Tag-arkiv: 4½

2012 Viña Errazuriz, Arboleda Pinot Noir, Aconcagua Valley, Chile

Næste vin i række blev denne Arboleda Pinot Noir fra Viña Arboleda … et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick, og dermed reelt ejet og styret af Viña Errazuriz.

Eduardo Chadwick grundlagde Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir og Syrah.

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Denne Pinot Noir kommer fra lille 1 hektar parcel på marken Chilhué … som på chilensk betyder “et sted for måger”. Vinmarken har en hældning på mellem 5 og 30 % samt en skifferholdig jordbund, hvilket gør det muligt for rødderne at arbejde sig ned i undergrunden i skifferstenens revner i en nærmest trappelignende bevægelse. Det øverste jordlag består af 40-80 cm blandet sand, ler og muldjord, hvori vinstokken kan etablere sig.

Vinen er lavet via en vinifikation, hvor bærene afstilkes, inden de presses i en pnenumatisk presse. Efterfølgende køles mosten ned og lægges med skindkontakt i 4-7 dage, inden den alkoholiske gæring starter som en spontangæring på åbne træfade. Vinen lægges dernæst på franske egetræsfade i 12 måneder. 13% af fadene er helt nye. Vinmager har været Francisco Baettig.

Duftmæssigt lidt rustik, sødme … klart Pinot Noir i næsen, men lidt varmere og mere krydret end dens europæiske slægtninge. Der er jordbær, søde kirsebær, egetræ … og en smule stald … men ligger ganske vist godt skjult. Smagen er lyse bær, hindbær med let bitterhed, lidt syrlighed og god nerve … men mangler måske lidt lethed.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Weingut Duijn, Pinot Noir Buhler Charme, Baden, Tyskland

Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.

Weingut Duijn holder til i den lille by Bühl, ca. 20 kilometer nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.

Ejeren og manden bag vingården hedder Jacob Duijn, og er oprindeligt fra Holland. Han har fungeret som chefsommelier på flere tyske top-restauranter, og har sidenhen været salgschef for Segnitz, der anerkendes som Tysklands dygtigste vinimportør.

Det, der for Jacob Duijn startede som en sideløbende hobbyproduktion, blev til et fuldtidsarbejde i 1994. ”Når man altid har haft med vin at gøre, tror man naturligvis, at man ved klar besked”. Jacob Duijn erfarede dog hurtigt, at han som vinbonde endnu havde meget at lære, hvorfor hans nære kontakter i Bourgogne skulle komme ham til stor hjælp.

Jacob Duijns Vinmarker er således beplantede med kloner fra tre af hans gode venner i Bourgogne: Jean Grivot, Emmanuel Rouget og Jean Marc Boillot.

Druerne gennemgår en proces i mark såvel som i kælder, der er direkte sammenlignelig med de bedste vingårde i Bourgogne, og der laves tre forskellige kvaliteter, nemlig 1; Laufer Gut Alsenhofen, som er basiskvaliteten. Druerne kommer fra marken af samme navn. 2; Vinen Jannin, som er opkaldt efter Jacob’s datter, kommer fra marken Bühlertaler Engelsfelsen og endelig 3; signaturvinen SD, som kommer fra Engelsfelsen og Sternenberg – to af Badens bedste vinmarker.

Der produceres alene Pinot Noir/Spätburgunder hos Duijn, og selvom der er tale om et forholdsvis nyt vinhus, så har vinstokkene på gårdens i alt 6,5 hektar allerede en gennemsnitlig alder på 30 år. Der produceres omkring 25.000 flasker rødvin årligt, og det gennemsnitlige udbytte er 38 hl / hektar.

Alt dyrkes biodynamisk, og siden 2008 har Duijn også været certificeret biodynamisk vinproducent. Det har også betydet, at Jacob Duijn som konsekvens heraf har opgivet sine lejede vinmarker og nu udelukkende fokuserer på sine 6,5 hektar egne marker.

Udover de tre nævnte kvaliteter, så laver Jacob Duijn også 2 sommervine, en rosé på Pinot Noir og så denne Pinot Noir Bühler Charme. Druerne til Bühler Charme kommer fra de vinstokke, hvor alderen er under 10 år.

Vinen var oprindelig lavet som “et eksperiment”, men ellers fremstillet på samme vis som Duijns almindelige vine, og har også lagret i barriques, men hvor lang tid har jeg dog ikke kunnet finde oplysninger om. Vinen er imidlertid blevet meget populær og laves nu hvert år.

Her i årgang 2011 etiketten anderledes end i 2009 og navnet Bühler Charme fremgår mærkelig nok heller ikke. Det skulle dog være samme vin, og prisen er da også lig den 2009’er, som jeg tidligere har smagt.

I glasset fin bleg, transparent, teglfarvet vin, fin og tynd … og næsen giver dig lidt animalske noter, den lidt søde kostald … ikke så voldsom, men nærmest lidt køligere i udtrykket. Der er lidt syrlige kirsebær, urter, røg, jern og rust samt lidt grønt. Smagsmæssigt meget stringent med mineraler, flintesten, grønne stilke oveni de syrlige kirsebær. Meget ren og mineralsk.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4,5/7 

2005 Weingut Geschwister Schuch, Niersteiner Ölberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.

Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.

Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.

Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.

Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.

I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.

I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?

Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.

Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.

Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.

Rating 4,5/7   

2007 Château Fombrauge, Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.

Vi er igen igen hos den store vinkøbmand og millionær Bernard Magrez, som ejer omkring 40 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux og ét af disse er netop Château Fombrauge.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier. Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet.

Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981 (noget, som kun påførte aktionærerne tab). Dels var Karberg god til at skaffe publicity ved f.eks. at sætte kendte og kongelige på etiketten.

Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen.

Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Cadran de Fombrauge er Château Fombrauges andenvin og klassificeret Saint-Émilion Grand Cru. Lavet på 71% Merlot, 11% Cabernet Sauvignon og 18% Cabernet Franc. Druerne plukkes og afstilkes/sorteres med håndkraft.

Selve vinifikationen sker på egefade, hvor vinen løbende omrøres manuelt. Vinen fadlagres efterfølgende 18 måneder på franske egefade, før den flaskes og frigives til salg. Mosten/vinen pumpes på intet tidspunkt rundt i systemet, så– al overførsel sker ved udnyttelse af tyngdekraften, da dette skader vinen mindst muligt.

Duftmæssigt tydelig Bordeaux med muldjord, blæk, krydderier, solbær og cigaræsker eller cedartræ. Der er et lidt landligt, animalsk udtryk, som virkelig bidrager til en flot næse. I smagen er der ren, frisk frugt, blød med tydelige, men tøjlede tanniner, tørhed, kirsebær og blæk. Flot Bordeaux.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr. på tilbud, normalpris 235 kr.

Rating 4,5/7    

2010 Miguel Torres, Celeste Crianza, Ribera del Duero, Spanien

Weekenden bød da også på lidt vin … og det blev denne Ribera del Duero vin Celeste Crianza, fra Miguel Torres … det kæmpestore vinhus i Spanien.

Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Her har vi én af husets mange vine, og fra Ribera del Duera … et af de områder, som jeg omgående faldt for, da jeg startede med at interessere mig for vin.

Da Torres skulle købe jord i Ribera del Duero, gik man efter så højt beliggende vinmarker som overhovedet muligt. Resultatet blev marker i 850 meters højde, hvor klimaet er betydeligt køligere end det normale for Ribera del Douero, hvilket giver vine med bedre balance og større kompleksitet.

Inspirationen til den noget særprægede etiket kom en nat, hvor man arbejde sent i vinmarkerne og bemærkede, hvor tæt man egentlig var på stjernerne i denne højde. Hvor navnet Celeste kommer fra, ved jeg ikke helt. Jeg har slået det op i Wikipedia, og udover bl.a. at være navnet på en pornostjerne født i 1972, et musikinstrument og mange andre ting, så er det også farven på en blå himmel … og det er formentlig dét, som har giver inspiration til vinen. Der er i hvert fald intet porno over vinen.

På etiketten står der på spansk; En las Noches de Vendimia Estas son las Estrellas que Vigilan y Contemplan el Nacimiento de celeste. Det betyder – med bedste Google Translate fortolkning – noget i retning af; På nætterne i dette århundrede er der stjerner, som ser fødslen af noget himmelsk. Det er i hvert fald mit bedste bud på en oversættelse.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo og en Crianza, dvs. lagring i minimum 2 år, heraf minimum 6 måneder på eg. Celeste Crianza er lavet med traditionel gæring på ståltanke og efterfølgende 12 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Og næsen er mørke bær, våde fade, vanilje, let blæk samt lidt lakrids, kakao og sødme. Lige proppet op var næsen lidt neutral, men med lidt luft og varme i glasset åbner den sig. Smagen er mørke bær, brombær, blommer, let sødme, grafit samt fylde og elegance. Ganske dejlig spanioler.

Fået den i gave af Birte B … takker. Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Louis Jadot, Beaune 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

Med næste bourgogne rykkede vi et niveau op ad klassifikations stigen, nemlig til en Premier Cru vin fra Louis Jadots hjemmebane … byen Beaune, hvor vinfirmaet også har deres hovedsæde.

Beaune er vinhovedstad for hele Bourgogne og byen har lagt navn til Côte de Beaune. Côte de Beaune dækker den sydligste del af Côte d’Or og tager sit udspring mellem Nuits-Saint-Georges i nord og fortsætter syd på ca. 25 kilometer.

Vinmarkerne ligger på skråninger vest for byen, i nord grænsende til kommunen Savigny og i syd nabo til Pommard.

Beaune er også centrum og hovedkvarter for négocianterne og handelshusene. Der findes 22 climats i Savigny-lès-Beaune klassificeret som 1. Cru-marker.

Vinen her er ikke en enkeltmarksvin, men er sammensat af druer fra flere små Premier Cru vinmarker såsom Tuvilains, Pertuisots, Szies og en række flere. De er alle vinificeret hos Louis Jadot.

Gæringen er så vild og naturlig som muligt i åbne kar på afstilkede druer i omkring 33 dage, hvilket er forholdsvis lang tid. Dette er for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt.

De forskellige Premier Crus er vinificeret hver for sig, og lagret på egetræsfad i 15-18 måneder. Det endelige sammenstik sker efter, at vinifikationen er færdig.

I næsen er der klart mere frugt end de foregående røde. Det er kirsebær, let hindbær i samspil med lidt røg, mejeri, grafit og grønne blade. I smagen går frugten igen med friske kirsebær, god ren frugt, frugtkerner og en lidt mørk nerve. Der er også mere tannin, godt med tannin og mineralitet … men jeg tror, at en dekantering et par timer inden ville ha’ taget de værste kanter af vinen, og gjort den en smule mere tilgængelig.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 319 kr., tilbudspris ved smagningen var 240 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Louis Jadot, Chablis, Bourgogne, Frankrig

Jeg smagte 3 hvidvine fra Jadot torsdag, og denne Chablis var nummer to i rækkefølgen, klassisk Chablis med god tørhed og helt anderledes i udtrykket end den første vin.

Chablis ligger i den nordligste yderzone af Bourgogne i Yonne departementet, det er den nordligste og køligste Bourgogne-appellation … halvvejs mellem Paris og Beaune med centeret omkring den lille landsby Chablis. Intet adskiller den fra andre franske landsbyer bortset fra, at det er herfra, en af verdens bedste tørre vine har sine rødder.

Det er egentligt for koldt til at lave vin på disse kanter, da kulden om vinteren kan blive for hård ved vinstokkene. Druerne har derfor svært ved at blive fuldt modne, hvilket adskiller dem markant fra andre hvidvine fra Bourgogne.

Mange vinbønder sætter derfor også oliebrændere op i mange vinmarker. Oliebrænderne eller jernovnene tændes hvis der er risiko for frost på kritiske tidpunkterne.

Det helt særlige ved Chablis er den ekstremt mineralske jordbund, kaldet ‘kimmeridge’ som består af mere end 150 millioner års fossilerede skaldyr, østers især.

Området er på omkring 3.000 hektar, og reelt opdelt i 4 appellationer, nemlig Petit Chablis, Chablis, Chablis Premiers Cru og endelig Chablis Grands Cru. 747 hektar har Premier Cru status. Der er placeringen og soleksponeringen over gennemsnittet.

Omkring 100 hektar har den fornemmeste Grand Cru klassifikation, og dækker sølle 7 marker med det perfekte terroir med sydvendte skråninger og en undergrund af limsten, som gør vinene knastørre, sprød og i stand til at ligge mellem 15-20 år.

Denne Chablis er lavet med druer fra forskellige vinbønder rundt om i Chablis, presset og gæret hos de forskellige avlere, primært i kar og derefter er vinen lagret på ståltanke i Louis Jadot kældre i 9-12 måneder før aftapning.

Duftmæssigt fornemmes der straks mere syre og rygrad i kombination med lidt smør … men også lidt alkohol og grønne grene, som gør at næsen stikker lidt ud. Smagsmæssigt også mere syrlig … syren rammer godt inde i ganen. Der er godt med friskhed og mere mineralitet, selvom vinen langtfra er helt så syrlig som mange andre Chablis’er.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 179 kr., tilbudspris ved smagningen var 135 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Castello Sonnino, Chianti Montespertoli, Toscana, Italien

Fredag … og konen næsten skriger på vin. Heldigvis har jeg lige modtaget en pakke for Tastersbox med 4 vine. Tastersbox er et nyt koncept, hvor man for 399 kr. inkl. levering får tilsendt en månedspakke med 4 vine samt et blad … TastersMagazine, hvor man kan læse lidt om vin, de købte vine samt anbefalinger og opskrifter til en mad, som vil passe godt sammen med månedens vine.

Jeg er heldig … har modtaget min pakke gratis, da jeg er tilbudt pakken som testperson på grund af min blog. Der er nogle opgaver, som man bare påtager sig uden brok. I denne pakke, som er januars pakke ligger 4 italienske vine, og Tastersbox lover også på deres hjemmeside, at der altid er vine til en værdi af minimum 500 kr.

Falder man for én af vinene, så viser Tastersbox dig vej til vinimportørens hjemmeside, hvor du kan bestille direkte.

Jeg er tjenesteivrig og får fluks åbnet første vin, dels for at tilfredsstille konen og på grund af min egen nysgerrighed. Vinen er en Chianti Montespertoli fra vinhuset Castello Sonnino. Det ringer en klokke, for jeg smagte nemlig for 1½ år siden en vin fra samme hus, nemlig “storesøsteren” Chianti Castello di Montespertoli Riserva i en årgang 2007.

Castello Sonnino … eller helt nøjagtigt Castello Sonnino Barone de Renzis Sonnino ligger smukt ved byen Montespertoli. Vinhuset holder til i et slot fra det trettende århundrede tårn, som med sit markante, høje tårn ligger med udsigt over de florentinske dale i Chianti-land. Vinslottet ejes af Sonnino familien, som her i over to århundreder har produceret vine og jomfruolie.

Siden 1987 har det været baron Alessandro de Renzis Sonnino og baronesse Caterina de Renzis Sonnino, som sammen med deres børn Virginia og Leone har drevet vinslottet. Vinproduktionen på slottet er dog lagt i hænderne på den tekniske direktør og sommelier Samuele Mammoli med hjælp fra ønologen Stefano Chioccioli.

Castello Sonnino ejer i alt lidt over 40 hektar vinmarker, hvilket er under appellationen Chianti Montespertoli DOCG, den mindste af alle Chianti-appellationerne.

Udover vinproduktionen er der – på ægte italiensk manér – også værelsesudlejning på slottet, som herudover også huser Sonnino restauranten, hvor en stab af professionelle kokke tilbyder et køkken med typisk toskanske retter med fokus på økologi og bæredygtige produkter. Selvfølgelig kan man her nyde de mange, gode vine fra slottet.

Der produceres i alt 7 forskellige vine, lige fra IGT til denne klassiske Chianti Montespertoli lavet på Sangiovese tilsat en lille procentdel hvide druer, hvilket er med til at give mere et mere frisk og frugtrig præg. Vinen laves alene i store betontanke, hvor den gærer i 8 måneder … ser slet ingen egetræ og lagrer efter tapning på flaske 3 måneder. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne Chianti Montespertoli.

Duftmæssigt er første indtryk blomster, frisk og rund frugt med røde bær, lidt læder, tørhed og urter. Smagen er ganske blød og ligefrem med lyse kirsebær, god tørhed. Tanninerne træder blidt frem, men bliver aldrig for meget … tværtimod efterlader vinen et blødt og rundt aftryk. En af de bedre Chianti vine.

Tastersbox anbefaler, at man nyder vinen til lidt braiseret lammeskank med kartoffelmos … lyder fandme som en god idé. Jeg måtte dog nøjes med en pizza fra den lokale dejsvinger … men italiensk var det trods alt.

Vinkassen fra Tastersbox

TastersMagazine
Her vinene fra januarpakken samt bladet TastersMagazine.

Vinen forhandles normalt via Piaf Vinhandel, hvor prisen er 149,95 kr., men mere beskedne 119,95 kr. hvis man køber 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2011 Viña Errazuriz, Syrah Single Vineyard, Aconcagua Valley, Chile

Hvor har jeg dog drukket meget Errazuriz igennem tiden … herunder deres topvin La Cumbre flere gange. Men mærkelig nok ikke i lang tid, og tilsyneladende ikke i løbet af de seneste år, for jeg har ikke skrevet meget om vinhuset Viña Errazuriz her på bloggen. Det roder vi bod på med denne Syrah Single Vineyard fra vinhuset.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Druerne til Errazuriz Syrah Single Vineyard høstes på Manzanar vinmarken, 12 kilometer fra Stillehavet. Her får man hver aften en kølig brise ind fra havet, så gennemsnitstemperaturen i januar (som svarer til vores juli, da vi er på den anden side af ækvator) er på kun 18,4 grader.

Dette forlænger den phenoliske modning, så der opbygges flere smags- og aromastoffer i druerne, og vinen dermed opnår en større kompleksitet. Manzanar vinmarken er hovedsagligt tilplantet med en klon af Syrahdruerne, som giver mindre og mere kompakte klaser, men hvor mosten opnår en større kompleksitet og intensitet på bekostning af udbyttet.

Druerne presses, hvorefter mosten lægges på store rustfrie ståltanke, hvor den alkoholiske gæring gennemføres ved temperaturer mellem 24 og 28 grader. Efterfølgende lægges vinen på franske egetræsfade – heraf 10% nye – hvor den lagrer i 14 måneder.

Og det er sgu da en ganske herlig lille vin. Duftmæssigt har jeg godt med brombær, boysenbær, sødme … lidt rustik … næsten lidt naturvin i næsen og herudover lidt salvie og vanilje. Virker meget indbydende. Smagen er også rigtig fin med lidt peber, solbær, god tørhed og en meget direkte frugt, som måske lige bliver en anelse skinger. Men det ødelægger ikke indtrykket af en fin vin, som rigtig mange vil kunne lide.

Købt i Vinspecialisten, pris 180 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Cisterzienser Weingut Michel, Spätburgunder S Kalkstein, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er Spätburgunder dag … og denne fredag er en rigtig fredag. Og årets første. Hvad er så mere passende end denne Spätburgunder S Kalkstein Trocken fra vinhuset Cisterzienser Weingut Michel, som holder til i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen.

Og fedt navn; Cisterzienser Weingut Michel. Det skyldes, at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, nemlig Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation af i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Husets rødvine er opdelt i 3 serier, nemlig Trockene Rotweine, Feinherbe Rotweine og Barrique Rotweine. Denne Spätburgunder S Kalkstein Trocken kommer fra sidstnævnte … dvs. en vin, som har lagret på barriques. Hvor lang tid fremgår dog ikke.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney. Men denne vin har nu intet sennep over sig. Duftmæssigt er vinen animalsk … første gode tegn. Der er sød kostald … ikke voldsom sød, men lidt krydret med kirsebær, stor tørhed, et styk plaster … eller i hvert fald en lille medicinsk note, egetræ og en anelse vanilje.

I munden giver vinen et varmt indtryk … måske en anelse kraftigere end nogle af den tyske søstre. Der er kirsebær, behagelig blødhed, krydderier og et lille peberbid i eftersmagen. Silkeblød og næsten helt cremet i udtrykket. Kan sgu godt li’ den. Men husk at nyde den nogenlunde kold … hellere et par grader for koldt end for varmt, for med lidt kølighed fremvises alle vinens smukkeste sider.

Forhandles af WineFLY, pris 140 kr.

Rating 4,5/7