Vinanmeldelser

2015 Weingut Jülg, Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Jülg, Spätburgunder Trocken, Pfalz, TysklandNu har jeg jo lige rost tysk Spätburgunder i årgang 2015, og nu smager jeg så endnu én fra den store årgang, nemlig den helt almindelige Spätburgunder Trocken, som er den røde basisvin aka Gutswein fra Weingut Jülg.

Som jeg skrev i nogle af de foregående blogindlæg om Jülg, så har vinhuset sine marker både på den tyske og franske side af grænsen, da de strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Druerne til denne basis Spätburgunder Kalkmergel kommer også fra begge sider af grænsen, idet 50% er tyske og 50% franske. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er efterfølgende lagret 12 måneder på store gamle træfade.

Snudeskaftet i glasset … første snif er klart krydret, men derudover let skovbund, eg, lindetræsolie, meget svag kanel, lidt stald, lys frugt, kirsebær, jordbær samt de helt unge, lysegrønne skud fra et lærketræ. Åbner sig med luft i glasset og bliver mere givende.

Smagen er mørkere end duften, fortsat kirsebær, men også lidt blommer og brombær blander sig. Der er faktisk masser af frugt, fin robust syre, virkelig bid i vinen med jern, sten, peber, lakrids, stor tørhed og en krydret eftersmag … også uden letheden fra Spätburgunder’en på noget tidspunkt tabes. Houlberg er glad.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 159 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 119,25 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandDet er egentlig ikke så lang tid siden, at jeg smagte Julia Bertrams Ahrweiler Spätburgunder i årgang 2016, men nu har jeg fra gemmerne fundet vinen frem i 2015, som jeg synes er et fabelagtigt år i Tyskland.

Ahrweiler Spätburgunder er vinen niveauet lige over Handwerk, der jo er Julias entry-level vin aka Gutswein. Ahrweiler Spätburgunder er således en kommunevin fra Ahr og er – som alle Julias vine – lavet i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken, selvom det er en raceren Ahr vin.

Duftmæssigt sød, animalsk og alligevel let, syrlig kostald, samt godt med lyse bær, ribs, hindbær, eg, røg, kanel og nelliker. Det dufter skisme godt, let og måske knap så kølig som 2014’eren.

I munden minder det utroligt meget om 2016’eren, stringent, let og  syrligt med hindbær, kirsebær, let peber og mineraler, men den smager en anelse mere rund og sexet end både 2014’eren samt 2016’eren. Det er sgu bare et godt glas vin. Det er klart 5 houlbergske slikkefingre med pil op.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2016 Domaine de la Métairie d’Alon, Chardonnay Le Village, Languedoc, Frankrig

2016 Domaine de la Métairie d’Alon, Chardonnay Le Village, Languedoc, FrankrigFor fan’ … når man nu for 4. gang er imponeret og benovet over vinene fra Laurent Delaunay på Domaine de la Métairie d’Alon, så er man vel tæt på at være fan? Jeg smager denne gang hans Chardonnay Le Village, som igen byder på burgundisk elegance tilsat en sitrende lækker syre.

For fan’ … vinen gør samtidig blot den fanatiske fan endnu gladere og med en fornuftig pris, et niveau skræmmende tæt på hans enkeltmarks Chardonnay, så er denne Chardonnay Le Village både et fabelagtigt køb samt et godt bud på en vin, som man bare kan drikke hektoliter af.

Jeg skrev lidt om Laurent, vinhuset og historien, da jeg tilbage i september smagte hans 2017 Pinot Noir Le Village. Det blogindlæg er værd at læse, hvis du vil vide mere om Domaine de la Métairie d’Alon i den lille landsby Magrie i Limoux i Languedoc.

Chardonnay Le Village er – som Village i Bourgogne – lavet med druer fra flere marker, og her er det fra markerne Le Palajo, Le Souleillo, Petite Fuche og Les Plôs. Druerne kommer fra vinstokke, som 5-25 år gamle og selvfølgelig høstet med håndkraft.

Efter høst presses druerne efter en sortering i en 20 hektoliter presse, hvorefter gæring sker i rustfrie ståltanke uden tilsætning af svovl. Efter endt fermentering lagres 75% af vinen i både brugt 500 liters demi-muids og 228 liters barriques sur lie i 8 måneder, mens de resterende 25% lagres i ståltanke inden samling. Omkring 20% af vinen har gennemgået malolaktisk gæring.

Og nøøøøj for en lækker duft … man bliver omgående glad i låget, klart en Chardonnay med krop, men ikke fed og kluntet. I stedet er der lidt benzin, kalk, toast, mango, ananas og en ekstatisk sitrende syre med en herlig, luftig lethed i frugten, som bare er slående og virkelig smukt komponeret.

Smagsmæssigt er det blødt, blidt, cremet og tilbagelænet. Det er den stille flod, som bare flyder, elegant og med klare burgundiske referencer, svag citron og nogle kalkede elementer. Det er tilstrækkeligt fyldigt og samtidig med tilstrækkelig syre.

Chardonnay Le Village når måske ikke helt storesøsteren Chardonnay Le Palajo, men det er fandeme tæt på. Vi balancerer lige mellem 5 og 5½ af de houlbergske pilfingre.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 140 kr., og det er et godt køb.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Domaine Vallée Moray, Arcadienne Pinot Noir Gamay, Loire, Frankrig

2016 Domaine Vallée Moray, Arcadienne Pinot Noir Gamay, Loire, FrankrigDomaine Vallée Moray er en lille økologisk producent, der ligger i Montlouis sur Loire og drives af Hervé Grenier. Derfra smager vi nu denne Arcadienne Pinot Noir Gamay.

Hervé Grenier driver sin lille vingård ved siden af sit daglige arbejde som forsikringsmand med speciale i landbrug hos Liberty Syndicates. Han startede Domaine Vallée Moray i 2014, hvor han overtog et par marker ved Husseau og Nouy fra Domaine Les Loges de la Folie og senere også et lille vineri med kælder, vinpresse, egefade m.m.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar, som Hervé Grenier ejer, men det er et lille vinbrug, som drives certificeret økologisk. Vinene laves enten under appellationen AOC Montlouis-sur-Loire eller blot som Vin de France vine, som fx denne Arcadienne på 50% Pinot Noir og 50% Gamay.

Druerne til Arcadienne kommer fra 2 forskellige marker, hvor jordbunden består af ler med kvadersandsten aka tuffeau sten, altså en særlig kridtholdig sten, som er helt specielt for Loire og også er anvendt i byggeriet af mange af områdets slotte.

Vinstokkene er omkring 40 år gamle og druerne er høstet med et yderst beskedent udbytte på 15 hektoliter pr. hektar. Vinen er gæret på ståltanke med maceration i 2 uger. Efter fermenteringen er vinen endelig tappet på flaske uden hverken filtrering eller tilsætning af svovl.

Næsen byder på syrlig, let og urtet frugt … ribs, tranebær, lidt medicinskab, æter og biodynamiske aromaer som krudt og armsved, nogle dråber krydret gløggekstrakt, men på en virkelig sexet måde. Meget indbydende med nogle landlige karaktertræk fra Beaujolais.

I munden er vinen virkelig syrlig og smagfuld, masser af frisk lys og mellemlys frugt, et snert fennikel og lakrids, saftig, rustik og proppet med smag, virkelig friskpresset druesaft. Der er samtidig noget sært … noget elveragtigt over vinen, men jeg drages. Jeg er faktisk ganske begejstret for denne lille uslebne diamant.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienDenne Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg smagt rigtigt mange gange og – hånden på hjertet – uden rigtigt at blive kæreste med den skarptungede, krævende, italienske donna.

Jeg har således skrevet om vinen her på bloggen i både årgang 2007, 2009, 2010 og 2012, men nu opsøger jeg igen et muligt kærlighedsforhold med 2014’eren. Ellers har jeg mere været forelsket i hendes søstre, fx den geniale Barbera d’Alba Peiragal eller søstrene med ægte Barolo i blodet, hvilket selvfølgelig er synd for denne mindre danseglade Barbaresco søster.

Vinen er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

I næsen masser af eg, tør, støvet og har masser af italiensk, balsamisk syre, frugten måske en kende federe end forventet, selvom vi fortsat er i den lyse afdeling med lyse blommer og en smule ribs, men klart en mørkere Nebbiolo end forventet. Derudover er der lidt mynte, animalske elementer og læder.

I munden virker vinen alt for ung, men det er dog heller ikke en vin, som skal ligge for lang tid, hvilket jeg erfarede, da jeg for blot en måned siden smagte vinen i en årgang 2007. Smagen er frisk og ganske syrlig … det er virkelig stramt med lyserød frugt, ribs, granatæbler, lidt peber og tydelige tanniner. Denne donna er tilsyneladende ikke imponeret af mine tilnærmelser … ikke imødekommende og venlig, men lidt et syrehoved.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor prisen er 235 kr., men fra 1. februar til 30. april kan vinen købes til 150 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 4/7   thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2017 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel, Kamptal, Østrig

2017 Weingut Birgit Eichinger, Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel, Kamptal, ØstrigSå er vi tilbage hos den kvindelige vinmager Birgit Eichinger på Langenloiserstraße midt i den lille østrigske by Strass und dieses mal med hendes 2017 Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel.

Og Birgit Eichinger er bare god til at lave Grüner Veltliner vine, hvilket jeg sidst fik dokumenteret, da jeg smagte hendes 2017 Grüner Veltliner Kammerner Lamm Erste Lage, som jeg fandt 6 tommelfingerlækker med WAUW oveni hatten. Nu må vi se, om denne Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel lillesøster har nogle af de samme kvaliteter.

Birgit Eichinger grundlagde vinhuset i 1992 og driver i dag sine 15 hektar vinmarker med hjælp fra manden Christian og datteren Gloria. Det er i øvrigt Birgit, som I kan se på billedet ovenover … totalt henslængt i en af sine vinmarker.

De 15 hektar marker er fordelt med parceller på markerne Hasel, Stangl og Wechselberg samt de 3 Erste Lage marker Gaisberg, Heiligenstein og Lamm. Birgit dyrker primært Grüner Veltliner, men også Roter Veltliner, Riesling og Chardonnay.

Denne Grüner Veltliner Ried Strasser Hasel er selvfølgelig lavet med druer fra Hasel marken ved Strass og høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Efter høst presses druerne uden nogen form for maceration, hvorefter mosten hviler i 20 timer inden gæringen på de rustfrie ståltanke sættes i gang. Vinen er derefter også lagret en periode på de rustfrie tanke inden flaskningen. Vinen har 1,2 gram restsukker pt. liter.

Vinen er knap så fed som storesøsteren … har duftmæssigt fersken masser af honningmelon og dåsepærer, grønne blade, hvide asparges, muskatnød og spidskommen, blomster og kalk.

I munden er vinen meget ligetil med fin balance mellem sødme og syre, hvilket er tilstrækkelig til at give en frisk vin, som er godt fyldig i smagen med honningmelon, pærer samt en svag bitterhed.

Forhandels af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    
Vinanmeldelser

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, Italien

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, ItalienFra Elisa til Emma … sidste uge bød på en overbevisende 2011 Barbaresco Elisa fra Azienda Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada. Nu hedder vinen Emma og er en Vino Rosato … altså rosévin på en regntung vinterdag. Men sådan er der jo så meget.

Mens den smagte Barbaresco er opkaldt efter en af Anna Lisas og Elvio Nadas 3 børn … pigerne Elisa, Serena og Ginevra, så har jeg imidlertid ingen anelse om, hvor denne blegrøde rosévin hedder Emma. Alle pigerne kan i øvrigt ses på billedet ovenover med moder Anna Lisa.

Vino Rosato Emma har intet årstal på etikette, men en lille kode L01-18 afslører, at vinen er flasket i januar 2018 og dermed lavet af druer fra 2017-høsten.

Det er ren Nebbiolo, og efter høst ligger druerne 24-36 timer ved 18-20 grader og macererer lidt inden de presses. Derefter sker den alkoholiske gæring af saften og når den er afsluttet, så lagrer vinen i ståltankene omkring 3 måneder inden vinen flaskes uden filtrering. Derefter ligger vinen 2 måneder på flaske og der laves årligt beskedne 1.300 flasker af denne rosévin.

Næsen er en kende neutral, men jeg fanger lidt jordbær. Efter lidt tid åbner vinen en smule mere op, selvom duften aldrig bliver eksplosiv eller meget givende. Der kommer en tør og umiskendelig stram, italiensk syre og det giver lidt liv i de lyserøde underskørter.

Smagsmæssigt er der både hindbær, grape og bitterhed. Det er en frisk vin med et bittert og syrligt bid, og Emma vil klart danse bedre på terrassen med lidt sol, samba og hede andre hede rytmer. Hun kan dog lige krave op på 4 fede fingre.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 75 kr., men lidt vildt at man blot for 100 kr. mere kan få deres mageløse Barbaresco Elisa.

 Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, Italien

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, ItalienDenne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.

Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.

Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin  søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.

Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.

Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.

Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.

Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.

Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.

Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.

I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.

Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, Chile

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, ChileViu Manent kender de fleste måske for gode, billige Chile vine, men her er vi kravlet forbi de nederste hylder og op på den øverste tophylde til den éne af husets 2 ikonvine, nemlig El Incidente – ulykken – uden tanke på om hylden holder til vor ellers beskedne vægt.

Sjovt nok har jeg ikke tidligere skrevet om Viu Manent her på bloggen, men vinhuset ligger lidt vest for byen Cunaco i Colchagua Valley i Chile. Det er grundlagt i 1935 af den spanske immigrant Miguel Viu-García fra Catalonien. Sammen med sine to sønner Agustín og Miguel Viu-Manent grundlagde de Bodegas Viu og solgte vinene som under navnet Vinos Viu.

Den ene af brødrene Miguel købte i 1954 et vineri, således de kunne flaske vinene til det hjemlige marked. I starten havde Viu Manent ikke selv egne marker, så druerne købte de fra vinavlere rundt om i området, men det ændrede Miguel i1966, hvor han fandt og opkøbte 150 hektar af nogle de allerbedste marker,

Nogle af de lokale vinbønder mente, at han vist havde fået en tår fior meget, for på det tidspunkt var der kun få, som virkelig turde satse på fremstilling af chilensk kvalitetsvin og han betalte efter datidens forhold ganske betragtelige summer for de i alt 150 hektar vinmarker.

I dag er Viu Manent fortsat ejet af familien og drives af 3. generation med Jose Miguel Viu i spidsen og los familios har nu samlet 254 hektar vinmarker med de bedste marker på de bedste placeringer, nemlig markerne San Carlos, La Capilla og El Olivar i Colchagua Valley.

Viu Manent laver to forskellige ikon vine … nemlig Viu 1 samt denne El Incidente, som deres prestige Carménère baserede vin, dog er den ikke helt ren, idet denne årgang 2011 består af 91% Carménère, 7%, Malbec samt 2% Petit Verdot.

Alle druerne kommer fra Colchagua Valley, idet Carménère druerne kommer fra La Capilla Vineyard, Malbec druerne fra San Carlos Vineyard og Petit Verdot fra Olivar Vineyards.

Efter høst sorteres duerne, ved ankomst til vineriet sorteres de igen og afstilkes, hvorefter der sker en yderligere sortering. Derefter ligger i de kold forgæring ved 8 grader i 7 dage, hvorefter den alkoholiske gæring sker i små rustfrie ståltanke ved 27-29 grader med en samlet macerationsperiode på 27 dage.

Derefter overføres vinen til egetræsfade for malolaktisk gæring og lagrer derefter 17 måneder på egefade, hvoraf 64% af fadene var er nye, mens de øvrigt er brugt 1, 2 eller 3 gange tidligere. Vinen tappes ufiltreret på flaske.

I næsen kan det oversøiske ophav duftes … masser af solbær med sol, varme, sød tobak, våd bomuld, tømrertumbler, toast, røget kød, godt med eg og måske endda også lidt voldsom på fadnoterne. Der er også lidt mælkechokolade, men der er heldigvis også kølige elementer samt lidt mineraler.

Smagsmæssigt er det en rund og blød vin, venlig og med masser af fadpræg, selvom det dog aldrig bliver for meget. Den er nærmest proppet med tonsvis af solbær, mens syren er mild og tanninerne skam også milde. Det er ikke en tung vin eller easygoing vin, for selvom der er fedme, sol og fylde, så er der også både friskhed, peberbid og kompleksitet,

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske ved en primeur køb koster 230 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skriver de, at normalprisen for 1 flaske er 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienNæste vin på Houlbergs Vinblog er en 2009’er Brunello di Montalcino Pelagrilli fra vinhuset Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke.

Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri. Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Pelagrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke.

Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen, som jeg tidligere har smagt … dog blot i årgang 2010.

Hvor er den dog lækker … herlig lys og transparent i glasset, og det fortsætter i næsen med masser af lyse og syrlige bær, granatæbler, ribs, lyse blommer, italiensk streng syre, te-blade, en kulkælder, lidt jernbanesveller, læder, gazebind, medicinskab, røg og eg. Den er klart mere lys i udtrykket end 2010’eren.

I munden er frugten dog en tak mørkere end i duften, tranebær, ribs og blåbær, en let tør- og bitterhed, masser af tanniner, som sammen med en streng syre virkelig giver vinen karakter og bid. Samlet bliver det både blødt, fokuseret … hvalpefedtet er smidt og det giver en sindssygt lækker vin og klart bedre end 2010’eren.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt ligger på 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger