Lidt Riesling fra ugen … denne her fra Weingut Hofmann. Imidlertid findes der faktisk en del vinbønder i Tyskland med navnet Hofmann. Denne Hofmann hedder Jürgen Hofmann og holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.
Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.
Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.
I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.
Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.
Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.
I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.
Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.
Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.
Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt et tegning af … ??? Jeg havde sgu først lidt svært ved at se, hvad tegningen forestiller. På de andre vine er tegningerne nemme med fx en mund, et blad, en stol, en fjer, 4 esser og i den stil. Efter lidt tid faldt 5-øreren … det er da et par balletsko, som skal illustrere smagen.
Druerne til den balletdansende vin kommer fra Roter Hang stykket ved Appenheim og er selvfølgelig en Gutsriesling, altså Hofmanns entry-level Riesling, lavet på ren stål.
I næsen er der gule æbler, honningmelon, abrikos, citroner og appelsin. Virker nærmest som om, at vinen har en lidt olieret fedme, selvom næsen ikke er ultra dyb og kompleks. Smagen er præget af god balance, blødhed og en fin blød syre, en smule sødme … og virkelig drikkevenlig. Der mangler måske – som i næsen – lidt dybde, men fin lille, blød Riesling.
Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.
Rating 4,5/7 
På Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.
Hva’ er den nu af? En lille fed flaske fra Piemonte fyldt med Barbera saft? Den lille buttede italienske mamma hedder Bricchetta … Monferrato Rosso Bricchetta og kommer fra vinhuset Societa’ Agricola La Bollina, som ligger ved den lille by Serravalle Scrivia.
Videre med endnu en oversøisk vin … her dog væsentligt længere mod nord, nemlig med denne Moss Roxx Ancient Vine Zinfandel fra vinhuset Oak Ridge Winery, som ligger ved den lille by Lodi omkring 40 kilometer syd for Sacramento og vel omkring 100 kilometer svag nordøst for San Francisco i Californien.
For nogle uger siden var jeg igennem en smagning med 23 Cabernet Franc vine fra Loire, så derfor var det sjovt at smage en oversøisk Cabernet Franc … nemlig denne Floresta Cabernet Franc fra det store chilenske vinhus Viña Santa Rita.
Fredag er muslimernes hellige ugedag. Derudover er dagen opkaldt efter gudinden Frigg, som var Odins hustru. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa og fredag hedder netop på oldhøjtysk frīatag. Men alt dette er jo fuldstændig ligegyldigt … for det vigtigste ved fredag er, at det er Spätburgunderdag.
Med næste hvidvin fra Loire er vi tilbage hos Antoine Sanzay, hvorfra jeg tidligere har smagt den flotte Cabernet Franc baserede enkeltmarksvin Les Poyeux. Her er det også en enkeltmarksvin, nemlig ren Chenin Blanc fra marken Les Salles Martin.
Forleden smagte jeg den fantastiske Grüner Veltliner fra Fred Loimer i Langenlois i Kamptal … og nu er vi såmænd dér igen, Grüner Veltliner fra området omkring Langenlois, men denne gang med vinen Grüner Veltliner Loiser Berg fra Weingut Bründlmayer.
Die dänische Spätburgunder geek alias vinbloggeren Houlberg har fundet ud af én ting … es ist Freitag. Og det betyder jo Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem, hvilket nu er løst med denne sene burgundervin fra Weingut Rings.
Hvorfor ikk’ nuppe noch einer Riesling? Denne kommer fra Karl May … rolig nu, jeg sagde Karl May og ikke Carl-Mar, selvom det såmænd er en lille sexet vin.