Til lidt ost serverede Gert E denne lille, fine Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese fra Weingut Max Ferd. Richter på Hauptstraßen i byen Mülheim mellem Bernkastel-Kues og Brauneberg i Mosel.
Det er et klassisk gammelt Mosel vinhus, der er grundlagt helt tilbage i 1680 og det har været i familiens eje i alle årene. Men Ferd. Richter familien købte faktisk allerede deres første vinmark i Braineberg i 1643. Vinhuset holder til i en smuk historisk villa med en stor fransk have, som blev anlagt i 1774.
Det var dog Max Ferd. Richter, der i 1880 byggede husets fine vinkælder, der er en af de største og mest omfattende vinkældre til opbevaring af egefade i hele Mosel.
I dag drives det historiske vinhus i 9. og 10. generation af Dr. Dirk Max Ferd. Richter og siden 2012 også sønnen Constantin M. Ferd. Richter. De har samlet 20 hektar vinmarker på de stejle skråninger mellem Erden og Brauneberg. Der dyrker de næsten kun Riesling … 95% og de sidste 5% er Weißburgunder.
De har således deres marker på parceller på marker som Erdener Treppchen, Wehlener Sonnenuhr, Graacher Dompropst og Himmelreich, Mülheimer Sonnenlay og Helenenkloster, Veldenzer Eisenberg samt Brauneberger Juffer og Juffter-Sonnenuhr.
Netop Brauneberger Juffer og Juffter-Sonnenuhr er særlige hos Weingut Max Ferd. Richter, for det var de første vinmarker, som de købte tilbage i 1643.
Både Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr er Große Lage marker. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på omkring 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.
Navnet Juffer stammer fra omkring 1790 og betyder pebermø. Det opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, der efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Brauneberg, alle trodsede deres fars ønske om arrangeret ægteskab.
I stedet viede de deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forblev frøkerner … eller pebermøer og lige siden har markerne ved Brauneberg heddet Juffer. I øvrigt var netop Napoleon også virkelig forelsket i vinene fra Brauneberger Juffer.
Denne Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese er lavet i store gamle tyskle fuders med spontangæring alene med druernes egne gærceller og vinen også lagret på de gamle fade.
Duftmæssigt er der skruet dejlig op på nektarbarometeret … fyldig, opulent klisterfed næse med både petroleum, diesel og spildolie, en frugt der danser eksotisk og erotisk med fersken, ananas, mirabeller, svag grape, en tung syre samt intensitet.
I munden er det også nærmest flydende nektar, grillede og syltede citroner, fersken og nærmest olieret som en liflig eliksir. Det er tæt, fyldigt og alligevel med en elegance og finesse, hvor sødmen måske nok er mest fremme, men samtidig understøttes af syre og en pæn mineralitet. Lækker Spätlese Riesling.
Forhandles af H.J. Hansen / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 320 kr.
Gert E serverede også en gammel kending … en Barolo Marcenasco fra Renato Ratti. Sidst jeg smagte vinen var i en årgang 2006, men denne gang er den en 10 år yngre model.
Vinhuset ligger på adressen Frazione Annunziata i La Morra og er grundlagt i 1965 af Renato Ratti, der efter et ophold i Sao Paolo i Brasilien – hvor han var ansvarlig for produktionen af vermouth og vin for Cinzano – returnerede til sin hjemegn i Piemonte og købte sin første vinmark. Det var en lille parcel på den historiske Marcenasco parcel ved siden af klosteret l’Annunziata og derfra lavede han sin første Barolo Marcenasco.
På det tidspunkt mente man, at Barolo skulle smage på én måde, hvilket var kraftfuld, bentør og med vild garvesyre. Men det passede ikke Renato Ratti, så han kortlagde markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne.
Han ansatte i 1969 den talentfulde ønolog Massimo Martinelli, der i øvrigt også var Rattis nevø. Han blev en del af vinhuset og sammen perfektionerede de en ny teknik til vinificering, modning og forfining for deres Barolo Marcenasco med det erklærede mål at opnå elegance, subtilitet og lang levetid.
De forkortede bl.a. gæring og maceration og lagrede også vinene i kortere tid … alene 2 år. Med tiden blev deres innovative proces så anerkendt, at de fleste producenter med parceller på Marcenasco endda tog deres metoder i brug.
I løbet af 1970’erne udvidede de sammen vinhuset med købet af flere vinmarker, bl.a. flere parceller på Marcenasco samt Conca og Rocche. De gendannede også Colombè marken ved Mango og så omdannede de også klosteret l’Annunziata til et vinmuseum.
Renato Ratti døde i 1988, men i dag drives vingården af Renato Rattis søn Pietro, og han opførte efter årtusindskiftet en splinterny vingård, som blev specialdesignet i alle henseender.
Vinhuset har samlet i dag 35 hectares, så er fordelt med parceller på 6 forskellige marker i La Morra, Mango og Costigliole d’Asti, men her smager vi altså husets 2016 Barolo Marcenasco.
Vinen er lavet … først med afstilkning af druerne, som herefter knuses let inden termokontrolleret gæring ved 30 grader i 7-10 dage efterfulgt af malolaktisk gæring en måned i egefade. Så er vinen lagret 2 år i 25 og 50 hektoliter egefade.
I næsen har vinen en lys, mineralsk og frisk frugt med jern, røde rosenblade, garvet læder, violer, bitter Campari-likør, småbitter te, kirsebær, tranebær, rabarber suppleret med sagte fadnoter … lidt vanilje, kanel, let mentol, stjerneanis og appelsinskal.
Smagen er ren, stringent og syrerig … masser af syre og masser af tanniner, som masserer, modererer og bearbejder din mund. Der er også jordbær, ribs … vældig stor tørhed og svag sødme.
Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i årgang 2017 koster 359,95 kr., mens prisen er 299,95 kr. ved køb af 12 flasker.
Næste vin på bordet blev en moden 2014 Spätburgunder Alte Reben fra Weingut Fritz Waßmer, der ligger i byen Bad Krozingen i Markgräflerland mellem Schwarzwald og Rhinen.
Weingut Fritz Waßmer er et nyere vinhus, som er grundlagt i 1988 af Fritz Waßmer. Han er selvlært vinproducent og er fra en familie fra landsbyen Schlatt og har været vinavlere i flere generationer.
Fritz’ bror Martin Waßmer er i øvrigt også selv vinproducent i Schlatt og startede sit vinhus i 1999 sammen med sin hustru Sabine og det vinhus har jeg tidligere stødt på her på Houlbergs Vinblog bl.a. med deres 2008 Markgräflerland Spätburgunder.
Fritz startede sit vinhus ud fra en stor lidenskab for vin … specielt Pinot Noir fra Bourgogne, hvilket også siges at afspejle stilen i hans vine. Han har samlet 38 hektar vinmarker og de bedste marken er Kaiserberg Herbolzheim, Roter Berg Kenzingen, Sommerhalde Bombach, Bienenberg Malterdingen og så marken Schlossberg Achkarren på den anden side af motorvejen i Kaiserstuhl.
Udover Spätburgunder, så dyrker Waßmer også sorter som Chardonnay, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Auxerrois og Frühburgunder … og de seneste år har han også tilføjet små plots med Syrah, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc og Viognier.
Her smager vi Fritz’ 2014 Spätburgunder Alte Reben, hvor de fleste af druerne kommer fra den stejle og kalkrige Roter Berg Kenzingen, hvor vinstokkene nu er op 45 år gamle.
Druerne høstes i hånden og lægges i små plastikkasser, inden de køres ned til vingården, hvor alle stilke fjernes inden spontangæring i åbne franske gæringskar alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering presses vinen og lagrer 15 måneders på franske egefade inden den endelige vin sammenstikkes i rustfrit stål og så lagrer yderligere et par måneder inden aftapning på flaske.
Næsen er totalt klassisk tysk Spätburgunder med sød kostald, sødbrændte fade, masser af fadnoter som vanilje, chokolade, røg, brunet smør og en frugt med kirsebær, jordbær, blommer samt lidt tranebær. Det stinker herligt af Spätburgunder med tæt varme, tonsvis af fad og alt meget intens.
I munden er vinen frisk, saftig og meget ren … frugten er tranebær, jordbær og rabarber med god syrlighed, en vitterlig streng, grøn nerve og sødristede elementer. Det suppleres godt af saftige og venlige tanniner, jern, salt og lang eftersmag med svag bitterhed. Det er fantastisk dejlig Baden Spätburgunder.
Forhandles af Løgismose, hvor en flaske i den nyere årgang 2016 koster 395 kr.
Gert E blev ved med at hive lækre vine på bordet, bl.a. en rød Rully Les Chaponnières fra Domaine Jacqueson i en frisk årgang 2019.
Domaine Jacqueson eller helt korrekt Domaine Paul et Marie Jacqueson holder til midt i Rully by og har efterhånden været en flittig gæst her på vinbloggen, så derfor skal jeg undlade at skrive en masse om vinhuset.
I stedet kigger vi så blot nærmere på den røde Rully Les Chaponnières, som jeg også har smagt tidligere … sidst i en årgang 2016, men her smager vi vinen 3 år yngre. Den er selvfølgelig lavet med druer fra marken Les Chaponnières, som blev tilplantet i 1985 og druerne er sorteret, hvorefter vinen laves efter de helt gamle metoder, dvs. druerne knusses ved at træde med bare fødder.
Den alkoholiske gæring sker i store gærkar og varer omkring 15-18 dage med pigeage 2 gange dagligt og med en kontrolleret styring af temperaturen. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på franske barriques, hvoraf 25% er nye fade. Vinen klares med lidt æggehvide og filtreres let inden flaskning.
Duftmæssigt er det ikke en lys og feminin bourgogne, men mere fyldig, maskulin og tæt vin, som har både blåbær, jordbær, kirsebær og granatæbler, meget frisk i frugten og det er suppleret med lettere brugte karklude, hengemt kælder, kul, gazebind, tørt træ, kanel og krydderier.
I munden er vinen meget let og ren, hvor peber og krydderier træder først frem, men med mere luft i glasset bliver vinen mere rund, glat og den lyse frugt mere tydelig. Der er jordbær, hindbær, kirsebær … pænt med styrke, sødme og vanilje. Tanninerne er tilbageholdende og bløde, vinen lettere maskulin, har god balance og er meget let drikkelig.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 219 kr., mens prisen er 189 kr. ved køb af 3 flasker.
Gert E har tidligere introduceret os til vin fra Domaine Rieflé og denne aften serverede han igen en vin fra huset. Denne gang var det en hvid 2015 Grand Cru Steinert Pinot Gris.
Domaine Rieflé ligger i lidt syd for den lille by Pfaffenheim omkring 10-12 kilometer syd for Colmar i Alsace. Vinhuset har til huse i en gammel vingård fra 1609 og Rieflé familien har selv været vinbønder siden 1850. Men i dag drives vingården af de seneste generationer, nemlig Annick and Jean-Claude Rieflé samt deres 2 sønner Thomas og Paul, der langsomt er ved at overtage driften.
Thomas står for vinmarkerne og Paul er ansvarlig for udviklingen af vinhuset. De har også stået for, at vingården i 2014 blev certificeret økologisk med deres i alt 23 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 79 forskellige parceller.
De har også for nyligt overtaget alle vinmarker fra vinhuset Seppi-Landmann i Soultzmatt, og det har betydet yderligere parceller, bl.a. på Grand Cru marken Zinnkoepflé og andre spændende lieu-dits. I forbindelse med overtagelsen har de også ændret navnet på vingården til Domaine Rieflé-Landmann.
Denne Pinot Gris fra Grand Cru marken Steinert, som Rieflé sammenlagt har 2,6 hektar på af markens samlede 34,9 hektar og de har Riesling vinstokke på den øverste del og Pinot Gris halvvejs ned på de fladeste dele af marken.
Grand Cru marken Steinert har været kendt siden 1150, hvor den var ejet af det benediktinske kloster Muri fra Schweiz i det romersk-katolske bispedømme Basel og Strasbourg. Munkene lavede vine fra marken og de serveret til både pilgrimme og biskopper. Marken er den stejleste i området og jorden er tør og porøs med mest kalksten og dækket af kampesten flere steder … deraf navnet Steinert.
Der er ikke vildt mange oplysninger om vinen, men jeg kan se, at den er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og også er lagret med bærmen sur lie.
Duftmæssigt er vinen meget aromatisk, har nogle gærede noter, gærede nedfaldsæbler, kvæde, moden i frugten og landlig, måske endda let oxideret suppleret med blomster, honning, røget paprika, safran og lindetræ.
I munden er det en cremet og pæn fed, fyldig vin med masser af tropisk frugt som ananas, papaya og fersken, salte elementer og igen svag oxideret og olieret, søde krydderier … men sammenlagt meget blød, rund og vamset. Det smager vitterlig ret godt, så den ligger omtrentlig lige mellem 5 og 5,5 fedtede tomler.
Købt hos Jysk Vin, men den er ikke længere i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.
Da jeg sammen med Jan og Gert var på roadtrip i Ahr og besøgte en række vinproducenter, så var Weingut H.J. Kreuzberg også på vores liste. Men på grund af tid måtte vi melde afbud. Siden har Gert dog besøgt vinhuset, så da vi forleden besøgte ham, så fik vi serveret denne Frühburgunder C fra vinhuset.
Weingut H.J. Kreuzberg ligger i Dernau lige ud til hovedvejen og Ahr floden på den anden side af vejen. Vinhuset er grundlagt i 1953 af Hermann-Josef Kreuzberg Senior, som dengang var leder af Dernauer Winzerverein … en sammenslutning af alle vinbønder i Ahr.
I næste generation drev Jupp Kreuzberg vingården videre sammen med sin kone Maria, søsteren Angela og svogeren Johannes. De drev vingården i mere end 40 år og opkøbte undervejs også flere marker, således de dengang havde 3,5 hektar.
De startede også om sommeren et Straußwirtschaft … som en slags sæsonåben restaurant, hvor de kan servere deres vine sammen med regionale egnsretter. En Straußwirtschaft kræver en særlig tilladelse og vi hørte førte gang om denne udbredte praksis i Ahr hos Alexander Weber på Maibachfarm.
Siden 1994 har vinhuset dog været drevet af Jupps søn Ludwig, som i dag har 9 hektar vinmarker, hvoraf 6 hektar ligger på nogle af de allerbedste stejle marker i hele Ahr.
I Dernau har Kreuzberg således parceller på Pfarrwingert og Hardtberg, i Marienthal på Trotzenberg og derudover parceller på Walporzheimer Alte Lay, Ahrweiler Rosenthal og Silberberg samt Neuenahrer Kirchtürmchen, Schieferlay og Sonnenberg.
I 2000 blev Weingut H.J. Kreuzberg inkluderet i den tyske loge Prädikatsweingüter VDP … sammenslutningen af omkring 200 af de bedste tyske vingårde i alle vinregioner og siden 2013 har Ludwig fået hjælp til vinproduktionen af Frank Josten med hjælp fra kældermesteren Benno Wagner, der selv er uddannet vinmager fra Geisenheim og tidligere bl.a. arbejdet for Giuseppe Quintarelli.
Ludwigs hustru Sandra passer vinhusets smagelokale, men driver også et lille gæstehus Pension Kreuzberg med udlejning af værelser og tilhørende taverna.
Nå, men her smager vi altså husets Frühburgunder C … men der er ikke mange oplysninger om produktionen, udover at den efter endt fermentering er lagret på store 70 år gamle egefade i 6 måneder. Vinen har 0,6 gram restsüße aka restsukker pr. liter.
I næsen får du omgående indtryk af rund, smooth og blød vin med jordbær, hindbær, tranebær, godt med røg, grøntsagsfond, grannåle, egetræ, svag animalsk kostald, nøddeagtige noter og ellers meget let, luftig og virkelig imødekommende. Det dufter klart af tysk Spätburgunder … blot lidt mere rund, varm og måske tættere i strukturen.
Smagsmæssigt bliver man først imponeret af den flotte balance i vinen med en klar, syrlig , fin og saftig frugt, meget lys og blød frugt, bløde tanniner, lidt sødme, moderat træ, lidt mineraler, dybde og så leveres det hele så blidt, cremet og alligevel afdæmpet. Det er sgu en rigtig lille lækkerbisken. Flot vin.
Købt på vingården, hvor en flaske koster 22€ … svarende til 164 kr.
Den sidste cider var ikke på æbler, men derimod poiré, altså pærer. Det var denne Poiré Cuvée des Grands Arbres fra Manoir d’Apreval, der også ligger i Normandiet, men lidt nordligt for Caen ved byen Pennedepie og Seinens flodudmunding.
Det er inden for Pays d’Auge-området, men også i hjertet af Côte de Grâce. Ciderhuset er grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede af Victor Révillon, som bosatte sig på herregården Apreval med dens 25 hektar og udviklede den til et helt traditionelt landbrug i Nordmandiet med produktion af forskellige afgrøder.
Det var først i slutningen af århundredet, at Victors barnebarn Flavie Révillon sammen med sin datter Agathe Letellier begyndte at specialisere sig i produktion af cider og Calvados ved at fokusere på æbleproduktionen. Så i 1998 blev der plantet 1.800 æbletræer fordelt på 17 forskellige sorter.
I dag er det i høj grad Agathe Letellier, der driver ciderhuset og hun laver både cider på æbler og pærer, Calvados samt juicer, eddiker og masser af syltetøj samt marmelader.
Men her smager vi altså hendes pærecider Poiré Cuvée des Grands Arbres, som er lavet med kølig gæring af pærerne i rustfrie ståltanke og andengæringen på flaske. Den har 4% alkohol.
WTF … de funky, biosvedige dufte fortsætter her, for vinen dufter landlig, animalsk og klart som en naturvin. Det er måske knap helt så eksplosivt som foregående fra Lemasson, men der er gærede pærer, lidt nødder og toast.
Smagen er klart pærer, men i sammenligning med de to foregående cidere, så er bruset her mere kraftigt uden dog at blive aggressivt og cideren er også lidt syrligere, selvom den fortsat har virkelig saftig pæresødme med grønne pærer, let lemon bitterhed, svagt en lille mineralitet og ellers stor friskhed med et lille citrusbid.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Næste cider blev klart min favorit i testen … det er denne Cidre Fermier Lemasson Brut fra Damien Lemasson … et lille ciderhus, der ligger ved byen Cametours i Normandiet ved omkring 30 kilometer nord for den velkendte Mont Saint-Michel.
Lemasson har været bønder i flere generationer, men siden 1999 har det været Damien Lemasson, der har stået for driften. Han stod også i 2004 bag flytningen af familiens landbrug og ciderhus fra Courcy nær Coutances til Cametours, hvor han nu har 10,5 hektar jord, hvoraf 7,5 hektar er æbleplantage, mens resten består af græsarealer til alle gårdens dyr.
Produktion af cider har altid været en del af familiens tradition og Damien har øget dette via hans lidenskab for cider. Markerne dyrkes fuldstændig økologisk … hvilket også gjaldt tidligere, hvorved de har været certificeret økologiske siden 1988. De dyrker ikke mindre end 22 forskellige æblesorter, som Damian Lemasson elsker at eksperimentere med til de mange forskellige cidere.
Lemasson er er altid klar på at prøve nye typer æbler, fadlagring og gæringstid, men sikker og perfektionistisk i sin tilgang. Det gælder for både cidere og de stærkere Calvados.
Denne Cidre Fermier Lemasson Brut er lavet på 3 forskellige æblesorter, nemlig Cartigny, Marin Onfroy og Closette, som alle kommer fra en æbleplantage ved Cotentin lidt længere nord for ciderhuset. Cideren er vildgæret er selvfølgelig lavet med 2. gæring på flaske og den har 5% alkohol.
I glasset er denne cider langt mere mørkegul og grumset … og duftmæssigt endnu vildere. Næsen er bio-bio, landlig, animalsk mødding og stald med kål, krudt, sved og vilde frisksankede urter, overgærede halvrådne æbler, estragon samt lettere oxiderede noter, men for pokker hvor dufter den interessant … og vildt. Næsten som ren orangevin eller naturvin.
Men smagsmæssigt bliver det langt mere straight … cremet, blød, blid og intens frugtsmag med en lækker sødme. Det virker som om, at sødmen i denne cider er større end foregående cider, masser af modne æbler med let strejf af ananas … alt sammen letløbende og comfortagtigt. Den er let perlende, men også kun meget lidt, men det gør egentlig kun, at vinen føles sart, dejlig sød og meget behagelig. Jeg bliver sgu imponeret.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Hvad er mere passende end at starte smagningen af ciderne fra Ciderrevolution med denne La Revolution du Cidre Vaincra ? For cideren er nemlig lavet i et samarbejde mellem Cédric Le Bloas på Cidrerie du Léguer i Lannion nordøst for Brest og Ciderrevolution.
Cidrerie de Léguer er en lille ciderproducent, som drives af et lille team bestående Cédric Le Bloas, hustruen Kate, katten Jasper og labrodoren Goël, hvor sidstnævnte har hele ansvaret for sikkerheden, når han altså ikke sover. Kate står for marketing og økonomi, mens Cédric laver ciderne.
Parret har samlet 6 hektar æbleplantage og alt høstes manuelt, mens markerne aka plantagen dyrkes fuldstændig økologisk og det er alene med at klippe græsset og beskære træerne, mens der bliver ikke brugte hverken pesticider eller andet skidt.
Cédric høster frugtplantagerne 3 gange fra oktober til december og lægges hver gang til yderligere modning, før de presses omkring 3-4 uger. Han kører med en lang gæringsproces, hvor den første gæring varer 5 måneder efterfulgt af en 2. gæring i flasken på 3 måneder.
Denne La Revolution du Cidre Vaincra er lavet sammen med Paw og Kristoffer fra Ciderrevolution, men ikke på de klassiske cideræbler, men i stedet på franske spiseæbler. Der tilføjes ingen sulfitter, så det er således en cider lavet af ren juice, naturligt mousserende og spontangæret. Der er alene lavet 2.000 flasker af cideren.
WAUW … sikke da en lækker, landlig og animalsk duft, kan klart minde om lidt naturvin med vel nærmest med duft af gærede æbler, stikkelsbær, kostald, grønne blade, karamel og sødme. Vildt hippie-bio-bio landlig aroma, hvor sødmen hele tiden ligger og spreder fredfyldt karma i næsen.
Smagsmæssigt er det let, levende, frisk og supersaftig cider med sødme, meget fine, sart, afdæmpede og spinkle bobler, som gør den let perlende uden at virke anmassende med et utrolig behageligt brus, som får frugten til at sprede sig blidt i munden. Det er saftige søde æbler og cideren har en frisk, sødsyrlig, læskende og mostet smag, som gør den vildt behagelig. Det smager megagodt.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.
Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.
Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.
Hvad er ægte cider?
Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.
Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger. Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.
Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.
Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.
Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.
Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?
Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.
Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.
Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.
Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.
Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.
Hvem er Ciderrevolution?
Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.
Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.
Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.
I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.
De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.
Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.
Test af 3 cidere & konklusion
Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.
Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.
Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.
Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.
De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.
Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.
Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.
Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.