Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2010 Zeni, Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, Veneto, Italien

Smageglas nr. 2 – Zenis Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, hvor druerne kommer fra en enkelt mark med gamle vinstokke. Marken ligger ved Gargagnago, lidt vest for Negrar og tæt på den store producent Masi Agricola.

Alderen på stokkene fremgår ikke, men udbyttet er en kende mindre end ved forrige vin. Men ellers er produktionen næsten identisk. Druerne håndplukkes og tørres … her en smule længere, nemlig i 4-5 måneder, hvorefter macationen fortsat varer et sted mellem 3 og 4 uger.

Drueblendet er en lille bitte smule anderledes, 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara, og vinen lagrer også en smule længere, typisk mellem 2 og 4 år i store 25 hektoliter egetræsfade.

Og allerede i næsen mærkes mere intensitet i vinen. Der er våde fade, mere kælderlugt … på den fede måde … fortsat ingen rosiner – hurra for det – men i stedet en mørk, fugtig frugt, blommer, eg, lakrids, kakao, vanilje og andet godt. Men sjovt nok fornemmes vinen slet ikke så voldsom og tung i duften, mere hurra.

I munden er sødmen større end hos lillesøsteren, frugten mere rund … men smagen er såmænd ikke mere blød, måske endda en smule “fladere” i udtrykket. Frugten er dog helt fremme i smagsbilledet, og med godt med luft bliver det ganske elegant. Dette er en ganske habil Amarone … så et sidste hurra for det.

På vingården koster vinen 24€ … eller ca. 179 kr. Forhandles herhjemme af SuperVin, hvor prisen er 419,95 kr. ved køb af én flaske og 350 kr. ved køb af 6 flasker. Lidt af en prisforskel … over dobbelt pris af prisen på vingården, godt og vel.

Rating 5/7   

2011 Zeni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Nå, men I havde vel ikke regnet med, at jeg var færdig med at skrive om besøget hos Zeni? Uden at smage deres Amaroner? Det skal I selvfølgelig ikke snydes for, og jeg mangler selvfølgelig også at fortælle lidt om huset, historien, markerne og deres produktion.

Mens jeg nyder deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico kan jeg jo fortælle lidt om vinhuset, der – som det fremgår af etiketterne – er grundlagt helt tilbage i 1870.

Historien om vinhuset startede dog allerede omkring år 1800, hvor Bartolomeo Zeni fragtede varer mellem de forskellige byer omkring Gardasøen i Lombardiet. Han fragtede specielt vine, og havde god forstand på vin, og snart begyndte han selv at handle med vin.

Den forretning fortsatte så de næste par generationer, nemlig med sønnen Gaetano, hans søn Francesco. Det var først da Francescos sønner Faustino og Ernesto overtog familieforetagendet, at man selv begyndte vinproduktion og dermed grundlagte Cantina F.lli Zeni på adressen i Bardolino.

Efter Faustionos død blev gården i en årrække drevet i et partnerskab mellem Faustinos søn Gaetano og Ernesto, og efter Ernestos død af Gaetano alene. I dag er Gaetano også væk, så vinhuset drives af den seneste generation i form af Gaetanos 3 børn Fausto, Elena og Federica Zeni.

Samlet driver de over 70 hektar vinmarker i både Bardolino, Custoza, Lugana, Soave og Valpolicella. Og herfra laver de en lang række vine som fx Bianco di Custoza, Soave Classico, Bardolino Chiaretto, Bardolino Marogne, Cruino, Recioto della Valpolicella, Bardolino Classico, Valpolicella Classico og mange flere.

Og så laver de selvfølgelig Amarone vine, faktisk 4 af slagsen … denne Amarone della Valpolicella docg Classico, en Amarone della Valpolicella doc Classico Vigne Alte, en Amarone della Valpolicella doc Barriques og så den ultimative topvin  Amarone della Valpolicella doc Classico Riserva “Nino Zeni” – kun lave i to år 2000 og 2005.

Jeg sprang på et smagesæt, hvor de første 3 Amaroner er med. Det kostede 7€ at smage og ser sådan her ud:

Zeni smagning
Bagerst de to årgange af topvinen Amarone della Valpolicella doc Classico Riserva “Nino Zeni” – de kunne ikke smages.

Denne Amarone della Valpolicella Classico var første vin af de tre Amaroner. Den er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra Valpolicella Classico området nord for Verona, og har inden vinifikationen tørret 3-4 måneder, så de næsten bliver til rosiner. Macaration i hele 3-4 uger efterfulgt af klassisk lagring på store egetræsfade i 2-3 år afhængig af årgang.

Og det er en fin og okay Amarone … som heldigvis ikke har rosiner i næsen, men godt med blommer, figner, krydret mørk frugt og en smule blomster. Smagen er blød, cremet, fløjl og også med lidt syre samt en smule bitterhed og alkohol i eftersmagen. Der er godt med frugt, hvilket er fint. En god og venlig Amarone.

Koster 17,50€ på vingården, omregnet til menneskepenge svarer det til 130 kr. Forhandles herhjemme af SuperVin, hvor prisen er 259 kr. ved køb af én flaske og 195 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7   

2014 Guerrieri-Rizzardi, Bardolino Classico DOP, Veneto, Italien

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardis nye, store produktionsanlæg og tilhørende smagelokale inkl. vinbutik er nærmest nabo til Zeni, så dér stoppede Houlberg også ganske kort.

Imødekommenheden var kølig, men da den var i skikkelse af en tiltrækkende ung, graciøs & feminin skikkelse bag disken, så var det helt fint. Kølighed på dét plan i varmen er altid godt.

Jeg var eneste besøgende og nøjedes med at smage og købe et par vine, bl.a. denne Bardolino Classico DOP. Beskedent … jeg ved det, men jeg har smagt flere at husets vine før, da de forhandles af H.J. Hansen kæden, dvs. i Vinspecialisten. Jeg har også tidligere skrevet om huset her på bloggen.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.

Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Rizzardi - det nye vineri
Her ser I indkørslen til Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … når man først er forbi den store port.

Rizzardi - indgang
Og her indgangen til butikken og smagelokalerne.

Rozzardi vinmarker
Og vender du dig om, så er der udsigt til husets vinmarker.

Her har vi så en ægte Bardolino vin … en vin, som er meget udbredt netop i det område. Vinen er lavet på 65% Corvina, 15% Rondinella, 10% Merlot 10%, mens de sidste 10% består af henholdsvis Molinara, Ancellotta og Sangiovese. Druerne kommer fra 38 forskellige vinmarker omkring Bardolino og Cavaion. Lavet på store ståltanke og lagrer også i ståltanke i op til 12 måneder. Der laves årligt 12.600 flasker af denne vin.

Jeg har smagt Bardolino vine et par gange … meget speciel duft og tilsvarende smag. Denne her – synes jeg – hører til blandt de bedre. I næsen kommer den typiske Bardolino duft dog klart frem. Det er sådan lidt frisk frugt, nok mest lys frugt, blomster, sæbe, teblade og lidt syrlige elementer. Normalt kender vi mest Corvina druen, når den er tørret, men her får man mere druens friskhed … på godt og ondt.

Smagen er lidt i samme boldgade med en ren, frisk frugt, meget let vin og måske lidt flygtig. Det er hindbær, sure kirsebær samt en direkte druesødme, let peber og en smule tanniner, som dog er svage samt lidt krydderier. Eftersmagen er kort, og vinen bliver måske lidt simpel og unuanceret.

Købt på vingården, prisen mener jeg lå omkring 7 € … eller lidt over 50 kr. Hos vinspecialisten koster vinen 90 kr.

Rating 3/7  

2014 Zeni, Costalago Bianco delle Venezie IGT, Veneto, Italien

Netop hjemvendt efter kanon ferie … kombi af afslapning samt spændende besøg hos vinproducenter i både Franken, Rheinhessen og Mosel i Tyskland samt Veneto i Italien. Veneto fordi Gardasøen … la bella Lago di Garda var udvalgt som hovedmålet for familiens ferie.

Og ét af de vinhuse, som mange turister besøger netop ved Gardasøen er Zeni … eller Cantina F.lli Zeni srl, som huset rettelig hedder. Det ligger på en bakke i feriebyen Bardolino med flot udsigt over Gardasøen, og jeres udsendte vinblogger skulle selvfølgelig også forbi vinhuset … flittig, som han er!

Og ja, det er et turisted sted, som er vandt til mange besøgende, som bare skal ha’ noget vin. Og der er hele tiden mange besøgende, så det hele er sat i system. Derfor kan man også kun smage nogle af vinene gratis og skal således betale for at smage de bedre og dyrere vine.

Denne Costalago Bianco delle Venezie IGT er én af de bedre blandt de vine, som kan smages uden beregning.

Men fin behandling, lutter flinke mennesker og stedet rummer også et vinmuseum, hvor man kan se hvordan vinen blev fremstillet, og hvilke redskaber man brugte, helt tilbage til 1300 tallet. Gennem et vindue kan de også se lidt af produktionen i dag, bl.a. flaskningen af vinene.

Zeni produktionen
Her ses flaskningen af vinene på Zeni.

Zeni museum
Gamle redskaber fra vinproduktionen på Zeni.

Zeni tørring druer
Tørring af druerne til brug for Amarone og Recioto, her på gamle bakker med siv/bast i bunden.

Jeg endte med at købe lidt flasker, bl.a. et par stykker af denne Costalago Bianco delle Venezie IGT, lavet på 70% Garganega og 30% Chardonnay. Druerne kommer fra markerne ved Gardasøen, hvor jorden er lerholdig med en stor koncentration af kalk. Dette er specielt godt om sommeren, da det kompenserer for eventuelle perioder med tørke. Druernes modningsproces får således optimale forhold.

Vinen er lavet på ren stål, og lagret på ren stål i 4 måneder inden den flaskes.

Men lad os straks få smagt vinen, som i næsen byder på pærer, tropiske frugter, specielt ananas, blomster, sæbe, hyldeblomst samt et strint citrus. I munden fin cremet, fyldig med en vis mængde sødme, lidt nødder og varm fornemmelse … og tilpas syre til, at vinen ikke bliver for volumiøs og holdes nogenlunde på sporet.

Købt på vingården til 7,90€ … hvilket svarer til 59 kr. Herhjemme er SuperVin bl.a. forhandler og forlanger 109,95 kr. for én flaske, men mere passende 80 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

2011 Weingut Bardorf, Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Houlberg har været på ferie, og bl.a. besøgt Randersacker … den lille winzerby, som alene i bykernen huser ikke mindre end 16 vinhuse. Derudover findes der selvfølgelig også en række spændende vinhuse uden for byen.

Vi overnattede på Hotel Gasthof Löwen midt i Randersacker. Hotellet drives af familien Bardorf, som samtidig også er én af de mange vinproducenter i byen, og til en god omgang schnitzel nød vi en af familiens egne vine, en skøn Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken.

Vinhuset Bardorf er grundlagt i 1965 af Günther Bardorf, men drives i dag af 2. generation i form af Günthers søn Stefan Bardolf. Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor den ældre Günther passer hotellet og serverer morgenbuffet, men hustruen Angela står i køkkenet. Stefans kone Annette serverer og står for udlejningen af værelserne.

Stefan selv så vi ikke noget til … måske var han i vinmarkerne, for han står i hvert fald for selve vinproduktionen, dvs. både på plejen og høsten på de stejle marker samt vinificeringen i kælderen.

Og Stefan passer i dag samlet 3 hektar vinmarker, heraf parceller på de kendte Randersacker marker Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl, Teufelskeller samt de lidt mere ukendte Dabug og Lämmerberg. På alle markerne er jorden godt præget af en undergrund med ”Muschelkalk” … altså et kalklag med aflejring af muslingeskaller.

På markerne dyrker de druesorterne Riesling, Silvaner, Bacchus, Müller-Thurgau,Weissburgunder, Sauvignon Blanc, Spätburgunder, Schwarzriesling, Blaufränkisch samt Domina. Og i dag dyrkes alle husets druer økologisk.

Her har vi husets Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken … en rigtig Franken Silvaner, lavet med druer fra marken Sonnenstuhl, sent høstet Spätlese fra gamle vinstokke, men ellers ikke de mange oplysninger om vinen i øvrigt. Sjovt nok kommer vinen ikke i en bocksbeutel, men det gør den nu ikke ringere.

Duftmæssigt er her melon, abrikos, grøngule æbler, kvæde … en lidt olieret fornemmelse, en omgang nødder, krydderier og læg hertil en lidt indelukket og et støvet indtryk, ganske herlig næse, og lidt fint … for tit dufter Silvaner ikke af så meget.

Hvis man ser på glasset, så kan man næsten se æblerne i vinen. Spooky … tjek lige selv.

I munden er der lidt brændte noter, røg og vinen er dejlig saftig, cremet, fed og fyldig. God intensitet. Fin sødme/syre balance, og på sådan en feriedag på terrassen bare en herlig drik.

Hos vinproducenten koster vinen 14€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Buntsandstein, Baden, Tyskland

I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.

I én af stroferne fra sangen lyder det; Things Are Coming Your Way, og da sangen gik nr. 1 på Billboard‍s Disco Chart, så fik de så sandelig ret. Og denne fredag går det også min vej … det er svært andet med en Pinot Noir Buntsandstein fra Weingut Enderle & Moll.

Som jeg skrev i tidligere blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region, men jeg vil undlade at skrive en masse om vinhuset, men blot henvise til tidligere blogindlæg.

Det kan I læse om i forbindelse med min tidligere smagning af deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland, deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland og deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland.

Druerne til denne Pinot Noir Buntsandstein kommer fra de forskellige parceller ovenfor kirken i Münchweier. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 45-50 år, og jordbunden er – som navnet indikerer – godt præget af sandsten, som medfører at vinstokkene stikker rødderne godt dybt efter vand.

Presningen af druerne sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Modnes 12-14 måneder på gæren “sur lie”. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen klarering eller filtrering af vinen. Der er alene lavet 600 flasker af denne vin … og én af disse nyder jeg denne fredag.

I glasset er vinen ganske lys, transparent, og i næsen ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt, hindbær og jordbær, men også lidt mørkere bær … kirsebær og et enkelt brombær? Der er også lidt urter, anis, fennikel og samme læderfedt, som hos Muschelkalk.

I munden er sammenligningen med Bourgogne igen ret tydelig, ligesom hos søster Muschelkalk. Der er lethed, syre, frisk lys frugt som hindbær, ribs, granatæbler, fugtig skovbund og en drønlige mineralsk nerve … men samtidig fantastisk kraft, som virkelige store biceps på Arnold i gamle dage.

Og så igen den dansende balance … syre uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget. Og så slutter vinen en laaaaannnnnnnggg eftersmag med samme grønne note, som hos søsteren. Man sidder tilbage med en følelse af elegance, kraft, lethed, syre og balance.

Er den så bedre end Muschelkalk? Hmmm, mange ligheder … same/same. Er måske lidt mere fyldig, men det er små nuancer. Smager bare godt. Måske er det bedst udtrykt med sidste nummer på soundtracket fra filmen Thank God It’s Friday. Det var nemlig udført af den sexede og vampede Donna Summer … og var en discoudgave af det gamle Serge Gainsbourgs nummer Je T’Aime (Moi Non Plus) … ja, netop … det nummer, hvor der stønnes gevaldigt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for denne topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte.

Rating 6/7 

2007 Pillitteri Estates Winery, Riesling Icewine, Ontario, Canada

Sexet som en showdanser, mysterisk som en ægyptisk sfinks, koncentreret som et højeksplosivt atom-partikel eller en Knorr maggi-terning på speed, lille … men rank og ganske nuser, og kommer samtidig i en eksklusiv gaveindpakning, næsten som en rød fløjlskjole med tilhørende hofteholdere … blot firkantet.

Nej, der er ikke tale om hverken min kone, Angelina Jolie eller andet feminint væsen, men derimod om en flaske Riesling Icewine – årgang 2007 – fra det canadiske vinhus Pillitteri Estates Winery … verdens største familieejede producent af Icewine.

Jeg har tidligere drukket Icewine, og været ganske begejstret, men har vist aldrig skrevet om den søde dessertvin her på bloggen. Nu er der imidlertid kommet et nyt dansk vinfirma, som har specialiseret sig i import og salg af denne herlig eliksir, som slet ikke er så udbredt herhjemme, som den ellers fortjener.

Vinfirmaet, som har bevæget sig ind i denne smalle niche, hedder IceWine.dk … og herfra kommer den lille flaske Icewine, lavet på det fabelagtige Riesling drue. Vinen sælges i en lækker gaveæske, og som de bedste gamle balsamico’er kommer vinen i en lille 200 ml. flaske. Gode ting kommer i små doser. Og så er der jo en god grund til at smage og skrive om Icewine.

Ikke fordi jeg skal være belærende, for de fleste af jer kender sikkert til Icewine, som jo er en dessertvin, der bliver produceret på druer, der er frosset, mens de stadig sidder på vinstokken. Dette gør at alt vandet i druen er frosset væk, og tilbage er kun det naturlige sukker- og syreindhold.

Det resulterer i en meget kompleks og sød vin. Druerne til Icewine må også kun høstes, når de er frosset naturligt og temperaturen skal være på -8 grader eller derunder, når de plukkes.

Icewine stammer oprindelig fra Tyskland, og der hedder den selvfølgelig Eiswein. Det var nemlig en vinbonde i Tyskland, som tilbage i det 18. århundrede ikke fik høstet sine druer før vinteren satte ind og druerne frøs, mens de stadig sad på vinstokkene. Han besluttede sig dog alligevel for at høste druerne og derved blev Eiswein skabt.

Icewine er normalt en dyr vin, og det hænger sammen med, at druerne nemt når at rådne, mens man venter på den helt rigtige temperatur, eller de kan simpelthen blive spist af dyr eller falde af. Derudover er det en meget lille mængde af høsten, der i sidste ende bliver til vin, da der skal bruges mange flere druer til at lave Icewine end til eksempelvis rødvin. Generelt får man kun 1-2 dråber saft per drue til Icewine.

I dag er Canada et af de store lande til at producere Icewine, da vejrforholdene i Canada er de mest optimale for produktion af netop denne slags vin. Det er specielt områderne omkring Niagara Falls i Ontario og Okanagon Valley i British Colombia, hvor meget af verdens Icewine bliver produceret. Det siges faktisk i dag, at de bedste Icewine i verden netop kommer fra Niagara regionen i Ontario.

Pillitteri Estates Winery ligger netop i det første område, altså Niagara Wine Country … helt præcis på Niagara Stone Road ved Niagara-on-the-Lake i Ontario.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1993 af Gary Pillitteri. Han stammer oprindelig fra Sicilien, hvor hans familie var vinbønder, men familien udvandrede i 1948 til Canada. I 1965 købte Gary sammen med sin kone Lena Agro – som i øvrigt også stammer fra Sicilien – en traditionel farm med fokus på frugtproduktion.

Og i mange år dyrkede parret både grøntsager og frugt. Det var ferskner, kirsebær, pærer, blommer, æbler, grapefrugt og svedsker. Og snart blev familien kendt i hele regionen for sit frugtsalg fra farmen, som Gary kaldte Gary’s fruit market.

Men da de første canadiske vingårde begyndte at dukke op, så Gary mulighederne i en vinproduktion, måske også inspireret af familiens fortid fra Sicilien. Han tilplantede derfor hurtigt nogle af markerne med vinstokke. I 1988 lavede han sin første Icewine på hybriddruen Vidal. Den vandt omgående en guldmedalje ved en lokal smagning.

Herefter omlagde Gary de efterfølgende 5 år det meste af farmens produktion til vinproduktion, både tørre og især søde vine, og det blev således grundlaget for Pillitteri Estates Winery. Og siden er det gået ganske pænt frem. I 1999 var Pillitteri den første vingård i verden til at lave Icewine på Merlot. Og her gik jeg og troede, at Icewine altid var lavet på Riesling.

På Pillitteri Estates Winery laver man i dag Icewine på en lang række druer, fx Syrah, Sangiovese, Cabernet Franc, Vidal, Chardonnay, Kerner … ja man laver endda Sparkling Icewine. I alt produceres 13 forskellige hvide og røde Icewines, hvilket er flere forskellige end nogen anden vingård i verden.

Så i dag er Pillitteri blevet den største producent af Icewine på egne druer. I de bedste årgange, er næsten halvdelen af alle vine Icewine. Og samtidig er priserne regnet nedover vingården. I de sidste 20 år har Pillitteri vundet over 700 medaljer, både candiske og internationale.

Her har vi husets Riesling Icewine, der – som de fleste af Pillitteris Icewines – ikke lagres ikke på fad for at bevare den utrolige balance mellem det store sukkerindhold og syren.

I glasset er vinen klar, fed … mellemgul med et rød-/brunligt skær. I næsen er der lynghonning, grønne bananer, honningmelon, mango, overmodne æbler, gæret frugt, nødder, røg samt kokos.

I munden er vinen slet ikke så oversød, som jeg havde forventet. Der er en syre, som går igen i hele smagen, og det klæder vinen. Det betyder også, at sødmen slet ikke overtager dominansen, selvom det selvfølgelig er en sød dessertvin. Vinen er cremet, fed og der er igen lidt kokos, lidt ananas, banan, likørsødme samt honningnoter. Godt holdt sammen af syren og sluttende med en sødbrændt eftersmag med lidt bitterhed.

Jeg er langtfra specialist i Icewine, men jeg kan godt li’, at der er syre/rygrad sammen med en behagelige sødme, og derfor havner jeg på 5 flotte Thumbs Up.

Forhandles af IceWine,dk, pris 219 kr., men det er for 200 ml. Omregnet til almindelig flaskestørrelse vil det svare til en pris på 821 kr., så der er tale om dyre dråber.

Rating 5/7  

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7   

2011 Viña Errazuriz, Arboleda Carmenere, Aconcagua Valley, Chile

Ugen bød også på et enkelt lille glas af denne Arboleda Carmenere fra Viña Arboleda … det lille sideprojekt for Eduardo Chadwick a.k.a. Viña Errazuriz. Det er et vinhus/projekt, som jeg har skrevet om tidligere, nemlig da jeg smagte deres Arboleda Pinot Noir.

Eduardo Chadwick grundlagde Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir og Syrah.

Regionens klima er præget af tørre somre og regnfulde vintre, hvilket gør vinmarkernes lerede jordbund perfekt, da den holder på fugten fra de regnfulde vintre og frigiver den i de tørre somre.

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Denne Arboleda Carmenere er selvfølgelig på 100% Carmenere og druerne kommer fra flere forskellige vinmarker, der alle er beliggende i Colchagua Valley, 200 kilometer fra Santiago. Vinifikation er ganske traditionel med ompumpning af vinen under gæringen samt lagring på 40% egetræsfade (80% amerikanske og 20% franske) i 12 måneder.

Og lad mig afsløre med det samme; det ikke er en vin, som falder i min smag. Duftmæssigt er det overmodne blommer, rosinvand, gammel sherry, gammel kælder, chokolade, vanilje … opulent og lidt kvalm, hvis jeg skal være ærlig. I munden er vinen fyldig og har godt med solmodne, mørke bær, lidt peber, vanilje og sødme. Mangler ganske enkelt noget syre og rygrad. Det hele bliver lidt overgjort. fladt, tamt og kønsløst.

Nu skal det retfærdigvis siges, at jeg alene smagte vinen dagen efter, at flasken var åbnet. Flasken havde dog stået med proppen i over natten, men jeg smagte altså ikke vinen lige efter åbningen af flasken. Om det havde ændret noget … ja, det skal jeg ikke kunne sige.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 150 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Terre di Sava, Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo, Puglia, Italien

Vin på en mandag … uhørt, men konen insisterede. Hende siger man ikke imod, så jeg åbnede denne Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo fra kooperativet Terre di Sava, som ligger ved byen Sava mellem Taranto mod nordvest og Manduria mod sydøst i Puglia … Apulien, Italiens hæl.

Vinen kommer er lavet under brandet Luccarelli, men kommer fra det topmoderne kooperativ Terre di Sava, som laver deres vine i samarbejde med Gran Sasso. Det er et vinfirma, som holder til i Abruzzo, og er grundlagt af Valentino Sciotti og Camillo De Iuliis.

De laver vine i forskellige områder i Italien, bl.a. i Abruzzo og så i Puglia. De arbejder typisk sammen med lokale vinavlere, og dette er også tilfældt i samarbejdet med Terre di Sava, som via deres medlemmer råder over omkring 400 hektar vinmarker omkring byen Sava.

Fra vinmarkerne er der udsigt over det Ioniske Hav, og områdets lerholdige vinmarker kendetegnes af et rødligt og jernoxidholdigt jordlag, som kaldes terra rossa, samt underliggende kalholdige klipper. Denne fattige jordbund, kombineret med regionens meget begrænsede nedbørsmængder tvinger rødderne til at søge langt ned i undergrunden efter vand. Forhold der er perfekte for druerne Primotivo og Negroamaro.

Til at forestå produktionen af vinene fra Terre di Sava har Gran Sasso indsat Filippo Baccalaro, som står i spidsen for et hold af vinmagere.

Her har vi altså én af vinene fra dette samarbejdet, lavet på 100% Primitivo, som kommer fra gamle vinmarker i Sava og San Marzano. Gæringen varer i ca. 10 dage (24 grader), og vinen gennemgår efter presning en malolaktisk gæring. Til sidst lagres vinen 5-6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er det nærmest dadler, figner, solbær, kakao, sødme … godt med sødme, kanel, vanilje samt en lidt sær duft … lidt kunstig, lavendelsæbe, symaskineolie, lidt tørre krydderier, salvie … eller noget i den retning. I munden er vinen blød, rund, men meget sød, ja faktisk ekstremt sød. Det er næsten Amarone rosiner, hvilket jeg hader. Det er også lidt fladt og kedeligt … masser af sol, kaffe, kakao, power og vaniljesødme. Tæt på at være kvalm og slet ikke mig.

Sigurd Müller Vinhandel har forhandling af vine fra Terre di Sava. Har tidligere noteret, at denne vin kostede 69,95 kr.

Rating 2,5/7