2017 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Fundament, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Fundament, Pfalz, TysklandI Weingut Wageck Pfaffmanns lille kvalitetspyramide er basisvinene et solidt fundament … og nu smager vi netop en Riesling Fundament fra de to unge brødre Frank og Thomas Pfaffmann.

Druerne kommer fra husets marker i både Bissersheim, Großkarlbach og Kirchheim i 140-180 meters højde og høstet med et udbytte på 61 hektoliter pr, hektar. Vinen er lavet med ganske kort udblødning i 2 timer og alene lavet samt lagret på ståltanke inden flaskning og frigivelse. Der er 3,9 gram restsukker pr. liter i denne 2017’er.

Duftmæssigt en frisk vin med kvæde, fersken, citrus samt nogle svage nøddet aromaer, men ellers meget klar og ren. Smagsmæssigt er det en let og ukompliceret vin med medium syre, et grønt bid, lidt jern og sten, stringent og ren. Der er lidt grape … men syren bliver aldrig helt skarp eller dyb, men i stedet varm og venlig.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 90 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2015 Cold Hand Winery, Rheum Boblende Rabarber, Jylland, Danmark

2015 Cold Hand Winery, Rheum Boblende Rabarber, Jylland, DanmarkRabarber er en grøntsag, der – som asparges, bladselleri og bambusskud – hører til under gruppen spirer eller stængler. Så who the hell finder så på at lave vin af sådan en grøntsag … og så endda efter Méthode Traditionelle på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken?

Svaret er selvfølgelig den altid innovative Jens Skovgaard på Cold Hand Winery og næste vin i glasset er netop denne mousserende grøntsagsjuice, som Jens har kaldt Rheum Boblende Rabarber … smart, da Rheum jo netop også betyder rabarber.

Jens og Cold Hand Winery har jeg skrevet om tidligere, nemlig i blogindlægget; Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme. Det er værd at læse, for med Cold Hand Winery har i Danmark virkelig noget at bryste os over, et dansk vineri, som er ved at komme på verdenskortet.

Denne 2015 Rheum Boblende Rabarber er fremstillet af økologiske rabarber af sorten Svendborg Vinrabarber, hvor rabarberne knuses og chaptaliseres med økologisk rørsukker og herefter gærer til vin i plasttanke ved lav temperatur for at fange så megen friskhed og frugt som muligt.

Derpå tilsættes den unge vin gær og lidt mere rørsukker inden den hældes på flaske for at gennemgå en fornyet gæring ligesom det sker i Champagne.

Efter 5-6 måneder startede Jens Skovgaard og hans assisterende vinmager Patrick Daugaard med at smage på vinen, og da de mente, at den havde nået den rette balance, så blev flaskerne flyttet over i champagnereolerne.

Her blev de håndvendt i løbet af en 3 ugers tid til næsten lodret position, således at bundfaldet lå roligt på kapslen, hvorefter flaskehalsen blev frosset ned og bundfaldet erstattet af en neutral likør inden Champagne proppen blev skudt på plads. Alkoholprocenten ligger på 9%.

Hvordan smager Rheum Boblende Rabarber så? Ja, det smager faktisk rigtigt godt og – i min smag – noget af det virkelig spændende fra Cold Hand. Næsen er frisk med røde bær, jordbær, rabarber, citrus … en smule landlig med en frisk havbrise.

Det smager også frisk med grape, citron … en god bitterhed og derudover kan man også smage rabarberen. Boblerne er meget vage og på ingen måder frembrusende. Det er ganske ligetil og en ganske frisk drik på terrassen om sommeren.

Købt på vingården, hvor prisen vistnok var 207 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2014 Roland Pignard, Morgon, Bourgogne, Frankrig

2014 Roland Pignard, Morgon, Bourgogne, FrankrigRoland Pignard er et lille familiedrevet vinhus i Villié-Morgon. Det er lige i hjertet af Beaujolais Cru omkring 15-20 kilometer sydvest for Mâcon med en fantastisk udsigt over Saône dalen og klemt inde mellem de to floder La Morcille og L’Ardevel. Og fra dette lille vinhus smager vi nu en smuk, smuk Morgon … ren Gamay elegance.

Roland Pignard er opvokset med vin og overtog vingården i Villié-Morgon fra sin far i 1977, og begyndte allerede i løbet af 1980’erne at bearbejde markerne mere naturligt. Det skete ved at udskifte de kemiske sprøjtemidler med organiske metoder og ved at tillade en bredere fauna i markerne. Og jo mere de naturlige metoder blev anvendt, jo bedre og mere resistente blev vinstokkene også.

I 2004 tog Roland – godt bakket op af sin hustru Joëlle – en beslutning om en totalt omlægning af, hvor de levede og arbejdede med vin. De frasolgte 6 hektar af vinmarkerne, således de alene havde 4,5 hektar tilbage, men de blev omlagt til både økologisk og biodynamisk drift, certificeret via Ecocert og Demeter.

De 4,5 hektar ligger indenfor 3 appellationer, nemlig Morgon, Régnié samt Beaujolais Villages og Rolands mål er at skabe vine, som udtrykker områdets terrior på bedste vis. Og han synes, at omlægningen til biodynamisk drift har givet langt bedre vine med mere balance og udtryk.

Derudover er Roland Pignard fra 2013 begyndt at følge de regler, som er lavet af gruppen Renaissance des Appellations, grundlagt af Nicolas Joly fra Loire. Gruppens chartre omfatter en række restriktioner og guidelines om naturlig vinproduktion.

Pignard dyrker alene Gamay, som typisk høstes med et udbytte på omkring 20-35 hektoliter pr. hektar. Med den biodynamiske tilgang, så tages der hensyn til kosmos … månen, solen og planeternes placering ved arbejdet i marken. Gødning sker selvfølgelig alene med organiske ekstrakter, som er lavet på padderokker, brændenælder, rølikke og pil.

Høst sker selvfølgelig manuelt og der laves herefter en streng sortering af druerne. I produktionen anvendes der alene de naturlige gærceller fra druerne til spontangæringen og der tilsættes heller ikke svovl under vinfremstillingen. Der arbejdes normalt med 4-15 dages maceration, hvorefter druerne presses og fermenteringen sker.

Vinen hviler i kar vinteren over, og flaskes typisk i foråret eller sommeren det efterfølgende år med en let filtrering og en beskeden tilsætning af 15 mg. svovl pr. liter.

Jeg har fået tilsendt denne flaske Morgon fra Vinovano.dk, som er en ny lille vinimportør, som drives af 2 vinentusiaster med målet at samle den bedste kvalitetsvin til gode priser.

Lad os se nærmere på selve denne Morgon, hvor druerne kommer fra marken Les Charmes, hvor vinstokkene er omkring 60 år gamle. Vinen er lavet med 9 dages maceration og på hele klaser, men er ellers lavet som beskrevet ovenfor.

Og lad mig afsløre med det samme; det er sgu lækker vin, som allerede ved første snif afslører et biodynamisk ophav. Duftmæssigt er det nærmest havvand, strand, tang, kål … vi er helt sikkert havnet på stranden i bio bio land. Frugten er lys, hindbær, lyse kirsebær og ribs, men derudover lidt violer, grafit, tobak, røg, dejlig tør og støvet.

Smagsmæssigt er det Gamay efter min hjerte, let, rent og ganske syrerigt. Vinen har en superskarp, streng og ren syre, frugten er let og lys som Pino og har derudover lidt friskhed, lidt jern eller mineraler. Det er en meget ærlig, rå og let vin, helt uden manipulation, hvilket jeg bare knuselsker.

Forhandles hos Vinovano.dk, hvor en flaske koster 170 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Rolly Gassmann, Terroir Des Chateau Forts, Alsace, Frankrig

2015 Rolly Gassmann, Terroir Des Chateau Forts, Alsace, FrankrigAlsace er en af de regioner i Europa, der har flest slotte og bjergfæstninger. Silhuetterne fra deres ruiner er en del af landskabet langs Vogeserne. Og så har de givet navn til næste vin … Terroir Des Chateau Forts fra vinhuset Rolly Gassmann, der holder til  i den lille by Rorschwihr.

Rolly familien har lavet vin siden 1676, men i 1976 ble domænet til Rolly Gassmann, da  Marie-Thérèse Rolly blev gift med Louis Gassmann, hvis familie er fra nabobyen Rodern. Gassmann familien er i øvrigt også en gammel vinfamilie, som har lavet vin siden 1611.

I dag drives vinhuset dog af ægteparrets søn Pierre Gassmann, som I kan se på billedet ovenover. Han har omdannet driften af familiens 60 hektar vinmarker til biodynamisk drift. Pierre laver vine med et minimum af indblanding i marken … udover brug af de naturlige planteudtræk, kompost og pløjning, der hører til biodynamisk vindyrkning.

Rolly Gassmann har ingen Grand Cru marker, for der findes nemlig slet ikke sådanne marker ved Rorschwihr, men husets bedste marker er Silberberg, Kappelweg, Pflaenzerreben, Rotleibel, Oberer Weingarten og Stegrebe.

I kælderen arbejder Rolly Gassmann efter traditionelle og naturlige metoder … ting tager tid. Gæring sker med druernes naturlige gærceller og der tilsættes altså ingen industrielt frembragt gær. Gæringen tager 4-6 måneder afhængig af druesort, modenhed og mark.

Rolly Gassmann laver ikke benede, knastøre hvidvine, men er mere kendt for fyldige vine med et naturligt højt indhold af restsukker.  Alle vinene modner i mindst 11 måneder, inden de er klar til salg – ingen flasker kommer på markedet, før de er drikkemodne.

Den årlige produktion ligger på omkring 300.000 flasker vin og huset har altid 4 årgange til at ligge. Det betyder, at kælderen indeholder mere end 1.000.000 flasker, som endnu ikke er klar til salg … de ældste er fra 1990.

Nå, men denne Terroir Des Chateau Forts fra Rolly Gassmann er imidlertid kun fra 2015 og er husets edelzwicker, som er synonymet for en blandingsvin. Denne edelzwicker er et blend på 75% Auxerrois Blanc samt 25% Gewurztraminer.

Denne Terroir Des Chateau Forts er bestemt heller ikke en knastør vin … tværtimod. Fed næse, opulent, sødkrydret, parfumeret, olieret med muskat, litchi, abrikos, ananas, smør og honning.

Smagsmæssigt er det sød, fed og letløbende Alsace motorolie og nærmest på dessertvins-niveau. Den er ikke helt tyktflydende, men vi på vej derhen med masser af honningsødme og en svag bitterhed i eftersmagen. Det er en vin, som du virkelig skal servere meget kold … virkelig kold. Syndefuld og sød.

Købt hos Winefamly, hvor en flaske koster 108,32 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, Italien

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, ItalienFra det italienske vinhus Società Agricola Montalbera skal vi nu smage vinen Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato … en vin på den mere ukendte druesort Ruché.

Ruchè findes primært omkring Castagnole Monferrato og den fik sin egen DOC appellation i 1987 og blev endda ophøjet til DOCG i 2010. Der findes ikke mange hektar med druen … men familien Morando, som drives Montalbera, har hele 82 hektar vinmarker med netop Ruché omkring Castagnole Monferrato, hvilket formentlig gør dem til én af de største producenter af vin på denne drue … selvom jeg vistnok i et ældre blogindlæg skrev, at den ære tilfaldt Luca Ferraris.

Helt præcos ligger Società Agricola Montalbela godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker. Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien også lidt hasselnødder.

Familien Morando har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien.

Ruché udtales i øvrigt som; Roo-kay og det siges, at druen har nogle af de samme egenskaber som Nebbiolo, da den typisk vil give meget tanninrige, lyse vine med en bitter eftersmag. Med denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er vi imidlertid milevidt fra Nebbiolo, men det skal jeg snart vende tilbage til.

Familien Morando med Franco i spidsen har altid været fascineret af druen og troet på dens potentiale. Derfor har de også brugt en del ressourcer på at forske i druens genetiske ophav, hvilket er sket i samarbejde med laboratoriet Bioaesis di Ancona, som har udlagt druens DNA. Og tro det eller ej, så har druen en genetisk struktur, som tættest findes i … Pinot Noir.

Vinene hos Società Agricola Montalbera er opdelt i serierne I Classici og Le Selezioni. Derudover laver de i serien Le Bollicine lidt spumante og selvfølgelig laver familien også grappe samt olivenolie. Samlet laves der 4 vine på Ruché og denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato kommer fra Le Selezioni serien.

Denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er over 25 år gamle og er høstet med håndkraft. Vinen skulle i denne årgang være lavet ved, at 95% af druerne er høstet sent, hvor de nærmest er overmodne, mens de resterende 5% er høstet normalt, men blot tørret efterfølgende på samme måde som ved Amarone.

Det er imidlertid ændret med 2016 årgangen, hvor 80% af druerne høstes helt normalt, mens de sidste 20% får lov til at hænge på stokkene længere, så de næsten begynder at tørre ind. Vinen er vinificeret på ståltanke og er også alene lagret i ståltanke.

Denne 2014 har fået 98 point – og 2016’eren 99 point – af den gode Luca Maroni, og nu begynder I så måske allerede at fornemme, hvilken type vin, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset, hvor et svagt orange skær i kanten indikerer en vis moden vin.

Duftmæssigt er der tobak, godt med nelliker, allehånde, lavendel, moden frugt … nærmest overmoden, sorte og modne kirsebær, men også lidt lysere bær, hindbærmarmelade, nogle æteriske olier, mandler, blomster, roser, syrener samt en vis landlighed som en oprørsk bonderøv.

I munden er der et pænt højt sødmeniveau, mens syreniveauet til gengæld er ganske lavt. Man tænker slet ikke Piemonte, Nebbiolo eller Pinot Noir. Der er fedme og vi ligger stilmæssigt mere op ad syditalienske vine. Med godt luft i munden kan der fremtvinges lidt bitterhed, tanniner og peber, men det er bestemt en pleaser. Der kommer dog en lille syre i eftersmagen og det virker sgu meget godt og løfter vinen en smule over pleaserniveau.

Jeg drak vinen over 2 dage … og på andendagen – efter en nat i køleskabet – så er smagen mere ren og syrerig, som om noget af det hvalpede er aftaget. Så er godt råd … giv vinen en fandens masser luft og server også gerne en tand til den kølligere side.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, Moldova

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, MoldovaMan kan ikke andet end at blive en smule imponeret af vinhuset bag næste vin på terrassen … den mousserende Lacrima Dulce fra det moldoviske vinhus Cricova aka Combinatul de Vinuri Cricova.

Vinhuset kaldes Moldovas perle, har deres vineri i en hel underjordisk by på hele 53 hektar med samlet ikke mindre end 120 kilometer tunneler, hvor der samlet ligger omkring 1,3 millioner flasker gamle, sjældne vine og samlet 30 millioner liter vin fra produktionen af både almindelige og mousserende vine. De er landet største producent af mousserende vine.

Ja og så er det i øvrigt også af parlamentet i den lille republik blevet erklæret som national kulturarv og er gennem tiderne besøgt af berømtheder bl.a. af kosmonauten Yuri Gagarin i 1966 samt Angela Merkel og John Kerry. Den russiske præsident Vladimir Putin fejrede endda sin 50 års fødselsdag i kældrene på Cricova.

Combinatul de Vinuri Cricova ligger i byen med samme navn omkring 15 kilometer nord for Chişinău, som jo er hovedstaden i Republikken Moldova. Det er i vinområdet Codru … det største og mest centrale af landets 4 vinområder.

Historien bag vinhuset begyndte egentlig i 1952, hvor man i landet manglede plads til lagring af vine. Petru Ungureanu og Nicolae Sobolev – som begge arbejdede i vinindustrien – foreslog, at man anvendte de gamle, tomme tunneler, som man i gammel tid havde anvendt til udvikling af kalksten til byggeriet af hovedstaden Chişinău. De havde en konstant temperatur på 12-14 grader samt en høj luftfugtighed på 97-98% … perfekt til lagring af vin.

Det lå måske allerede til højre ben, for kældrene var allerede, da nazisterne invaderede Sovjetunionen under 2. verdenskrig, brugt til at gemme jøder, hvilket faktiske skete i gamle vintønder, så man havde allerede lagret vine i kældrene før 1952.

I starten fungerede det som en national vinkælder, hvor man opbevarede store beslaglagte vinsamlinger, bl.a. blev der lagret en restsamling af sjældne vine, som russerne havde taget som krigsbytte fra nazisterne. Samlingen havde tilhørt Hermann Göring og bestod af over 2.000 flasker vin fra 1940’erne.

Derudover supplerende staten også kælderen med andre overtagne private samlinger. Kælderen er i dag fortsat fyldt med mange af de gamle vine fra både Bourgogne, Mosel, Tokay og Rhône, og den ældste er en flaske Jan Becher, Jerusalem Easter likør fra 1902.

Det var først i 1955, at Cricova egentlig begyndte at fungere som et decideret vinhus, da man der første gang begyndte at producere egne vine. Det blev i 1957 udvidet med en produktion af mousserende vine, da man fandt kældrene specielt velegnede til denne type vin. Criciva blev dermed samtidig det første vinhus i landet til at producere mousserende vine efter champagnemetoden med andengæring på flaske.

I 1968 besluttede staten under det sovjetisk styre, at produktionsmængderne skulle forøges, hvilket betød etablering af en stor fabrik i Sovhoz. Den blev central i produktionen, indtil man i 1980 flyttede produktionen tilbage til området ved de gamle vinkældre. Da landet blev selvstændig i 1991 gik man også fra en centraløkonomi til markedsøkonomi, hvorefter en ny æra i udviklingen af Cricova startede.

Husets primære eksport går til Kazakhstan, Ukraine, Polen og Tjekkiet, men langsomt begynder andre markeder og lande også at få øjnene op for vinene fra Moldova.

Oprindelig var Rusland det primære marked, men dette ændrede sig i 2014, hvor Rusland indførte en embargo med forbud om import af vin fra Moldova, da de mente Moldova var begyndt at læne sig for meget op mod EU. Om embargoen er i dag er ophævet, ved jeg faktisk ikke.

Combinatul de Vinuri Cricova har i dag omkring 600 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i den centrale del af landet, men de har dog også et par større farme Găvănoasa og Luceşti i den sydlige del af landet i regionen Valul lui Traian.

Vinhuset dyrker primært sorter som Muscat, Pinot Noir, Cabernet, Sauvignon og Merlot omkring  Cahul i Valul lui Traian samt Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Rkaţiteli og Aligote i landet centrale del. Og det giver basis for masser af forskellige vine, som igennem de seneste år har opnået masser af priser.

Men inden vi kigger nærmere på en af disse vine … denne Lacrima Dulce, så skal vi lige kigge lidt nærmere på Cricovas imponerende kældre, som går hele 80 meter ned i undergrunden og som nævnt mildest talt er ganske imponerende.

Og så er det endda ikke engang den største vinkælder, men alene landets 2. største. Den største tilhører nemlig vinhuset Mileștii Mici, som har ikke mindre end 200 kilometer tunneler, selvom de alene anvender 55 kilometer af tunnelerne til lagring af vin,

Hos Cricova fungerer de underjordiske tunneler som en ægte underjordisk by, fylder 53 hektar, hvilket kan være svært at forestille sig. En del af tunnelerne er omdannet til gader, hvor der kan køre biler, så der er både trafiklys og færdselstavler.

Gaderne har selvfølgelig navne som Cabernet, Dionis, Feteasca, Aligote, Sauvignon. Og selvom 120 kilometer tunneler måske lyder voldsomt, så vokser vinhuset faktisk stadigvæk, da der fortsat i den fjerneste ende stadig udvindes kalksten til byggerier.

Den underjordiske by rummer – udover gaderne, produktionsfaciliterne, masser af vintønder og de mange gange med vinsamlinger og lagring af vine – også en biograf, et museum og talrige smagerum og 5 store, rummelige og imponerende haller, der både kombinerer klassisk arkitektur og er udsmykket overdådigt med farvet glasmosaik, gobeliner og træskulpturer udskåret af berømte moldoviske håndværkere.

De 5 haller kaldes European Hall, Sea bottom, Presidential Hall, Fireplace Hall og Casa Mare. Jeg bliver simpelthen nødsaget til at vise nogle billeder fra de imponerende kældre, så I kan se omfanget. Dem har jeg smidt lidt tilfældigt ind i dette blogindlæg.

Det skaber en forståelse for, hvorfor Cricova selvfølgelig er en kulturarv og årligt besøges af masser af turister, som bl.a. med små busser kan få en guidet tur rundt i de lange gange.

Nå, men lad os komme tilbage på sporet til en af de mange vine fra Cricova … denne mousserende Lacrima Dulce, som betyder søde tårer. Den er lavet efter Méthode Traditionelle … altså på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken.

Denne er som navnet indikerer en halvtør eller måske nærmere halvsød vine, som er lavet på Muscat druer. Men nok snak, for nu er der hældt op i 2 glas … et til fruen og et til mig.

Duftmæssigt er der pænt med sødme og Muskat druen slår også klart igennem med abrikos, fersken … lidt nektaragtigt og derudover med gær, lemon, akacietræ, blomster og koriander. Det er faktisk en ganske lækker duft.

I munden er det bestemt en mousserende vin til den søde side … her snakker vi altså dessertvin sødme, mens syren i vinen er forholdsvis svag, så der er virkelig totalt bællepotentiale i vinen samtidig med, at der faktisk er fin intensitet.

Mange – undtagen unge, frejdige piger og dessertelskere – vil måske sige, at vinen er for sød, men servér den som start på en havefest eller grib en kage og et glas … så spiller det,

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Castel Mimi, Sauvignon Blanc, Codru, Moldova

2016 Castel Mimi, Sauvignon Blanc, Codru, MoldovaEn indbygger fra Moldova kaldes en moldover … og moldovere har en stor forståelse og kærlighed for vin, som er forankret i landets historie og traditioner. Vin spiller en essentiel rolle hos det moldoviske folk, for de er født med vin, de lever med vin og de dør med vin.

Vi er igen taget et smut til den østeuropæiske republik med 4. testvin fra det historiske vinhus Castel Mimi. Igen er det en hvidvin, men denne gang er den lavet på Sauvignon Blanc, som også trives i den frodige moldoviske jord, som er rig på mineraler og med et varmt og fugtigt klima … perfekte rammer for at dyrke vindruer.

Indtil nu har husets Cabernet Sauvignon Rosé i mine øjne været den bedste af de smagte vine, mens de to forrige hvidvine på henholdsvis den lokale drue Feteasca Albã og den internationale Chardonnay har ligget en halv tommel under.

Nu får vi se, om denne Sauvignon Blanc kan ændre dette billede, men uanset resultatet, så har det generelt en god oplevelse at smage vin fra Moldova, som jeres flittige vinblogger ikke tidligere havde smagt vine fra. Og overraskelsen er absolut positiv.

Som de to foregående hvidvine fra Castel Mimi, så er vinen vinificeret på store, franske egefade, hvor den også har lagret omkring 6 måneder inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt er det egentlig en ganske frisk vin … men man får lidt samme fornemmelse og aromaer som de to foregående hvidvine fra Mimi … de minder meget om hinanden trods forskellige druer, selvom der dog er elementer af Sauvignon Blanc.  Der er lidt hyld, litchi, astronaut-is, men også søde blomster, acetone og spidskommen.

I smagen er det syre, meloner, grape og blodappelsiner. Der er også lidt sødme, men bitterheden og sødmen går ikke helt vildt godt sammen. Vinen er egentlig tilfredsstillende frisk, men ikke så kompleks, tør eller intensiv … men ganske let at drikke.

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 115 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2016 Tim Smith Wines, Bugalugs Barossa Shiraz, Barossa Valley, Australien

2016 Tim Smith Wines, Bugalugs Barossa Shiraz, Barossa Valley, AustralienBugalugs Barossa Shiraz hedder næste vin … og det er en lille, spændende producent fra Vine Vale, Via Tanunda i Barossa Valley, som har sat sit røde fingeraftryk på vinen, nemlig Tim Smith Wines.

Tim Smith er født i Adelaide og et glas ældre Yarra Yering Dry Red #2 samt et møde med vinmageren bag vinen Dr Bailey Carrodus i slutningen af 1980’erne afgjorde Tims skæbne … han ville også lave vin. Han startede derfor som hjælper i vinkælderen hos Yalumba, samtidig med han begyndte en uddannelse til vinmager.

Derefter har Tim Smith arbejdet som ansvarlig vinmager for vinhuse som St Hallett, Tatachilla og Château Tanunda.  Han har også arbejdet i Portugals Alentejo region hos Cortes de Cima og Azamor samt i Frankrig hos Chapoutier og Gabriel Meffre.

Da han en dag i september 2001 sad og drak et glas Condrieu med udsigt til Hermitage bjerget, så besluttede han sig for, at det nu var tid til at lave sine egne vine.

Han opsagde sit job, flyttede tilbage til Australien, bosatte sig i Barossa,  grundlagde Tim Smith Wines og begyndte at lave vin fra druer, som blev opkøbt hos udvalgte vinavlere.

Tim Smith laver vine på sorterne Mataro, Grenache, Shiraz og Riesling, som kan findes helt perfekte i Barossa, bl.a. på grund af gamle kloner og en stor variation i markerne. Han laver vine fra små udvalgte parceller og i små mængder, og alene hvis han kvalitetsmæssigt kan sætte sit fingeraftryk på vinen.

Denne Bugalugs Barossa Shiraz er Tim Smiths basisvin, hans entry-level vin, som er lavet på 100% Shiraz. Vinen har lagret 8 måneder i franske og amerikanske egetræsfade.

Og sikke en fabelagtig, opulent og intens duft. Det rå tobak, engelsk lakrids, rød grillbøf, mælkesyrer, godt med vanilje, kaffe, røg, kul, brændte fade, salvie, moden og næsten tørret frugt, blåbær, sorte kirsebær, blommer samt en let blomstret parfume.

Det er næsten en vin på epo og steroider, men virker ikke umiddelbart som en marmeladefed frugtbombe, da næsen nærmest har en lidt kølig side.

I munden er det en blød powervin med kraft, tør lakrids, peber, salami samt en fed og blød syre.  Det er en stor mundfuld, men klarer jobbet uden at blive alt for selvfed. Vinen slutter med peber i eftersmagen med et let brændende effekt,

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, Italien

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, ItalienNæste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra Cappa Vin i Aarhus … en Roveiago Rosso del Veronese fra vinhuset Monteci Viticoltori. Den minder på mange måder også om forrige vin, da det er en vin, som afviger fra det klassiske med en andel af en international druesort, her Merlot sammen med Corvina og Rondinella.

Vi er selvfølgelig dermed i Veneto området, helt præcis ligger Monteci i Arcè di Pescantina omkring 6-7 kilometer øst for Lazise ved Gardasøen. Vinhuset kaldes også Azienda Vitivinicola Righetti, da det netop drives af Righetti familien … ikke at forveksle med en anden Righetti familie, som sælger deres vine under Righetti navnet.

Vinhuset blev grundlagt i 1925 af Righetti familien, som i dag samlet ejer 200 hektar vinmarker, hvoraf 70 hektar ligger i det historiske Valpolicella Classico område. Det var imidlertid først i slutningen af 1990’erne, at vinhuset begyndte at flaske og sælge deres egen vin, som tidligere blot blev solgt i tankvogne til store producenter i Valpolicella.

Vinene blev i starten solgt under navnet San Michele, men for omkring 4 år siden ændrede de navnet på vinhuset til Monteci, som er familiens kælenavn og hele tiden havde været navnet på vinene i husets topserie.  De opførte samtidig et ultramoderne vineri ved Arcè di Pescantina. Det kan I se på billedet nedenunder.

De laver vinene på to lokationer, nemlig i det flotte nye vineri i Arcè di Pescantina, hvor de fleste af vinene produceres, tappes og lagrer. Det fungerer også som husets hovedsæde. Det andet vineri ligger i Fumane i hjertet af Valpolicella.

Monteci Viticoltori ledes i dag af 4. generation i form af de 4 Righetti søskende – 2 brødre og 2 søstre – Giannantonio, Gianluigi, Leonilda og Elisabetta, hvor det er Elisabetta Righetti, der er vinmageren og står for produktionen af husets vine.

Vinene fra Monteci er inddelt i Grandi Classici, som er de traditionelle Valpolicella vine, Immancabili, Selezioni og lidt Spumanti. Denne Roveiago Rosso del Veronese er fra Immancabili serien og lavet på 40% Corvina, 40% Rondinella og 20% Merlot.

Vinen er lavet med maceration i 2 uger efterfulgt af en alkoholisk gæring på rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk andengæring, hvorefter vinen lagrer 5-6 måneder i de rustfrie ståltanke inden aftapning.

Duftmæssigt er her lakrids, tjære, jernbanesveller, landlighed, brombær og lyse blommer. Frugten er varm, fyldig og derudover er der et slukket lejrbål … eller måske er det bare aske og endelig en smule blomster.

I munden er det en blød, sød og rund vin, meget Valpolicella i udtrykket og ganske venlig, omgængelig samt lidt af en pleaser. Der er sødme, vanilje og krydderier, mens syren er rund … dog tilstrækkelig til at holde sødmen og fylden lidt på plads.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 99 kr., men kan fås på tilbud til 69 kr, frem til 27. juli.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Icardi ligger i bakkerne ved Castiglione Tinella på grænsen mellem Langhe og Monferrato regionerne … og fra det piemontiske vinhus skal vi smage en Cascina d’Or Monferrato Rosso.

Vinhuset er grundlagt i 1914 af Lino Icardi i Castiglion Tinella, men dengang blev der alene lavet vine til eget brug, mens resten af druerne blev givet væk. Det var først i starten af 1960’erne, at man begyndte en større produktion og salg af vine, da Linos søn Piereno Icardi overtog driften.

I dag er det 3.  generation i form af Pierenos børn Claudio og Mariagrazia, som stor for driften. Børn lyder måske lidt forkert her, for Claudio overtog ansvaret for produktionen for mange år siden og har samlet været med til at lave 40 årgange af husets vine, mens Mariagrazia står for salg og markedsføring.

Da Claudio var ung, var det imidlertid ikke vin, som han tænkte på, for han ville hellere spille rockmusik. Men det endte dog med, at han blev uddannet ønolog og studerede vinproduktion via arbejde på 3 af de bedste vinslotte i Margaux i Bordeaux, bl.a. det berømte Château Margaux.

Det betød også, at ambitionerne var høje, da han vendte tilbage til familiens vingård i slutningen af 1980’erne. Målet var produktion af kvalitetsvine, så driften på gården blev lagt totalt om og det sideløbende landbrug bl.a. med kreaturhold blev stoppet.

Han startede med at skære voldsomt ned på høstudbyttet, og brugte samtidig også sin inspiration fra Bordeaux til produktionen af vinene. Han er samtidig regnet som lidt af en rebel, bl.a. fordi han kategorisk nægter at fortælle, hvordan han laver vinene.

Jeg laver vin herinde i hovedet. Her er hemmeligheden, og her bliver den, siger han og dunker knoerne mod kraniet med et grin. Meget passende har Claudio også kaldt sin topvin – en Barolo selvfølgelig – for Parej, hvilket på piemontesisk betyder sådan eller sådan skal det gøres.  Som I kan se på billedet ovenover, så er der tale om en stolt og hyggelig fyr … som ved hvordan. Sådan.

Næste generation af Icardi’er er også allerede på vej ind i familieforetagendet, idet Claudios børn Ivan og Sara samt Mariagrazias søn Luca i dag også tager del i driften. Det er dog Sara, der har taget en uddannelse som vinmager, så det bliver formentlig hende, som en dag skal lave vinene på Azienda Agricola Icardi.

Familien Icardi har samlet 65 hektar jord, hvoraf de 50 hektar er vinmarker og de resterende 15 hektar er skov. Udover marker ved ejendommen i Castiglione Tinella, så har familien opkøbt marker bl.a. Fossati i Barolo, Sant’Anna i La Morra og mange andre steder rundt i området.

Alle marker dyrkes økologisk … dog undtaget 10 hektar, som også drives biodynamisk. Planen er dog, at hele produktionen langsomt skal omlægges til biodynamisk drift, så det er man godt i gang med.

Familien arbejder primært med druerne Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet Sauvignon, Cortese, Moscato,  Grachetto, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger omkring 360.000 flasker årligt, hvoraf omkring 80% eksporteres til andre lande.

Denne Cascina d’Or Monferrato Rosso har Claudio Icardi lavet som en piemontisk hyldest til Bordeaux … ikke en karikatur på Bordeaux, men en piemontisk fortolkning. Vinen er således også lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Og referencerne fra Bordeaux træder allerede frem ved første snif … godt med cigaræsker – ganske markant endda – blæk, eg, røg, violer, roser, svag vanilje, balsamiske noter, italiensk syre og animalsk landlighed. Frugten er ganske ren og en tak mere fyldig end typisk Piemonte … så på den måde påvirker andelen af Cabernet Sauvignon bestemt.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med solbær, sødme, power … men også syrlig, ren frugt og blød italiensk syre, som giver modspil til den kraftige og let søde side. Det bliver en vin, som nærmest henter smag fra to lejre, men er sammenlagt ganske drikkevenlig, ren, frisk, let og saftig … lidt som en venlig fætter til rene Nebbiolo vine.

På den måde er det en vin, som vil tiltale mange … dem som ønsker en vis tyngde i vinen, og dem som elsker italiensk syre. Lidt en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Med luft i glasset overtager den italienske side langsomt herredømmet.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Frem til den 27. juli er den på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger