Laurence Féraud har stor rutine i at lave Châteauneuf-du-Pape og altid i høj klasse fra hendes vinslot Domaine du Pégau. Men hun laver også Châteauneuf-du-Pape med opkøbte druer i sit eget negociant brand Sélection Laurence Féraud og her smager vi netop sådan én i årgang 2021.
I kraft af hendes store ekspertise og stærke netværk af kontakter i hele det sydlige Rhône via Domaine du Pégau, så har hun adgang til at købe druer af høj kvalitet, som hun laver under sit eget negociant brand Sélection Laurence Féraud og også fra Châteauneuf-du-Pape.
Laurence Férauds forfædre har været vinavlere i Châteauneuf-du-Pape igennem mange generationer. Hendes oldeforældre og hendes bedsteforældre Elvira og Leon Féraud over fik over en lang periode samlet 22 hektar vinmarker, som i dag er grundstenen på Pégau.
Hendes far Paul Féraud startede i 1964 – sammen med sin italienske hustru Odile – med at aftappe noget af sin produktion og sælge dem under navnet Domaine Feraud, mens resten af produktionen blev solgt til forskellige negociantproducenter.
Det var dog deres datter Laurence Féraud, der i 1987 – efter afslutning af en uddannelse indenfor vinproduktion og handel – udvidede både vineri og vinkældrene samt oprettede Domaine Pégau, således hun i 1990 kunne aftappe hele produktionen fra familiens marker.
Sammen har far og datter gjort ejendommen til en af de bedste i Châteauneuf-du-Pape. Men ved siden af Pégau, så laver ihærdige Laurence Féraud altså også negociantvine.
Vinen er lavet på 80% Grenache, 15% Mourvèdre og 5% Syrah, der høstes fra kalkholdige marker. Vinen har gæret på rustfrie ståltanke ved frugtbevarende temperaturstyring. Kombinationen af afstilkede druer og 50% hele klaser giver frugten ekstra parfume, elegance og kompleksitet. Efter endt fermentering er vinen lagret en periode på store og traditionelle egetræsfade.
Det er ikke Pegau … mere brovten, bondsk og simpel, virker også samtidig mere grøn, stilket og urtet. Den virker i starten meget ung og faktisk også lidt lukket, så jeg giver den lidt mere luft og tid i mit vinglas. Med luft bliver det mere rundt og rart … men fortsat til den grønne side og giver samtidig tør eg, garriques, let chokolade og svagt lidt lakrids.
Smagen er bedre end duften, meget frisk, lysere, mere bitter og syrligere end forventet. Det er mest hindbær, ribs, tranebær med en fin friskhed samt lidt peber, en bitter tørhed, kantede tanniner samt lidt styrke fra alkohol. Det en en ung knøs, teenager og skal sgu nok gemmes et par år i kælderen … 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 399,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 169,95 kr.
Vi slutter forment med Mille Vites bedste og dyreste vin og det er selvfølgelig denne 2019 Barberesco Gaia-Principe.
De fleste læsere af Houlberg Vinblog ved godt, at jeg elsker Langhe Nebbiolo, hvor man tit får mini-Barolo’er til fornuftige penge og det gælder skam også Mille Vite.
Næste vin i glasset fra Mille Vite er nærmest en rosévin … i hvert fald med næsten samme farve og det er deres Grignolino … en drue, der også kaldes Nebbiolos mere ukendte søster.
Næste lille charmerende vin fra Mille Vite og Bisso Atanassov er så deres Chardonay, der er lavet uden lagring på egefade.
Jeg startede så – måske lidt omvendt – med Mille Vites søde Moscato d’Asti, men havde lige lyst til lidt mousserende vin og med lidt sødme … og det kan denne vin give dig.
Vi skal igen et smut tilbage til den gamle og traditionsrige Rüttger familie i Neuleiningen i den nordlige del af Pfalz og nu er det med deres Neuleininger Feuermännchen Chardonnay årgang 2021.
Vi fortsætter i Spanien, men nu skal vi igen smage vinen Finca Terrerazo Vino de Pago fra den dygtige Antonio Sarrión på hans Bodegas Mustiguillo. Det er en vin lavet på ren Bobal og vi får nu vinen i årgang 2020.
Dette er en vild vin og jeg har været tosset med vinen de få gange, som jeg før har smagt den. Det er Reserva vinen hos Dominio del Àguila.
Den sidste Château la Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé blev også den ældste af de 3 årgange, for den var fra årgang 2014.