Tag-arkiv: 4½

Vinanmeldelser

2014 San Rustico, Custoza, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne sommer er jeg flere gange blevet overrasket over flotte hvidvine fra Veneto området, som jo ellers mest er kendt for Amaroner, Ripassoer og Valpolicella vine generelt. På et besøg hos Azienda Vitivinicola San Rustico faldt jeg over deres Custoza, som også var værtindens favoritvin.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point.

San Rustico - smagelokalet
Smagelokalet hos Azienda Vitivinicola San Rustico … med 1908 diplomet fra Danmark.

Og det er et utroligt gæstfrit hus, som bestemt er et besøg værd. Vi fik bl.a. en rundvisning, hvor vi så tørreloftet til Amaronerne og Recioto druerne, vinkælder og smagte derefter næsten alle husets vine. Af de hvide vine smagte vi deres Soave og så denne Custoza, som faldt i vores smag.

Vinen er er DOC Bianco di Custoza. Det er en appellation, hvor vinene går fra neutrale til Venetos mest karakterfulde hvidvine, en bedre version af Soave til god pris. Men kalder også hvidvine fra Bianco di Custoza hvide Bardolino’er. Der kan anvendes op til 9 forskellige druesorter til en Custoza, og der skal være mellem 20-45% Trebbiano Toscano, 20-40% Garganega og 5-30% Trebbianello eller Tocai Friulano. Derudover skal vinene mindst være på 11% alkohol.

Denne Custoza fra San Rustico er lavet som et blend af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai, Bianca Fernanda, Malvasia, Riesling, Pinot Blanc samt Chardonnay, men forholdet kender jeg ikke. Det er også lidt af et mix, og flere af druerne er også lokale og ikke så kendte i Danmark.

Garganega omtalte jeg forleden, og den er jo hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der er dog også et par andre, som måske er værd at kigge nærmere på.

Med Trebbiano, så mener de Trebbiano Toscana, som er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc og Provence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt, og den indgår normalt i Italien netop i vine fra DOC Bianco di Custoza.

Bianca Fernanda er mest kendt under navnet Cortese og er en hvid italiensk druesort, som primært stammer fra provinserne Alessandria og Asti i Piemonte. Det er den primære drue i DOC’erne Cortese dell’Alto Monferrato og Colli Tortonesi samt DOCG Cortese di Gavi, og så optræder den også tit i blandinger i vine fra Bianco di Custoza i Veneto.

Med Tocai mener de Tocai Friulano, som oprindelig er en ungarsk druesort. Den kendes udenfor Italien som Sauvignon Vert, ikke at forveksle med Sauvignon Blanc. Druen er ganske udbredt i Chile, men i Italien hedder den altså mest Tocai Friulano – eller blot Friulano – netop fordi druen oftest findes i Friuli-Venezia Giulia regionen. I 2007 blev det endda afgjort af en domstol i Luxembourg, at druen ikke må kaldes Tocai Friulano på grund af navnesammenfaldet med den ungarske dessertvin Tokaj.

Og så er der Malvasia tilbage. Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både i Italien og Spanien, men i en DOC Bianco di Custoza er det helt præcis Malvasia Bianca, som anvendes.

Azienda Vitivinicola San Rusticos Custazo laves med let presning, og er udelukkende produceret på rustfrie ståltanke. Lad os så komme til smagsnoterne for vinen.

Duftmæssigt er her godt med blomster, og derudover fornemmer man næsten Riesling’ens grape og noter af citrus. Der er sæbe, mynte … eller måske nærmere lidt citronmelisse i næsen. Virker frisk, let … og alligevel med en smule sød frugt. I munden er der underneden en grøn syre, og ovenpå en frugtrig og næsten fed vin. De to indtryk spiller fint sammen og giver en fyldig friskhed med en krydret citrus eftersmag. Dejlig lille vin.

Købt på vingården, pris vistnok 4,20€ … hvilket svarer til omkring 31 kr., og det er ganske billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

San Rustico - Gaso vinene
De tre vine i Riserva Privata Gaso serien.

San Rustico - de store fade
De store fade i vinkælderen på San Rustico.

San Rustico - vinkælderen
Endnu et foto fra vinkælderen hos San Rustico.

Vinanmeldelser

2013 Weingut Ingo Norwig, Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

In the Mosel trail … i Mosel-sporet fortsætter vi … ikke med en Riesling, men derimod en vaskeægte Spätburgunder fra vinhuset Weingut Ingo Norwig. Vinhuset ligger i byen Burgen, som ikke ligger lige ved Mosel floden, men derimod et par kilometer syd fra Brauneberg.

Det er et lille familieforetagende, som drives af Ingo Norwig med hjælp fra sønnen Günter Norwig og resten af familien. De har samlet 8 hektar vinmarker, bl.a. parceller af markerne Hasenläufer, Kirchberg og Römerberg i Burgen, Grafschafter Sonnenberg og Kirchberg i Veldenz, Sonnenlay i Mülheim, Kurfürstlay ved Bernkastel samt Juffer, Mandelgraben og Klostergarten i Brauneberg.

På markerne dyrker de ikke kun Riesling, men også de hvide sorter Rivaner, Kerner, Ortega og Grauburgunder samt de røde sorter Spätburgunder og Dornfelder.

Kvalitetskriterier er beskæring og dermed mindre høstudbytte. Druerne  plukkes alene ved høj modenhed, og der kun anvendes sunde druer. De hvide vin druer presses forsigtigt forsigtigt, og laves udelukkende i rustfrie ståltanke, mens de røde vine laves med langsom koldgæring og modnes i store egetræsfade.

I bedste tyske Winzer-stil, så har Weingut Ingo Norwig selvfølgelig også udlejning af lidt ferielejligheder, helt præcis 5 af slagsen, hvor den største endda er på hele 160 kvadratmeter.

Her har vi husets Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, lavet med langsom koldgæring og lagret på store egetræstønder.

I glasset er vinen dejlig lys, meget transparent teglfarvet, og i næsen godt med jordbær, hindbær, let peber, vanilje og søde, fugtige fade samt en svag balsamisk note. I munden er vin let, sød, frisk. Der er godt med lyse frugter, søde krydderier, meget let … måske lidt flygtig, men der er fin syre i eftersmagen. Nem og lettilgængelig … måske en tak for meget til den søde side.

Købt på Restaurant Ratskeller i Bernkastel, hvor prisen var 16,40€ … eller omkring 122 kr. Jeg har desværre ikke oplysninger om, hvad vinen koster på vingården, men vil gætte på 5-6€.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Dr. Loosen, Bernkasteler Riesling, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Mere Mosel Riesling, nemlig fra en gammel kending her på bloggen, Weingut Dr. Loosen, og her hans Bernkasteler Riesling, en Ortswein der kommer fra de stejle bakker med den karakteristiske blåskifer omkring Bernkastel, hvor jeg faktisk løb en skøn morgentur for knap en uge siden.

Jeg løb lige præcis forbi Weingut Dr. Loosen, som ligger lige nedenfor Graacher Himmelreich og lige opad Mosel floden, men jeg tror sgu ikke, at den gode Ernst … i Tyskland kaldt Erni … var stået op på det tidspunkt. Han vinkede i hvert fald ikke til mig.

Weingut Dr. Loosen har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling stokke med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på nogle af Mosels bedste marker, nemlig Bernkastler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich.

Navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker. Samlet ejer Dr. Loosen 18 hektar vinmarker i Mosel.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres.

Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter. Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som ”Winemaker of the year” i 2001.

Decanter kårede ham som ”Man of the year” i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt ”The world’s 50 most influential winemakers” og Wine International kårede ham som årets hvidvinsproducent.

Ernst Loosen er måske den person, som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed.

Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel, så er der næppe nogen af de andre, der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Vinene fra vingården i Mosel er helt traditionelt inddelt i Gutsweine, Ortsweine samt Grosse Lage (Grosses Gewächs). Denne Bernkasteler Riesling Trocken er således en Ortsweine, lavet på druer fra forskellige marker rundt om Bernkastel. Den skal ikke forvekslet med Loosens Riesling Bernkasteler Lay, som er fra GG marken Bernkasteler Lay.

Og der er allerede i denne Ortsweine god Value for Money. I næsen er vinen allerede langt mere intens end forrige vin. Der er kælder, pærer, fersken, blomster og en letkrydret note. I munden også mere saft og kraft. Vinen er frisk med en underliggende sødme med lidt nødder og nærmest lidt salt samt mineraler, sten og flint. God balance mellem syre og sødme, lækker vin.

I Tyskland koster vinen 11,50€ … eller omkring 86 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Weingut J. Lauerburg, Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Tæt ved broen over Mosel floden i Bernkastel-Kues ligger en lille vinbutik og -producent, nemlig Weingut J. Lauerburg, og på en lokal restaurant fik vi denne Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb i en årgang 2007 fra vinhuset.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1760 og har været i familiens eje gennem alle årene, og er dermed et af de historiske og traditionelle vinhuse i Bernkastel-Kues, som vel nærmest kan betegnes som Mosels vinhovedstad.

I dag drives huset af Patrick Lauerburg, som overtog driften fra sin fader Karl-Heinz Lauerburg, som ellers havde stået i spidsen for familieforetagendet siden 1949. Og det er et hus, som udelukkende laver vine på Riesling og ejer nogle af de bedste marker i området, bl.a. en del af den legendariske Doctorberg.

Vinene laves alle helt traditionelt i store egetræsfade og modnes ligeledes i egetræsfade. Her har ståltanke ikke vundet indpas.

Hvor mange hektar Weingut J. Lauerburg ejer kan jeg ikke se, men huset ejer bl.a. en del af Bernkasteler Badstube, den legendariske Alte Badstube Doctorberg, Bernkasteler Bratenhofchen, Wehlener Sonnenuhr og sikkert et par andre marker. Samlet laver huset omkring 7.000-8.000 kasser vin årligt.

Weingut J Lauerburg
Her ses Weingut J. Lauerburgs butik i Bernkastel-Kues.

Måske vi lige skulle dvæle et øjeblik ved marken Doctorberg, som ligger helt tæt på Bernkastel. Bernkasteler Doctorberg er alene på 3,25 hektar og navnet har marken fået i 1200-tallet, hvor ærkebiskoppen Bömund II af Trier besøgte området og blev ganske syg. Efter utallige forsøg på helbredelse, men uden virkning, så fik han serveret Riesling fra denne vinmark, drak 2 flasker og blev helbredt. Siden da har marken haft navnet Doctor, eller Doctorberg.

Doctorkeller
Her ses i øvrigt den gamle vinkælder for Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch – lige nedenfor marken Doctorberg.

Det er en ganske stejl mark, 70% stigning og marken er tilplantet med 80 år gamle Riesling vinstokke. Det er alene nogle få vinhuse, som ejer andel af Doctorberg, og det er Weingüt Geheimrat J. Wegeler, Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch, Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Weingut Reichsgraf von Kesselstatt og Patrick Lauerburg.

Faktisk ejer Heilig-Geist-Stiftung et lille stykke på 0,26 hektar, men der er lejet ud til henholdsvis Geheimrat J. Wegeler og Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef. Lejen er gennemsnitlig på 5,40€ årligt pr. kvadratmeter, hvilket svarer til omkring 7,00€ pr. vinstok. Det forklarer også lidt om, hvorfor at priserne på vine fra denne topmark ligger i den dyre ende.

Nå, men denne Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb kommer altså fra Badstube marken, ikke langt fra den legendariske Doctorberg. Lavet helt klassisk på store egetræsfade. Og en feinherb, dvs. normaltvis lidt sødere end en halbtrocken vin.

I næsen er det en ganske elskelig fætter med våde fade, aske, røgnoter, hyld, modne æbler … ganske herligt. Smagen er rund, blød, sød med nødder, let citrus, blid syre. Det er æbler, modne pærer og god balance mellem syre og sødmen. Den kan vi også li’.

På restauranten kostede vinen vistnok 14,50€, hvilket er helt fint.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Tedeschi, Amarone della Valpolicella DOCG, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

I en lille sidegade i Lazise by var der dobbelt jackpot … både skygge og vinbaren / slash vinbutikken Enoteca L’Arte del Bere. Mens konerne rendte rundt efter beklædningsgenstande, tingeltangel og gode tilbud, så nød Jesper og jeg et glas Amarone fra det anerkendte vinhus Tedeschi.

Efter sigende skulle Tedeschis Amaroner være i en klasse for sig, bl.a. på grund af, at druerne tørres ved lavere temperaturer end normalt. Der i skyggen smagte vinen bestemt også godt … men langtfra i særklasse i forhold til andre Amaroner.

Agricola F.lli Tedeschi er grundlagt tilbage i 1824 af Nicolò Tedeschi. Han satte alle sine sparepenge i nogle vinmarker. Samtidig gjorde han det til en familietradition at investere hver en spareskilling i marker, hver gang man fik chancen for at købe i allerbedste mikroklimaer.

I dag ejes huset af 5. generation i form af Nicolòs 3 tipoldebørn Riccardo, Sabrina og Antonietta Tedeschi, som dog fortsat får hjælp af forældrene Lorenzo og Bruna Tedeschi.

Familien ejer i alt omkring 100 hektar jord i de allerbedste dele af Valpolicella. De ejer således Valpolicella markerne La Fabriseria på 7 hektar ved Fumane og Sant’Ambrogio, Monte Olmi på 2,5 hektar i San Pietro in Cariano i Pedemonte, Tenuta Manternigo på 84 hektar – hvoraf alene 31 hektar dog er vinmarker – mellem Tregnago og Mezzane di Sotto og endelig Lucchine på 8,5 hektar i Pedemonte.

Derudover har familien Tedeschi også samarbejdsaftaler med en række lokale vinbønder i både Valpolicella og Soave, som passer markerne efter familiens retningslinjer. Så vidt jeg kan se, så omfatter disse lejeaftaler omkring 45 hektar vinmarker, så samlet en ganske betydelig producent af både Soave, Valpolicella og Amarone vine.

Jordbunden består af jernholdigt ler og pletvise forekomster af limsten. Leret giver druer med perfekt modenhed og stor smagsfylde, mens limstenen giver vinene syre og vibrerende spændstighed.

Selve vingården ligger i Pedemonte di Valpolicella, og til brug for produktionen af Amarone vinene har vingården tørreloft med en kapacitet på 450 tons druer. Dette state-of-the-art tørreloft er placeret tæt på vinkælderen og er udstyret med et edb-system til at kontrollere temperatur og fugtighed.

Dermed kan den unge Riccardo Tedeschi styre temperaturen i tørringsprocessen. Da han overtog ansvaret for produktionen eksperimenterede han lidt med temperaturerne. Druerne tørres nu ved lave temperaturer. Det giver ifølge Riccardo Amarone mere cremet frugt – udover den eksplosive kraft og koncentration, der altid kendetegner en Amarone.

Riccardo har også eksperimenteret med husets almindelige Valpolicella. Han fandt ud af, at en almindelig Valpolicella i gamle dage blev vinificeret med pigeage som i Bourgogne. Ved pigeage presser man druemosten ned med et stempel for at opnå mere ekstrakt, hvilket er i stedte for remontage, hvor man blot pumper mosten over drueskallerne for at opnå yderligere kraft.

Det skulle Riccardo selvfølgelig også prøve med hans Valpolicella, og det mener han giver mere farve og struktur i vinen.

Familien Tedeschi er også medstifter af Familia Amarone, hvilket er en sammenslutning af topproducenter, som forsøger at komme de underlødige eller ligefrem forfalskede Amarone- og Valpolicella-vine til livs.

Blandt andet arbejder sammenslutningen for at indskrænke de tilladte dyrkningsarealer til kun at omfatte skråninger. I dag stammer mere end halvdelen af al Amarone og Valpolicella fra fladt terræn, og der kan man ikke dyrke kvalitetsvin.

Enoteca L'Arte del Bere, Lazise
Houlberg nyder lidt vino på Enoteca L’Arte del Bere i Lazise.

Her har vi huset almindelige Amarone della Valpolicella, lavet på 30% Corvina, 30% Corvinone, 30% Rondinella, mens de sidste 10% består af Rossignola, Oseleta, Negrara og Dindarella. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Druerne tørres i omkring fire måneder, og her sørger Riccardo Tedeschi for at holde temperaturen på et konstant lavt niveau. Maceration i 40-60 dage og lagring på store slovenske egetræsfade i 3 år.

Amaronen skiller sig ikke synderligt ud … i næsen er det blommer, frisk mørk frugt, krydderier, lakrids, kaffe og lidt syrlighed. Der er heldigvis ingen rosinvand her, og fint med et lidt syrlig stik i næsen. Smagen er mørk, godt med mørk frugt, blommer og en lidt rustik syre, som måske mangler lidt finesse, rundhed eller intensitet. Jeg er bestemt ikke “blown away”.

Forhandles i Danmark bl.a. af Thorkild’s Vinhandel, hvor en flaske i årgang 2010 koster 339 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Zeni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Nå, men I havde vel ikke regnet med, at jeg var færdig med at skrive om besøget hos Zeni? Uden at smage deres Amaroner? Det skal I selvfølgelig ikke snydes for, og jeg mangler selvfølgelig også at fortælle lidt om huset, historien, markerne og deres produktion.

Mens jeg nyder deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico kan jeg jo fortælle lidt om vinhuset, der – som det fremgår af etiketterne – er grundlagt helt tilbage i 1870.

Historien om vinhuset startede dog allerede omkring år 1800, hvor Bartolomeo Zeni fragtede varer mellem de forskellige byer omkring Gardasøen i Lombardiet. Han fragtede specielt vine, og havde god forstand på vin, og snart begyndte han selv at handle med vin.

Den forretning fortsatte så de næste par generationer, nemlig med sønnen Gaetano, hans søn Francesco. Det var først da Francescos sønner Faustino og Ernesto overtog familieforetagendet, at man selv begyndte vinproduktion og dermed grundlagte Cantina F.lli Zeni på adressen i Bardolino.

Efter Faustionos død blev gården i en årrække drevet i et partnerskab mellem Faustinos søn Gaetano og Ernesto, og efter Ernestos død af Gaetano alene. I dag er Gaetano også væk, så vinhuset drives af den seneste generation i form af Gaetanos 3 børn Fausto, Elena og Federica Zeni.

Samlet driver de over 70 hektar vinmarker i både Bardolino, Custoza, Lugana, Soave og Valpolicella. Og herfra laver de en lang række vine som fx Bianco di Custoza, Soave Classico, Bardolino Chiaretto, Bardolino Marogne, Cruino, Recioto della Valpolicella, Bardolino Classico, Valpolicella Classico og mange flere.

Og så laver de selvfølgelig Amarone vine, faktisk 4 af slagsen … denne Amarone della Valpolicella docg Classico, en Amarone della Valpolicella doc Classico Vigne Alte, en Amarone della Valpolicella doc Barriques og så den ultimative topvin  Amarone della Valpolicella doc Classico Riserva “Nino Zeni” – kun lave i to år 2000 og 2005.

Jeg sprang på et smagesæt, hvor de første 3 Amaroner er med. Det kostede 7€ at smage og ser sådan her ud:

Zeni smagning
Bagerst de to årgange af topvinen Amarone della Valpolicella doc Classico Riserva “Nino Zeni” – de kunne ikke smages.

Denne Amarone della Valpolicella Classico var første vin af de tre Amaroner. Den er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra Valpolicella Classico området nord for Verona, og har inden vinifikationen tørret 3-4 måneder, så de næsten bliver til rosiner. Macaration i hele 3-4 uger efterfulgt af klassisk lagring på store egetræsfade i 2-3 år afhængig af årgang.

Og det er en fin og okay Amarone … som heldigvis ikke har rosiner i næsen, men godt med blommer, figner, krydret mørk frugt og en smule blomster. Smagen er blød, cremet, fløjl og også med lidt syre samt en smule bitterhed og alkohol i eftersmagen. Der er godt med frugt, hvilket er fint. En god og venlig Amarone.

Koster 17,50€ på vingården, omregnet til menneskepenge svarer det til 130 kr. Forhandles herhjemme af SuperVin, hvor prisen er 259 kr. ved køb af én flaske og 195 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2011 Weingut Bardorf, Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Houlberg har været på ferie, og bl.a. besøgt Randersacker … den lille winzerby, som alene i bykernen huser ikke mindre end 16 vinhuse. Derudover findes der selvfølgelig også en række spændende vinhuse uden for byen.

Vi overnattede på Hotel Gasthof Löwen midt i Randersacker. Hotellet drives af familien Bardorf, som samtidig også er én af de mange vinproducenter i byen, og til en god omgang schnitzel nød vi en af familiens egne vine, en skøn Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken.

Vinhuset Bardorf er grundlagt i 1965 af Günther Bardorf, men drives i dag af 2. generation i form af Günthers søn Stefan Bardolf. Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor den ældre Günther passer hotellet og serverer morgenbuffet, men hustruen Angela står i køkkenet. Stefans kone Annette serverer og står for udlejningen af værelserne.

Stefan selv så vi ikke noget til … måske var han i vinmarkerne, for han står i hvert fald for selve vinproduktionen, dvs. både på plejen og høsten på de stejle marker samt vinificeringen i kælderen.

Og Stefan passer i dag samlet 3 hektar vinmarker, heraf parceller på de kendte Randersacker marker Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl, Teufelskeller samt de lidt mere ukendte Dabug og Lämmerberg. På alle markerne er jorden godt præget af en undergrund med ”Muschelkalk” … altså et kalklag med aflejring af muslingeskaller.

På markerne dyrker de druesorterne Riesling, Silvaner, Bacchus, Müller-Thurgau,Weissburgunder, Sauvignon Blanc, Spätburgunder, Schwarzriesling, Blaufränkisch samt Domina. Og i dag dyrkes alle husets druer økologisk.

Her har vi husets Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken … en rigtig Franken Silvaner, lavet med druer fra marken Sonnenstuhl, sent høstet Spätlese fra gamle vinstokke, men ellers ikke de mange oplysninger om vinen i øvrigt. Sjovt nok kommer vinen ikke i en bocksbeutel, men det gør den nu ikke ringere.

Duftmæssigt er her melon, abrikos, grøngule æbler, kvæde … en lidt olieret fornemmelse, en omgang nødder, krydderier og læg hertil en lidt indelukket og et støvet indtryk, ganske herlig næse, og lidt fint … for tit dufter Silvaner ikke af så meget.

Hvis man ser på glasset, så kan man næsten se æblerne i vinen. Spooky … tjek lige selv.

I munden er der lidt brændte noter, røg og vinen er dejlig saftig, cremet, fed og fyldig. God intensitet. Fin sødme/syre balance, og på sådan en feriedag på terrassen bare en herlig drik.

Hos vinproducenten koster vinen 14€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Villa Giada, Barbera d’ Asti Ajan, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

I gang med at lave pizzaer her til aften … 3 x pizza pepperoni, 1 x pizza Bianco med nye kartofler og rosmarin samt 1 x pizza med San Marzano tomater. Laver de, på pizza-sten på Weber’en … det fungerer fint. Så skal der selvfølgelig også lidt italiensk vino til, og det blev denne lille Barbera d’ Asti Ajan fra vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio.

Vinhuset ligger i Ceirole bakkerne ved byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova i det dejlige Piemonte. Huset er grundlagt i 1934, og havde tidligere fungeret som et almindeligt landbrug. De gamle kældre på ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1790 og var oprindelig bygget til vinproduktion.

Vingården drives af Faccio familien, og siden 1993 har det været seneste generation i form af den unge Andrea Faccio.

Han har udviklet vingården yderligere, bl.a. har den unge Andrea har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling, herunder moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål.

Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14-16 grader og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Gården består af 25 hektar vinmarker, fordelt på 4 forskellige vinmarker, nemlig Cascina Ceirole a Canelli på 7 hektar, Cascina del Parroco a Calosso på 4 hektar, Cascina Dani ad Agliano Terme på 14 hektar og endelig juvellen Bricco Dani, en lille bjergskråning mod sydvest, hvor de bedste af vingårdens druer dyrkes.

Druerne til denne Barbera d’ Asti Ajan kommer fra husets marker i Agliano Terme, og navnet Ajan er også den lokale betegnelse for Agliano Terme. På disse marker er jorden meget leret og rig på kalkholdig mergel. Efter en omhyggelig udvælgelse i marken bliver de bedste druer afstilket og presset, efterfulgt af gæring på ståltanke med temperaturkontrol.

Vinen lagrer vinteren over på ståltanke og aftappes i begyndelsen af sommeren. Efter aftapning flaskelagrer vinen i yderligere nogle måneder indtil den har opnået den rette balance. Denne vin ser således slet ikke eg.

Duftmæssigt våd muldjord, solbær, afbarket birketræ, sandeltræ og nye spåner af mahogni, en smule grønt samt lidt søde krydderier. I munden er der modne kirsebær, tørhed, grøn syre, men også en let sødme, varme og bløde tanniner.  Minder en smule om lillesøsteren Suri. Dejlig Barbera, ganske fornøjelig.

Købt hos Jysk Vin, hvor den pt. kan købes til 119 kr.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bernard Humbrecht, Riesling Goldert Grand Cru, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

Torsdag bød på lidt Alsace Riesling, endda fra en Grand Cru mark kaldet Goldert, som ligger ved den lille vinby Gueberschwihr – lige på vinruten – et par kilometer syd for Eguisheim. Og lige midt i Gueberschwihr på det centrale torv finder vi den lille vinbonde Bernard Humbrecht, som står bag denne vin.

Vinhuset ligger i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere, og det er først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Om familien har relationer det til kendte domæne Zind-Humbrecht ved jeg ikke, men Zind-Humbrecht ejer også en del af Goldert, så det er jo langt fra umuligt.

Her har vi netop én af vinene fra Goldert, nemlig en 2011 Riesling Goldert Grand Cru, som i næsen har en lille smule petroleum … ikke meget, men det anes svagt, lidt nødder og sådan lidt en varm, rund næse med lidt hyld, citrus og honning. I munden er vinen blød, næsten cremet … og ganske harmonisk, men måske også en anelse anonym. Men den smager bestemt godt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 428 kr., men det er jo restaurantpris. På vingården koster vinen mere beskedne 11,10€ … eller omkring 83 kr.

Rating 4,5/7