Amicone Rosso Veneto IGT er én af Cantine di Ora aka Schenk Italias største salgssuccesser i Danmark, hvilket klart er understøttet af Luca Maronoi, som i denne årgang 2015 har smidt 97 point efter vinen.

Vinen er lavet på de normale druer i Veneto området, dvs. typisk druesorter som Corvina, Rondinella og Molinara. Vinen laves ved, at druerne høstes forholdsvis sent, således de bliver næsten helt overmodne. Halvdelen vinificeres derefter i rustfrie ståltanke, mens den anden halvdel først tørres 120 dage på samme vis som i produktionen af Amarone vine.

De tørrede druer presses, fermenteres derefter og blandes med den første produktion. Derefter lagrer vinen en periode i store, franske tonneaux fade inden flaskning og frigivelse.

Det er således en slags Amarone … blot lavet med druer, som er høstet udenfor det klassiske Valpolicella område. Det er selvfølgelig også derfor, at vinen har fået navnet Amicone … og det ka’ man jo så mene om, hvad man vil.

Det er også en mørk fætter, som ud af glasset sprøjter aromaer af lidt blyanter, sorte kirsebær, solbær, blommer og kanel, men virker lidt indelukket, skæv og har nogle sjove noter, som jeg har noteret som opvaskevand, selvom det nok ikke er det rigtige ord,

I munden er vinen dog alt for sød. Det bliver rigtig trutti futti saftevand og marmelade kombi, hvor der dog er en syre, som dog knækker og bliver lidt mærkelig. Dertil er der nogle søde krydderier samt chokolade. Ikke min stil.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 64,50 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7

Punktummet for byggemødet blev sat med endnu en Amarone delle Valpolicella og den var fra familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger. Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

De producerer deres vine i et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver rigtigt mange vine … både egne vine og vine i samarbejde med andre vinhuse. Deres egne vine markedsføres under flere brands, nemlig Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia.

Denne Amarone delle Valpolicella med den lidt – efter min mening – kiksede etiket, der tilsyneladende skal se gammel ud, er fra husets Valtramigna serie.

Vinen er lavet på Corvina, Molinara og Rondinella, som høstes i september, men tørrer frem til det nye år, hvor de afstilkes og presses. Derefter sker der macerering og derefter fermenteres vinen med udvalgte gærtyper.

Derefter lagres vinen på træfade, hvor der eksperimenteres med små, nye egefade. Vinen frigives sjældent til salg før efter 3–5 år efter høsten.

Næsen emmer af tonsvis af kanel fra fadene … næsten som en god risengrød med kanel, godt tætpakket frugt, mørk chokolade samt gærede bær, blåbær, blommer og overmodne kirsebær.

Smagen er sådan lidt i samme skuffe … og jeg mangler simpelthen noget syre, noget køligt eller noget lethed, som kan stå imod den tunge frugt, de sorte kirsebær, chokoladen, kakaoen og den tydelige frugtsødme. Men det får jeg ikke helt, hvormed det bare bliver en rigtig stor mundfuld.

Forhandles af Dronninggaard Vinimport, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Resten af aftenen stod på vine fra Veneto … hele 4 af slagsen og vi startede i den “lettere” ende med denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore fra vinhuset Serego Alighieri.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som er en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante Alighieri. Det er dermed også ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser, som blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død.

Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien. Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo til Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola, har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven.

Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende. Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven.

Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder Vajo Ameron, som leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria.

For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore er dog en ægte Veneto vin på druerne Corvina, Rondinella og Molinara fra husets gamle marker omkring det gamle gods. Vinen er lavet efter appaxximento metoden, hvor en del af druerne gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

Senere tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Duftmæssigt er det mørke, gærede bær, modne blommer, frugten er næsten kandiseret, mulle og våde fade, en kagemand med hele svineriet, engelsk lakrids, lidt estragon, blomster samt lidt peber.

Smagen er fyldt med power, godt med træ, tørhed og tørre tanniner. Det er mørk frugt, næsten Ripasso i smagen, men måske knap så sødt og blødt, men langt mere stramt og kantet i smagen.  Virker dog her mere helstødt end en tidligere årgang, som jeg smagte for et par år siden.

Forhandles af Vildmedvin, hvor sådan en fætter koster 209 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Forleden skrev jeg om en vin fra Leonardo Vianello og Anna Lora på Teatro Latino, som får deres vine lavet hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna … og nu kommer der såmænd en Valpolicella Ripasso Superiore fra netop det vinhus.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger.

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Duften er mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og samtidig nærmest sådan lidt gærkrydret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

I munden er vinen mørk og sød med en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Det bliver aldrig overdone eller fed Ripasso … nærmest tværtimod er vinen let og måske endda lidt vandet i udtrykket, hvilket dog skal forstås på den gode måde, En rigtig fin og lettere Ripasso.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 87,77 kr. mod en normalpris på 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Denne La Scala Amarone della Valpolicella er lavet for Gamafood SRL af C. & G. aka C&G Marano, der ligger i Marano di Valpolicella.

Det bliver vi måske ikke meget klogere af, for det er sgu ærlig talt svært at finde oplysninger om producenten C&G Marano. Ser vi på Gamafood SRL er det et firma, der ligger i Peschiera del Garda og opererer indenfor fødevarer … altså mad og vin. De sælger bl.a. vine fra en række kendte producenter og laver tilsyneladende også selv en række vine, som de får produceret hos lokale producenter.

Med C&G Marano bliver det straks mere svært, for jeg kan ikke finde de store oplysninger om firmaet, som dog tilsyneladende laver vine fra flere steder i Italien, herunder Veneto, Sicilien og Abruzzo.

En hollandsk hjemmeside skriver dog, at der er tale om en vingård, som er grundlagt tilbage i 1886 og ligger imellem Marano di Valpolicella og Valgatara. Den drives af Luigi – efternavn ukendt – som er 4. generation på vingården.

De laver dels vine fra egne marker, men har også langtidskontrakter med vinavlere i både Soave, Bardolino, Valpolicella og Gambellara og landmænd fra andre områder i Italien, bl.a. Puglia, Abruzzo og Sicilien. Vinene produceres både i vinkældre i Valpolicella samt Puglia.

Nå, men her er det så en vin, som er lavet for Gamafood SRL … vinen hedder La Scala Amarone della Valpolicella. Vinen skal jævnfør importøren være lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella samt 5% Molinara. Druerne høstes i begyndelsen af oktober, hvorefter de tørres på stråmåtter til begyndelsen af februar, hvor de har tabt 35–-40% af deres vægt.

Druerne afstilkes efterfølgende, presses, og mosten lægges på store slovenske egetræsfade, hvor gæringen sættes i gang. Efter 45-50 dage er førstegæringen slut, og vinen overføres til egetræsfade på 30-–40 hektoliter, hvor den lagres 25-–35 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Afslutningsvist tappes La Scala Amarone della Valpolicella på flaske hvor den lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt vil jeg aldrig ha’ gættet på, at dette er en Amarone, for næsen er ganske syrlig, stram italiensk syre, men der er dog også lidt blommer, svedsker, eg, blæk, kul og vinen er en anelse lukket i udtrykket. Det er på ingen måder en fyldig og overmoden vin, hvilket jo i og for sig kan være ganske udmærket.

Smagsmæssigt er den dog kedelig og flad … og har samtidig masser af alkohol, lidt kanel og chokolade. Uha, den bider også lidt af mig, selvom eftersmagen egentlig er ganske lang … blot ikke særlig behagelig.

Fundet hos VildMedVin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7