Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile

Med næste vin tager vi et gigantisk spring til Chile, hvor vi ved den lille by Quilpué – omkring 50 kilometer vest for Santiago, og ikke så langt fra kysten – finder vinhuset Vinos Vernaculares.

Vinen er husets Pinot Chai .. en ren økologisk boheme, enspænder, freak og excentriker på Pinot Noir, men den del vender jeg tilbage til senere.

Vinhuset Vinos Vernaculares ejes og drives af vinmageren Christophe Beau, som ellers til dagligt slår sine folder i byen Corconne og appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc i det sydlige Frankrig, hvor han driver vinhuset Domaine Beauthorey.

Christophe har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af; folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der i alt 7 forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Tre Vacas, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano og så denne Pinot Chai.

Druerne til denne Pinot Chai – som består af 100% Pinot Noir – kommer fra nogle høje skråninger beliggende i 1.000 meters højde ved Valle de Colliguay, omkring 20 kilometer øst for Quilpué. Vinstokkene er meget gamle og står blandt tornebuske og kaktus.

På hjemmesiden står der ganske vist, at vinen stammer fra Valle de Casablanca, men Valle de Colliguay er en del af appellationen Valle de Casablanca, som i øvrigt er en del af regionen Valle de Aconcagua.

Der er alene lavet sølle 1.200 flasker af vinen i denne årgang 2013, og den kommer – som Christophe Beaus øvrige vine – med et idyllisk etikette, som vel nærmest er et maleri af to markarbejdere samt en tekst på spansk, og den skal jeg nok afholde mig fra at oversætte.

Det fremgår derudover fra etiketten, at vinen er importeret til Frankrig via negociantfirmaet Brill & Gilis fra Saint Cyr sur Loire. De operer i forvejen indenfor økologiske og biodynamiske vine. Der står også Sélection Anne Paillet/Vincent Wallard, og er måske forbindelsen til Christophe, for Anne har tidligere arbejdet sammen med Christophe i Languedoc.

Og via Bjarne i Vinimperiet … netop specialist i økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc er nogle flasker kommet til Danmark, og én havnet hos mig. Og lad os så komme til smagsnoterne på vinen.

Duften er … multo speciale, mildest talt. Bjarne fra Vinimperiet siger selv noget med brombær, ribs og træbark samt rugbrød i næsen. Jeg kan bestemt følge ham … og det med rugbrødet giver mening, for det er noget i den retning.

Jeg vil sige surdej til rugbrød, Tea Tree Oil, afbrændt fyrværkeri – lige efter, at det er fyret af – let svovl, brændte noter, brombær, blåbær, let mentol eller mynte, afbarkede grene og et dejligt landligt udtryk. I munden er der kendt Pinot Noir lethed sammen med et svovlet, krydret touch. Det er blødt og lækkert, men igen med et lille tvist af “noget andet” eller i hver fald anderledes end Pinot Noir normalt. Også en smule sødme.

Konen siger prop, men det har den ingenlunde, og jeg er ganske sikker i min sag. Det er blot en lille, underfundig og skæv vinkel på Pinot Noir … og det elsker jeg denne vin for. Vil helt sikkert være en “turn off” for mange … lidt en Moses vin – en vin, som skiller vandene.

Jeg vil også sige, at det er en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne vin i overflod. Som Ole Henriksen vil sige; I Love It.

Købt hos Vinimperiet, pris 115 kr. Utroligt, at den kan købes til den pris. Spændende oplevelse for vinfreaks, som ønsker at betræde stierne udenfor mainstream vinene.

Rating 5/7  

1999 Château Tour Grise, Saumur Brut Rosé Méthode Traditionelle, Loire, Frankrig

I hjertet af den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede finder vi den biodynamiske vinproducent Château Tour Grise. Vi er i appellationen Saumur i Loire og har her fat i en mousserende vin fra huset, nemlig en Saumur Rosé Brut Méthode Traditionelle.

Vinhuset drives af Philippe og Françoise Gourdon. De kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998, så denne Saumur Rosé Brut er således netop lavet biodynamisk.

Château Tour Grise har samlet 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater og udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

For Philippe Gourdon er målet, at vinene afspejler områdets terrior. Det opnås ved, at vinene vinificeres naturligt, men paradoksalt, så betyder den biodynamiske tilgang, at flere af vinene nægtes oprindelsesgarantien AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).

Det betyder også, at vinene fra Château Tour Grise er opdelt i AOC vine samt Vin de table … altså bordvine, hvor Philippe Gourdon har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine.

Denne Saumur Brut Rosé Méthode Traditionelle er en AOC klassificeret vin, lavet på 100% Cabernet Franc, og efter Méthode Traditionelle, altså den klassiske måde, som man også laver champagne på, eller det man i “gamle dage” kaldte Méthode Champenoise.

Der tilsættes kun lidt gær inden vinen kommer på flaske for at genoptage anden gæringen i flasken, hvilket typisk også øger alkoholprocenten med godt 1 til 2% og giver et tryk på omkring 5-6 atmosfærer og dermed de herlige bobler. Men lad os nu se, om der også i denne årgang 1999 fortsat er godt med bobler?

I glasset er vinen transparent rød … vel nærmest transparent teglfarvet efter en kort presning af Cabernet Franc druerne. I næsen er herlig skæv eller i hvert fald særegen næse, som har aromaer af overgærede bær, bolsjer, kandiserede kirsebær, dej samt lidt søde krydderier … sidstnævnte blot ganske svagt.

I munden er boblerne blide, og vinen er ligeledes blid med en metallisk smag. Der er jordbær, astronaut is, ribs … men uden bid og en syre, og vinen virker nærmest lidt blød og rensende. Sjovt alternativ til en champagne eller crémant en dag på terrassen med gode venner, specielt med den lidt høje alder. Elskelig …ligesom os andre med høj alder!

Købt hos Vinimperiet, pris 128 kr.

Rating 4/7  

2012 Weingut Graf Adelmann, Brüssele Spätburgunder, Württemberg, Tyskland

Die Spätburgunder dieses Freitag blev denne Brüssele Spätburgunder fra Weingut Graf Adelmann, som holder til lige udenfor den lille by Steinheim an der Murr, klods op af floden Bottwar, en sideflod til Murr, i Baden-Württemberg … og vinområdet Württemberg.

Vinhuset holder til i en gammel borg … Burg Schaubeck, som idylisk ligger ved et sving på Bottwar med udsigt over hele området, deraf også borgens navn … Schau, som betyder kigge eller udsigt samt Eck, et hjørne eller et knæk … Schaubeck.

Borgen stammer helt tilbage fra 1480, hvor den første del blev bygget af von den Herren Plieningen. Oprindeligt var borgen også omkranset af voldgrave på 3 af siderne.

Og der har altid været produceret vin på stedet. Man mener, at vinproduktionen går over 700 år tilbage på stedet, men familien Graf Adelmann overtog først stedet i 1914. Siden 2011 har det dog været yngste generation i form af Felix Graf Adelmann, som har stået i spidsen for vinproduktionen.

Felix overtog driften fra sin fat Michael Graf Adelmann, som siden 1981 havde ført vinhuset frem som ét af de førende i Württemberg, bl.a. ved at være blandt nogle af de første i Tyskland til at anvende nye egetræsfade i produktionen.

Weingut Graf Adelmann er nemlig – over medlem af VDP – også medlem af HADES. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om. Det er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen.

Udover Weinguf Graf Adelmann består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weingut Jürgen Ellwanger, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Jeg har tidligere skrevet om vine fra flere af disse vinhuse.

Inden Felix overtog driften af familiens vinhus havde han bl.a. arbejdet som direktør for et internetfirma i Hamburg inden han kastede sig over vinen og stod i lære hos vinmagere hos Weingut Bernhard Huber i Malterdingen, Weingut Schloss Proschwitz i Sachsen, Foradori i Trentino, Italien og Willi Bründlmayer i Østrig.

Weingut Graf Adelmann har samlet 20 hektar vinmarker, hvor de 16 hektar ligger i Kleinbottwar, hvor undergrunden består af rød Keuperboden, en slags rød kalksten. Så har man 1 hektar i Großbottwar samt 3 hektar Ludwigsburg-Hoheneck am Neckar, begge med undergrund med Muschelkalk, en slags muslingekalk/-kridt, som er en speciel kalksten type, som er rig på fossile skaller.

De bedste marker er Kleinbottwarer Süßmund og Kleinbottwarer Oberer Berg, som begge er særdeles stejle vinmarker med 60% stigning.

Der dyrkes primært lokale sorter, fordelt med 70% røde druer og 30% hvide druer. Af de røde druer dyrker Adelmann Trollinger, Samtrot, Spätburgunder, Frühburgunder, Lemberger samt de mere ukendte sorter Muskattrollinger, Urban og Clevner. De hvide druer er primært Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder samt Muskateller og Traminer.

Her har vi husets Spätburgunder, som der imidlertid ikke er megen information om. Men skal vi ikke gætte på, at den – med Adelmanns baggrund – er lagret på eg?

I næsen er der i hvert fald lidt røg, bacon, sød kostald, kul, lidt blomster, kirsebær og ribs. Smagsmæssigt lidt syrlige kirsebær, ribs … og syren er måske lidt kantet, men der er også let sødme, som bløder syren lidt op. Slutter med lidt peber og syre i eftersmagen, og en ganske habil Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4/7 

2012 Domaine Jaulin-Plaisantin, L’Enfer, Loire, Frankrig

Loire er mest kendt for sine vine under appellationerne Sancerre og Pouilly-Fumé … friske og sprøde hvidvine, men der laves også særdeles god rødvin i Loire, nemlig på Cabernet Franc … den brillante, men lidet berømte helt fra det klassiske Bordeaux.

For når Cabernet Franc ikke tilfører elementer af peber, røg og mørke bær til vine som Mouton Rothschild, så står den bag spændende og raffinerede vine fra Loire-dalen. Som fx i denne 100% Cabernet Franc baserede vin L’Enfer fra vinhuset Domaine Jaulin-Plaisantin, som vi finder i appellationen Chinon.

Én af dem, som er ved at åbne mine øjne for Loire er Bjarne Jørgensen fra det lille vinimportfirma Vinimperiet. Han har specialiseret sig økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc … små producenter, der fokuserer på økologiske og naturlige dyrknings- og produktionsmetoder.

Jeg fik forleden en god snak med Bjarne … herlig, hyggelig fyr med gode, skarpe vinkler på vin og meget andet i livet. Jeg endte også med at købe nogle flasker, som Bjarne anbefalede. Og det bliver helt sikkert ikke sidste køb dér … det område skal da vist udforskes noget mere.

Nå, men Domaine Jaulin-Plaisantin holder til ved byen Cravant-les-Côteaux i Touraine, kun få kilometer øst for selve Chinon by, som således ligger navn til appellationen AOC Chinon. Det er nok den appellation i Loire, som sammen med AOC Saumur laver de bedste rødvine, som er gode unge, men kan gemmes 10-20 år.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Sébastien Jaulin og Yves Plaisantin, hvor Sébastien tager sig af markarbejdet og Yves af produktionen i kælderen. Yves kommer fra Lyon og er søn af en farmaceut indenfor veterinærlægemidler. Han var egentlig i gang med at læse philosofi, men kedede sig og slog pludselig over på vinproduktion. Han kom i lære hos Clusel-Roch i Côte Rôtie, som var i gang med omstilling til biodynamisk drift.

I 2008 mødte han Sébastien Jaulin, som netop havde nogle vinmarker tæt ved Chinon, men primært havde solgt druerne bulk til andre producenter. Sammen begyndte de projektet med produktion af egne vine og omstilling til økologi. Denne omstilling er de igennem i år, hvor de vil opnå certificeringen. Men i alle årene siden 2008 er vinstokkene dyrket uden nogen ukrudtsmiddel eller gødning, mens vinene vinificeres uden hjælp af ethvert produkt med undtagelse af en minimal dosis af sulfit.

De to fyre laver i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene Le Dolmen, Les Hauts et les Bas, Les Bourdes, Le Petit Cray og så denne L’Enfer.

Som nævnt 100% Cabernet Franc, som kommer fra 40-60 år gamle vinstokke. Produktionen er ganske beskeden, alene 18 hektoliter pr. hektar, bl.a. pga. frost om foråret. Der sker 100% afstilkning, hvorefter druerne udblødes i 3 uger uden overpumpning. Derefter er vinen modnet i 1 år på gamle fade og 15 måneder i cementtank. Tilsat 10 mg/l svovl ved filtrering, som er en let filtrering på kieselguhr.

Og hvilken herlig duft i denne vin … virker nærmest biodynamisk/naturewine-agtig i næsen. Er rustik, landlig med mødding, blæk, røg, champignon, tobak og lidt sød peber. Hmmmm, virkelig lækker og indbydende næse. I munden er vinen frisk med ren frugt, mineraler … måske fra den megen flint i undergrunden … og samtidig er vinen meget blød, blid, nærmest feminin i smagen, hvor en tilstedeværende syre holder det hele på plads. Dejligt glas vin … overraskende godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 108 kr., hvilket er tæskebilligt for denne oplevelse.

Rating 5/7  

2012 Villa Wolf, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Lige update fra fredag, som – ganz natürlich – omfattede en Spätburgunder, selvom behovet egentlig var dækket – godt og vel – i løbet af ugen, som havde budt på ikke mindre end 7 forskellige af slagsen. Men jeres hårdtarbejdende vinblogger går gerne den ekstra mil, og det blev med denne Spätburgunder fra vinhuset Villa Wolf.

Vinhuset ligger på adressen Weinstraße 1 … eins … i byen Wachenheim i Pfalz vinregionen, og er grundlagt i 1756 af Johann Ludwig Wolf som Weingut J. L. Wolf. Det er et vinhus, som i fordums tid var aldeles anerkendt, og det oplevede gennem tiderne stor succes, bl.a. blev der i 1843 opført et moderne vineri … der winzerhaus … i italiensk stil.

Én af efterkommerne hed også Johann Ludwig Wolf. Han var også borgmester i Wachenheim, og byggede endda endnu en vingård i byen, nemlig Weingut Odinstal … men endte med at tabe den i kortspil til den daværende grundejer Kuhn.

Den spilleglade borgmesters datter Luise Wolf blev i øvrigt gift med Bernhard Bürklin, som også senere blev borgmester i Wachenheim og grundlagde vinhuset Weingut Dr. Bürklin-Wolf, som også holder til på Weinstraße i Wachenheim. Men det er en helt anden historie.

Driften af Weingut J. L. Wolfunder gik heller ikke specielt godt under den gode borgmesters ledelse, bl.a. manglede huset en dygtig vinmager. Langsomt sygnede vinhuset hen, inden det i 1996 endelig blev købt af Dr. Ernst Loosen, der er kendt som én af Mosels Riesling konger. Ham er vi også tidligere stødt på her på bloggen.

Efter overtagelsen er udviklingen vendt. For Ernst Loosen har idéen været, at han gerne vil tilbyde Riesling vine i en stil, der er tørrere og med mere krop end de Moselvine, der har givet Ernst Loosen ry for at være blandt verdens bedste Riesling vinmagere.

På mange måder var det et deja vu for Ernst Loosen, at overtage J.L. Wolf, der i lighed med familiens Weingut Loosen i Mosel var en gammel, berømt ejendom med vinmarker af fremragende kvalitet, men langt fra fordums storhedstid.

De gamle vinstokke, plantet i nogle af de bedste parceller i Pfalz omkring Forst, Wachenheim og Deidesheim, giver et perfekt udgangspunkt. Samlet har vinhuset 16 hektar. Tidligere ejede vinhuset parceller på markerne Wachemheimer Goldbächel, Wachemheimer Gerümpel, Wachenheimer Belz samt på Grosse Lage markerne Forster Pechstein, Ungeheuer og Jesuitengarten.

I dag ser det ud til, at man alene har marker omkring Wachemheim samt Forster Pechstein og Wachenheimer Belz.

Siden overtagelsen har Ernst Loosen også skåret hektarudbytterne ned, og der gødes nu udelukkende med kompost, ligesom man håndhøster og selekterer druerne omhyggeligt, og fremstiller vinene med et minimum eller ingen intervention. Kældrene hos J. L. Wolf er decideret gammeldags og det passer perfekt til Ernst Loosens naturlige og klassiske metoder.

Og apropos at lade andre gøre arbejdet, så har Ernst Loosen i 2011 indsat det unge par Patrick Moellendorf og Sumi Gebauer til at lede vinhuset og forestå fremstillingen af vinene fra vinhuset, som efterfølgende også har ændret navnet til Villa Wolf. Det unge par har tidligere arbejdet på Dr. Loosen og har bragt fornyet energi og fokus til vindyrkning og vinfremstilling på Villa Wolf.

Nå, men selvom det er Riesling, som er i højsædet hos Villa Wolf, så laves der også lidt Spätburgunder. Denne er lavet på forskellige Spätburgunder kloner, og har lagret 12 måneder på brugte franske barriques og store 1.000 liter foudres.

Helt klart Pinot Noir dufte i næsen, men ikke klassisk tysk, men derimod lidt mørkere toner, modne kirsebær, våde fade, frugtsten, eg, røg og en smule jern. I smagen går de modne kirsebær igen, og vinen er mere varm og fyldig end mange andre tyske Spätburgundere. Der er også lidt peber, som brænder tungen i eftersmagen sammen med lidt syre.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4/7 

2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland

Så er vi minsandten tilbage hos de to gæve gutter … Sven Enderle og Florian Moll, og med en lille bastard af en fed vin, som kræver en smule fordybelse. Minsandten … et sjovt ord i øvrigt … og det bliver ikke mindre sjovt ved, at man gentager det mange gange efter hinanden. Sorry … vist et sidespring. Vinen er denne Burgunder Weiss & Grau.

Bare navnet … Burgunder Weiss & Grau i kombo med en gul, uklar … ja nærmest grumset væske i flasken samt en hals uden plast- eller aluminiumskrave og blot en lille korkprop. Det leder tankerne hen på en rigtig gammeldags landvin, men gør også, at man straks ligger mærke til denne vin.

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg havde besøg af Martin fra vinfirmaet Extra Brut, og han hev denne flaske op af kassen, og sådan har jeg det også nu, da jeg åbner vinen. Dels er jeg blevet overrasket over det ekstremt høje niveau af vinene fra Weingut Enderle & Moll, og dels stikker denne vin lidt ud i mængden.

Og hvilke flotte vinhuse, som Martin & Extra Brut har i stalden … Weingut Enderle & Moll, Weingut Friedrich Becker og Weingut Günther Steinmetz. Ganske imponerende. Derudover har Martin også specialiseret sig i Champagne, og har forhandlingen af husene J-M Sélèque, Vincent Charlot, Etienne Calsac og Champagne Geoffroy.

Jeg har nu ikke den store forstand på Champagne … men står du og mangler en god champagne, så kig forbi Martins hjemmeside http://extrabrut.dk og tjek mulighederne. Og vil du ha’ Spätburgunder i verdensklasse, så er det altså også stedet. Det kan jeg skrive under på.

Martin driver Extra Brut på hobbybasis som garageimportør, men ud fra en glødende passion for Champagne og tyske vine. Hans mål er at sælge de bedste vine fra Tyskland og de bedste Champagner … men til fornuftige priser. Det ser ud til at han er godt på vej … så BIG THUMBS up for indsatsen. Og samtidig er Martin en hyggelig, ung fyr med stor vinviden.

Nå, men det var nu denne lille vin, som vi kom fra. Lavet på 50% Weissburgunder og 50% Grauburgunder, som kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 30 år og lavet med alkoholisk gæring i store brugte 2.000 liter egetræsfade. Vinen har modnet 12 måneder på gæren “sur lie”, og er hverken klaret eller filtreret.

Og i glasset også herlig grumset … nærmest som friskpresset æblesaft. Duftmæssigt herlig landlig lugt, grøngærede bær, mynte, citronmelisse, estragon, grøn/gule æbler, tørre krydderbuske, mineraler, flintesten, syre og lidt nøddeagtige noter. Vinen skal ha’ lidt tid til at sprede sine aromaer … men så er de også ganske komplekse og interessante.

I munden er vinen først blød, blid … nærmest lidt flad og blid. Der smages grønne æbler … men så kommer der langsomt mineralske toner, nærmest kalkagtige med tiltagende syre, hvorefter den slutter i et mere tydeligt syrebid. Giv vinen tid i glasset og mærk nuancerne, når varmen stiger og de mange indtryk udfolder sig.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 85 kr., hvilket er billigt for denne charmetrold.

Rating 5/7  

 

2010 Raymond Renck, Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, Alsace, Frankrig

Med næste vin bliver vi i en Beblenheim, ja endda på samme vej, nemlig Rue de Hoen. Kooperativet Cave de Beblenheim holder til i nummer 14, men i nummer 11 finder vi det lille vinhus Raymond Renck, som står bag denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, sidste vin fra onsdagens bestyrelsesmøde.

Vinhuset – som man finder bag en stor, sort port på adressen – ejes og drives af Colette & Gérard Schillinger Renck, og er et lille familieforetagende, som har lavet vin her i generationer.

I dag sker produktionen og salget dog gennem et selskab, et såkaldt EARL … et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab.

I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften.

Domaine Raymond Renck laver almindelige AOC Alsace vine, Grand Crus, Crémant d’Alsace, Sélection Grains Nobles samt Vendanges Tardives. Og selvfølgelig på de gængse druer i Alsace.

Der findes ikke mange oplysninger om vinhuset, og jeg har heller ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer. Kan dog se, at de har parceller på to Grand Cru marker, nemlig markerne Schoenenbourg og Sonnenglanz, og det er netop fra sidstnævnte, at denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru kommer.

Vi kaster os i stedet ud i smagsnoterne på vinen, som i næsen er ganske kødfuld med sødme, kvæde, mandler, nødder samt en smule honning. I munden er vinen meget blød, blid og rund … med sødme, nødder … men også lidt flad i udtrykket. Mangler måske lidt syre, men til osten en fortræffelig ledsager. Den lidt flade, søde nøddesmag er perfekt til ost.

Købt på vingården, og prisen ukendt.

Rating 4,5/7    

2012 Cave de Beblenheim, Heimberger Muscat Médaillé, Alsace, Frankrig

Kogte hvide asparges, skinke og hjemmelavet mayonnaise … kongespise, intet mindre. Kongespise. Hertil passer fx en hvid Muscat vin, og det blev denne Heimberger Muscat Médaillé fra kooperativet Cave de Beblenheim, selvfølgelig beliggende i byen af samme navn, og tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg.

Cave de Beblenheim … eller Cave Coopérative Vinicole de Beblenheim, som det rettelig hedder, blev oprettet i 1952 af en række vinbønder, der besluttede at samle deres ekspertise for at arbejde mere effektivt.

To år senere fik kooperativet deres første guldmedalje. Og generelt er dette kooperativ kvalitetsmæssigt i den høje ende, bl.a. modtog kooperativet i 2010 også 9 guld-, 7 sølv- og 2 bronzemedaljer ved Concours des Vins Paris.

I dag er kooperativets vingård omdrejningspunktet for ikke mindre 150 lokale vinbønder med mere end 285 hektar vinmarker på tværs af fem landdistrikter.

Og der laves en del vine på kooperativet. Vinene er opdelt i forskellige serier, nemlig Médaille et Réserve, Vieilles Vignes, Tradition, Hospices de Strasbourg, Spécialités, Grand Crus, Vendanges Tardives, Sélection de Grains Nobles samt lidt Crémant. Og der laves vine på druerne Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurztraminer samt Pinot Noir.

Her har vi husets Heimberger Muscat Médaillé d’Or Paris Concours, som er lavet med druer høstet omkring Beblenheim, lavet helt traditionelt af den klare saft med temperaturstyret gæring på kar et par måneder, hvorefter vinen hviler på flaske et par måneder. Kooperativet skriver, at vinen passer godt med asparges … helt perfekt.

I næsen er der lidt hyld, sødme, karameller, gammel kælder … mug er ikke det rigtige ord, men lidt i denne boldgade, men på den gode måde. I smagen er der også nødder, kvæde, sødme … men også en tand flad i udtrykket.

Købt på kooperativet, hvor prisen er 6,30€ … eller omkring 47 kr.

Rating 4/7 

2013 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Pettenthal ***, Rheinhessen, Tyskland

Med fare for at gentage mig selv, så kunne jeg nu skrive … at hvis Weingut Georg Gustav Huffs Spätburgundere er fantastiske, så er det også ganske rammende for hans hvidvine. I hvert fald er denne Riesling Pettenthal – markeret med 3 stjerner – en ganske imponerende og charmerende vin.

Vinhuset ejer – som tidligere skrevet – bl.a. markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang, og det er netop fra Niersteiner Pettenthal, at druerne til denne Riesling Pettenthal kommer.

Jeg har tidligere smagt Pettenthal Riesling, bl.a. fra Kühling-Gillot, og marken er da også en Grosses Gewächs, altså den tyske betegnelse for en Grand Cru mark. Det er noget af det bedste Riesling, som jeg har fået fra det område.

Det er selvfølgelig også derfor, at nogle af Tysklands bedste vinhuse har parceller på Pettenthal, bl.a. Weingut Gunderloch, Weingut Keller, Kühling-Gillot og Heyl zu Herrnsheim.

Pettenthal marken er allerede omtalt som en matrikel tilbage i 1753, og navnet Pettenthal betyder noget i retning af padedalen pga. områdets mange skrubtudser, som man kan observere på ture i markerne. En del af marken har da også tilnavnet Stumpe Loch … altså et slags sumphul eller et lille vandhul, hvor de mange tudser trives.

Som nævnt er Pettenthal en del af Der Rote Hang, og i den sydlige ende på den røde skråning er Pettenthal højere beliggende og har nogle steder en hældning på ikke mindre end 70%. Det gør Pettenthal til den stejleste topmark i hele Rheinhessen.

Weingut Georg Gustav Huff markerer, at det er en Grosses Gewächs mark med 3 stjerner på vinen. Og at Huff kan lave god Riesling kan også dokumenteres via de anerkendelser, som huset har opnået for specielt deres Riesling vine. De har således flere gange fået prisen Pro-Riesling Ehrenpreis af DLG samt igennem mange år en Staatsehrenpreis samt Bundesehrenpreis fra DLG.

DLG er ikke det danske Dansk Landbrugs Grovvareselskab, men derimod DLG-Qualitätsprüfung für Wein und Sekt, en organisation som bl.a. hvert år laver en DLG-Wein-Guide. Vinhuset har også 2 druer i Gault Millau.

Nå, men lad os smage denne Riesling Pettenthal, som duftmæssigt er voldsomt koncentreret med hyld, eksotiske frugter, fersken, pærer, lemon, grapefrugt. let petroleum, våde fade og et slat nødder … intens og pragtfuld. I glasset virker vinen nærmest fed og fedmen går igen i smagen, som næsten bliver let perlende, men har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt.

Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€ … og hvis det passer, så er det voldsomt billigt. Til sammenligning koster Kühling-Gillots Riesling GG Pettenthal ikke mindre end 349 kr. herhjemme.

Rating 6/7  

2011 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Élevé en Barriques, Alsace, Frankrig

Sidste Pinot Noir onsdag blev denne Pinot Noir Élevé en Barriques fra det velkendte Domaine Sipp Mack, som ligger ved foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn Jacques sammen med sin amerikanske kone Laura overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Produktionen har siden 2010 været under omlægning til økologisk BIO Ecocert certificering, og målet er at forbedre druerne endnu mere, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Denne Pinot Noir Élevé en Barriques er produceret ved af de afstilkede druer er udblødt i en uge, hvorefter de forsigtigt er presset. 75% af druerne er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade, mens den resterende del er lagret på store foudres. Vinen er flasket med en let filtrering.

Duftmæssigt ikke så meget … næsten lidt neutral … lidt som et stikke hovedet ind i et halvtomt køleskab. Der er lidt røde bær gemt væk et sted, sådan lidt kirsebæragtigt. Til gengæld afslører vinen mere i smagen, som er syrlig, grøn og der er godt med tanniner. Vinen har en typisk Pinot Noir lethed og en klassisk elegance, som bider, vrider sig og viser tænder. Jeg gættede straks fransk … og det var korrekt.

Sipp Mack forhandles af Jysk Vin, men denne er vist ikke i sortimentet. Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€.

Rating 4,5/7