea Bosco, en charmerende og vidende vinmager, som fortalte om vinene og deres vingård. Bosco har sine marker to steder, nemlig marken Neirane i det nordligste del af Piemonte og marken La Serra lidt længere mod syd. Og med forskellig terrior, hvor Barolo’erne fra Neiranne er mere bløde og runde pga. jordbunden med løs sand … og Barolo’erne fra La Serra mere rå og kantede pga. jordbunden med ler og kalk.

Vi fik en lang snak om vinene, terrior og forskellene … og jeg endte med at smage alle de fem vine, som Andrea skænkede.

Stefano Accordini

Stefano Accordini
Fra Veneto vinhuset Stefano Accordini mødte vi Paolo Accordini. Azienda Agricola Accordini Stefano er et lille familieforetagende, som laver nogle fremragende vine. Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse.

På billedet får vinbuddy Jesper en fortælling om vinene fra Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Vi drillede ham lidt med husets topvin Amarone Classico Vigneto il Fornetto, hvor etiketten har “lånt” inspiration fra Amaronerne fra Dal Forno og Quintarelli … og måske Ernesto Ruffo. En lidt håndlavet etikette, men indholdet fejler heller ikke noget …. hold da op, Amarone i top, topklasse.

Jeg smagte Accordinis Paxxo Rosso del Veneto, hans Amarone Classico Acinatico samt topvinen Amarone Classico Vigneto il Fornetto.

Familia Zuccardi

Familia Zuccardi

Luis Suriani
Sidst vinhus var Familia Zuccardi, som ligger i Menzoda i Agentina, ja helt præcis i Valle de Uco. Fra firmaet mødte vi husets eksportmanager Luis J. Suriani, som fortalte om vinhuset og det at lave vine i Mendoza. Vi fik bl.a. en lang snak om terrior, hvor Mendoza området er meget forskelligt og blot indenfor 5 kilometers afstand kan have helt forskellig undergrund.

Vi snakkede om tilførsel af vand fra Andesbjergene via omfattende vandingskanaler og Luis fortalte også om de specielle – nærmest koniske – betontønder, som vinhuset anvender i produktionen af vinene. Luis fortalte også, at vinhuset har over 800 hektar vinmarker og er Argentinas 3. største vinproducent efter Peñaflor, som vi kender fra Trapiche vinene, samt Catena. Ja, vi fik i det hele taget en god snak om vin.

Vi smagte også et par vine fra huset, bl.a. deres Q på henholdsvis Malbec samt Cabernet Sauvignon, deres Tito Zuccardi og Zeta Zuccardi.

Sammenlagt blev det et par særdeles hyggelige timer for mig. En tilbagevendende begivenhed … og jeg kommer helt sikkert tilbage igen.

2011 Weingut Willems-Willems, Spätburgunder S Trocken, Mosel, Tyskland

Selvom det er Riesling Week, så må man gerne være den hvide dronning Riesling utro, specielt hvis det er med kongedruen Spätburgunder og så især på en fredag. Denne fredag stod den på en Spätburgunder S Trocken fra vinhuset Weingut Willems-Willems, som ligger i byen Konz-Oberemmel i Saar området af Mosel.

Vingården drives af  Carolin Hofmann, som er 5. generation af Willems på vingården, og er født Willems … så navnet Hofmann stammer fra hendes mand Jürgen Hofmann, som også ejer et lille vinhus, nemlig Weingut Hofmann i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Jürgen har vi næsten lige skrevet om her på bloggen, nemlig da vi smagte hans 2012 Weingut Hofmann, Spätburgunder Rotwein Trocken, Rheinhessen, Tyskland. Det var dén med den den sjove etikette, som var illustreret med en grøn cirkel samt en stol.

Carolin overtog driften af vingården Willems-Willems i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har den runde, grønne cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden. Her er trekanten suppleret med et stearinlys … hvorfor har jeg ingen anelse om.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Her har vi Weingut Willems-Willems eneste rødvin … Spätburgunder S Trocken. Alle andre vine fra Carolin er hvidvine. Vinen er lavet med druer fra 20 år gamle vinstokke, og har lagret 18 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt er her lidt våde fade … det er første indtryk, kombineret med hindbær, granatæbler, røg, chokolade og god syrlighed. I munden er der kirsebær, hindbær, krydderier, tobak … men ellers lidt neutral og stikker ikke meget ud. Ganske okay Spätburgunder, som måske er mere til den varme side.

Havde forestillet mig vinen mere mineralsk pga. den skiferholdige undergrund, men den træder ikke så meget igennem i vinen. Og endda specielt fordi Carolin laver vinene med overskriften “Schiefer Trifft Muschelkalk” … altså skifer, kalksten og muslingekalk/kridt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 16,80€ … eller omkring 125 kr. Det er der vel ikke noget at sige til, men Jürgen Hofmanns Spätburgundere er bedre køb.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Riesling Deidesheimer Paradiesgarten, Pfalz, Tyskland

I denne uge – fra 4. til 11. maj er det Riesling Week. På restauranter, vinbarer og hos vinhandlere fejrer man foråret, lyse dage, solskin og fuglesang med en uge dedikeret til vine på Riesling. Herligt. Normalt afholdes ugen alene i København, men er nu også rykket til Jylland, bl.a. ser S’vinbar i Århus ud til at afholde et par spændende aftener.

På Houlberg | Blog om vin & gode oplevelser bakker vi selvfølgelig op om dette herlige initiativ, som vistnok er startet af de søde mennesker hos Jysk Vinkontor og kaster os over et par Riesling vine. Er selvfølgelig et par dage bagefter, men smagte ved Vinspecialistens Sélection smagning denne Riesling Deidesheimer Paradiesgarten fra Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Vingården er grundlagt af Jordan familien tilbage i 1718, men flyttede først til deres nuværende beliggenhed i Deidesheim i 1783, hvor det var Andreas Jordan som lagde grundstenen for deres gode Riesling vine. Han fik gjort vinene fra Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan berømt i hele Tyskland, bl.a. var vinene meget efterspurgt af den tyske digter/politiker Johann Wolfgang von Goethe.

Faktisk har man på vingården i dag nogle af flaskerne fra starten af vingården. I vinkælderen er der lavet et museum, hvor man kan se deres ældste vin, en 1706’er … altså fra før vingården officielt startede. Fra år 1880 og frem har man alle årgangene.

Deres tørre Riesling vine har en etikette i Jugendstil, hvor den romerske kejser Probus er afbilledet. Etiketten på 1811’eren er én af de ældste vinetiketter i Tyskland. 1811’eren er i øvrigt én af de bedste årgange i historien … overhovedet. På vingården kaldes den komet-årgangen, og påstås den dag i dag at være ganske drikkelig.

Successen medfører også, at Andreas Jordan i 1815 køber den nærtliggende Ketschauer Hof, som har betydelige og værdifulde vinmarker med de bedste beliggenheder. Da sønnen Ludwig Andreas Jordan overtager driften er vinhuset ganske anerkendt, og Ludwig Andreas ender da også med en post i Rigsdagen. Efter hans død arver datteren vinhuset, og da hun er gift med en Bassermann, som også ligger navn til vinhuset. Senere i 1917 adles familien … så kan der stoppes et “von” med i titlen og dermed fremkommer det nuværende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Frem til 2002 forblev vinhuset på familien Bassermann-Jordans hænder. I 2002 – efter næsten 300 år eje – solgte Dr. Gabriele von Bassermann-Jordan imidlertid vinhuset til forretningsmanden Archim Niederberger. Og siden Archim Niederberger overtog roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasserie til. I kældrene er det dog fortsat vinmageren Ulrich Mell, som siden 1996 har stået for produktionen. Men efter ejerskiftet er der også sket store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen.

Men sidste år (2013) døde Achim Niederberger pludselig pga. en alvorlig sygdom, så i dag er det hans kone Jana, som viderefører vinhuset efter Achims visioner.

Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan ejer af 42 hektar og nogle af de mest anerkendte marker, bl.a. markerne Deidesheimer Kieselberg, Paradiesgarten, Deidesheimer Mäushöhle, Grainhübel og specielt Grosse Lage markerne Forster Ungeheuer, Hohenmorgen, Kalkofen, Pechstein, Freundstück in Forst, Kirchenstück, Langenmorgen in Deisheim, Jesuitengarten og Ölberg, som alle er med til at give husets store Grosse Gewächse vine.

Hos Bassermann-Jordan laver man både Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage/Grosse Gewächse vine, og denne Riesling Deidesheimer Paradiesgarten hører til én af husets Ortsweine, så vidt jeg kan se.

Druerne til vinen kommer fra marken Paradiesgarten, som er én af Deidesheims største vinmarker, da den strækker sig fra udkanten af landsbyen og op til Haart-bjergenes begyndelse. Vinmarkens størrelse giver en mindre variation i jordbunden, der hovedsageligt består af en meget sandholdig jordbund med enkelte forekomster af sandsten. Vinifikation er helt traditionelt med fremstilling på ståltanke.

Duftmæssigt en dejlig levende frugt, hyld, citrus … let eksotisk samt lidt nøddeagtige aromaer og lidt flint og mineraler. I munden godt med syrlighed, bid, saft og et grønt, stramt udtryk. Den er sprød og let mineralsk, men det syrlige og grønne dominerer måske en anelse for meget, og jeg savner en smule … bare et touch sødme til at balancere smagen. Men Riesling er nu (næsten) altid godt.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4/7 

Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed

Jeg har længe villet skrive lidt om sundhed og vin. Lave lidt research først, for at finde ud af, om vin virkelig kan have en positiv effekt på helbredet. Og det er måske et meget relevant punkt for en vinblogger, som – selvfølgelig på læserne vegne – kæmper sig igennem en del flasker.

Man (det vil altså sige mig, men ”man” lyder tilstrækkeligt distanceret) får af og til spørgsmålet, om ”man” ikke drikker en del, og med en del, så mener afsendere nok egentligt for meget. Og lige præcis på et sådant tidspunkt vil det selvfølgelig være rart, hvis man kunne svare, at vin faktisk er sundt og hjælper på ens helbred. Og ud fra den devise, så må jeg således være meget sund.

Receptpligtig Spätburgunder

Der findes jo i pressen mange artikler, som man kan hænge hatten op på, og første led i min research har været at finde nogle af dem. Og hvor blev jeg dog overrasket … for hvor findes der dog mange påstande og det meste er ganske underholdende.

Avisoverskrifterne

Her får I nogle – i den henseende – dejlige overskrifter fra ind- og udland om emnet:

  • A glass of red wine is the equivalent to an hour at the gym, says new study. Research conducted by the University of Alberta in Canada has found that health benefits in resveratrol, a compound found in red wine, are similar to those we get from exercise.
  • Denne her er fra Jyllands Posten; Rødvin lige så sundt som fiskeolie. Forskerhold mener hermed at have fundet en del af forklaringen på den allerede kendte viden om, at rødvin synes at virke forebyggende på hjertesygdomme.
  • Denne er også fra Jyllands Posten; Rødvin er ikke bare godt for kredsløbet – rødvin kan også bekæmpe Alzheimers, viser helt ny amerikansk forskning.
  • Vores egen tv-station DR har også skrevet om emne, nemlig: Rødvin er godt for synet. Nogle af de mest udbredte sygdomme, der truer synet, kan måske modvirkes af et stof, der blandt andet findes i druer, viser amerikansk forskning. Når druer laves til rødvin, bruges også skallerne, og det er især dem, der indeholder det særlige stof, resveratrol. Udover i rødvin findes stoffet også i for eksempel blåbær, hindbær og jordnødder. I de senere år er resveratrol blevet tillagt en del fordelagtige egenskaber. Det menes blandt andet at kunne modvirke aldringsprocesser og nogle af de uheldige virkninger overvægt kan have på helbredet.
  • Klarlund: Rødvin kan værne mod åreforkalkning og sukkersyge … endnu en overskrift, som stod i Politikken.
  • Resveratrol holds promise in the prevention and treatment of cancer, according to a 2011 report from the Annals of the New York Academy of Sciences.
  • Rødvin forbedrer kvinders sexliv! Ja, det her lyder helt vildt interessant. Hvis du som kvinde drikker 1-2 glas vin hver dag, så mener italienske forskere at have påvist, at du får et bedre sexliv. Undersøgelsen blev udført på et universitet i Firenze, hvor man fulgte 800 toskanske kvinder i alderen 18-50 år. Kvinderne skulle udfylde et spørgeskema, hvor de beskrev deres sexliv. De kunne ende med en score fra 2 til 36, hvor en højere score betød bedre sexliv. Det satte man op imod, hvor meget vin de drak, og overraskende nok scorede de, der drak 2 glas om dagen det højeste, nemlig 27,3. Kvinderne, der drak 1 glas om dagen, scorede 25,9, og de, der ikke drak, fik kun 24,4.
  • Drik rødvin og bliv smukkere. Et studie bragt i Dermatology and Therapy har fundet ud af, at en antioxidant kaldet resveratrol, som findes i rødvin, er godt for din hud. Faktisk er det så godt, at det hæmmer væksten af acne mere end mange af de gængse cremer og behandlinger, der findes imod det.
  • Forskere ved Oregon State University peger på, at rødvin har en slankende effekt. De har testet tesen på overvægtige mus, der så ud til at have godt af druerne.
  • Vindrikkere har en højere intelligens ifølge Psychology Today.

Hold da op! Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords. Det kan kun gå for langsomt.

Jeg opsummerer lige; vin erstatter motion, giver bedre hjerte, forbedrer synet, forhindrer Alzheimers, kræft, åreforkalkning, sukkersyge, er slankende, gør dig smukkere, modvirker aldringsprocessen og gør kvinder sexlystne … okay det sidstnævnte vidste vi vel alle ;o)

Og så kan vi samtidig flashe, at vi har en høj intelligens, mens vores ellers fordømte unge, som normalt drikker hjernen ud i weekenderne, fuldstændig undgår bumser. Okay, så skal det nok ikke være Bacardi Breezers, Mokay eller noget af det andet crap, som hitter hos de unge … men i stedet et godt, gammeldags glas rødvin.

Og så bør vi vel også bare lige stoppe her? Klappe bogen i. Slukke skærmen. Stoppe alskinds spekulationer, lean back … fylde medicinskabet med Pomerol i stedet for Pamol, Latour i stedet for Lopedium, Mouton i stedet for Metoprololsuccinat og så ellers nyde livet … med et glas i hånden det meste af tiden? Ja … og så måske lige bo hos vilde, fulde kvinder i Toscana.

Toscanske kvinder

Men så simpelt er det nok næppe. Selvom det med at bo med vilde, fulde kvinder i Toscana sikkert kan være kompliceret nok endda.

Hvad er rigtigt og forkert?

Med de lovende, om end lidt overfladiske avisoverskrifter, er det imidlertid nemt at blive forledt, vildledt eller forvirret … for hvad er rigtigt og hvad er forkert?

De fleste af os tvivler nok en smule, og ved inderst inde udmærket, at rigtig kost samt regelmæssig motion er nogle af de vigtigste faktorer til et sundt helbred. Tilbage sidder imidlertid en lille usikkerhed … måske der er noget om snakken … at vin har gode egenskaber? Sådan har jeg det også.

Okay, lad os så dykke ned i de artikler, som mere videnskabeligt behandler emnet. Og ifølge flere af de mere seriøse artikler, så er der noget om snakken. Både selve alkoholen samt visse stoffer i rødvin, nemlig antioxidanter, synes at kunne øge niveauet af lipoprotein (HDL) kolesterol – også kaldet den “gode” kolesterol – og dermed hjælpe med at beskytte bl.a. årerne i vores krop.

Det synes at være specielt antioxidanter som flavonoider og et stof kaldet resveratrol, som har en positiv effekt på årerne og på vores hjerte, og dermed igen på hjertekarsygdomme. Resveratrol er også det stof, som er nævnt i flere af de førnævnte artikler fra aviserne.

Resveratrol er en polyfenol, som er en betegnelse for en antioxidant, og det findes netop i vindruer … helt præcis i skallen. Da specielt rødvin produceres ved, at vinen gærer på skallerne, så er det specielt i rødvin, at vi finder stoffet. Normalt findes resveratrol i rødvin op til 7 mg/l. I Australien er det lykkedes at fremstille en rødvin med op til 100 mg/l. Om vinen så smager godt … ja, det er selvfølgelig en anden sag. Hvis man læser om resveratrol, så har det tilsyneladende en række gode egenskaber.

Flavonoider er en gruppe kemiske stoffer, som findes i frugter, grøntsager, te, rødder, nødder, frø, og så vin. De betragtes ikke som egentlige vitaminer, men flavonoider har en række vigtige, ernæringsmæssige virkninger. Man har beskrevet denne evne som ”modificering af biologiske reaktioner”. De fleste virker som antioxidanter og en del har egenskaber, der kan bekæmpe betændelsestilstande.

De fleste forsøg med både resveratrol og flavonoider er foretaget på dyr, hvor stofferne sprøjtes direkte ind i cellerne. Og det er jo slet ikke på den måde, som vi får stofferne på, når vi drikker vin. Og der er stor forskel på, om man får koncentrerede antioxidanter i sig, eller om man får dem gennem vin.

Menneskekroppen er nemlig vældig dårlig til at udnytte de antioxidanter, som vi spiser og drikker. Man taler om, at den såkaldte biotilgængelighed for disse stoffer er lav. Biotilgængelighed er et mål for, hvor meget af et virkestof, som faktisk når frem til virkestedet.

Resveratrols biotilgængelighed er lav, fordi stoffet hurtigt fordøjes og elimineres, og det samme gælder for flavonoider. Så de gode stoffer, som findes i rødvin, er dem vi mennesker er dårligst til at bruge. Skæbnens ironi.

Sagt med andre ord, så er der gode stoffer i vin, men det kan knibe for menneskekroppen at udnytte de gode stoffer. Det betyder dog omvendt også, at der er en begrundet argumentation for, at et glas vin om dagen ikke er skadeligt, men tværtimod har mange gode egenskaber.

Men alkohol er også skadeligt

Men det betyder desværre ikke, at vi bare kan drikke hæmningsløst, for alle professorer og læger er nemlig varsomme med at tilskynde nogen til at begynde at drikke alkohol. Det skyldes, at for meget alkohol kan have mange skadelige virkninger på kroppen. Alkohol er bl.a. en væsentlig årsag til kræft i de organer, der kommer i kontakt med alkoholen … og som alle ved, også skadelig for leveren.

Så rådet herfra er – nok lidt som forventet – at et enkelt glas rødvin om dagen kan være meget sundt, og så gælder det ellers om at vælge en sund livsstil i øvrigt. Og for mig, som nogle dage får mere end ét glas rødvin, så forsøger jeg at vælge sundt i hverdagen. Sådan har det dog ingenlunde altid været. Her er jeg langtfra hellig.

Min (nye) sunde livsstil

Jeg startede først min sundere livsstil for lidt over to år siden, idet vægten var begyndt at stige faretruende, ja vel egentlig så meget, at jeg simpelthen var stoppet med at stige op på denne forkynder af ubehagelige åbenlysheder. Så begynder ”man” (læg mærke til, at jeg igen elegant fik den drejet hen på det mere distancerende ”man”) at komme med statements som fx at ”rigtige mænd vejer over 100 kilo” og andre selvironiske morsomheder.

Min plan lød enkel … spis sundere og løb 3 gange ugentlig. Vinen skulle der fortsat være plads til, så på den måde en ganske nem plan … eller hvad? Men hvad der lyder nemt, er det normalt ikke. Og er man samtidig et madøre som mig, så kræver det ret megen viljestyrke.

Houlberg - før og nu

Og al begyndelse er svær … men langsomt kommer resultaterne, og i takt med at kiloene forsvinder, så stiger motivationen tilsvarende. Før kunne jeg ikke løbe 200 meter, men har for under en uge siden gennemført mit andet maraton.

Jeg har siden den spæde start hold fast i løftet til mig selv om 3 ugentlige løb – ingen dårlige undskyldninger, dårligt vejr eller andet – og har således nu løbet 2 maratoner, 32 halvmaratoner og over 2.700 kilometer.

Vægttabet ligger på den gode side af 35 kilo, størrelsen røget fra XXL til en medium og kampformen er i dag bedre end nogensinde i mit liv … og jeg har ikke måttet undvære vin på noget tidspunkt … altså udover et par dage førend et maraton. Jeg føler, at det sunde liv medfører et spillerum til at synde en smule … og for mig er valget af den synd let … vin.

Livskvalitet er selvfølgelig mange ting, og at sidestille vin med livskvalitet er måske at tage munden for fuld … men vi er godt på vej.

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland

Efter en perlerække med 3 flunkende kulturperler i bedste Mikimoto style på snoren onsdag/torsdag, så var ganen således allerede godt forvænt inden fredag. Men Martin fra Extra Brut Vinimport havde i kølvandet efterladt et par yderligere smagsprøver, og man skal jo rejse sig ved det træ, som man er faldet ved.

Når det træ hedder Enderle & Moll, og vinen Pinot Noir Liaison, ja så er der hurtig rejsning – so to speak – for igen en rank syrebasse, som er præcis i syren og byder på frisk frugt …. men den del skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til. Er dette på vej til at blive et lille favorithus?

Som jeg skrev i mit første blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region. Det er et område, som ellers er præget af det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Münchweier-Wallburg-Schmieheim, som omfatter 110 vinbønder og over 100 hektar vinmarker.

Imidlertid har Sven og Florian valgt at gå deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein. Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene.

De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. De sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne. I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer.

Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer. Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ. Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Nå, men tilbage til fredagens vin … Pinot Noir Liaison. Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Fortsat meget lys og transparent i glasset, men næsen er godt urtet og grøn med friske røde bær, hindbær, blomster, våd kælder og fugtige fade. I munden lidt af samme elementer som Muschelkalk, men lidt grovere og knap så forfinet i udtrykket. Syren er dog ultra præcis, og der er godt med frisk fugt, tanniner og det hele meget vedvarende. Igen klare burgundiske træk … fin balance, fin vin.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Weingut Friedrich Becker, Schweigener Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Et sikkert valg. Er du til Spätburgunder er Becker altid et sikkert valg. Klassevine, og det bekræfter denne Schweigener Spätburgunder fra Weingut Friedrich Becker også med cementtung sikkerhed. Vi har her masser af de klassiske tyske dyder, som gør netop Spätburgunder til en ren gudedrik.

Vinhuset ligger på hovedgaden i byen Schweigen-Rechtenbach i den allersydligste del af Pfalz, lige op til grænsen mod Frankrig, og alene 1-2 kilometer nord for den franske by Wissembourg. Weingut Friedrich Becker er én af Tyskland førende producenter af store røde vine på Spätburgunder. Sådan er det bare.

Jeg har tidligere smagt Beckers almindelige Spätburgunder, hans Spätburgunder B, Spätburgunder Sankt Paul og den legendariske Pinot Noir Tafelwein, men sjovt nok aldrig denne Schweigener Spätburgunder, så derfor et godt valg af Martin fra Extra Brut Vinimport i forbindelse med vores lille smageaften i onsdags.

Denne flaske var den sidste ud af 3 flasker denne aften … men da vi alene drak en smule af hver flaske, så havde jeg fornøjelsen af at smage alle de 3 vine over flere dage. Hårdt, men ganske fornøjeligt job, og det gjorde selvfølgelig også, at der var mulighed for at få alle smagsnuancerne med. Fælles for alle 3 vine var dog, at de bestemt ikke var ringere på anden dagen.

Nå, men tilbage til Becker. Vingården startede med egenproduktion i 1973 og manden bag husets succeshistorie er den stædige, visionære, kantede, men samtidig charmerende og varme Fritz Becker. Igennem mere end 4 dekader har hans vedholdenhed og stædige tro på egne ideer båret vingården frem til den nuværende position.

Pfalz var tidligere kendt for sine frugtige og søde vine. Folk rynkede på næsen, da Fritz Becker begyndte at lave tørre vine, men stædig i sin tro blev han ved. For mere end 40 år siden plantede han Pinot Noir stokke på den franske side af grænsen, som løber gennem Kammerberg vinmarken, der dog vinmæssigt tilordnes den tyske by Schweigen.

Derfor har man den parodoksale situation, at nogle af Beckers bedste marker ligger i Frankrig, men dog giver nogle af Tyskland bedste Spätburgundere – deriblandt de efterspurgte Grosses Gewächs vine og den legendariske Pinot Noir Tafelwein.

Sidstnævnte er kun klassificeret som en bordvin på grund af de stive tyske regler, som ikke tillod brugen af barriques, da man begyndte at arbejde med disse for knap 20 år siden. I mellemtiden er reglerne på dette punkt ændret, men vinens navn minder stadig om en af de forhindringer, der blev sat for Becker, og som har stået på vejen til vingårdens nuværende status. Beckers Tafelwein er da også 7 år i træk kåret som årets bedste tyske rødvin i Gault Millau.

I dag hedder vinen dog ikke længere Pinot Noir Tafelwein, men derimod Pinot Noir Heydenreich. Hvorfor det er lavet om, ja det ved jeg faktisk ikke. Men én ting er imidlertid ikke ændret siden 1973, og det er motivet på etiketterne af husets vine. Siden starten i 1973 har husets kendetegn været etiketten med ræven.

Weingut Friedrich Becker ejer i dag samlet omkring 14 hektar vinmarker, nemlig markerne Sonnenberg, Kammerberg, Sankt Paul og Wormberg. Over halvdelen af vinmarkerne ligger op til Elsass regionen. For en miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse, bliver der udsat mariehøns, guldøjer og rovmider. Herudover sker der omfattende grønthøst, dvs. at vinstokkene bliver beskåret kraftigt, hvad der reducere udbyttet enormt.

Siden 2004 har vingården gennemgået et generationsskifte. Der Alte Fritz … den gamle Fritz Becker og kældermesteren Stefan Dorst støtter i dag sønnen, som også hedder Fritz. Der Kleine Fritz har sammen med søsteren Helena overtaget styringen af arbejdet i vinmark og kælder. Fritz junior er selvlært og ét af de mest lysende talenter på den internationale vinscene. Hans resultater er imponerende og hans Pinot Noirs fremstår nu som nogle af Tysklands største.

Weingut Friedrich Becker er medlem af VDP og derudover gruppen Fünf Winzer, Fünf Freunde i den sydlige del af Pfalz. Udover Becker tæller gruppen Weingut Münzberg i Landau-Godramstein, Ökonomierat Rebholz i Siebeldingen, Weingut Siegrist i Leinsweiler og endelig Weingut Dr.Wehrheim i Birkweiler.

Siden 1991 har de i fællesskab forsøgt at hæve kvalitetsniveau af vinene i området og med et fælles mål om at lave de bedste vine i Tyskland. De har udvekslet erfaringer, samarbejdet på flere fronter og sammen taget på vinture til berømte kolleger i forskellige lande for at opnå ny inspiration.

De har også sammen som Fünf Winzer, Fünf Freunde lavet et par vine under navnet Amici, bl.a. en Amici Spätburgunder, en Amici V Sekt brut samt Amici V weiß Spätlese … alle i en begrænset produktion på maksimalt 1.500 flasker. Vinene er lavet ved, at hver af de fem venner bidrager én af deres bedste tønder, og så laver de et blend heraf til den endelige vin.

Nå, men det var vist lidt et sidespring … tilbage til denne Schweigener Spätburgunder fra Weingut Friedrich Becker. Den er vel ret beset en Ortswein og kommer fra markerne omkring Schweigen, heraf navnet Schweigener Spätburgunder. Den har lagret på barriques i 18 måneder.

I næsen kommer den klassiske tyske, animalske kostald … mødding med lidt sødme, som bare er så indbydende. Herudover lidt lyse bær, hindbær, rabarber, egetræ, kold røg … næsten som fra en rygeovn, tæskelækker bouquet. Man sidder bare og bliver en smule salig. I munden har jeg noteret mere hindbær, frugtrig, godt bid, hvid peber, lidt lakrids, salt, kalk og flot lang eftersmag.

Uha, det er altså også godt, men noget helt andet end Enderle & Moll samt Steinmetz. Og hvor er det dog samtidig fantastisk med sådanne nuancer på samme drue, samme land … uanset om man kalder det Pinot Noir eller Spätburgunder. Far er glad. Man fristes næsten til at sige ræv-godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 185 kr., igen fornuftig pris.

Rating 5,5/7  

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland

Ved sidste indlæg om Steinmetz kom der en kommentar på Facebook om, at vi nu var ved at være ved guldhornene. Hvis vi skal blive i den termologi, så må denne lille producent Enderle & Moll være Egtvedpigen … mindst. Bondsk, hærdet, smuk, lattermild, lys, legende og forførende … hvilket elegant kommer frem i denne Pinot Noir Muschelkalk fra vingården.

Rien Sans Peine står der på etiketten på vinen. No Pain, No Gain … og det er vel ganske rigtigt, at du får intet, medmindre du arbejder hårdt for det. Og det synes at være mottoet for de to fyre, som står bag vinhuset Enderle & Moll, nemlig Sven Enderle og Florian Moll.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen. Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen. Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Vinhuset ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg. Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Det sidste jordstykke, som Enderle & Moll har lejet hedder Frostberg og ligger syd for Münchweier og har gamle vinstokke, nogle helt tilbage fra starten af 1950’erne … vistnok fra 1953. Herfra kommer bl.a. druerne til denne Pinot Noir Muschelkalk, og navnet Muschelkalk referer til den store andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel..

Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. også er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Alt arbejde i markerne sker manuelt med passion, respekt og ærefrygt for deres vinstokke. Udbyttet er lavt, og parcellerne dyrkes både økologisk og biodynamisk, selvom Enderle & Moll ikke er certificerede. Og da de to passionerede producenter heller ikke opfylder de normale kvalitetskriterier for Oechsle indholdet jf. prædikatsystemet, så har de nedklassificeret deres Pinot Noir som Tafelwein, dvs. bordvin.

Som Florian siger, så er det tåbeligt at man automatisk sidestiller højere Oechsle niveauer med bedre kvalitet, for det fører ofte blot til mere overmodne vine med højere alkohol og mangel på syreindhold samt finesse.

Druerne fra de forskellige parceller vinificeres alle separat, og presning sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen filtrering af vinen.

Nå, men lad os nu smage denne Pinot Noir Muschelkalk, som i glasset er flot transparent … med en anelse – blot lidt – uklarhed, måske på grund af, at vinen er ufiltreret. Farven er delikat lysere end tysk Spätburgunder normalt er, men det løfter såmænd blot forventningerne. I næsen er der ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt … specielt godt med jordbær. Herudover lidt hindbær, kælder, blomstersæbe, en anelse læderfedt, urter og en sødme anes perifert.

I munden kan sammenligning med Bourgogne ikke undgås, for BANG … man rammes af flot kraft samtidig med, at der er en lethed, femininitet og mineralsk nerve i vinen. Den friske frugt går igen, og det slående er den flotte balance. Som jeg sagde til Martin fra Extra Brut Vinimport, så er der stram syre … uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget.

De markerer sig … her er vi, og danser sammen i en lang eftersmag. Og det akkompagneres i hele dansen af en grøn tone, som om noderne er leveret fra den bedste musikant fra Bourgogne. Vinen er fortsat meget ung, og man kan ikke lade være at tænke på, hvordan den vil smage om 5-10 år. Mit gæt er, at den formentlig kun bliver endnu bedre med alderen … ligesom Egtvedpigen.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for et sådan topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte. En No-Brainer. Køb.

Rating 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger