Næste Amarone er den lettere bedagede Villa Annaberta Amarone della Valpolicella Private Collection, som kommer fra Cottini … et familiedrevet vinhus, der ligger i San Pietro in Carianovel omkring 15 kilometer øst for Lazise og Gardasøen.
Vinhuset drives af Cottini familien og er grundlagt tilbage i 1925 af Carlo Cottini. I dag ejes vingården af 3. generation i form af Diego Cottini, hustruen Annaberta og parrets to sønner Michele og Mattia Cottini.
Familien har samlet 140 hektar vinmarker, men har derudover dyrkningsaftaler med andre vinavlere for yderligere 240 hektar, hvilket sammenlagt betyder en produktion på omkring 4 millioner flasker vin hvert år.
Vinene sælges under en række forskellige brands som Monte Zovo, Palazzo Maffei, Villa Annaberta, La Sogara og Campos Valzos. Og denne Villa Annaberta Amarone della Valpolicella Private Collection har selvfølgelig sit navn efter Diegos hustru.
Druerne er selvfølgelig Corvina, Corvione og Rondinella, som er tørret 120 dage i husets tørrerum, hvorefter de afstilkes og knuses. Gæringen sker i rustfrie ståltanke med udvalgte gærtyper i 20 dage ved 20-24 grader og derefter lagrer vinen 24 måneder i nye fade, 6 måneder i store, gamle egefade samt 12 måneder på flaske inden frigivelse.
Duftmæssigt er det moden og nærmest bedaget frugt … blommer, rosin, så det er klart en vin med alder. Der er lidt blomster, men det bliver lidt kvalm, fladt og kedeligt. Den viser lidt af det, som jeg hader ved billig Amarone.
Smagen er også overmoden, sød og gumpetung. Der er samtidig godt med alkohol og samlet set er vinen bare uinteressant, mens flere om bordet kaldte det en herr og fru Danmark vin, som mange vil elske på julebordet.
Det er en supermarkedsvin, men dog ikke en 100 kr. på tilbud, da det er topvinen i Villa Annaberta serien. Det betyder, at det er en vin, som typisk koster 200 kr. på tilbud i supermarkederne.
Vi scorede alle vinen lavet … højeste var 4 Thumbs Up, mens jeg gav den 3. Det er til gengæld en vin, som ikke skal ha’ luft grundet alderen. I dagene efter smagningen blev den blot dårligere.
Zeni er en af de vingårde, som jeg tidligere har besøgt … tilbage i 2015 sammen med masser af andre turister. Under besøget smagte jeg – mod behørig betaling – 3 x Amarone, hvor denne Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte også var én af de 3, blot i en tidligere årgang end denne 2013.
Den første Amarone … Montigoli Amarone della Valpolicella Classico er produceret af kooperativet C.V.N. aka Cantina Valpolicella Negrar, som – meget passende – netop ligger i Negrar.
Bodegas Carlos Valero ligger i udkanten af Zaragoza. Det er egentlig ikke en rigtig vingård, men et stort distributionsfirma, som forhandler en række brands indenfor vin … men derudover også selv laver enkelte vine, bl.a. denne Heredad Garnacha.
Fra de dygtige nordjyske handelsmænd i 
Viñedos Verderrubí ligger i den lille by Rubí de Bracamonte i Valladolid området, som er en del af DO Rueda. Vingården drives af Pita familien, som laver 4 forskellige vine, herunder altså denne Dominio de Verderrubí Verdejo.
I det lille vinøse epos om Les Châteaux et Domaines Castel og deres i alt 21 vinslotte er jeres flittige vinblogger nået til det 7. af slagsen … nemlig Château du Bousquet, som ligger på højdebred i Côtes-de-Bourg … den appellation, som nogle kalder udkastsbordeaux, selvom Margaux ligger lige overfor på den anden side af Gironde floden.
You Can Never Get Enough er sloganet hos vinhuset Zin-Phomaniac og de har også sat en nøgen dame på etiketten af denne Lodi Old Vines Zinfandel … som man dog – helt ærligt – nemt kan få nok af.
Fra vinmageren Fiona Turners vinhus Tinpot Hut smager vi hendes Marlborough Pinot Noir, som til en middag på Det Gamle Apothek skulle følge lidt gris … braiseret spoleben til dørs.