Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2013 Bodega Noemia de Patagonia, J. Alberto, Patagonien, Argentina

J. Alberto er reelt Bodega Noemia de Patagonias 2. vin og var næste vin i glasset … og i mine øjne nok den bedste vin i den sydamerikanske battle mellem Chile og Argentina.

Den er lavet på et fieldblend fra 5 parceller fra en enkelt mark på 4 hektar, hvor der er omkring 95% Malbec og 5% Merlot vinstokke. Malbec stokkene er pre-phelloxera podede og fra 1955 og dyrkes – som alle Noemias egne marker – både økologisk og biodynamisk.

Druerne bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 7 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller.

Den alkoholiske gæring finder sted over 2½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.

Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på de omkring 9 måneders lagring på en kombination af franske fade, cementtanke og ovale, æggeformede cementkrukker.

Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring. Der er af denne årgang 2013 lavet omkring 19.000 flasker.

Og WAUW sikke en næse. Det er sure sokker, engelsk lakrids og lakrids mellem tæerne, virkelig animalsk note, solbær, godt med mejeri, bacon og baconfedt, tavlekridt, en snert af biodynamisk vin … sådan lidt krudt og kål, hospitalssprit og en halv plade chokolade.

I munden er det et møde mellem mr. power og fru elegance, virkelig blød, cremet og total afbalanceret til fløjlsblød druesaft med en mørk intensitet. Smager sgu godt.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor en flaske koster 310 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Jeff Cohn Cellars, #Pure Yum, Californien, USA

Fuldfed amerikansk #Pure Yum fra vinhuset Jeff Cohn Cellars og en etiket med en fyr, der har næsen godt nede i glasset. Hashtag ægte nam nam.

Jeff Cohn Cellars holder til i Sonoma i Californien og drives af mister Jeff Cohn himself, mens fruen Alexandra tager sig af det økonomiske.

De grundlagde vinhuset i 1996 som JC Cellars og i starten alene med produktion af få vine. De har siden udvidet pænt og har specialiseret sig i vine på Zinfandel og derudover Rhône inspirerede vine. Jeff Cohn blev specielt kendt, da hans 2003 Rosenblum Rockpile Road Zinfandel i 2005 nåede en 3. plads på Wine Spectator’s Top 10, og han er da også siden blevet omtalt som Zinfandel guruen.

Cohn har dog også en særlig passion for Rhônedalens vine, og han samarbejder bl.a. tæt med Yves Gangloff, Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og Francois Villard om flere vine.

Jeff Cohn Cellars har selv en smule jord, men hovedparten af druerne købes fra en lang række vinavlere, som Cohn har indgået dyrkningsaftaler med og har samarbejdet med igennem mange år.

Produktionen er ikke voldsom stor … alene omkring 5.000 kasser vin årligt fordelt på omkring 20 forskellige vine, primært enkeltmarks vine på Zinfandel.

Vinene kan groft set deles op i Zinfandels, Rhône Reds, Red Blends, Rhône Whites, Rockpile Syrahs samt Library Wines, som er nogle af husets bedste vine.

Denne #Pure Yum hører til blandt Red Blends, og den er da også lavet på 67% Syrah, 23% Grenache og 10% Mourvèdre. Syrah druerne kommer fra Rockpile, Grenache druerne fra El Diablo og Mourvèdre druerne fra Alta Colina markerne.

Vinen er lavet med delvis afstilkning af drueklaserne, maceration er der ingen oplysninger om, men den er lagret 16 måneder på neutrale 228 liters barriques, altså bourgogne-barriques. Den trækker en højoktan på 15,2%, selvom der faktisk alene står 14,5% på den mærkat, som importøren Atomwine har påsat vinen.

Den har i denne årgang 2013 fået 93 point af Jeb Dunnuck fra Wine Advocate og 90 point af Wine Spectator. Der er alene laves 8 barriques af vinen, hvilket vel svarer til lidt over 2.400 flasker.

Og det er en fed, buttet og sød næse, som byder dig på mørk frugt, brombær, kirsebær, kanel, engelsk lakrids, lakridsrod, tørret køb, dyb kælder, næsten lidt sød råddenskab, gazebind, blomster, chokolade og et drys peber. Meget fed, sød og voluminøs næse med snert af peber.

I munden er det også et ordentlig mundfuld, men meget velbalanceret og godt lavet. Det smager tæskelækkert og byder din mund på grafit, blæk, sødme, chokolade, kakao, kanel og masser af peber. Sødmen indikerer klart USA … og det var også rigtigt. Der er gode og blide tanniner, som ikke forstyrrer det samlede billede.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Louis Jadot, Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, Frankrig

Så er vi der igen … men det er også et behagelig sted at være, altså hos Maison Louis Jadot, det gamle hæderkronede vinhus grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. Denne gang er det med deres Nuits-Saint-Georges i en årgang 2009.

Jeg har skrevet om vinhuset et utal af gange her på bloggen. Det skal jeg derfor ikke trætte jer med … blot søg på Louis Jadot i søgefeltet, så kommer der blobber der masser af blogindlæg op. Og det er faktisk værd at læse om, for det har en god historie og har fået masser af roser gennem alle årene.

Jeg har aldrig smagt denne Nuits-Saint-Georges, som er lavet af druer fra markerne omkring byen, som er hovedbyen i Côte de Nuits i Bourgogne. Det er da også i Nuits-Saint-Georges, at man årligt fejrer den traditionelle bourgognefestival la Saint-Vincent-Tournante.

Nuits-Saint-Georges er den eneste kommune i Côte de Nuits, som ikke har en masse stjerneproducenter, på samme måde som det er tilfældet i Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée. I Nuits-Saint-Georges er der alene få kendte vinproducenter og én af disse er Maison Louis Jadot.

Nuits-Saint- Georges appellationen har eksisteret siden 1936, men den har lavet rødvine i næsten et årtusinde. Den har ganske vist ikke nogen Grand Cru, men dens mange 1. Cru’er – 41 i alt – vurderes til at være blandt de fineste i Bourgogne.

Nuits-Saint- Georges er i med sine 322 hektar den næststørste af de 26 appelationer i Cote d’Or, en anelse mindre end Beaune. 175 hektar er Village vine og 147 hektar er 1. Cru vine. Området har groft set tre terroirs og der er stor forskel mellem disse terriors.

Helt præcis er vinen en village vin og druerne kommer fra området omkring  Nuits-Saint-Georges og Premeaux-Prissey. Vinen er vinificeret i store åbne trækar i 3-4 uger og efterfølgende lagret 12 måneder på egefade.

I næsen sød kostald … hmmm, sød engelsk lakrids, kirsebær, hindbær, teblade, skovbund og selvfølgelig klart Pinot Noir. Så langt så godt. De let brunlige kanter afslører en smule alder, men der er vis fedme over duften, men det bliver ikke tungt eller sødt, men bestemt i den lettere ende.

I munden god lethed, kirsebær, hindbær, blommer … en meget direkte frugt, godt grøn og fremtrædende syre. Smager godt – eftersmagen ikke voldsom lang, men dejlig vin.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor sådan en fætter koster 399 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Movia, Sauvignon, Goriška Brda, Slovenien

Movia er – udover det trafikselskab, som står for al bustrafik i Region Hovedstaden – et familiedrevet vineri, der – af alle steder – ligger ved byen Dobrovo v Brdih i Slovenien tæt på den italienske grænsen op til vinområdet Friuli-Venezia Giulia.

Og de står såmænd bag denne skønne, skønne Sauvignon, som jeg faldt ganske pladask for til vores seneste vinaften. Og selvfølgelig en svær vin at gætte … både hvad angår land, men egentlig også hvad angår drue, idet denne Sauvignon Blanc er gennemgået malolaktisk gæring og lagret hele 18 måneder på barriques, hvilket er lidt usædvanlig for en vin på denne drue. Men det virker sgu meget godt.

Som nævnt ligger Movia ved byen Dobrovo v Brdih i Goriška Brda området i Slovenien. Vinhuset kan dateres helt tilbage til 1700-tallet, men har været i familien Kristančičs eje siden 1820.

Det er i dag den unge Aleš Kristančič, som står i spidsen for vinhuset. Ja, det er ham, som I kan se på billedet ovenfor. Han har inden overtagelsen af familiens vinbrug lært at lave vin i både Bordeaux og Bourgogne.

De mange idéer fra Frankrig har han taget med til Slovenien og bl.a. er hele produktionen i dag økologisk og nogle af vine laves endda også biodynamisk.

Movia har samlet 22 hektar vinmarker og faktisk ligger halvdelen af markerne på den italienske side under appellationen DOC Collio i Friuli-Venezia Giulia.

Vinhuset laver en lang række vin, nogle på lokale druer og andre – som denne – på mere kendte druer. Selvom der alene står Sauvignon på etiketten, så er det altså 100% Sauvignon Blanc.

Druerne til vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke og er høstet sent. Vinen er lavet med kort fermentering på 2 timer i store ståltanke, alene på den naturlige gær og efterfølges af en 2. gæring i barriques sur lie. Der lagrer vinen i 18 måneder inden den flaskes ufiltreret. Herefter lagrer vinen yderligere 4 måneder inden frigivelse. 100% økologisk.

Og hold nu op for en næse … en markant næse. Der er godt med hyld, blomster, hø, hyben, peberfrugt, masser af den gode gamle astronaut-is, hvide kandisbolsjer og alt sammen meget koncentreret, pornoagtigt, fyldigt og fedt. Uha.

I munden er vinen sødkrydret med fylde, tyngde … godt med blomster, honning og ganske cremet. Det bliver aldrig for sødt, for vinen er egentlig god tør. Det er en bred matrone, men på en ganske elskelig måde. Kan bestemt anbefales.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 145 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Domaine Sipp Mack, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Denne Riesling Grand Cru Rosacker er lidt Jacques Sipps signaturvin … husets bedste Riesling. Sidst jeg smagte vinen var det i en flot, ældre årgang 1997, men her er det altså en langt nyere årgang 2012.

Det er selvfølgelig Grand Cru marken Rosacker, som har leveret druerne til denne enkeltmarksvin.

Rosacker marken ligger nord for Hunawihr og er samlet på 26,2 hektar, hvoraf Sipp Mack ejer 2,1 hektar. Marken vender øst-syd-øst og ligger i en højde mellem 260 og 330 meter. Jorden består af tung, grå kalksten med lag af mergel, kalkholdig ler og Muschelkalk, som har en pH værdi på 8,2 og er meget rig på kalcium samt magnesium.

Rosacker er opkaldt efter de vilde roser, der vokser rundt om marken. Vinstokkene er omkring 25 år og dermed faktisk betydelig yngre end ved foregående Riesling Vieilles Vignes.

På Rosacker dyrkes der primært Riesling … omkring 50% af det samlede areal er Riesling, men der dyrkes også Pinot Gris, Gewurztraminer og Muscat. Jacques Sipp laver dog kun vine på Riesling og Pinot Gris fra Rosacker.

Udover Domaine Sipp Mack. som ejer andre kendte vinhuse også parceller på Rosacker, bl.a. Cave Vinicole de Hunawihr, Domaine Jean Luc Mader, Agapé selvfølgelig, Domaine Mittnacht Frères, Domaine Mittnacht-Klack, Biecher & Schaal og naturligvis Trimbach.

Jacques Sipp siger selv, at Riesling vinene fra Rosacker nemt kan gemmes 15 år, men det nåede denne 2012 Riesling Grand Cru Rosacker imidlertid ikke.

Næsen er igen en tak mere kompleks og spændende …. og udover nogle af de samme aromaer, som foregående vin – altså petroleum, våd hund, fersken og citron, så er her også lidt abrikos, svedig gymnastiksal, et gammelt Randers Reb samt klare mineralske elementer. Ganske indbydende.

I munden er der god, rank syre, svagt krydret med lidt røg, mere tætpakkede smagsnuancer samt masser af citrus og mineraler, som gør vinen både stringent, spændstig og alt passer bare godt sammen. Med lidt varme i glasset bliver vinen også mere givende og smager af mere … og mere.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., men prisen er 175 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Antonelli San Marco, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Og efter en purung 2013’er, så skulle vi selvfølgelig også smage Antonellis Montefalco Sagrantino DOCG vin med lidt alder og det blev med denne 2006’er, hvor man virkelig får en moden, drikkeklar og afbalanceret vin.

Og det er samtidig et godt tidspunkt at smage vinen, for Antonelli siger selv, at vinen opnår sin optimale modenhed omkring 10-15 år efter høsten og nemt kan klare op til 30 års levetid i kælderen. Her er vinen jo netop lige rundet de 10 år efter høst.

Og det kan smages, at vinen nu er ved at være moden. Næsen dufter af modenhed, blommer, kraft, læder og samtidig med en vis elegance. Den har derudover også en lidt grøn, syrlig og urtet side med en smule eukalyptus og estragon.

Smagsmæssigt er det saft, kraft og modenhed i bløde fløjlshandsker og man mærker straks, at tanninerne er godt integreret og spiller fantastisk sammen med en italiensk syre, som er meget levende og livsgivende. Det er langt mere kompleks og balanceret. Super lækker vin.

Både Carlo Merolli og Pran Vinimport er importører og prisen ligger på 225 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Giovanni Almondo, Roero Arneis Vigne Sparse, Piemonte, Italien

Selvom foråret ikke rigtigt er kommet ordentlig i gang, så kan man vel godt drikke lidt hvidvin? Det kunne fx være Giovanni Almondo Roero Arneis Vigne Sparse … en lillesøster til hans Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for.

Vinhuset Giovanni Almondo ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba og er grundlagt i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin.

Domenico forældre Giovanni og Teresina ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt – ferskner, jordbær og æbler – samt husdyr.

Far og søn solgte druer og en lille mængde af vin bulk, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera på vingården.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, heraf 700 flasker Arneis samt 800 flasker Nebbiolo. Produktionen blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker, men i takt med salget steg, så begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker.

I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker vin og Domenico Almondo har knap 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba. Det er markerne Valbianchéra, Pe’ del Can, Bric Valdiana, Burigot og Bricco delle Ciliegie.

Siden starten har Domenico haft succes med hans vine, som får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker. Huset vine på druen Arneis er flere steder rated som nogle af Piemontes bedste Arneis vine.

Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen, som fx denne Roero Arneis Vigne Sparse … og Vigne Sparse betyder spredte vinmarker, dvs. vinen er lavet med druer for forskellige marker.

Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år og udbyttet ganske pænt med ikke mindre end 100 hektoliter pr. hektar. Det dur. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke med kold gæring ved 16-17 grader i 15 dage og en efterfølgende lagring på ståltanke sur lie i 5 måneder inden flaskning.

Dejlig luftig, let og blomsterrig næse … lige til at blive total glad i låget af. Der er også noget smeltet smør, bananer, kørvel, svag citrus og kridt … let, luftig og aromatisk.

Smagen er sådan fin frisk, samme luftighed som duften, svag bitter syre, let og dansende på tungen. Frugtrig hvidvin med nogle mineralske elementer og en syre, som fortsat i en lang eftersmag. Det er sgu da ret godt gået af denne lille vin … og jeg er overraskende nok igen begejstret over en Almondo vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 120 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Og sidste Montefalco Sagrantino DOCG blev denne årgang 2007 … lige knap 10 år gammel Sagrantino saft, som Francesco tilsyneladende også var ganske stolt over.

Han fortalte, at 2007 var et tørt og solrigt år. Det rangerer – som nævnt tidligere – jf. Consorzio Tutela Vini Montefalco til 4 stjerner.

Vinen er selvfølgelig lavet som de foregående, dvs.  i store betontanke med 3 ugers maceration og derefter lagring på egefade. Og den frigives først, når Francesco Botti synes, at den er klar.

Og klar er 2007’eren sgu, for den dufter herligt.  Vinene fra Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti har denne smukke, landlige og animalske side, som jeg bare elsker,. Oveni er der modne blommer, blåbær og solbærmarmelade, blæk, virkelig god modenhed, læder, jord, svag stjerneanis og lidt vanilje samt italiensk syre. Flot.

I munden er det lidt af samme noter som foregående vin … altså integrerede tanniner, italiensk syre og  kraftige frugt. Det hele er blødt, lækkert og cremet … tanninerne sætter sig stadig på tænderne, men nu ætser de ikke og det føles ganske behageligt og svagt vanedannende. Kraftfuld, syrligt og effektfuld vin.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 5,5/7    

Vinanmeldelser

2010 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Gentagelse er godt … og vel et slags mønster? Det var vist Kirkegaard, som sagde, at gentagelse er menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. I hvert fald bliver jeg rigtig nærværende, når jeg drikker denne 2010 Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2014 og 2012 … og denne 2010’er således en slags gentagelse.

Og gentagelse også fordi, at det jo er fredag … og fredag er som bekendt – i hvert fald her på bloggen – Spätburgunder dag, og dermed også yderligere en gentagelse af de dejlige.

Da jeg tidligere har skrevet om den gode og dygtige Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård i Brauneberg, så skal jeg nok afholde mig fra en sådan gentagelse. Der må I læse de øvrige blogindlæg.

Denne vin er lavet med druer fra marken Kestener Paulinsberg, der ligger som en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen ikke vildt transparent … faktisk lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere og med en let brun kant og ellers lidt smågrumset.

Der er heller ikke den typiske tyske, sødme kostald, men i stedet en lidt urtet landlighed, en sød grønlig mødding, skovbund, yoghurt, lyse frugter, hindbær, syrlige kirsebær, modne blommer, et støvet udtryk samt en hengemt hybenmarmelade … en ganske berusende duft med modenhed, kanel og blomsterpollen.

Smagsmæssigt er denne Pinot Noir blid, rund og fortsat med en grøn side med flint, salt og mineraler, hindbær, kirsebær og præcis syre. Smagen kommer i bølger, som om der er flere lag af smagsnuancer med kul, kridt, syrlige bolsjer og en snas hvid peber.

Bare en lækker vin med en grøn, fin syrlig side. Og jeg nupper et glas mere … en god gentagelse.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 205 kr. for årgang 2014.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7